Morgendagens renovationsvirksomheder

Tre IT–leverandører til renovationsbranchen tilbyder samlet koncept

Det handler om at være effektiv. Det handler også om bedre og mere detaljeret dokumentation. De tre firmaer TetraSoft, Comlog og Idel, har slået sig sammen om at tilbyde et integreret IT–system til renovationsbranchen. Tilsammen kan de tre firmaers systemer klare en lang række opgaver: ruteplanlægning, flådestyring, vejning af affald og registrering af mængder, tømningstidspunkter m.v. De tre systemer virker sammen uden mærkbare grænser og barrierer.
Det samlede system opfylder på forhånd alle myndighedskrav om dokumentation og kan indrettes efter den enkelte kommunes renovationssystem. Samtidig giver de nye IT–værktøjer mulighed for løbende driftsovervågning og effektiv vognudnyttelse.

For nylig præsenterede TetraSoft, Comlog og Idel deres koncept på et velbesøgt seminar i Odense. – Vi ser et stort potentiale i at sælge de tre firmaers systemer under ét, siger Anders Møller Jørgensen, salgschef hos TetraSoft. Alle kunder vil dog have brug for en vis grad af tilretning ud fra den valgte buket af faciliteter og delsystemer. Dette har vi allerede gode erfaringer med at løse i fællesskab. – Besparelserne med at bruge moderne IT–redskaber ligger generelt på 10–20 pct. af omkostningerne, siger Christian Johnstad–Møller, account manager hos Comlog. De vigtigste gevinster kan hentes i administrationen og i optimeret vognudnyttelse. – I flere og flere kommuner vælger man af lade borgerne betale for renovationen efter vægt, siger Flemming Kristoffersen, Idel. Moderne IT–løsninger er næsten en betingelse for at få den slags systemer til at fungere. Det integrerede system bygger på en fælles EWS–database.
Til fuldt udbyggede løsninger for dagrenovation anvendes som brugerflader MapBooking sammen med Comlog Axis, den mobile IPC–computer samt Idels registrerings– og vejesystem.
Til fuldt udbyggede løsninger for industrirenovation anvendes som brugerflader MapBooking til ruteplanlægning og Comlog II terminalen til styring og registrering sammen med Idels taglæser og vejesystem.

Hver af de tre leverandører havde på seminaret inviteret en kunde til at fortælle om deres erfaringer med de enkelte komponenter og delprodukter. RenoVest og MapBooking

Ruteplanlægningssystemet MapBooking og flådestyringssystemet MapFleet fra TetraSoft har i et års tid været i brug hos RenoVest, som varetager dag– og industrirenovationen i 10 kommuner i Himmerland. – Vi gik efter en IT–system, som var enkelt og dynamisk, siger Susanne Nielsen, RenoVest. – Vi har sparet mange planlægningstimer ved at planlægge indsamlingsruterne i MapBooking.

RenoVest har først og fremmest sparet meget tid på planlægningen, da et nyt indsamlingssystem for dagrenovationen blev indført for nylig. Udnyttelse af biler og mandtimer er desuden blevet effektiviseret betydeligt. – MapBooking gav os nogle helt andre kombinationer, end vi havde tænkt på, siger Susanne Nielsen. Vi har først og fremmest sparet køretid, og det har betydet, at vi har haft skraldemændene med os hele vejen i processen. Ingen skal normalt komme og fortælle et skraldemandsteam, hvordan de skal køre.

Også storskraldsordningen og industrirenovationen er blevet væsentligt effektiviseret. – Vi registrerer alle stop på storskraldsruterne, og hvad der indsamles, fortæller Jan Boel Nielsen, RenoVest. Vi får løbende en stor datamængde om "den virkelige verden", om hvordan tømningen faktisk foregår.

Registreringen og flådestyringen forgår i TetraSofts flådestyringssystem MapFleet. I MapFleet kan RenoVest kontinuerligt følge med i hvor den enkelte bil er og hvilke tømninger der er udført og hvornår den er udført.

Samtidig med en forbedret planlægning, giver det også en støtte af medarbejderne i klager fra borgerne. Hos RenoVest har man hidtil haft en del problemer med dette, men nu er klagebehandlingen blevet effektiviseret.
– Mange klager om manglende tømning kan tilbagevises på baggrund af vore kørselsdata, siger Jan Boel Nielsen.
– MapFleet har endvidere, for få midler, givet os et utroligt overblik over de faktiske forhold i marken.

– I den integrerede løsning bruger vi data fra det eksisterende administrative system til beregning af alle de planlægte ruter og gemmer også alle udførte kørselsdata her, siger Anders Møller Jørgensen, TetraSoft. Det betyder at alle delsystemer henter deres data fra ét og samme sted. Det er meget arbejdsbesparende og det øger driftssikkerheden. Meldgaard og Comlog flådestyring

Hos Meldgaard–gruppen bruges Comlogs AXIS–udstyr i afdelingerne "Miljø og genbrug" samt i den selvstændige afdeling Meldgaard Fyn, som er opkøbt for kort tid siden. Derudover anvender Meldgaard den internetbaserede flådestyringsløsning COMLOGFleet sammen med COMLOG II terminalen i vognmandsafdelingen. Hos Meldgaard Miljø og Genbrug har man i et stykke tid anvendt Comlog Axis i kombination med Idels ID–brik – og vejesystem. I hver skraldebil er der installeret en computer, som registrerer alle data.

Flemming Kristoffersen, Idel, udviklede systemet til Tinglev kommune for ca. 13 år siden. Det var det første af sin art og var baggrunden for, at Tinglev kommune kunne indføre afregning efter affaldets vægt. – Det væsentlige er, at vi på en nem måde kan registrere ID–brikker på affaldsspande og, hvor meget skrald der indsamles fra hver spand, siger Tina Bagge Bonnichsen, Meldgaard Miljø og Genbrug. Alle data registres i vores eget administrative system og indrapporteres til den pågældende kommune. Vægtoplysningerne bruges som grundlag for afregning, så det er meget vigtigt, at alt registreres og overføres korrekt.

På mange af skraldebilerne er der faktisk monteret et dobbelt registreringssystem, fordi der findes to forskellige placeringer af ID–brikken på affaldsspandene. – Fordelen ved systemet er er først og fremmest, at der næsten ikke er nogen administration ved dataoverførslen, siger Tina Bagge Bonnichsen , Meldgaard Miljø og Genbrug.

Comlog Axis benytter en EWS–database til registrering af alle adresse– og affaldsdata. COMLOGFleet, en online–flådestyringsløsning, benyttes af Meldgaards vognmandsforretning, hvor det er væsentligt at køre så effektivt som muligt. COMLOGFleet drives af COMLOG som service og Meldgaard logger på systemet med en adgangskode via Internettet. Det er især håndteringen af de hurtige kørselsordrer samt overblikket over bilernes kørsel via GPS–systemet som gør COMLOGFleet her til et effektivt redskab. Frits Andersen & Søn og Idel

Idels chipsystem (ID–brikker) til registrering af affaldscontainere bruges også af vognmandsforretningen Frits Andersen & Søn fra St. Heddinge. Firmaet varetager dagrenovation i fem sydsjællandske kommuner samt indsamler industriaffald fra 2500 firmakunder.
Dagrenovationen i Fakse Kommune kører efter stort set samme principper som i de 22 andre kommuner hvor IDEL´s ID system anvendes (heriblandt Tinglev Kommune leveret i 1991).
– Vi får adresselisten fra kommunen læst ind i bilen, fortæller Leo Andersen, fra Frits Andersen & Søn. – Ruten er som regel den samme som sidste gang, men den kan mandskabet i princippet selv fastlægge.

På hver beholder er der en radiobrik, der aflæses af bilens vægtsystem. Beholderen vejes både fyldt og tom, og begge vejninger registreres i bilens computer. – Første gang en spand tømmes, skal ID–nummeret på brikken indtastes, hvis den ikke findes i systemet, fortæller Leo Andersen. – Det tager 10–15 sekunder at veje og tømme en beholder.

Hvis der er afvigelser fra den almindelige arbejdsgang, kan mandskabet indtaste en talkode for fejlen, f.eks. 11 for "manglende adgang til affaldsspand" eller 13 for "overfyldt spand". – Affald er et følsomt emne, siger Leo Andersen Det er helt utroligt, så mange mennesker, der kan finde på at lyve om deres affaldstømning eller typisk manglende tømning. Men når vi eller kommunen kan fremlægge dokumentationen, kommer de fleste heldigvis på andre tanker.

I EWS systemet er der registreret en omfattende historik på affaldsindsamlingen, som først og fremmest har forbedret planlægningen og klagebehandlingen.

Idels registreringssystem er netop opdateret til at følge den nye DIN 30745–standard. Briklæserne vil kunne håndtere både de nye og de gamle systemer i lang tid fremover, siger Flemming Kristoffersen, Idel. Vi vil kun bruge den nye norm i systemer til nye kunder. – Vore system er efterhånden grundigt afprøvet, siger Flemming Kristoffersen. Vi anvender kun kendt og driftssikker teknologi. Vores system er skræddersyet til renovationssystemer, som bygger på betaling efter vægt

Fakta om TetraSoft.
Softwarehuset TetraSoft markedsfører bl.a. styringsværktøjerne MapBooking og MapFleet.

MapBooking er i dag et af de mest effektive og kraftfulde optimeringsværktøjer på markedet. Virksomheder som integrere MapBooking i deres kørselsplanlægning oplever typisk en besparelse på mellem 10 og 25 procent i deres kørselsomkostninger. MapBooking integreres fuldt ud i virksomhedernes eksisterende administrative systemer. Hvilket gør løsningerne enkle og brugervenlige.

MapFleet sætter helt nye standarder for flådestyring. MapFleet kan kommunikere med langt de fleste terminaler som i dag anvendes i bilerne. Terminalerne kan være alt fra mobiltelefoner til store PC baserede terminaler. Dette gør MapFleet utrolig fleksibel og gør det muligt at skræddersy løsningerne til den enkelte vognmand og den enkelte bil.

Der er fuld integration mellem Mapbooking og MapFleet, hvilket gør det enkelt at overføre resultaterne fra kørselsplanlægningen i MapBooking til flådestyringen i MapFleet og ud på den enkelte terminal i bilerne.

På kontoret kan man altid følge med i hvor den enkelte vogn er i forhold til den planlagte rute.

Yderligere oplysninger på www.mapbooking.dk og www.mapfleet.dk

Fakta om Comlog

LH COMLOG A/S er en af Europas førende udbydere af flådestyringssystemer til transport–, service– og industrivirksomheder og er med sine mere end 11 års erfaring én af pionererne på området. I 2003 blev COMLOGFleet, en Internetbaseret flådestyringstjeneste som fritager kunden for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af kontordelen, introduceret på det danske marked.
Yderligere oplysninger om LH COMLOG findes på www.comlog.com

Fakta om IDEL, mobil IPC mobilcomputer og briklæser

IDEL er Danmarks førende leverandør af ID–briksystemer til renovations branchen.
ID brikken er oprindeligt udviklet til vaskeri branchen hvor den sys ind i tøjet og gennemgår høje temperaturer, kemikalier mv. Chippen anvendes i øjeblikket i ca. 5 mio. beklædningsdele i Danmark.
Chippen findes også som en lille glasampul der anvendes til kæledyr, hvor den sprøjtes ind under huden, som erstatning for øretatovering.
Flemming Kristoffersen, der ejer IDEL, har en baggrund i vægtbranchen, og har derfor et grundigt fagligt kendskab til vejning, identificering og integrerede løsninger.
IDEL kan som de første i Danmark levere læseudstyr der er fremtidssikret, da udstyret er baseret på den nye DIN–norm.
Gennem de sidste 7 år har IDEL leveret ID–systemer til 22 kommuner, der anvender IDEL´s teknologi. ID–systemet kan sammen kobles med alle vægttyper, og de fleste dataopsamlingssystemer.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *