Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

Ændringer i togtrafikken ved Svanemøllen og på Kystbanen

Togtrafikken omkring Svanemøllen Station bliver hen over sommeren påvirket af arbejdet med det største vejprojekt i København i nyere tid – den nye Nordhavnsvej. Den kombinerede vej og tunnel er lagt tæt på eksisterende bygninger og krydser veje og jernbaner i et tæt bebygget og befærdet område.

”I 2012 skulle der hen over sommeren graves ud, og den nye tunnel skulle bygges. Dette nødvendiggjorde, at jernbanen blev lagt over på midlertidige stålbroer.

Nu er byggeriet af den 620 meter lange tunnel så langt, at de midlertidige broer kan fjernes, og Kystbanens og Nordbanens (S-tog) spor kan lægges på plads oven på Nordhavnsvejs tunnelen,” siger Khaled Ghizzaui, chefkonsulent I Banedanmark.

Sommerens arbejder
“Imens de midlertidige broer over den nye Nordhavnsgade tunnel bliver fjernet og sporene bliver lagt på plads igen, er Banedanmark nødt til at lukke trafikken mellem Østerport og Hellerup på Kystbanen i perioden 21.06 – 20.07 og efterfølgende mellem Svanemøllen og Hellerup på S-banen i perioden 28.07 – 17.08.”

”Passagererne kan i hele arbejdsperioden enten benytte S-tog via Hellerup og Ryparken; ind over Ringbanen eller Øresundstoget forbi Svanemøllen Station,” forklarer Khaled Ghizzaui.

Der arbejdes ligesom i sommeren 2012 i døgndrift for at normalisere togdriften igen hurtigst muligt.

Københavns Kommunes arbejde med at anlægge den nye Nordhavnsvej startede i 2010 og forventes afsluttet i 2015.

”Imens togtrafikken er indstillet, laver Banedanmark andre arbejder på Kystbanen, så generne for passagerne samlet set minimeres mest muligt. Det drejer sig om spor og broarbejder på opstillingsområdet ved Svanemøllen; spor og køreledningsarbejder i Hellerup spor 1 og 2, sporarbejder i Klampenborg, samt endelig arbejder på perrontunnel, også i Klampenborg,” afslutter Khaled Ghizzaui.

Arbejderne vil finde sted:
Fra 21. juni til 20. juli på Kystbanen
Fra 28. juli til 18. august på Nordbanen (S-tog)

Passagerer kan få information om deres alternative rejse i perioden på www.dsb.dk og på www.rejseplanen.dk

Læs mere her

Transportmesse sætter ny besøgsrekord

8663 besøgte transportmessen Vestfyn Trækker 2014 i Ejby. Den nye Fiat Ducato løb med titlen som Årets Varebil, modellen Lærke fik to gange dekoreret sin afklædte krop med lastbilmotiv, og Johnny Jensen blev kåret til Danmarks bedste kranfører. Vejrguderne tilsmilede årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014, der blev afholdt ved Fynske Motorvej i weekenden fra den 23. til 25. maj. Efter et regulært skybrud, kort før det lokale folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) åbnede udstillingen, holdt det tørvejr det meste af weekenden med en del sol og temperaturer omkring 20 grader. 8663 besøgte messen, hvilket er det højeste tal i udstillingens historie – et hestehoved foran den hidtidige rekord, 8491, fra 2010. – Vi er meget tilfredse og glade for, at mange anser årets messe for den hidtil bedste, siger arrangøren, adm. direktør Per Mikkelsen fra VBG Group Sales A/S.

I åbningstalen fremlagde Lilleholt forslag til forbedring af transportbranchens rammevilkår. – Vejtransport er afgørende for vores samfund. Derfor skal der investeres mere i vejnettet. Venstre vil åbne op for modulvogntog på alle statsveje og bremse yderligere liberalisering af cabotage, ligesom vi støtter vægtforøgelse for syvakslede lastbiler til 56 tons. Vi vil ikke se passivt til, mens vognmændene bliver udkonkurreret af østeuropæere på ulige vilkår, fastslog folketingsmedlemmet.

Ducato og Johnny blev danmarksmestre
Efter talen kårede Lilleholt sammen med Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) Fiat Ducato til Årets Varebil 2014. Med messearealet som udgangspunkt har juryen testet 12 varevognsnyheder, og ud over sejrherren var Citroën C4 Picasso, Mercedes Sprinter og to varianter af Ford Transit kåret til finalister. – Ducatoen vandt, fordi prisen er lav sammenlignet med konkurrenterne, og fordi bilen byder på gedigen samlekvalitet og en god køreoplevelse, siger juryformand Carsten Teiner.

På SAWO’s stand blev en anden danmarksmester fundet, da nordsjællænderen Johnny Jensen vandt den indledende runde af HIAB’s jagt på verdens bedste kranfører. På blot to minutter og 43 sekunder gennemløb han forhindringsbanen – forbi de opstillede dunke, under en bom og ned i en tønde. Den 41-årige chauffør repræsenterer derfor Danmark, når den internationale vinder skal findes. – Andre erfarne kranførere brugte fem til syv minutter. Især vanddunkene gav udfordringer. Men Johnny er tæt på HIAB’s referencetid, 2:27, fortæller Vivian Knudsen, marketingansvarlig hos SAWO.

Maleri fra Volvo til kvindekrop
På Bridgestones stand tog den amerikanske kunstner Ray Hill opstilling ved siden af en farverig lastbil, som det har taget ham to måneder at dekorere i fri hånd og uden nogen form for skitse. Efter nogen overvejelse takkede maleren ja til en utraditionel udfordring fra dækfirmaets salgs- og marketingchef – nemlig at spraymale samme motiv på modellen Lærke. Kun iført trusser lagde hun velvilligt krop til eksperimentet både fredag og lørdag, og begge gange blev resultatet fint.

– Jeg har aldrig malet på et menneske før, men jeg bruger præcis samme airbrush på Lærkes krop, som jeg lavede en stor del af lastvognen med, afslørede en koncentreret Ray Hill midt i arbejdet.

Arrangør: Branchen gør det godt
Da Per Mikkelsen fra VBG bød velkommen til Vestfyn Trækker 2014, roste han transportbranchen for fremsynethed og evnen til at klare sig igennem en hård tid. – Jeg er stolt over at være del af en sektor, som til trods for svære forhold formår at stå sammen og løfte i flok, og hvor man tænker kreativt for at blive stadig mere konkurrencedygtig. Det er også i kraft af de egenskaber, Vestfyn Trækker bliver større og større for hver gang, lød det fra direktøren.

Mikkelsen opfordrede samtidig landets vognopbyggere til at danne en bred sammenslutning, som favner hele branchen og kan opnå politisk indflydelse. – Vores nabolande er nået langt med at implementere EU-kravene til helbilsgodkendelse, men herhjemme halter vi bagefter. Danske biler, der ikke lever op til kravene, taber værdi og bliver svære at sælge. Alt for få tænker i helbilsgodkendelse, og det havde vi undgået med en velfungerede brancheforening, fastslår han.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der blev afholdt fra 23. til 25. maj, kunne man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltog mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet var i år udvidet til 55.000 m2. www.vestfyntraekker.dk

Læs mere her

Banedanmark nedlægger overkørsler i Nordjylland

Banedanmark er i fuld gang med at forberedelserne til at nedlægge i alt 35 usikrede jernbaneoverkørsler mellem Aalborg og Frederikshavn. De første overkørsler nedlægges i løbet af august.

Formålet med at nedlægge de 35 overkørsler er at øge sikkerheden for tog- og vejtrafikken på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn. Når når projektet afsluttes, vil der ikke længere være usikrede overkørsler på denne banestrækning.

I øjeblikket er vi i færd med at etablere erstatningsveje, så de trafikanter, der har benyttet overkørslerne, har alternative muligheder, når vi i løbet af august lukker de første 13 overkørsler, der ligger mellem Aalborg og Hjørring, fortæller projektleder Henrik Hansen.

I august starter Banedanmark på at etablere erstatningsveje i forbindelse med 13 overkørsler på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn disse vil blive nedlagt lige i starten af 2010. Herefter vil yderligere ni overkørsler også på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn blive nedlagt.

Krydsninger i samme niveau mellem vej og bane udgør den største risiko for personulykker sammenlignet med fx togkollisioner, afsporinger mv. Derfor er vi principielt interesserede i at få nedlagt alle usikrede overkørsler på alle vores hovedbaner. Først og fremmest af hensyn til sikkerheden, men også fordi overkørslerne giver gener for vej- og jernbanetrafikken, siger Henrik Hansen.

Overkørslen ved Koldenåvej mellem Kvissel og Frederikshavn, hvor en kvinde blev påkørt af et tog den 22. juni, er blandt de overkørsler, der planlægges nedlagt i løbet af 2010.

