Ny webservice er et led i transportkæden

Hvis man står med en pakke i hånden eller en palle på gulvet, som skal af sted med det samme eller engang i næste uge, kan Translink.dk være stedet, hvor du finder løsningen. Tjenesten åbner 3. maj 2004.

– Det eneste, man risikerer, er at få noget ud af det.
Sådan siger Jesper Larsen, der er idémanden bag den nye webside Translink.dk, som skal være et effektivt led mellem transportkøber og transportør eller omvendt.
Translink.dk går som en af de få webtjenester på området begge veje.
Hvis man som virksomhed står med en pakke i hånden eller en palle på lageret, som skal frem her og nu, skal Translink.dk være stedet, man går hen for at finde en transportør. Enten ved at se om der er ledig kapacitet i området eller ved at tilbyde turen via Translink.dk’s service.
– Translink.dk går begge veje. Virksomheder, der har gods, som skal transporteres, kan søge efter en transportør. Omvendt kan en transportør finde nye opgaver via Translink.dk, siger Jesper Larsen.
Han lægger meget vægt på, at Translink.dk bliver en del af hverdagen for både transportkøber og transportør.

Find transportøren til opgaven

Translink.dk lægger op til, at transportørerne kvit og frit og ganske anonymt kan tilbyde ledig kapacitet på et givent tidspunkt.
Det gælder både her og nu, men også, hvis man kører på en bestemt rute og ved, at man på et bestemt tidspunkt og sted har en tilbagevendende mulighed for at samle gods op.
– Vi ved, at der er en uudnyttet kapacitet, siger Jesper Larsen, der har en halv snes års erfaring som kurér–vognmand, men i dag har parkeret bilen og koncentrerer sig om Translink.dk.
– Vores web–sted, der kan betjenes via internettet eller en sms–besked over mobiltelefonen, henvender sig til alle transportører fra den lille selvkørende til de store med mange biler, understreger Jesper Larsen.
Han fremhæver, at man som vognmand som sådan ingen udgifter har til Translink.dk.
– Vores service er gratis at benytte helt frem til det tidspunkt, hvor den enkelte transport skal udføres. Det er først på det tidspunkt, en kunde benytter sig af en transport, at der skal betales for servicen.

Moderne service

Jesper Larsen peger også på, at Translink.dk ud over at være en markedsplads for transportopgaver også er et sted, hvor transportører efter at have tilmeldt sig får mulighed for at tage imod gode tilbud fra leverandører til transportvirksomheder.
Derudover vil web–siden også give mulighed for blandt andet at søge efter chauffører eller at se på køb og salg af varevogne eller lastbiler.

Billedtekst (translink7.jpg, translink8.jpg og translink9.jpg):

På den nye webside, Translink.dk, kan virksomheder tilbyde transportopgaver eller søge efter transportører, når de har behov for en transportløsning. Omvendt kan transportører tilbyde løsninger, når de har ledig kapacitet eller planlægger nye ruter.

En pakke mere på bilen kan gavne miljøet

– Vi kan være med til at gavne miljøet, hvis vi kan skære antallet af tomme eller halvtomme kilometer ned, siger Jesper Larsen, der er idémanden bag Translink.dk – en ny internetportal til godstransport.

Det handler om at udnytte ressourcerne bedst muligt.
Det er et gennemgående træk i tankegangen bag Translink.dk – en ny internetportal til godstransportområdet, som sætter stikket i til nettet 3. maj.
– Vi arbejder på, at både store og små transportører kan nedbringe antallet af tomme eller halvtomme kilometer ved at skabe kontakt mellem transportør og transportkøber, siger Jesper Larsen, der er idémanden bag Translink.dk.
Jesper Larsen fremhæver, at når transportørerne kan udnytte deres kapacitet endnu bedre ved at fortælle om deres muligheder for at tage gods med på planlagte eller nye ture, giver det direkte en økonomisk gevinst for den enkelte transportør. Dernæst får han mulighed for at fastholde eller udbygge servicen over for sine kunder og sidst, men ikke mindst, kan han glæde sig over et mindre ressourceforbrug og dermed en mindre belastning af de omgivelser, han selv og hans familie skal leve i sammen med alle andre mennesker og dyr.
– Kan vi bidrage til, at vognmændene kan få en pakke mere med på deres biler, når de alligevel er ude at køre, så mener vi klart, at vores projekt kan betegnes som miljøvenligt, siger Jesper Larsen og peger på, at der er fri adgang for alle til Translink.dk.
– Det er først på det tidspunkt, en kunde benytter sig af en transport, at der skal betales for servicen, fremhæver Jesper Larsen og tilføjer:
– Vognmanden, der udfører transporten, har som sådan ingen udgift til os.

Billedtekst (translink1.jpg, translink2.jpg, translink3.jpg, translink4.jpg, translink5.jpg og translink6.jpg):

– Vi arbejder på, at både store og små transportører kan nedbringe antallet af tomme eller halvtomme kilometer ved at skabe kontakt mellem transportør og transportkøber, siger Jesper Larsen, der er idémanden bag Translink.dk.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *