Sendt pr. post til naboer inden for 400 meter fra åen
I forbindelse med anlægget af et ekstra spor mellem Lejre og Vipperød skal mange broer udvides, for at give plads til to spor.
For at udvide den eksisterende bro over Elverdam Å stiver vi jorden af, så vi kan udvide dæmningen.
Broen er vandfyldt i hele sin bredde, og for at sikre at ikke-vandlevende dyr kan komme på tværs af banen, anlægger vi en 4×4 meter stor faunapassage i toppen af dæmningen. Hegn og beplantning vil lede dyrene hen til faunapassagen.
Vi går i gang med de indledende arbejder til udvidelsen af broen nu. Herunder anbringer vi stålplader til afstivning af jorden, hvilket kan medføre støjgener. Arbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid kl. 07 18, og der kan være forøget kørsel i området.
Anlægget af faunapassagen vil foregå i 2013.
Yderligere information og kontakt
På Banedanmarks hjemmeside kan I se mere om arbejdet under www.banedanmark.dk/nordvestbanen. Her kan I også via et dynamisk kort gå helt tæt på jeres egne bolig og se, hvad vi skal lave i nærheden.
Hvis I vil vide mere om arbejdet, kan I skrive til os på adressen nordvestbanen(at)bane.dk eller ringe til projektleder Christian Landsberger på telefon 8234 9164.