Q8 sætter fokus på farten i Brønderslev Kommune

Sammen med Rådet for Sikker Trafik holder Q8 et farverigt event på servicestationen i Brønderslev på søndag den 8. maj. Mød bl.a. en lokal familie, der er bekymret over den høje fart på landevejene i Brønderslev Kommune. Og hør Danmarks Længste Landevejsblues “live”

En lille lyshåret pige dukker i disse uger op overalt langs landevejene – på skilte, plakater, brochurer og i tv-reklamer. Hun skal gøre opmærksom på, at mange trafikanter kører alt for stærkt på de danske landeveje – også i Brønderslev Kommune.

Hvor slemt det slår til i Brønderslev Kommune, kan man få syn for sagn på hos Q8 i Brønderslev. Den travle servicestation på Jerslevvej 2 bliver nemlig søndag den 8. maj centrum for et farverigt event, der sætter fokus på konsekvenserne af de høje hastigheder på landevejene.

Når bilisterne og andre trafikanter trykker for hårdt på speederen, mens de kører på landevejen, udsætter de nemlig ikke kun sig selv og medtrafikanterne for højere risiko for uheld, kvæstelser og dødsfald. De er også med til at skabe en stor usikkerhed hos de mange mennesker, der bor langs landevejene.

Eventen hos Q8 i Brønderslev på søndag er et vigtigt led i den store fartkampagne, som Rådet for Sikker Trafik i de kommende uger gennemfører sammen med politiet, 65 kommuner (herunder Brønderslev), Q8 og De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg..

Musik og ægte oplevelser
Repræsentanter for Q8 vil være til stede med gode råd om trafiksikkerhed i forbindelse med eventen.

Det samme vil en familie fra lokalområdet som bor langs en af kommunens landeveje. Den vil fortælle om sine erfaringer og oplevelser med trafikanter, der ser stort på fartbegrænsningerne.

I år får den store landsdækkende fartkampagne også et musikalsk islæt i samarbejde med Danmarks Radios P4 Formiddag.

Musikeren og komponisten Nellie Ettison har nemlig skrevet en blues-melodi, der skal blive Danmarks og måske verdens længste landevejs-blues, efterhånden som danskerne skriver nye vers til melodien.

Blues- sangen og en stribe andre gode melodier vil kunne høres under eventen hos Q8 i Brønderslev, som en del af den musikalske underholdning.

Vigtigt signal for Q8
Det er vigtigt for Q8 at være en god samfundsborger, og virksomheden har derfor valgt at støtte Rådet for Sikker Trafiks fartkampagner gennem flere år.

“På landsplan har vi hver måned kontakt med over en million kunder. En stor del af dem er bilister, chauffører og andre trafikanter, der kommer kørende til og fra vores servicestation. Det var derfor oplagt at gå i tæt samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, der gør et stort arbejde for at få os danskere til at køre mere fornuftigt og tænke os lidt mere om i trafikken,” siger direktør Helle Dahlgren Skov fra Q8.

Også lokalt – på Q8-stationen i Brønderslev – støtter man op om initiativet:

“Når man hører, at der i de senere år er dræbt 9 mennesker og kvæstet 103 i trafikulykker*** på landevejene alene i Brønderslev Kommune, kan man svært lade være med at tænke over, hvordan det kunne have været undgået. Vi kan ikke diktere, at vores kunder skal køre langsommere og overholde fartgrænserne på landevejene, men vi giver gerne vores bidrag til at få bilisterne til at tænke sig mere om, inden de trykker på speederpedalen,” siger forretningschef Poul Larsen fra Q8 i Brønderslev.

Trafik-arrangementet hos Q8 på Jerslevvej 2 i Brønderslev holdes søndag den 8. maj i tidsrummet mellem kl. 11 og 16. Den lokale familie, der bor ved en landevej, vil være til stede mellem kl. 13 og 14. Alle er velkomne.

* Megafon analyse for Rådet for Sikker Trafik
** Analyse fra Vejdirektoratet
***Ifølge tal fra Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratet blev der i perioden fra 2006 til 2010 kvæstet 103 personer og dræbt 9 personer ved trafikulykker på landevejene i Brønderslev Kommune.

Yderligere oplysninger fås hos:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff, Q8, på tlf. 45 99 21 71
Forretningschef Poul Larsen, Q8, på tlf. 98 82 03 73.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *