Ro i butikken med ny pallevogn fra Logitrans

En butiksejer har til enhver tid fokus på sine kunders komfort og velbefindende. Det må derfor ikke være til gene for kunderne, når de ansatte fragter varer rundt i butikken. Nu kan støjen fra butikken fjernes med Panther Silent

Den nye pallevogn fra Logitrans, Panther Silent, kan med sin lydløshed og manøvredygtighed sammenlignes med dyrerigets panter. Panther Silent har helt specielle gummihjul og bevæger sig stille og lydløst rundt med varer mellem kunder og hylder. Samtidig giver Panther Silents tvillinge–gaffelhjul en uovertruffen manøvredygtighed, og pallevognen er perfekt til selv de mest snævre områder i butiksområderne.

De specielle hjul på Panther Silent skåner samtidig gulv– og flisebelægningen i butiksområderne. Specielt problemet med ødelagte fliser er løst med Panther Silent, og her er der mange vedligeholdelsesomkostninger at spare!

– Vi har testet vores nye pallevogn i Norge over en længere periode til stor begejstring for kunderne, der ikke mærker, at de ansatte fragter varer rundt i butikken, og til stor begejstring for butiksejerne, der tydeligt mærker kundernes tilfredshed og de sparede vedligeholdelsesomkostninger, siger Henning Lygager, Sales and Marketing Executive hos Logitrans.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Ny og spændende generation af ekspeditionsvogne har set dagens lys

Hurtig, effektiv og sikker er bare en lille del af det, som kendetegner Logirunner – den nye elektriske ekspeditionsvogn fra Logitrans! Logirunner giver brugeren sikre og ergonomisk rigtige arbejdsbetingelser samtidig med at den optimerer og effektiviser ekspeditionen af varer.

"Logirunner kan være med til at revolutionere ekspeditionen af varer mange forskellige steder også når varerne skal flyttes over længere afstande. Kun fantasien sætter grænser! Den kan bruges som ekspeditionsvogn på lagre, til vare– og madudkørsel på hospitaler, til catering og vare– og bagageudkørsel i lufthavne", udtaler Henning Lyager, Sales and Marketing Executive hos Logitrans.

Alle Logitrans–vogne formgives med øje for brugerens sikkerhed og arbejdsmiljø, og Logirunner er ingen undtagelse. Ståplatformen har en skridsikker, stødabsorberende gummimåtte og en meget lav indstigningshøjde. Det betyder en sikker og meget nem af– og påstigning. Trappetrin på siderne af ståplatformen gør, at brugeren kan nå højt op på hylderne uden at skulle bruge en stige. Med sin meget lille venderadius er Logirunner meget manøvredygtig og kan derfor bruges i meget snævre omgivelser. Logirunner er uden al tvivl en behagelig arbejdsplads!

Logirunner fås med både et og to lad og kan dermed være med til at øge effektiviteten. Batterierne er placeret i skuffe, så det er nemt og hurtigt at skifte dette er en perfekt løsning, når der arbejdes på skiftehold. Logirunner har AC–styring, lukket gearkasse og differentiale, som trækker og bremser på begge baghjul. Samtidig har den elektronisk, trinløs hastigheds¬regulering. Brugeren har garanti for en behagelig køreoplevelse!

"En af vores kunder har udtalt, at det er sjovere at gå på arbejde, når man har en ekspeditionsvogn fra Logitrans til rådighed. Det glæder os meget! At skabe arbejdsglæde og glade kunder er netop et af vores kernepunkter!", siger Henning Lyager.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Din Fynske Kurér

Vores målsætning er at fremstå som et kvalitetsbevidst kurérfirma.

Vi leverer kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser, og sørger altid for at overholde aftalte
betingelser og leveringstider.

Det er ligeledes vigtigt for os at minimere enhver anledning til reklamationer,samt at gennemføre
en hurtig og effektiv udførelse af den givne opgave.

For at sikre fortsat eksistens og udvikling for vores fag, er det virksomhedens mål altid at levere et stykke arbejde, der indfrier kundens forventninger i henhold til aftalegrundlaget.
 

Læs mere her

Privatleasing af biler fra CAREPOINT

Privatleasing af nogle af de mest populære bilmærker i Danmark og oven i købet privatleasing med "All–in" hvor både forsikring, service, dæk osv. kan indgå er en opskrift på succes. Og netop succes er da også, hvad den danske bilkæde CAREPOINT, der består af 26 forhandlere af Audi, VW, Seat og Skoda, er sikre på allerede inden den formelle introduktion af privatleasing af de fire bilmærker.

Forhandlerne i CAREPOINT melder om stor interesse fra kunderne, og de forventer, at interessen udmøntes i et ret stort antal aftaler i den kommende tid.

Kædedirektør i CAREPOINT, Verner Bendixen, fortæller: "Vi har arbejdet intensivt med udviklingen af vores privatleasing siden sommeren 2006. Det har taget tid, for vi har fra starten stillet strenge krav til os selv i enhver henseende i forhold til privatleasing. Leasing til private bilejere er stadig relativt nyt, og derfor mener vi, der skal være indiskutabel klarhed over alle forhold, så alt er overskueligt for vores kunder. Det er en integreret del af den måde, vi driver forretning på i CAREPOINT, og det skal også gælde vores privatleasing".

De nye afgiftsregler medfører ekstra arbejde

Netop som CAREPOINT havde de sidste aftaler definitivt på plads kom afgiftsomlægningerne, som først endeligt vedtages i Folketinget den 15. juni. De nye afgifter har givet en del usikkerhed på markedet, da man i realiteten først nøjagtigt kender prisen på bilen når loven er vedtaget 15. juni 2007. CAREPOINT har alligevel valgt at holde fast i den officielle introduktionsdato for privatleasing, der er 28. Maj 2007.

"Vi gør det således, at vi kalkulerer en pris til kunderne, der inkluderer de services, de ønsker og den får de så med hjem. Den 16. juni kan vi bekræfte prisen 100%", siger Verner Bendixen.

Træd på sømmet drej på rattet resten tager vi os af

Når CAREPOINT lancerer deres privatleasing med et slogan, de fleste vil genkende fra radiobilerne, er det med en solid baggrund i konceptet. Der er indgået aftaler med forsikringsselskaber, der giver rabat på forsikring og som gør det muligt at inkludere forsikring som en del af leasingydelsen.

At den månedlige leasingafgift kan dække alt undtagen grønne afgifter og brændstof er et af de væsentligste argumenter, som forhandlerne hører fra de kunder, der allerede er skrevet op til en ny bil på privatleasing. Muligheden for at skifte til ny model f.eks. hvert andet eller tredje år er bestemt også blandt de mere populære sider af privatleasing.

Verner Bendixen fortæller: "Alle CAREPOINT forhandlerne har jo erfaringer med serviceaftaler osv., og det betyder, at en CAREPOINT privatleasingaftale kan sammensættes præcis, som den enkelte kunde ønsker det. Nogle bilister vil gerne have vinterdæk med i aftalen, mens andre også vil have forsikring. Det er helt individuelt, og det er vores leasingsystem opbygget til at håndtere. Vi indretter aftalerne efter vores kunders ønsker og behov og ikke omvendt".

[Billede: Direktør i CAREPOINT, Verner Bendixen] 

Læs mere her

Danmarks største madportal sælger nu også scootere

Just–Eat.dk højner standarden for udbringning af mad via ny aftale med Carl Andersen Motorcykler / TGB Danmark og TGB forhandlerne i Danmark.

Just–Eat.dk ApS udvider igen forretningsområdet til nu at omfatte salg af scootere. Madportalen har indgået samarbejdsaftale med TGB Danmark og TGB forhandlerne vedr. levering af TGB Delivery scootere med integreret varmekasse.

Direktør for TGB Danmark, Erik Blacha , udtaler, "Samarbejdet med Just–Eat er meget spændende, da vi på den måde får udbredt kendskabet til TGB Delivery scooteren i hele landet på kort tid. Scooteren er unik og et meget fint supplement til en udbringningsbil.". Både TGB forhandlerne og vort selskab forventer os meget af denne samarbejdsaftale som er landsdækkende.

Den administrerende direktør hos Just–eat.dk er ligeledes spændt på aftalens forløb:

"Vi arbejder konstant på at tilbyde medlemsrestauranter fordele ved at være just–eat.dk restaurant. Med dette tiltag har vi i samarbejde med TGB Danmark sikret danskerne hurtigere udbringning og restauratørerne økonomisk fordelagtige køretøjer", udtaler Morten Larsen.

Et lignende tiltag blev gennemført, da Just–eat.dk indgik millionkontrakt med Citroën i 2006.

Just–Eat er Danmarks ubetinget største portal for Online bestilling af mad.
Portalen samarbejder med 1000 restauranter landet over og formidler omkring 450.000 måltider og bordreservationer om måneden.
 

Læs mere her

Map&Guide software indtager Skandinavien

Ny Dansk IT virksomhed, med fokus på transportbranchen, indgår Skandinavisk aftale om distribution af Europas førende software til ruteplanlægning Map&Guide.

Tidligere salgschef hos Transsoft A/S, Thue Madsen, har stiftet virksomheden Logiteam ApS og indgået en strategisk samarbejdsaftale med det tyske firma PTV AG. Aftalen omfatter salg og distribution af de kendte Map&Guide software programmer til ruteplanlægning, turoptimering og digitale kort.

Skandinaviske virksomheder i front
PTV AG, der er selskabet bag Map&Guide softwaren, investerer hvert år store beløb i videre udvikling af softwaren. Samtidig fokuseres der meget udvikling af nye løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere for transportvirksomheder over hele Europa.

"Danmark og de øvrige skandinaviske virksomheder er generelt langt fremme i anvendelsen af IT. Derfor er markedet specielt interessant for Map&Guide. Fremover vil de skandinaviske virksomheder være blandt de første i Europa, der får mulighed for at afprøve nye software produkter fra Map&Guide. Vores erfaringer evalueres og bruges efterfølgende i resten af Europa."

Danmark som brohoved
Etableringen af samarbejdet med Logiteam ApS betyder, at Danmark bliver forgangsland for den Skandinaviske introduktion af Map&Guide. Softwaren fra Map&Guide er allerede kendt og benyttet af flere Skandinaviske virksomheder, men med den nye samarbejdsaftale forventes kendskabet og markedsandelen væsentligt forøget.

"Map&Guide har tidligere fokuseret meget på Tyskland, Benelux og de sydeuropæiske markeder og overladt Skandinavien til konkurrenterne. Samarbejdsaftalen med Logiteam betyder at Map&Guide retter et skarpt fokus mod nord og inden for en overskuelig tidshorisont vil have en dominerende position på markedet."

"Indledningsvis prioriterer vi at opbygge et forhandlernetværk i Danmark samt samarbejde med en række større danske transportvirksomheder. Herefter følger vi samme model i Sverige, Norge og Finland. De første danske partneraftaler er ved at blive underskrevet, så vi må sige, at der bliver taget godt imod Logiteam og Map&Guide."

"Det er samtidig meget interessant at Økonomi– og Erhvervsministeriet i deres seneste analyserapport påpeger, at ny teknologi er en vigtig faktor for forbedring af produktiviteten. Netop samarbejdet med andre IT virksomheder og integration af Map&Guide softwaren kan øge produktiviteten betragteligt f.eks. ved tilbudsgivning, chartek opfølgning, fakturering eller afregning af vognmænd efter kilometer satser."

Nye produkter på vej
Map&Guide friviger hvert år en opdateret version af softwaren og det tilhørende digitale kort. Herudover vil der i 2007 blive frigivet flere nye software programmer blandt andet et disponeringsværktøj, der viser ordrer på et kort og dispnerer biler ved "træk og slip" med musen.

###

Logiteam ApS er startet i 2007 af Thue Madsen, der har mange års erfaring med transportbranchen samt implementering og salg af software til transportvirksomheder, bl.a. ved arbejde som disponent ved Frans Maas (UK) Ltd., konsulent ved EDB Gruppen A/S og salgschef hos Transsoft A/S.

PTV AG er selskabet bag Map&Guide softwaren, der benyttes af mere end 50.000 personer i transportvirksomheder over hele Europa. Udover standard pc og internet baserede software produkter, er map&guide teknologien udbredt til en lang række andre systemer som bil computere og mobile enheder samt integreret i økonomisystmer og transport brancheløsninger
 

Læs mere her

Swisslog har fået betydelig ordre fra Coca-Cola Amatil, Australien

Coca–Cola Amatil, Coca–Colas største tappeanlæg for Asien og Stillehavsområdet, har indgået kontrakt med Swisslog som totalentreprenør for planlægningen og realiseringen af et automatisk distributionscenter tæt på hovedkontoret i Sydney. Projektet i Northmead har en ordreværdi på ca. 200 MSEK.

Coca–Cola Amatil (CCA) har tidligere indgået kontrakt med Swisslog vedr. lignende anlæg i Melbourne, Australien og Auckland, New Zealand. Nu fortsætter CCA med at investere i sin forsyningskæde ved at bygge et nyt automatiseret distributionscenter i Northmead, Australien.

Distributionscenteret, der vil blive opført på det eksisterende tappeområde, forventes at åbne medio 2008 og vil kunne rumme ca. 55.000 palle pladser.

Anlægget skal udstyres til automatisk lastning for hurtigt at forsyne forhandlere og det manuelle distributionscenter ved Eastern Creek med drikkevarer. CCA har også indgået en fælles licensaftale for Swisslog`s standardsoftware, WarehouseManagerTM og AutomationManagerTM. Aftalen giver CCA tilladelse til ubegrænset brug af Swisslog`s WMS–produkt for alle lagre i Australien og New Zealand.

"Med det nye distributionscenter vil vi kunne reducere omkostningerne betydeligt og forbedre vores kundeservice, på samme måde som det er lykkedes i Melbourne – et anlæg, der fungerer helt efter forventningerne", siger Bruce Herbert, Logistik– og Produktionsdirektør, Coca–Cola. "Swisslog er glade for fortsat at kunne støtte CCA på vejen mod en velfungerende forsyningskæde, siger Charles Teissonnière, Præsident Swisslog Logistics Solutions Division. "Vi designer og leverer det automatiske udstyr, forsyner kunden med vores software til automatisk og manuel håndtering, og vi har vores personale på plads til opretholdelsen af Coca–Colas drift. Det er, hvad vi kalder et rigtigt partnerskab", tilføjer han.

 

Læs mere her

Danmarkspremiere på sikker og intelligent transport

SUNIT computeren til sikre og intelligente mobile løsninger

De unikke og driftssikre SUNIT–computere er specielt designet til sikre og intelligente telematikløsninger til beredskabskøretøjer, renovationskøretøjer og lastbiler i international trafik. Salgs og rådgivningsfirmaet MOBILAS præsenterer de nyeste telematikløsninger på messen Transport 2007 i Messecenter Herning, 29. marts 1. april 2007.

Danmarkspremiere på SUNIT C–serien
MOBILAS inviterer til pressemøde på åbningsdagen for Transport 2007, Torsdag den 29. marts 2007 kl. 13.30 på MOBILAS stand, Hal J, Stand 7140

Køretøjscomputeren SUNIT C–serien præsenteres for første gang i Danmark. Repræsentanter for SUNIT og den danske forhandler MOBILAS og TDC–Mobil informerer om mulighederne med det nye økonomiske MOBILAS–abonnement med kommunikation til faste priser.

Den finskproducerede SUNIT computer er den ideelle, driftssikre computerløsning til krævende mobile løsninger. SUNIT computeren er specielt udviklet til at kunne fungere under skiftende forhold i et køretøj med vibrationer og store variationer i temperatur og luftfugtighed. SUNIT computeren er skræddersyet til problemfri indbygning i erhvervskøretøjer.
SUNIT computeren er mere end en almindelig Windows–baseret computer, den kan anvende standardsoftware, bl.a. de samme programmer, som anvendes i administrationen, herudover er den bygget til integration med bilens interne computere og opsamling af data fra bilens Can–buss–system.

På Transportmessen i Herning viser MOBILAS "blå blink"–løsninger til ambulancer, politi og beredskabskøretøjer, der har interface med SUNIT computeren og Can–buss integration. MOBILAS har bl.a. leveret løsninger til Søværnets Operative Kommando og Århus Brandvæsen. Ambulancen på billedet her overføres data løbende til patientjournal og videre til hospitalet.
SUNIT–computeren kan også anvendes som "gul blink" løsning til dyre– og højværditransporter, hvor der løbende er behov for dataopsamling fra køretøjet.

SUNIT D–serien er den komplette telematikløsning med en stor computer, som kan klare alle kommunikations– og registreringsopgaver. Ideel til beredskabskøretøjer. Forberedt til løsninger med Tetra–radio. SUNIT D–serien er allerede leveret mere end 40.000 mobile computere, som er i drift hos politi, militær og redningsvirksomheder i Finland, Tyskland, Holland.

DANMARKSPREMIERE
SUNIT C–serien er den store, solide og økonomiske computerløsning til flådestyring og navigation til vognmænd og deres erhvervskøretøjer med avancerede opgaver, f.eks. affaldsregistrering, maut–regnskab, dieselregnskab eller dokumentation af transport af farligt gods. SUNIT C–serien har netop haft verdenspremiere på CeBIT–messen i Hannover i marts 2007 og Transportmessen i Herning bliver Danmarkspremiere.

Mobilas afholder alle messedage demonstration fra kl.10.00 på stand J 7140

###

Fakta om MOBILAS ApS

MOBILAS er et salgs– og rådgivningsfirma med speciale i mobile telematikløsninger.
MOBILAS er dansk importør af SUNIT–computere og leverer total finansiering af projekter.
MOBILAS tilbyder mobile telematikløsninger i samarbejde med anerkendte tele– og softwareleverandører, fra ind og udland. På messen i Herning vil der blive præsenteret et flådestyringssystem, der tager højde for at optimere maut og vejafgifter i forbindelse med kørsel i EU ligesom systemet kan håndtere ruteoptimering for farligt gods. Systemet kan integreres med virksomhedens bestående leverandør af IT, med rådgivning fra Mobilas.

Mobilas ApS
Energivej 35, 87 22 Hedensted
Tlf. + 45 3171 4835
www.mobilas.dk
 

Læs mere her

Syn uden last af lastbiler – priserne på syn stiger med 1 kr.

"Syn uden last" af lastbiler – priserne på syn stiger med 1 kr. Synas i Hedensted er efter 1 år Danmarks næststørste synsvirksomhed og fejrer fødselsdagen med at åbne en ny afdeling i Skive

Synsvirksomheden Synas i Hedensted har netop udvidet aktiviteterne med en ny synshal i Skive. Det sker på datoen for Synas’ åbning i Hedensted for et år siden. Synas er specialist i syn af lastbiler og busser og har allerede det første år opnået position blandt vognmænd indenfor syn af erhvervskøretøjer. Synas er den hidtil eneste privatiserede synsvirksomhed, som er ISO–certificeret. Kvaliteten og den faglige rådgivning er i top og det skyldes ikke mindst den teknisk ansvarlige ingeniør Thomas Brendecke, som har arbejdet i mange år i tyske synsvirksomheder TÜV og KÜS.

– Vi har foretaget flere tusind syn det første år, heraf langt de fleste er syn af lastbiler, siger Thomas Brendecke på fejlfrit dansk. – Vi er særlig stolte af, at vi har opnået en betydelig markedsandel og med vores ide og koncept for syn af nyindregistrerede lastbiler.

"Syn uden last" og "syn om lørdagen" er Synas’ specialer, og det kaldes synslogistik og sparer tid og penge for kunderne.

– Vi råder over rullefelter, hvor vi kan simulere belastningen på akslerne, siger Synas’ sikkerhedschef Karl Høstrup Thøgersen. Vi behøver ikke at bruge ballast, som de fleste andre synsvirksomheder. Både vi og kunderne sparer tid og penge, og vi slipper for besværet. Samtidig er miljø og sikkerhed i top for synsmedarbejderne.

Synas udvikler løbende syns– og serviceprodukterne, så de er skræddersyet til de mange erhvervskunder.

Priserne hos Synas stiger kun med 1 kr. så et lastbilsyn koster 570,– kr. i 2007. Et frivilligt bremsetjek er gratis frem til transportmessen, hvor vinderen trækkes, der har de bedste bremser.

Den nye synshal i Skive ledes af centerleder Michael Haarup, der er også kvalitetsansvarlig i Synas.
– Vi satser på, at konceptet med "syn uden last" også slår godt igennem i Salling og Nordvestjylland, siger Michael Haarup, som gennemførte syn for Lastas og Ove Arkil på den første åbningsdag i Skive den 15. februar 2007.

Synas har netop indledt et forretningsmæssigt samarbejde med TÜV i Tyskland. Det medfører bl.a. at Synas nu kan udstede attester for specialtransporter i udlandet § 70 og EU Syn. Attesterne er udformet efter EU’s normer.

Synas har 24 timers bookning på www.Synas.net
 

Læs mere her

EURO – lastbilsyn på transportmesse i Herning

Bilsyn med ADR tjek

Bilsynsvirksomheden Synas tilbyder nu et komplet ADR tjek i forbindelse med lastbilsyn.

"Vi har indgået et samarbejde med trotters a/s, landets førende konsulentvirksomhed inden for farligt gods, og tilbyder at give lastbilen et ADR sikkerhedstjek, når den alligevel er indkaldt til syn," siger direktør Laust Rich, Synas.

ADR tjekket er et supplement til det EU–bilsyn, Synas udfører. Det vil medvirke til at øge færdelssikkerheden.

"Ved at kombinere trotters’ og vore kompetencer kan vi sikre, at lastbilen på alle måder lever op til reglerne og kan gå glat igennem én af politiets kontroller," siger Laust Rich.

Via samarbejdet kan Synas endvidere tilbyde trotters’ ADR kurser til vognmændene. Kurserne holdes enten på DTC i Vejle eller hos Synas i Hedensted

Synas startede i Hedensted i 2006 og åbner inden for kort tid en Synas i Skive. Målet er at blive landsdækkende.

Idéen er at tilbyde vognmændene en bred palet af serviceydelser – herunder ADR tjek og kurser – sammen med et meget fleksibelt syn, som kan finde sted mellem klokken 7 og 19 – og efter aftale uden for dette tidsrum.

(Billedtekst til foto af Laust Rich: kan rekvirereres hos Synas)

"Ved at tilbyde ADR–tjek, når bilen alligevel er til syn, kan vi spare vognmanden for kostbar tid," siger Laust Rich, Synas.

Vi forventer også en stor eferspørgsel, fra udenlandske vognmænd der kører fast i Skandinavien, for specitører der ønsker ordnede forhold i forbindelse med transport af farligt gods, tilføjer Laust Rich

Synas der udstiller på stand J 7140, hvor der kan foretages on line booking af det nye syn.
 

Læs mere her