Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

Bosch overtagelse af Holger Christiansen A/S godkendt af monopolmyndighederne

Styrkelse af renoveringsvirksomheden for startere og generatorer

Stuttgart den 31. januar 2008, monopolmyndighederne har givet Bosch grønt lys til at overtage Holger Christiansen A/S. Derefter, og med underskrivelsen af en tilsvarende aftale af Hella KGaA Hueck & Co, overtager Robert Bosch Investment Nederland B.V. Holger Christiansen A/S, Esbjerg, samt alle virksomhedens datterselskaber og de to brands HC–Parts og Cargo. Holger Christiansen A/S renoverer startere og generatorer og handler med autoelektriske reservedele. Virksomheden vil blive integreret i Bosch divisionen Automotive Aftermarket.

###

The Bosch Group is a leading global supplier of technology and services. In the areas of automotive and industrial technology, consumer goods, and building technology, some 260,000 associates generated sales of 43.7 billion euros in fiscal 2006. The Bosch Group comprises Robert Bosch GmbH and its roughly 300 subsidiary and regional companies in over 50 countries. This worldwide development, manufacturing, and sales network is the foundation for further growth. Bosch spends more than three billion euros each year for research and development, and in 2006 applied for over 3,000 patents worldwide. The company was set up in Stuttgart in 1886 by Robert Bosch (1861–1942) as "Workshop for Precision Mechanics and Electrical Engineering."

The special ownership structure of Robert Bosch GmbH guarantees the entrepreneurial freedom of the Bosch Group, making it possible for the company to plan over the long term and to undertake significant up–front investments in the safeguarding of its future. Ninety–two percent of the share capital of Robert Bosch GmbH is held by Robert Bosch Stiftung GmbH, a charitable foundation. The majority of voting rights are held by Robert Bosch Industrietreuhand KG, an industrial trust. The entrepreneurial ownership functions are carried out by the trust. The remaining shares and voting rights are held by the Bosch family and by Robert Bosch GmbH.

Additional information can be accessed at www.bosch.com.
 

Læs mere her

Aktiv Kurser sætter nye rekorder med e-learning

Allerede nu har mere end 1500 erhvervsfolk, ledere og personaleansvarlige tilmeldt sig en online uddannelse eller kursus hos Aktiv Kurser i år 2008, og næsten samtlige af landets største virksomheder er repræsenteret i deltagerskaren, både fra den private og offentlige sektor.

Elearning via internettet giver en unik og effektiv læringsplatform for professionelle erhvervsfolk, der til daglig har travlt og ikke har mulighed for at rive hele dage eller uger ud til kurser og efteruddannelse. Kombinationen med kursusdage, der understøttes af undervisning via e–learning, har med kort varsel samlet hele eliten af ledere og personaleansvarlige fra både den private og offentlige sektor som deltager hos Aktiv Kurser, dels pga. det stærkt stigende behov for ny viden , og dels fordi der på uddannelserne er frihed til lære og blive inspireret, når og hvor det passer ind i kalenderen.

Der er tale om åbne uddannelser på deltid, ofte med et maksimalt tidsforbrug på et par timer ugentligt og korte kurser, som deltagerne kan følge ved siden af deres job. Undervisningen er fleksibel og målrettet til de forskellige deltagere. Det anderledes, men også revolutionerende moment på uddannelserne er, at deltagerne skal forholde sig til konkret undervisningsmateriale via e–learning direkte på internettet, før de møder op på kursusdage. E–learning platformene dækker den teoretiske og videnskabelige tilgangog viden inden for det givende læringsområde, og er inspireret af undervisningen på de videregående uddannelser.

I en tid med store forandringer og stærk konkurrence i erhvervslivet har alle brug for et kompetenceløft, men de færreste erhvervsledere hverken ønsker eller har tiden til at sidde på skolebænken på Handelshøjskolen og få den nødvendige inspiration og nye viden om ledelse, strategi og især personaleledelse. Samtidig så ønsker flere og flere at overraske på distancen… At tillære sig de nye ledelseværktøjer og metoder uden at skulle sidde på kursusdage, MBA, HD, osv.

Aktiv Kurser / Probana har længe erfaret, at mange afdelingschefer, direktører og topledere ønsker, læring i det skjulte.