Da jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn blev indviet i 1879, kørte der tre tog pr dag i hver retning, og hastigheden var 60 km/t. I dag kører der dagligt ca. 23 tog i hver retning, og hastigheden er oppe på 120 km/t, hvilket har medført et stigende behov for at øge sikkerheden for såvel tog- og vejtrafikken ved overkørslerne.

Læs mere her

Grenaabanen får nye tog næste år

DSB har i går torsdag 2. juli underskrevet kontrakt med Siemens om levering af otte lette togsæt af typen Desiro, der leveres i 4. kvartal 2010.

DSB forventer, at de første togsæt i serien er klargjort, synet og indsat inden udgangen af 2010.

Ifølge DSB’s direktør for Fjern- & Regionaltog, Frank Olesen, er Desiro-toget et miljøvenligt tog med gode køreegenskaber og forbedret komfort til kunderne.

Desiro-toget er et let tog, der er godt for miljøet, det er hurtig til at komme op i fart og til at bremse ned igen, og det er et oplagt valg til Grenaabanen, hvor der er en forholdsvis kort afstand mellem stationerne,” siger han.

Desiro-togene, der er en lettere konstruktion end de aldrende MR-tog, kører cirka 10 procent længere på en liter diesel.

Desuden er Desiro-togenes motorer udstyret med partikelfiltre, der reducerer udledningen af partikler med 97 procent – svarende til 4,3 tons partikler årligt.

De nye tog byder også på mere komfort. Desiro-togene er eksempelvis udstyret med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.

DSB råder i forvejen over 12 næsten tilsvarende Desiro-tog, der er leveret i 2002, og som kører i regionaltogstrafikken mellem Odense og Svendborg og mellem Odense og Fredericia.

Fakta om Desiro-togene
Desiro-toget er bygget af Siemens, Krefeld, Tyskland, det kører op til 120 km/t., er 41,7 meter langt, bygget i aluminium, vejer 69,5 tons og er udstyret med 116 sæder, hvoraf 13 er klapsæder. I modsætning til de 12 Desiro-tog indsat på Svendborgbanen er der ikke kaffeautomat i de nye tog. Det giver plads til to klapsæder mere i lavgulvsafdelingen.

Desiro-toget er desuden udstyret med elektronisk trafikinformationssystem, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.

Det er muligt at sammenkoble op til tre togsæt.

MR-togene, der kører på Grenaabanen i dag, er leveret i perioden fra 1978 til 1985.

Til pressen
For yderligere kommentarer kontakt da venligst:
DSB Kommunikation på telefon 24 68 00 00 eller
pressechef Tanja Thorsteinsson, Siemens, på telefon 44 77 58 50.

www.dsb.dk/Om-DSB/Presse/Pressebilleder er det muligt at hente et frikøbt billede af et DSB’s Desiro-tog fra første levering.

Læs mere her

Fire tilbudsgivere på nyt digitalt radiosystem til jernbanen

En mere moderne jernbane og flere tog til tiden for de mange passagerer, som
dagligt rejser med toget. Det bliver resultatet, når et nyt digitalt
radiosystem bliver indført på jernbanen.

Banedanmark har netop prækvalificeret fire leverandører til at byde på det
nye system, kaldet GSM-R.

Indførelsen af det nye radiosystem er ikke alene til brug for kommunikation
mellem lokomotivførerne og komandoposterne, hvor det erstatter de nuværende
ældre radiosystemer, men er også en forudsætning for den senere udskiftning
af alle signaler på jernbanen til det højteknologiske signalsystem ERTMS. En
udskiftning, som vil give en langt mere stabil togdrift, da en meget stor
del af forsinkelserne på jernbanen i dag skyldes signalfejl.

GSM-R-systemet gør det muligt at kommunikere data og tale til og fra alle
europæiske tog på tværs af landegrænser ved hjælp af ét fælles radiosystem.
GSM-R er en del af det såkaldte European Rail Traffic Management System
(ERTMS), som er et EU-støttet initiativ til forbedring af kommunikation og
signalering inden for europæisk togdrift. Et EU-direktiv foreskriver, at
EU-lande skal implementere GSM-R, når de udskifter deres systemer, for at
effektivisere togtrafikken og muliggøre radiokommunikation og signalering på
tværs af landegrænserne.

