by Webmaster -

Flere busser mellem Rømø og fastlandet

Staten og Tønder Kommune investerer tilsammen tre mio. kr. i udbygning af den kollektive trafik til og fra RømøDet har længe været et stort ønske at opgradere den kollektive trafik på Rømø, og nu sker det.

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt har bevilliget 1,5 millioner kr. til forbedring af den kollektive trafik til og fra Rømø. Tønder Kommune bidrager med et tilsvarende beløb, så i 2017 og 2018 investeres der i alt tre millioner kr. ekstra i betjeningen af vadehavsøen.

Der vil blive indsat flere afgange mellem Skærbæk og Lakolk/Havneby for at understøtte turismen. Her vil der være fokus på både at transportere besøgende til og fra Rømø, men også pendlingsmulighed for ansatte i turismeerhvervene. Det vil betyde flere aften- og weekendafgange.

Der vil også blive fokuseret på erhvervsudviklingen på Rømø Havn. Der vil blive oprettet direkte afgange mellem Skærbæk og Havneby om morgenen og om eftermiddagen, så folk, der arbejder i Havneby, kan køre med en direkte forbindelse.

Rømø vil blive betjent med busser med lav bund, så passagerne kan medtage cykler.
Rømødæmningens ubeskyttede beliggenhed og de omskiftelige vejrforhold gør, at mange cykelturister enten fravælger øen, eller benytter bil over dæmningen. Busser, som kan medtage cykler, vil betyde flere cykelturister.

Borgmester Henrik Frandsen er begejstret for udsigten til bedre betjening af Rømø:

– Rømø er en vigtig feriedestination, og det er glædeligt, at vi nu kan betjene turister og ansatte på øen med flere og bedre busafgange. Det giver også gæster på Rømø god mulighed for at besøge Skærbæk for at handle og benytte byens tilbud, siger borgmesteren.

Tønder Kommune vil arbejde for, at der bliver anlagt en ny vendeplads for busser på Lakolk. I øjeblikket kører busserne 1½ kilometer ned af Småfolksvej for at vende og returnere til Lakolk butikscenter. Det vil være en stor gevinst, hvis Småfolksvej kan holdes fri for busser. Samtidig vil det reducere rutens samlede køretid og dermed forbedre servicen.

Efter sommerferien vil Tønder Kommune gå i dialog med lokale aktører på Rømø, så de nye afgange bliver planlagt optimalt og får så mange nye brugere som muligt.

Udvidelserne vil træde i kraft i begyndelsen af 2017.

Læs mere her

by Webmaster -

Fagmesse efter kæmpesucces: Der bliver ingen udstilling i 2017

Selvom Vestfyn Trækker for nylig tiltrak flere gæster end nogensinde før, er arrangørernes melding klar: Vi vil ikke gentage succesen før i 2018.9247 besøgte transport- og logistikmessen Vestfyn Trækker, da den fra 27. til 29. maj blev afholdt for tiende gang. Besøgstallet satte dermed ny rekord, og en stor del af udstillerne betegner ifølge arrangøren, VBG GROUP, årets messe som den hidtil bedste. Mange har derfor opfordret VBG til at fremskynde næste udstilling fra 2018 til 2017.

– Vores kerneforretning er at levere koblinger, systemløsninger og tilbehør, ikke at afholde messer. Alligevel oplever mange udstillere, at Vestfyn Trækker giver dem de bedst mulige rammer for salg, fortæller Per Mikkelsen, der er administrerende direktør for VBG i Danmark.

Vil ikke kommercialisere konceptet

Ifølge Per Mikkelsen hænger udstillernes opfordringer ikke mindst sammen med deres oplevelse af valuta for pengene. Den understøttes af, at messen er et non-profit-koncept, der ikke i sig selv skal generere overskud.

– Jeg har i samråd med vores ejere og bestyrelse vurderet, at den nuværende organisation ikke magter at arrangere messe hyppigere end hvert andet år. Vestfyn Trækker lægger beslag på så store ressourcer, at hvis arrangementet skal holdes årligt, kræver det mere personale og dermed også større investeringer fra udstillerne. I sidste ende ville det betyde en kommercialisering, som strider mod konceptets grundidé, siger Per Mikkelsen.

Direktøren beskriver den første messe, der blev afholdt i 2000, som en ’havefest’. Siden da er arealet vokset fra 5000 til 55.000 kvadratmeter, mens både besøgstallet og udstillermængden er mangedoblet. Selvom Vestfyn Trækker ikke i sin nuværende form skal give overskud, kræver konceptet ifølge Per Mikkelsen både hundredvis af mandetimer, 70-80 frivillige fra idrætsforeningen GV Ejby og massiv markedsføring.

Ikke tid til undtagelser

Vestfyn Trækker afholdes normalt i lige årstal, men i kriseårene gjorde Per Mikkelsen dog en undtagelse.

– I de kriseår, hvor der ikke var basis for at afholde transportudstilling i Herning, trådte vi til for at give branchen et alternativt mødested. Det var hårdt og truede i perioder med at fjerne fokus fra de opbyggere og slutbrugere, som vi er sat i verden for at servicere. Til næste år, hvor der jo netop bliver afholdt Transport 2017, gør det derimod ikke nogen positiv forskel for branchen, at vi også holder en messe. Derfor lader vi være, fastslår direktøren.

Per Mikkelsen vurderer, at det ville være svært at tiltrække tilstrækkeligt med besøgende til yderligere en messe, og at branchen som helhed ikke har behov for flere udstillinger i 2017. Vestfyn Trækker bliver næste gang afholdt fra 25. til 27. maj 2018.

Fakta

Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er Danmarks største udendørs transportudstilling. På messen kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt organisationer og medier. Messearealet er udvidet til 55.000 kvadratmeter. www.vestfyntraekker.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Banedanmark tager nyt signalsystem i brug på S-banen

Mandag den 29. februar tager Banedanmark S-banens nye signalsystem i brug mellem Hillerød og Jægersborg. Strækningen er den første, der bliver udstyret med det nye signalsystem CBTC.Systemet skal på sigt sikre færre signalfejl og forsinkede tog på den stærkt trafikerede S-bane.

”Når togene ruller af sted på CBTC, er det et stort og vigtigt skridt i Banedanmarks arbejde med den landsomfattende udskiftning af signaler, som også omfatter fjernbanen,” siger programchef for S-banen, Torben Arnbjerg-Nielsen, fra Banedanmarks Signalprogram.

S-banens signalanlæg er gamle. De ældste stammer tilbage fra 30’erne, men mange er fra 50’erne og 60’erne.

”De gamle systemer virker stadig, men er tæt på udtjente og giver desværre mange signalfejl, som forsinker togene. Med S-banens nye signalsystem får vi fremtidssikret togdriften på S-banen og kan halvere antallet af signalfejl, der i dag er den hyppigste årsag til forsinkelser på S-banen,” siger Torben Arnbjerg-Nielsen.

Hillerød-Jægersborg
Når strækningen mellem Hillerød og Jægersborg får nyt signalsystem som den første, skyldes det, at strækningens sikkerhedssystem; såkaldt Forenklet HKT, er mere enkelt end på resten af S-banen.

”Derfor giver det god mening at begynde på Nordbanen til trods for, at strækningen har mange passagerer,” tilføjer han.

Og passagererne vil kunne mærke udrulningen af det nye signalsystem.

”CBTC er et kendt bybane signalsystem, som er i brug i store byer som London og New York. Men jo ikke noget man bare køber og sætter strøm til. Det er en omfattende og kompleks øvelse at tilpasse systemet til den danske S-bane,” siger Torben Arnbjerg-Nielsen.

Derfor vil der også i de første fem uger med det nye system være ændringer i S-banens køreplan, mens det nye system bliver kørt ind.

”Vi har i samarbejde med DSB testet både systemet og gennemført intensive testkørsler på Nordbanen, og vi er parate. Men vi kan støde ind i udfordringer og fejl, der skal rettes i den første tid. Og selvom vi har et omfattende beredskab klar, kan vi desværre ikke udelukke, at der kan komme forstyrrelser i togdriften på Nordbanen,” siger Torben Arnbjerg-Nielsen.

Togtrafikken
Den 27.-28. februar er S-togene mellem Hillerød og Gentofte erstattet af busser, mens det nye signalsystem tages i brug. I uge 9 vil der køre færre tog på hele S-togsnettet. Det skyldes, at Nordbanens nye signalsystem skal indkøres i overvåget drift, som kræver meget mandskab fra både DSB og Banedanmark.

I uge 10-13 kører kun linje A mellem Hillerød og Køge med stop ved alle stationer. Resten af S-banen kører normalt.

Fakta
Det nye signalsystem giver et markant løft for togtrafikken. Flere tog til tiden, kortere rejsetid på visse strækninger, mulighed for at køre flere tog, ensartet højt sikkerhedsniveau på jernbanen.

Moderne teknologi: Det nye signalsystem er it-baseret, og forbindelsen mellem infrastruktur og tog er baseret på trådløs teknologi. Signalerne rykker indenfor og bliver vist til lokomotivføreren i togets førerrum.

CBTC er kendt og afprøvet teknologi fra store byer som London og New York, men det skal tilpasses danske forhold.

S-banens nye signalsystem forventes at være rullet ud på alle strækninger i 2018.

Læs mere her

by Webmaster -

Salget af klippekort i hovedstadsområdet forlænges til februar 2015

Passagererne i den kollektive trafik i hovedstaden kan købe klippekort til rejser i hovedstadsområdet frem til den 9. februar 2015. Derefter anbefales passagerne enten at benytte rejsekort, app’en ”mobilbilletter”, periodekort eller at købe kontantbillet. Det er Direktørsamarbejdet i hovedstaden (DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen), der har besluttet at forlænge salget af klippekort.

Baggrunden er, at en planlagt opgradering af rejsekortet er udskudt og først forventes afsluttet i løbet af efteråret 2014. Direktørsamarbejdet ønsker ikke, at systemopdateringen af rejsekortet kommer til at falde sammen med udfasningen af klippekort.

Systemopdateringen drejer sig primært om back-office funktioner, så nuværende rejsekortbrugere vil ikke mærke ændringer i systemet.

De klippekort, der er købt inden den 9. februar, kan bruges frem til og med 30. juni 2015. Derefter er det helt slut med klippekort, og ubrugte klippekort kan refunderes frem til 8. februar 2018.

”Det vigtigste for os er, at kunderne oplever en tryg overgang fra klippekort til rejsekort – så betyder det mindre, at udfasningen af klippekort udskydes, ” siger Christian Linnelyst, salgs- og produktmarketingschef, DSB

”Der er allerede mere end 375.000 kunder i hovedstadsområdet, der bruger rejsekortet, og for hvem det fungerer godt i dagligdagen. Med rejsekort rejser man i hovedstadsområdet til klippekortpris og opnår samtidig 20% rabat på rejser uden for myldretiden, ” siger Rebekka Nymark, Kundedirektør Metroselskabet

”To tredjedele af rejsekortbrugerne siger i den nyeste brugerundersøgelse, at de har fået en nemmere rejse med rejsekortet. Vi arbejder for, at de nye rejsekortbrugere oplever en smidig overgang fra klippekort til rejsekort, så de også bliver glade for rejsekortet, ” siger Søren Englund, Markedscenterchef i Movia

Fakta

Over 375.000 kunder i hovedstaden har allerede taget rejsekortet i brug. På landsplan er der solgt mere end 900.000 rejsekort og gennemført 70 mio. rejser, siden rejsekortet blev indført.
Rejsekorttaksterne i hovedstadsområdet vil fortsat svare til klippekortstaksterne og give mulighed for rabat på 20 % af klippekorttaksterne uden for myldretid.

Direktørsamarbejdet i hovedstadsområdet består af DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen.

Direktørsamarbejdet er ansvarlig for at fastsætte takster (inden for takstcirkulæret) og beslutte, hvornår klippekortet skal udfases.

Læs mere her

by Webmaster -

Fem bydere til fremtidens signalanlæg til det rullende materiel

Fem store virksomheder er nu med i opløbet om at vinde en milliard-kontrakt om levering af det signaludstyr, som skal installeres i togene, når fjernbanens gamle signalsystemer i de kommende år skiftes ud til moderne teknologi.

Vinderen af udbuddet kommer til at stå for leverancen af udstyr til 550-600 tog og arbejdskøretøjer. Kontraktsummen forventes at være godt 1 mia. kr.

De fem prækvalificerede er:

– Alstom Belgium SA i konsortium med Alstom Danmark A/S
– Ansaldo STS S.p.A.
– Bombardier Transportation A/S
– Invensys Rail Ltd.
– Siemens A/S i konsortium med Siemens AG

De fem virksomheder skal aflevere deres tilbud i oktober 2010 til Banedanmark, som forventer at vælge leverandør i midten af 2011.

“Vi er tilfredse med, at vi står med fem professionelle og erfarne bydere. Signalprogrammet har fra starten stræbt efter at åbne markedet og skabe en bred konkurrence. Vi forventer, at skarp konkurrence mellem de fem bydere resulterer i både gode tekniske løsninger og en fornuftig pris,” siger direktør i Signalprogrammet Morten Søndergaard.

“Vi har haft et godt og tæt samarbejde med DSB og de øvrige jernbanevirksomheder, så vi nu kan tage det første store skridt i forhold til at sikre fremtidens togdrift for de knap 100 mio. passagerer, der hvert år kører på fjernbanen,” tilføjer Morten Søndergaard.

Udbuddet af det såkaldte “ombord-udstyr” er et af de store tekniske udbud i forbindelse med Banedanmarks signalprogram, der står for udskiftningen af signalerne på hele det statslige jernbanenet frem mod 2021.

Ombord-udstyret i togene er en del af det nye ERTMS signalsystem, hvor signalerne “rykker indenfor” og vises til lokomotivføreren i togets førerrum. Det betyder samtidig, at nutidens signaler langs banen fjernes. Kommunikationen mellem de fundamentale sikkerhedssystemer og togene kommer til at foregå ved radiokommunikation.

Kendt signalsystem
Teknisk set er der tale et moderne IT-baseret signalsystem, ERTMS niveau 2, som er baseret på en EU-fastsat signalstandard.

ERTMS niveau 2 er allerede i drift flere steder i verden. Det anvendes f.eks. i Belgien, Italien, Kina, Nederlandene, Schweiz og Spanien. Men Danmark bliver det første land, hvor hele fjern¬banenettet overgår til det nye system.

Det nye signalsystem vil fremtidssikre fjernbanen og styrke kvaliteten i forhold til i dag. Der vil blive færre signalfejl og dermed færre forsinkede tog. Der kommer samme togkontrolsystem på hele statens fjernbanenet, og en række steder vil hastigheden kunne sættes op.

Det bliver strækningerne Roskilde-Køge-Ringsted og Langå-Frederikshavn, der som de første får etableret det nye signalsystem. Det sker i 2017 henholdsvis 2018. Fra 2019 og frem til udgangen af 2021 rulles det nye signalsystem ud på hele fjernbanen.

På længere sig vil udbredelsen af ERTMS-systemet i Europa betyde, at det vil bliver muligt at køre over grænserne uden særskilte togkontrol- og radiosystemer for hvert land.

Læs mere her

by Webmaster -

2010 fremtidens jernbane blev lagt i støbeskeen

Banedanmark har netop aflagt årsregnskab. Og der har igen i år været stor aktivitet på jernbanen både med fornyelse, vedligehold og nyanlæg. Og 2010 var det år, hvor fremtidens jernbane for alvor blev lagt i støbeskeen.

2010 var et spændende år for Banedanmark. Vi blev sat i spidsen for den tværgående Rettidighedsorganisation, og vi tog hul på et af de helt store anlægsprojekter nemlig den nye bane København-Ringsted, siger adm. direktør Jesper Hansen og fortsætter: Samtidig er vi nået så langt i arbejdet med at genskabe en velfungerende jernbane, at vi nu løfter blikket mod fremtidens jernbane en jernbane, der ikke mindst skal være et pålideligt og attraktivt valg for de mange passagerer.

Fremtidens jernbane er i støbeskeen
I 2010 var årets store fornyelsesprojekter S-togsstrækningen mellem Svanemøllen og Hillerød, samt ombygningen af Sønderborgbanen og strækningen mellem Herning og Holstebro.

Samtidig med fornyelsen af jernbanen står Banedanmark for en række nyanlægsprojekter, der skal fjerne de kendte flaskehalse i togtrafikken i dag, og dermed være med til at skabe den ekstra kapacitet på skinnerne og den bedre rettidighed, der skal til for at realisere den politiske vision om en fordobling af passagertrafikken i 2030.

Her er de to helt store projekter Signalprogrammet og den nye bane København-Ringsted. Signalprogrammet står for den landsdækkende udskiftning af de danske signalanlæg frem mod 2021. Projektet skrider planmæssigt frem, og der er en bred konkurrence om de store udbud, der pt. er i gang. I det andet projekt, den nye bane København-Ringsted, har Banedanmark nu opbygget en bygherreorganisation. Og selvom der er et par år til, projektet går i jorden, er forberedelserne af strækningen i fuld gang. Den nye bane skal være klar i 2018.

Banen er fornyet og vedligeholdt for knap 3 mia. kr.
Banedanmark har i 2010 vedligeholdt jernbanen for 1,2 mia. kr., og fornyet og udskiftet for 1,7 mia. kr. Endvidere er 800 mio. kr. anvendt til egentlige nyanlæg, herunder forberedelse af ny bane mellem København og Ringsted samt forberedelse af udskiftning af signalanlægget. Endelig er 900 mio. kr. anvendt til trafikstyring, trafikinformation, kørestrøm, anlægsudvikling samt øvrige aktiviteter.

Med årets regnskab er det femte år i træk, at Banedanmark aflægger et regnskab uden anmærkninger.

I spidsen for rettidighed
Samtidig med at Transportministeren i 2010 besluttede, at Banedanmark ikke skulle være en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse, men i stedet have en koordinerende rolle i jernbanesektoren med direkte reference til Transportministeriet, blev Banedanmark sat i spidsen for en tværgående indsats mellem Banedanmark, operatører og Trafikstyrelsen for at sikre flere rettidige tog i hele landet. I regi af rettidighedsorganisationen er der iværksat en lang række aktiviteter, og flere er på vej. Rettidighedsorganisation har særlig fokus på de strækninger, hvor passagerrettidigheden ikke når 90 procent i dag.

I 2010 opfyldte Banedanmark kravet til kanalregulariteten på fjernbanen. Det tilsvarende krav på S-banen blev ikke mødt, primært grundet påvirkninger fra større sporombygningsprojekter, hvilket ikke er tilfredsstillende.

For yderligere information kontakt Banedanmarks pressemedarbejder på telefon 82 34 13 13.

Læs mere her

by Webmaster -

Kontrakter om fremtidens jernbanesignaler på plads

Banedanmark har i dag underskrevet kontrakter med Thales-BBR og Alstom om at levere fremtidens signaler til hele det statslige fjernbane-net i henholdsvis Vest- og Østdanmark til en samlet pris af 5,8 mia. kr. Banedanmark bliver det første land i verden, der får et samlet nationalt signalsystem efter den fælles europæiske ERTMS standard.

Det bliver det fransk-britiske konsortium Thales-BBR (Thales Group og Balfour Beatty Rail), der skal stå for at levere nye signaler i Jylland, mens franske Alstom leverer signalerne til Sjælland, Fyn og Lolland-Falster. Ydermere har begge selskaber med aftalerne forpligtet sig til at træde ind og overtage opgaven for den anden part, hvis en af leverandørerne mod forventning ikke kan løse opgaven.

Banedanmarks valg af leverandører af signaler på fjernbanen markerer et vigtigt skridt i retning af en moderne jernbane i Danmark. Udskiftningen af de forældede signaler vil medføre færre forsinkede tog, en højere hastighed og en kortere rejsetid for passagererne. Samtidig baner det
vejen for en elektrificering af jernbanen, der har høj prioritet de kommende år,” siger transportminister Henrik Dam Kristensen.

Erfarne vindere
Vi er glade for at indgå aftaler med to så kompetente samarbejdspartnere. Thales-BBR og Alstom står bag adskillige ERTMS-systemer, der allerede er i drift rundt om i Europa, og vi ser meget frem til samarbejdet, siger adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen.

Han understreger, at det netop har været vigtigt for Banedanmark at vælge leverandører med modne løsninger og med erfaringer fra at udrulle løsninger, der allerede fungerer i daglig drift. Samtidig har prisen naturligvis også haft stor betydning.

Vi har lagt stor vægt på at få de samlede set økonomisk mest fordelagtige bud – eller med andre ord den bedst mulige løsning til den rette pris. Det er klart, vi har et ansvar for at bruge skatteborgernes penge med stor omtanke, siger Jesper Hansen.

De rigtige løsninger
Jesper Hansen er meget tilfreds med, at det lykkedes at få seks prækvalificerede bydere og dermed en god konkurrence om de to kontrakter til nye signaler på den danske fjernbane.

Vi har undervejs haft mange møder og en usædvanlig tæt dialog med alle de selskaber, der bød på opgaven. Sammen med dem har vi justeret på vores specifikke krav, så selskaberne har kunnet levere den afprøvede løsning, der bedst opfyldte vores krav, også i forhold til udrulningen af de nye signaler. De løsninger, vi i dag har skrevet under på, er ikke kun teknisk rigtige, de vil også i udrulningsperioden betyde færrest mulige gener for passagerne, siger Banedanmarks administrerende direktør.

Færre forsinkelser for passagererne
De nye signaler til fjernbanen forventes at betyde en klar forbedring af rejseoplevelsen for togpassagererne.

I forhold til i dag, vil ERTMS-systemet fjerne omkring fire ud af fem
forsinkelser, der skyldes signalfejl. Det svarer til, at passagererne på fjernbanen i 2022 samlet set sparer ca. 790.000 timers forsinkelser i forhold til i dag.

Tidligere på året vandt Siemens opgaven med nye signaler til hele S-banen. Og Banedanmark er netop gået i slutforhandlinger med Alstom om at levere det udstyr, der skal monteres i fjerntogene for at kunne tale med det nye sikkerhedssystem.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressevagt på 8234 1313

Fakta Banedanmarks signalprogram:
– Signalprogrammet vil frem til 2021 udskifte de forældende danske signaler på både S- og fjernbanen.
– ERMTS (European Rail Traffic Management System) er betegnelsen for EU-standarden for togkontrol, der kan fungere over grænserne.
– De to kontrakter omfatter alle faste signalanlæg på fjernbanen. De første strækninger – Frederikshavn-Langå samt Roskilde- Næstved over Køge – forventes klar med nye signaler i 2017, mens alle øvrige strækninger vil stå færdig i 2021.
– For S-banen forventes alle nye signaler etableret med udgangen af 2018.
– Det samlet budget for nye signaler til såvel fjern- som S-banen samt nye sikkerhedssystemer i alle tog er 18 mia. kr.

Læs mere her

by Webmaster -

Banedanmark lukker 20 overkørsler mellem Langå og Viborg

Ved at nedlægge 20 usikrede jernbaneoverkørsler og sikre fire overkørsler yderligere opgraderer Banedanmark den generelle sikkerhed på jernbanen mellem Langå og Viborg. De overkørsler, der lukkes, er enten markoverkørsler eller små, private overkørsler beliggende på privat fælles vej.

Arbejdet med at anlægge erstatningsveje ved de overkørsler, der nedlægges, er i gang, og overkørslerne lukkes efter planen i sensommeren 2012.

Sikkerheden på den danske jernbane er høj, og der sker generelt kun meget få ulykker. Men når det sker, er det ofte i overkørsler. Banedanmarks mål er derfor så vidt muligt at sikre eller nedlægge alle usikrede overkørsler med udgangen af 2018. Der nedlægges eller sikres pt. ca. 30 usikrede overkørsler årligt, fortæller Banedanmarks projektleder Mads Dalgaard.

Nye sikringsanlæg i 4 overkørsler
Når de 20 overkørsler lukker, henvises trafikanterne til at benytte andre overkørsler. Forud for lukningen sikrer Banedanmark derfor 4 overkørsler i området yderligere.

Arbejdet går i gang i slutningen af februar måned, og de nye sikringsanlæg forventes at være klar til brug i løbet af marts/april måned. Arbejdet udføres, så det ikke kommer til at forstyrre vejtrafikken.

Det drejer sig om følgende fire overkørsler:

Overkørsel 6 ml. Langå og Ulstrup, på Ulstrupvej (ml. Kirkestien og Rådalsvej):
Det eksisterende led erstattes af et nyt halvbomanlæg.

Overkørsel 12 ml. Ulstrup og Bjerringbro, på Røngevej:
Det eksisterende advarselsanlæg med lyd og blink ombygges til et halvbomanlæg.

Overkørsel 33 ml. Bjerringbro og Rødkærsbro, på Bjerrevej:
Det eksisterende led erstattes af en bom, der dækker hele vejen.

Overkørsel 40 ml. Rødkærsbro og Rindsholm, på Tostrupvej:
Det eksisterende advarselsanlæg ombygges til et halvbomanlæg.
Ved at opgradere sikkerhedsanlæggene i overkørslerne skærper vi bilisternes og andre vejtrafikanters opmærksomhed på,, at de nærmer sig en overkørsel. Og det er til gavn for sikkerheden for både vejtrafikanter og togpassagerer, forklarer Mads Dalgaard.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.

Læs mere her

by Webmaster -

Konkurrencen om jernbaneanlæg for 4 milliarder i gang

I alt seks totalentreprenører er blevet prækvalificerede til at byde på de første broarbejder til Den nye bane København-Ringsted. De har modtaget det omfattende udbudsmateriale og vil medio marts komme med første bud på i alt fem bygværker i Vallensbæk og Brøndby kommuner, hvor der skal bygges tre store vejbroer og to mindre jernbanebroer langs sydsiden af Holbækmotorvejen. Herefter kommer der forhandlingsrunder, og Banedanmark forventer at kunne skrive kontrakt med den vindende totalentreprenør i slutningen af juni 2012.

Dermed er der taget hul på det største landanlægsarbejde i Danmark siden Vestvolden blev bygget i årene 1888-1892. Langs den 60 km lange nye bane skal der bearbejdes jord og bygges broer og tunneler for cirka 4 mia. kr. Senere følger udbud af de jernbanetekniske arbejder til Danmarks første højhastighedsbane, som åbner for trafik i 2018 og koster 10,4 mia. kr.

Entreprenørerne skal foreslå løsninger
Det første anlægsudbud er led i regeringens mål om at få sat arbejde i gang hurtigt med fremrykkede investeringer.

Projektdirektør Jan Schneider-Tilli, Banedanmark, ser frem til at se entreprenørernes forslag:

Det er nu op til entreprenørerne at finde deres egen måde at løse opgaverne på. Vi har sluppet kreativiteten løs og håber, at totalentreprenørerne lægger sig i selen for at vise deres evner .

Væsentlig forøgelse af kapaciteten
Den nye bane København-Ringsted er nødvendig for at kunne udbygge den kollektive trafik. Den nye bane forøger nemlig kapaciteten væsentligt, så der kan køre flere tog. Banen er første etape i den politiske plan om en timemodel, som skal nedbringe rejsetiderne til 1 time mellem her København Odense, samt Aarhus og Aalborg, siger Jan Schneider-Tilli.

Den nye bane fjerner flaskehalsen mellem København og Roskilde, den er helt afgørende for pendlertrafikken på Sjælland til og fra København, den sikrer passagertrafikken mellem landsdelene og den international passager- og godstrafik. Dette er det første udbud, og det bliver interessant at se, hvad de seks entreprenører har at byde på, siger Jan Schneider-Tilli.

Gamle haver viger, nye opstår
De førstkommende broarbejder udføres ved Søndre Ringvej, Brøndbyvej, Vallensbæk Torvevej, Horsestien og Vejlegårdsvej.

For at give plads til broarbejderne ved Søndre Ringvej og Brøndbyvej bliver der foretaget besigtigelse og ekspropriation allerede i maj og juni 2012 af 49 kolonihaver og 66 nyttehaver i Brøndby Haveby samt godt 20 andre ejendomme. Det sker på foranledning af en uvildig ekspropriationskommission, som ved erstatning erhverver private og kommunale arealer til staten.

Anlægsarbejdet forventes at begynde i andet halvår i 2012 og afsluttes i begyndelsen af 2015.

Se i øvrigt kort over Den nye bane København-Ringsted på Banedanmarks hjemmeside.

Fakta:
De 6 prækvalificerede entreprenørfirmaer, er:
1) Aarsleff Bane og Anlæg I/S (Aarsleff Rail A/S og Per Aarsleff A/S med Rambøll Danmark A/S som rådgiver)
2) E Pihl & Søn A/S med Grontmij A/S som rådgiver
3) Alpine Bau GmBH, Salzburg, Østrig
4) CG Jensen A/S (CG Jensen A/S og Barslund A/S med Atkins Danmark A/S og ISC A/S som rådgivere)
5) NCC Construction A/S med NIRAS A/S som rådgiver
6) MT Højgaard A/S med COWI A/S som rådgiver

Læs mere her

by Webmaster -

Store økonomiske problemer i DSB Väst

Der er store økonomiske problemer i DSB s svenske datterselskab DSB Väst, der står for regionalstogstrafikken i og omkring Göteborg.

DSB Väst taber i øjeblikket penge hver måned i et omfang, der svarer til op mod 100 millioner svenske kroner om året. Det er uholdbart både forretningsmæssigt og politisk, mener Jacob Kjær, konstitueret administrerende direktør i DSB og bestyrelsesformand for DSB Väst.

Derfor arbejder bestyrelsen i DSB Väst og trafikudbudsmyndigheden Västtrafik i Göteborg på en løsning, hvor DSB Väst overdrager regionaltogstrafikken til en anden operatør tidligere end den eksisterende kontrakt til 2018. DSB Väst lægger op til en betragtelig afkortning af kontraktperioden, der på økonomisk ansvarlige vilkår, tilgodeser kunderne i Göteborg med stabil togdrift.

“DSB Väst præsterer en stabil togdrift med høj rettidighed, men er samtidig ude af stand til at skabe overskud fra driften. Det er uacceptabelt og uholdbart og det er derfor nødvendigt at ændre de nuværende forhold betragteligt. Vi sigter mod en løsning, der giver Västtrafik tid til at finde en ny operatør,” siger bestyrelsesformand i DSB Väst og konstitueret administrerende direktør i DSB Jacob Kjær.

DSB Väst har gennem længere tid haft store økonomiske udfordringer. I DSB-koncernens regnskab for 3. kvartal 2011 meddelte DSB, at driften i DSB Väst var markant underskudsgivende, og at fokus var på indtægtsforbedringer og omkostningsreduktioner. Til trods for at DSB Väst har arbejdet hårdt på at rette op på økonomien siden efteråret, er det er ikke lykkedes at vende udviklingen i tilstrækkelig grad.

“Det er fuldstændig afgørende for DSB at finde en løsning, der er i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Forklaringen på underskuddet er primært, at vi har haft for høje omkostninger – især lønomkostninger. Vi må i dag erkende, at den tidligere ledelse i DSB Sverige traf nogle forkerte beslutninger, og det afspejler sig i drifts- og personaleomkostningerne, der er alt for høje,” siger han.

I den årsregnskabsmeddelelse, som DSB koncernen offentliggør senere i dag, er der hensat et trecifret millionbeløb for at imødegå tab på aktiviteterne i Sverige.

Læs mere her