– E–learning er en drønattraktiv løsning for erhvervsfolk, der ønsker, at være på forkant med udviklingen og samtidig få den nyeste inspiration inden for ledelse, strategi, personaledelse, HR, osv.. Vores uddannelsesplatforme har længe været et tilløbsstykke for mange direktører og ledere, både nye og erfarne, som år efter år har købt sig adgang til de forskellige uddannelser, der netop er inspireret af undervisningen på MBA, cand.merc.linierne på Handelshøjskolen, HD, osv., fortæller direktør Peter Joensen fra Aktiv Kurser / Probana. – Friheden til at logge sig ind på uddannelsesplatformen når og hvor det passer ind i kalenderen er blevet et friskt åndehul og en vigtig inspirationskilde for mange. Vi har nogle af landets tungeste erhvervschefer, der på 5. år blot køber sig adgang til uddannelsernes e–learningplatforme, og således holder sig opdateret løbende. Vi ser dem aldrig på kursusdage, elign., men vi kan se pr. statistik, at de vedvarende og flittigt bruger uddannelsesplatformene samt de mange ledelsesværktøjer, guider og skabeloner til strategi og organisationsudvikling, som stilles tilrådighed derinde.

Uanset om man er i sommerhuset, på rejse eller sidder en sen nattetime og ikke kan sove, så kan man omgående logge sig ind på Aktiv Kursers uddannelsesplatforme og fordybe sig i lige præcis de områder inden for ledelse, strategi, kommunikation og psykologi, som man interesserer sig for. Samtidig stiller Aktiv Kurser landets største online ledelsesopslagsværktøj til rådighed for samtlige deltagere, hvilket betyder, at man med omgående varsel kan finde guidelines, skabeloner, præsentationer og inspiration til at løse konkrete problemstillinger. Sidstnævnte er blevet en kærkommen løsning for de mange, som også i dagligdagen med kort varsel trækker på opslagsværktøjets database før et møde. Uanset om man skal fremlægge en præsentation for direktionen, bestyrelsen eller for virksomhedens medarbejdere, så er der masser af inspiration at hente.

Der er stadig ledige pladser på en række af uddannelserne, men Aktiv Kursers direktør minder om, at hurtig tilmelding kan anbefales, fordi der kun er et begrænset antal deltagerpladser/brugerflader til hver uddannelse. Der er også mulighed for at bestille interne virksomhedskurser, hvilket bl.a. Sonofon valgte da de ønskede at uddannne et stort antal stress management konsulenter.

Læs mere på www.probana.com … Landets største uddannelseshuse inden for ledelse!
 

Læs mere her

Granly Diesel A/S – den nye kraftfulde partner

Den danske Cummins importør ændrer navn for at stå stærkere som leverandør af dieselmotorer til vands og til lands. Afdelinger i Esbjerg rykker sammen i nye lokaler.

Den danske importør af verdens førende motorprogram, amerikanske Cummins, hedder i fremtiden Granly Diesel A/S med hovedkontor i Osted ved Roskilde og filial i Esbjerg. Samtidig samles de to afdelinger i Esbjerg, salg og service, på adressen Fiskerihavnsgade 34, hvor det nuværende værksted er renoveret, og et nybyggeri på 130 kvadratmeter med salgslokaler og konferencerum står klart.

– Vi føler ikke, at vi kan skabe den nødvendige vækst i virksomheden med det nuværende navn og i de bygninger, vi hidtil har været i. Vi har importeret og serviceret Cummins i 48 år, og det vil fortsat være vores hovedprodukt, men vi vil gerne have andre produkter ind for at stå bredere og skabe grundlaget for en større forretning, siger adm. direktør i Granly Gruppen Kjeld Vogt.

Importøren har hidtil været kendt under navnet Cummins Diesel Salg & Service A/S, der 1. januar 2007 overtog Esbjerg–virksomheden Svenning & Pedersen, specialist i Deutz–motorer. Fra 17. oktober er navneskiftet til Granly Diesel en realitet, og det vil være synligt med nyt logo, hjemmeside og i al markedsføring.

Potentiale i industrikunder
Det nye selskab har 28 medarbejdere og har hovedlager og værksted i Osted. Filialen med salg og værksted i Esbjerg er foruden Cummins specialist i Deutz og Perkins. Ofte sammenbygges Cummins med andre produkter i de løsninger, Granly Diesel sammensætter til kunder inden for søfart, fiskeri, lystbåde, offshore og industrien.

– Vi er ved at brede os til også industrien på land, hvor vi på OEM–basis leverer motorer til ek¬sem¬pelvis større pumpeanlæg, et område vi ser store potentialer i, siger salgschef Preben Vogt.

Kunderne betjenes i fremtiden fra et uændret forhandlernet med syv erhvervsmarineforhandlere og fem lystbådsforhandlere samt udkørende montører fra Grenaa og Vojens til at supportere forhandlerne. Alene Cummins–motorprogrammet spænder fra 43 HK til 3060 HK på alle dieselmotorer, der eksempelvis indgår i komplette generatoranlæg.

– Vi forventer os en betydelig vækst og er samtidig åbne over for opkøb af forretninger, der passer ind i vores strategi. Granly Diesels forventede omsætning i 2008 er på ca. 60 mio. kr., siger Kjeld Vogt, der også er adm. direktør for det nye selskab.

Granly Gruppen står på tre stærke ben
Kjeld Vogt overtog sammen med en investor Granly i 1992. I 1998 blev Granly opkøbt af ML Industrimaskiner i Osted, og hermed opstod Granly A/S samt Cummins Diesel Salg & Service Danmark A/S. Koncernen har siden foretaget tre opkøb i Esbjerg. Granly A/S opkøbte Iras Marine og Alkab, og senest er Svenning & Pedersen opkøbt af Cummins Diesel Salg & Service A/S.

– Vi begyndte i sin tid med under ti medarbejdere, og virksomhedens vækst kom i takt med, at vi blev underleverandør inden for stålarbejder til stadig flere industrikunder. Med Granly Smede og maskinværksted, Granly Marineservice og Granly Diesel A/S har Granly Gruppen nu tre stærke ben at stå på og et solidt økonomisk fundament, siger Kjeld Vogt.

Foruden direktør Kjeld Vogt, 47 år, består ledelsen i Granly Diesel A/S af fætteren og salgschef Preben Vogt, 36 år, servicechef Dennis Hansen 41 år og reservedelschef Per Tranto, 53 år. Med et ledelsesteam i den rette alder er kontinuiteten sikret i en årrække.

Granly Diesel A/S markerer fremtidssikringen ved en reception i de nye rammer i Fiskerihavnsgade 34 den 9. november.
 

Læs mere her

ASKO bygger ny distributionscentral i Rogaland, Norge

ASKO er en del af NorgesGruppen, der er Norges største handelshus, og som beskæftiger sig med detail– og grossistvirksomhed. ASKOs positive udvikling har medført volumenstigninger, og nu er de eksisterende regionallagre i Rogaland–regionen for små.

ASKO har det seneste år samarbejdet med logistikfirmaet Swisslog, og løsningen til det nye distributionslager i Rogaland er blevet udviklet i fællesskab. Samarbejdet startede med et konceptstudie efterfulgt af et detailstudie for at sikre bedst mulige flow og kapaciteter.
Nu har ASKO betroet leveringen af en del af det nye distributionslager til Swisslog, og det bliver sat i drift i slutningen af 2008. Swisslogs ordre omfatter et automatisk pallehåndteringssystem i et plukkelager, hvor forsyningen til plukkefacaderne sker automatisk. Plukkelageret består af ASKOs mest frekvente artikler, hvor de automatiske stablekraner skal sørge for, at der sker opfyldning på plukkestederne, så plukkerne aldrig behøver at vente på en artikel i forbindelse med en plukkesekvens. Styringen af udstyret foregår med Swisslogs egenudviklede AutomationManager .

Ordren omfatter også en betydelig service– og supportkontrakt vedr. hard– og software til dækning af hele driften på anlægget i Rogaland.

Om Swisslog
Swisslog er et førende globalt firma med aktiviteter inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed vedr. løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, der har hovedkontor i Göteborg og lokalkontor i Oslo, har ca. 115 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.

For mere info er du velkommen til at kontakte Håkan Furberg, +46 142 557 10
Se også www.swisslog.com

Om ASKO
ASKO er Norges største grossist med 1.900 medarbejdere og forventer i 2007 at nå en omsætning på
29 MRD. Sortimentet består af 18.000 artikler, og ASKO leverer til ca. 12.000 kunder. ASKO er også en af landets største på transportområdet.
Se også www.norgesgruppen.no
 

Læs mere her

Swisslog har fået betydelig ordre fra Coca-Cola Amatil, Australien

Coca–Cola Amatil, Coca–Colas største tappeanlæg for Asien og Stillehavsområdet, har indgået kontrakt med Swisslog som totalentreprenør for planlægningen og realiseringen af et automatisk distributionscenter tæt på hovedkontoret i Sydney. Projektet i Northmead har en ordreværdi på ca. 200 MSEK.

Coca–Cola Amatil (CCA) har tidligere indgået kontrakt med Swisslog vedr. lignende anlæg i Melbourne, Australien og Auckland, New Zealand. Nu fortsætter CCA med at investere i sin forsyningskæde ved at bygge et nyt automatiseret distributionscenter i Northmead, Australien.

Distributionscenteret, der vil blive opført på det eksisterende tappeområde, forventes at åbne medio 2008 og vil kunne rumme ca. 55.000 palle pladser.

Anlægget skal udstyres til automatisk lastning for hurtigt at forsyne forhandlere og det manuelle distributionscenter ved Eastern Creek med drikkevarer. CCA har også indgået en fælles licensaftale for Swisslog`s standardsoftware, WarehouseManagerTM og AutomationManagerTM. Aftalen giver CCA tilladelse til ubegrænset brug af Swisslog`s WMS–produkt for alle lagre i Australien og New Zealand.

"Med det nye distributionscenter vil vi kunne reducere omkostningerne betydeligt og forbedre vores kundeservice, på samme måde som det er lykkedes i Melbourne – et anlæg, der fungerer helt efter forventningerne", siger Bruce Herbert, Logistik– og Produktionsdirektør, Coca–Cola. "Swisslog er glade for fortsat at kunne støtte CCA på vejen mod en velfungerende forsyningskæde, siger Charles Teissonnière, Præsident Swisslog Logistics Solutions Division. "Vi designer og leverer det automatiske udstyr, forsyner kunden med vores software til automatisk og manuel håndtering, og vi har vores personale på plads til opretholdelsen af Coca–Colas drift. Det er, hvad vi kalder et rigtigt partnerskab", tilføjer han.

 

Læs mere her

Logitrans henter ny Salgs- og Marketingdirektør fra rejsebranchen!

Logitrans A/S kunne den 3. marts 2008 præsentere Per Karlsmose som firmaets nye salgs– og marketingdirektør.

"Med ansættelsen af Per Karlsmose ønsker vi at styrke og fremtidssikre vores salgs– og marketingaktiviteter i Danmark og i udlandet, og glæder os meget til at drage nytte af Per Karlsmoses indsigt i salg og marketing!", siger Erling Pedersen, adm. direktør hos Logitrans. "Per Karlsmose vil uden tvivl kunne tilføre Logitrans noget nyt og salgsfremmende, så vi bedre kan leve op til markedets krav om konkurrencedygtige produkter og korte leveringstider".

Efter et job hos LEGO har Per Karlsmose fået sin salgsmæssige opdragelse i Mærsk–koncernen. Han startede som marketingkoordinator hos Dansk Supermarked og sluttede sin 10–årige karriere i Mærsk som direktør i Mærsk Air. Indtil tiltrædelsen hos Logitrans var han ansvarlig for internationale markeder i Air Greenland.

Per Karlsmose vil få det fulde ansvar for salget i Logitrans–Gruppen samt ledelsen af hele salgs– og marketingorganisationen. "Min tilgang til arbejdet er baseret på nøgleordene samarbejde og fælles indsats. En anden vigtig faktor er fokus på kunden. Jeg glæder mig meget til at være med til at sikre, at Logitrans til enhver tid imødekommer kundens behov og ønsker til en fornuftig pris og kvalitet og dette selvfølgelig bedre end konkurrenterne!", siger Per Karlsmose.

Logitrans, der producerer pallevogne, højtløftere, stablere og en lang række af specialprodukter, er en gammel kending i det sydvestjyske lokalsamfund og efterhånden også på det udenlandske marked. Siden grundlæggelsen i 1940 har virksomheden udviklet sig til en international koncern med afdelinger i Frankrig, Tyskland, Belgien, England, Norge, Sverige, New Zealand og USA samt direkte eksport til mere end 50 lande. På det danske marked sælges produkterne gennem NP Trucks med afdelinger i Horsens og Roskilde.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Banedanmark forstærker banedæmning i Pjedsted

I disse dage går Banedanmark i gang med at forstærke en jernbanedæmning i Pjedsted. Dæmningen indgår i Banedanmarks program for overvågning af dæmninger og er udpeget til forstærkning. Derved imødegås indskrænkninger i togtrafikken, og fremover vil det ikke længere være nødvendigt særskilt at overvåge dæmningen. Strækningen, som skal forstærkes, er på ca. 200 meter og ligger fra Spang Å og mod syd.

Før det egentlige arbejde kan gå i gang, fotoregistrerer Banedanmark de nærmest liggende ejendomme. Det sker, fordi der vil være vibrationer i forbindelse med arbejdet, og der bagefter ikke skal være tvivl om, hvorvidt eventuelle opståede skader på ejendommene stammer fra arbejdet på dæmningen. Alle berørte naboer bliver kontaktet af Banedanmark.

Fra midt i september anbringer Banedanmark såkaldte spunsjern, som er lange stålplader, der skal stabilisere dæmningen. Spunsene bliver slået ned i jorden, og det er den arbejdsproces, som giver vibrationer og desuden også støjgener. Arbejdet udføres i perioder hele døgnet. Støjgenerne skal dog overholde Fredericia Kommunes grænser for støj, og der udføres støj– og vibrationsmålinger under anlægsarbejdet for at sikre, at generne holdes på et acceptabelt niveau.

Fra midt i oktober udfører Banedanmark jord og afvandingsarbejder, og ca. 24.11.2008 begynder Banedanmark at fjerne midlertidige adgangsveje, arbejdsplads m.v., så arbejdet efter planen kan være helt afsluttet den 12. december.

Banedanmark gør opmærksom på, at der kan være trafikale gener i området i forbindelse med transport af materialer til og fra byggestedet. Banedanmark beklager generne for både naboer, passagerer og vejtrafikanter i området.

DBS oplyser om ændringer i køreplanerne på www.dsb.dk.
 

Læs mere her

Broarbejde i Skanderborg forsinket fire dage

Banedanmarks arbejde med at klargøre den nye bro på Horsensvej i Skanderborg er fire dage forsinket. Det betyder, at Horsensvej (Hovedvej A10) over jernbanen i Skanderborg først kan åbne igen den 30. september 2008 kl. 16.30 – og ikke den 26. september som planlagt.

Mens broen er spærret, er der omkørsel ad Vrold Tværvej, Vroldvej og Vestergade.

– Det er ærgerligt, at vi ikke kan åbne broen som planlagt i den kommende weekend, men vi mangler lige at få de sidste arbejder med belægning og rækværker/autoværn gjort klar, siger Banedanmarks projektleder Marianne Rasmussen og forklarer, at årsagen til forsinkelsen er vejret, da fugtisoleringen på broen skal udføres i tørvejr.

250 tons ny bro
I starten af juli rev Banedanmarks entreprenør den mere end 80 år gamle bro på Horsensvej ned, og midt i juli blev en ny bro løftet på plads. Den nye bro er støbt i beton i fem elementer og vejer omkring 250 tons. Elementerne er støbt og efterspændt i Kolding, fragtet på blokvogn til Skanderborg og løftet på plads med en kæmpekran.

Sidst i august – efter en måneds pause i broarbejdet på grund af Skanderborg Festival – gik Banedanmarks entreprenør i gang med de afsluttende arbejder.
 

Læs mere her

Asfaltarbejdere får fysioterapi i skurvognen

Omkring 670 medarbejdere hos NCC Roads får i øjeblikket tjekket deres fysik, og NCC Roads har valgt en utraditionel metode: En fysioterapeut er med på arbejde, når asfaltarbejderne og førerne af gummigeder laver veje. Og det har vist sig, at der er en del skavanker at rette op på.

– Dette tjek af vores vejfolk er seneste skud på stammen af et større helbreds– og sundhedsprojekt, vi har kørt gennem de seneste 2 år, fortæller Sikkerhedschef Carsten Helmer Nielsen fra NCC Roads.
– I den forbindelse har vi blandt andet interviewet alle medarbejdere og vidste derfor, at mange af vores medarbejdere på vejene døjer med ryg og skuldre, selv om de går meget stille med det. Så da vi gennem Forebyggelsesfonden fik mulighed for at gøre noget for denne nedslidningstruede gruppe, var vi meget glade.

Projektet griber arbejdsmiljøundersøgelser an på en helt ny måde, slår projektleder Marie Louise Stokbæk fra konsulentvirksomheden SundTrivsel fast:
– Da vi sammen med NCC Roads tilrettelagde projektet, lagde vi vægt på, at fysioterapeuterne skulle vurdere virkeligheden hos vejarbejderne. Derfor trækker de i arbejdstøjet og er med i arbejdet. Fysioterapeuten følger hver enkelt arbejder, mærker alle arbejdsstillingerne på sin egen krop og kan derfor sætte gang i behandling og træning af muskelgrupper allerede i skurvognen.

Ingen sygedage trods en del skavanker
Sundhedsprojektet har afsløret, at der er mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, slid og skader blandt NCC Roads vejarbejdere. Alligevel er der meget lavt sygefravær.
– Når vi går folkene på klingen, siger de, at de ikke vil svigte de andre på holdet, siger Marie–Louise Stokbæk.
– Der hersker en helt speciel stemning blandt asfaltarbejdere det er ikke et arbejde men en livsstil. Desværre en temmelig usund livsstil, for arbejderne er fysisk trætte, når de kommer hjem og får derfor tit ikke dyrket den motion, der kunne rette op på deres skavanker. Og arbejderne er seje og mener i øvrigt selv, at de har gode arbejdsstillinger. Vi gør derfor rigtigt meget ud af både at oplyse undervejs og at prøve forskellige metoder af, så vi finder de metoder, der virker for hver enkelt medarbejder.

Landsdækkende information og motivation
Den manglende motion er kun en af de dårlige vaner, der hersker blandt arbejderne på vejene, viser undersøgelsens spørgerunder. Rigtig mange asfaltarbejdere ryger alt for meget og spiser usundt. Derfor følger NCC Roads i efteråret op med et livsstilsprojekt, hvor medarbejderne og deres samlevere i hele landet kan komme gratis på rygestopkurser, få træning på motionshold og lære om sund mad og madlavning på køkkenkurser.

Om et års tid tager NCC Roads igen temperaturen på deres medarbejderes trivsel.

Baggrund

Om Forebyggelsesfonden
Forebyggelsesfonden blev oprettet ved lov i januar 2007. Det overordnede mål med fonden er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Der kan gives midler til projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper, projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering og projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. I første ansøgningsrunde i 2008 støttede Forebyggelsesfonden 53 projekter med i alt 110 millioner kroner.
Læs mere på www.forebyggelsesfonden.dk

Om NCC Roads A/S
NCC Roads har 1.250 ansatte. Virksomheden arbejder med at indvinde råstoffer samt bygge, servicere og vedligeholde veje i hele Danmark for både offentlige og private kunder. NCC Roads var indstillet til arbejdsmiljøprisen for deres sundhedsprojekt på vejene men blev ikke nomineret.
Se også www.ncc–roads.dk

Om SundTrivsel
Konsulentvirksomheden SundTrivsel arbejder med trivsel og sundhedsfremme i virksomheder og tilbyder blandt andet trivselsundersøgelser, sundhedsprofiler og kurser om sundhedsfremmende emner. SundTrivsel er en netværksbaseret virksomhed, som til hvert projekt knytter netop de medarbejdere, der er bedst til at løse opgaven. Alle tilknyttede er uddannede indenfor sundhedssektoren.
 

Læs mere her