De fire leverandører, som Banedanmark har prækvalificeret til at byde på
ordren, er:

  • Nokia Siemens Networks
  • Huawei Technologies
  • Thales med Huawei som underleverandør
  • Alcatel-Lucent & Bravida med Nortel som underleverandør

Leverandørerne skal afgive deres forhandlingsbud senest d. 2. oktober kl.
14, og Banedanmark forventer at indgå kontrakt med den kommende leverandør i
midten af januar 2010. Det digitale radiosystem forventes at være indført i
begyndelsen af 2012, mens videre udbygning til landsdækkende ERTMS
forventes at foregå i forbindelse med udskiftningen af signalsystemet fra
2015-16.

Yderligere information hos Banedanmarks pressemedarbejder på telefon 8234
1313

Læs mere her

Banedanmark har valgt rådgiver til fremtidens signalanlæg

Banedanmark har nu afgjort, hvem der skal være rådgiver på den store opgave med at udskifte signalerne på den danske jernbane til verdens mest moderne signalsystem ERTMS. Vinderen af Banedanmarks rådgiverudbud er det internationale rådgiverkonsortium med Rambøll Danmark A/S, Atkins Danmark A/S, Emch+Berger AG (Schweiz) og Parsons Group International Ltd (UK) i spidsen.

Konsortiet skal sammen med deres underleverandører Geste Engineering SA (Schweiz), R+R Burger und partner AG (Schweiz), BLS AG (Tyskland) og DB International GmbH (Tyskland), løfte hele rådgiverdelen i forbindelse med totaludskiftningen af de forældede danske signalsystemer til et helt nyt signalsystem, der følger den fremtidige europæiske standard. Kontrakten kan få en samlet værdi af op mod 800 mio. kr.

Vi har med dette konsortium fået samlet de helt rigtige folk, og nu glæder vi os til at komme i gang med samarbejdet om at skabe en topmoderne jernbane med et nyt signalsystem, der vil give flere tog til tiden for de mange passagerer, der dagligt rejser med tog, siger direktør i Banedanmarks Signalprogram, Morten Søndergaard.

Konsortiet vandt opgaven i tæt opløb med et andet kompetent internationalt konsortium. Med valget af Rambøll, Atkins, Emch+Berger og Parsons Group Joint Venture får Banedanmark en international samarbejdspartner, der besidder indgående erfaring fra bl.a. London Underground, New York Subway, Stockholm og Madrid metro m.fl. Samtidig har konsortiet direkte erfaringer med ERTMS fra de Schweiziske ERTMS projekter, inklusive Lötschberg Base Tunnel, Ceneri Base Tunnel og Gotthard Base Tunnel samt andre ERTMS baserede signaludrulninger i Europa.

Rådgiverkonsortiet skal løse en lang række opgaver inden for teknik, projektstyring, planlægning og økonomi i forbindelse med signaludskiftningen. Første opgave bliver kravspecifikationen til udbuddet af udskiftningen af det gamle signalsystem på først S-banen og siden fjernbanen. De fire kontrakter, der skal skrives udbudsmateriale til, ligger i milliardklassen og bliver udbudt i foråret 2010.

Rådgiverudbuddet er det første store udbud i forbindelse med signaludskiftningen, der løber frem til 2021. Baggrunden er den politiske beslutning om at afsætte 24 mia. kr. til en totaludskiftning af de slidte danske signalanlæg. Med beslutningen bliver Danmark det første land, der på nationalt plan etablerer et signalsystem, der følger fremtidens europæiske standard.

Læs mere her

Overvågning betyder færre nedrevne køreledninger

Banedanmark har udviklet en unik overvåger af strømaftagere. Den skal sikre, at fejl på togenes strømaftagere bliver opdaget i tide, så nedrevne køreledninger måske ikke er noget, vi snakker om i fremtiden.

I cirka et år har Banedanmark arbejdet på at løse problemet med nedrevne køreledninger, og nu er en helt unik løsning klar.

Ny avanceret overvågningsteknologi betyder, at tog med defekte strømaftagere bliver opdaget, før fejlen får udviklet sig til et niveau, hvor det har konsekvenser for køreledningerne – og det er til gavn for togpassagererne.

“Det er vores forventning, at vi med denne nye teknologi kan reducere antallet af nedrevne køreledninger. Det vil betyde færre forsinkede tog til glæde for passagererne, og lavere vedligeholdelsesudgifter til glæde for Banedanmark”, siger Søren Boysen, der er områdechef i Banedanmark.

Overvågningssystemet, som er udviklet i samarbejde med firmaet Image House, virker ved, at sensorer giver signal til tre lasere og et avanceret digitalkamera, når et tog nærmer sig. Laserne oplyser så den kulbane, der sidder på togets strømaftager. Dermed afsløres brud eller andre defekter, der i værste tilfælde river køreledningerne ned. Disse brud affotograferes af kameraet, som sender billederne videre til en computer, der analyserer dem.

“Teknologisk set er der tale om et unikt produkt, som har vist utroligt gode resultater i testfasen”, siger Søren Boysen.

Næste skridt bliver at færdigudvikle komponenten, og aftale med togoperatørerne, hvor og hvor mange overvågningssystemer, der skal opsættes.

Forventningen er, at vi ultimo 2010 er klar til at tage systemet i fuld drift.

Læs mere her

Banedanmark forlænger perroner på Kystbanestationer

Frem til april måned 2010 forlænger Banedanmark perronerne på seks stationer på Kystbanen. Det drejer sig om følgende stationer: Hellerup, Klampenborg, Vedbæk, Nivå, Humlebæk og Espergærde. Banedanmark starter arbejdet i Vedbæk og fortsætter med de andre stationer.

Banedanmark forlænger de eksisterende perroner fortrinsvis ved spor 1 og 2 med mellem 8 og 32 meter, fordi nogle af de tog, der kører på strækningen, er længere end perronerne.

Det vil tage imellem to og fem uger at gennemføre arbejdet på de enkelte perroner. Arbejdet kommer primært til at foregå om natten, hvor der ikke kører så mange tog, men der vil også være enkelte arbejder i dagtimerne.

Arbejdet vil ikke betyde store gener for hverken passagerer eller togtrafikken – dog vil der forekomme mindre reguleringer af trafikken nogle steder. DSBFirst oplyser om de præcise ændringer i togdriften i ovennævnte periode på www.dsbfirst.dk eller på tlf.: 7013 1311.

Det kan desværre ikke undgås, at nogle af aktiviteterne støjer og dermed kan risikere at forstyrre naboerne. Banedanmark varsler naboerne til stationerne direkte.

Yderligere information via Banedanmarks pressevagt på telefon 8234 1313

Læs mere her

Flere billige togbilletter

Det skal være nemmere at få en billig togbillet. I 2010 vil DSB hæve antallet af Orange-billetter med 20 pct. Samtidig lancerer DSB i dag Orange Alarm en ny service, der skal gøre det lettere for kunderne at få fat i Orange-billetterne, som er mellem 25 og 75 pct. billigere end standardbilletter.

De billige billetter er meget populære, og derfor er der en del kunder, som oplever at gå forgæves efter de gode tilbud. Derfor vil DSB øge antallet af Orange-billetter med 20 pct. i 2010.

Herudover lancerer DSB i dag servicen Orange Alarm , som løbende orienterer tilmeldte kunder om billige Orange-billetter og særtilbud og dermed gør det nemmere for de kunder, der vil være sikker på at få fat i de billige billetter:

Orange-billetterne fungerer efter først-til-mølle-princippet, og der er helt naturligt rift om tilbuddene. Med Orange Alarm vil vi hjælpe de kunder, som er meget interesserede i de billige billetter, så de undgår at gå forgæves, siger Morten Bo Berthelsen, marketingchef, DSB Kommerciel, og fortsætter: Med Orange Alarm vil vi belønne de kunder, som involverer sig, klikker ind på dsb.dk og melder sig til vores tilbud og services.

Man tilmelder sig Orange Alarm via et link i højremenuen på dsb.dk. Når man har tilmeldt sig og opgivet navn og e-mail, vil man blive tippet om de gode tilbud fra DSB Orange ca. fem dage før alle andre. Dermed kommer man forrest i køen til de billige Orange-billetter, inden DSB bredt offentliggør tilbuddene i kampagnerne.

Vi håber, at et øget antal Orange-billetter og en forbedret service med Orange Alarm kan få endnu flere til at tage toget, siger Morten Bo Berthelsen.

DSB sælger mellem 115.000 og 150.000 Orange-rejser om måneden, hvoraf 30-50.000 går over Storebælt. På Storebæltstrafikken alene svarer det til en samlet besparelse til Orange-passagererne på mellem 1,5 og 3 mio. om måneden i forhold til at køre på Standard.

Læs mere her