Euromaster går fra ét til to værksteder i Aalborg

Dækkæden Euromaster, der i forvejen findes på Rebslagervej, har fået endnu en afdeling i Aalborg-området. Hjulemandens Dækcenter i Skalborg er nemlig pr. 1. juni blevet en del af Euromaster-familien.

Euromaster har netop udvidet sin tilstedeværelse i Aalborg. Fra 1. juni har aalborgenserne ud over i den eksisterende filial på Rebslagervej også fået adgang til kædens produkter og services hos Hjulemandens Dækcenter på Anker Engelunds Vej i Skalborg. Dækcentret, der fortsat ejes af den erfarne branchemand Jan Mølbach, er nemlig blevet Euromaster Partner og vil fremover indgå i kædens filialnetværk på lige fod med de øvrige 42 afdelinger i Danmark.

Vi glæder os til samarbejdet med Hjulemandens Dækcenter, som i høj grad deler vores værdier og krav til kvalitet og kundeservice, siger adm. direktør Henrik Bitzer, Euromaster Danmark A/S. Han lancerede for et år siden det nye kædekoncept Euromaster Partner, og dækcentret i Aalborg er det tredje i rækken af selvstændige samarbejdspartnere.

Det er altafgørende for os at finde de helt rigtige partnere til at komplementere vores kædeejede centre, og vi har en ambition om fortsat at udvide vores netværk, når muligheden for et stærkt partnerskab melder sig. Partnerne skal leve op til høje faglige og servicemæssige standarder, ligesom deres beliggenhed skal passe ind i vores øvrige netværk. Alle de kriterier opfylder Hjulemandens Dækcenter til fulde, vurderer Henrik Bitzer.

Hjulemanden forventer vækst

Også hos Hjulemandens Dækcenter har man store forventninger til partnerskabet med Euromaster. Vi får en stor, professionel organisation i ryggen, der har etablerede aftaler med landsdækkende kunder som fx leasingselskaberne. Sammen med Euromasters stærke brand og omfattende markedsføring åbner det mulighed for øget kundetilgang, siger indehaver Jan Mølbach, der således forventer vækst i de kommende år.

Han fremhæver også kædens store udvalg af dæk og fælge i alle prisklasser herunder specielt Michelin-gruppens højkvalitetsprodukter og at Hjulemandens Dækcenter fremover i lighed med de øvrige Euromaster-centre vil tilbyde sine kunder en gratis dæktilfredshedsgaranti. Euromasters stærke brand og produktprogram giver sammen med vores erfaring og personlige service en rigtig stærk platform for fremtidig vækst.

Mere end dæk

Ifølge Jan Mølbach muliggør samarbejdet synergi samt øget fleksibilitet. I Euromaster-centret på Rebslagervej tilbyder de sporing samt dæk til lastvogne, busser, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel. Det gør vi ikke her, så vi har allerede henvist en hel del kunder til Rebslagervej. På samme måde kan vi fremover give vores kunder større fleksibilitet i perioder med spidsbelastning. Kan man ikke komme til i det ene center, kan man sikkert i det andet.

Han understreger, at værkstedet på Anker Engelunds Vej i lighed med de øvrige Euromaster-centre ikke kun arbejder med dæk. Vi tilbyder også mekanisk arbejde på både person- og varevogne, herunder serviceeftersyn, olieskift samt udskiftning af bremser og udstødninger.

Fakta:

Hjulemandens Dækcenter ejes af Jan Mølbach, der været selvstændig siden 2001. Centret tilbyder et bredt udvalg af dæk og fælge samt alle former for dækservice. Derudover udføres mekanisk arbejde på person- og varevogne. www.hjulemanden.dk

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk

Billedtekster:

Billede 1: Jan Mølbach har store forventninger til samarbejdet med Euromaster. Han flankeres her af medarbejderne Michael (tv.) og Martin.

Billede 2: Hos Hjulemandens Dækcenter ser man frem til at byde gamle og nye kunder velkommen med en række gode Euromaster-tilbud.

Billede 3: Euromasters dækcentre er netop blevet certificeret af Teknologisk Institut.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *