Perrontunnel ved Klampenborg Station renoveres

Banedanmark begynder om kort tid at renovere perrontunnellen under sporene ved Klampenborg Station. Vi går i gang fredag den 27. juli og forventer at være færdige mandag den 12. august. Forinden etablerer vi byggeplads og skurby på P-pladsen ved Bellevuevej.

Kystbanen indstillet mellem Hellerup og Klampenborg
Perrontunnellen skal have ny fugtisolering. Vi fjerner skinner, skærver og sveller og bryder betonen ned. Herefter lægger vi en ny isolerende regnfrakke på tunneldækket, inden vi lægger skærver, sveller og skinner på plads igen. For at komme til tunneldækket er vi nødt til fjerne asfalt og forkant fra en del af perronen. Perron 1 vil derfor være spærret af, mens vi arbejder. Af hensyn til omgivelserne vil der blive rejst et telt over arbejdsstedet.

Da togdriften på Kystbanen i forvejen er indstillet mellem Hellerup og Klampenborg på grund af et broarbejde ved Charlottenlund, benytter vi lejligheden til også at renovere perrontunnellen. Du kan læse mere om ændringerne på Kystbanen på www.dsboresund.dk og www.rejseplanen.dk

Arbejde i døgndrift
Vi arbejder i døgndrift for at blive hurtigt færdige og genere togtrafikken mindst muligt. Vi kan desværre ikke undgå at støje, når vi arbejder.

Banedanmark beklager ulejligheden for dig som nabo og håber på din tålmodighed.

Yderligere information og kontakt
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, kan du kontakte byggeleder Frank Holm Pedersen, fhop@bane.dk, tlf. 2523 5267.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *