Moderne erhvervsbyggeri: ny lovgivning om højlagre efterlyses

Erhvervslivets behov for store, centrale distributionslagre i form af høj-lagre er stigende men der mangler dansk lovgivning på området. Lige-som i udlandet skal vi have en regulering, som beskytter menneskeliv og miljø og samtidig sikrer de danske virksomheders konkurrenceevne med en effektiv etablering og drift af højlagre.

En stadig større del af erhvervslivet vælger i dag at centralisere lagerfunktionen til en eller få lokationer. Det skyldes den skærpede, internationale konkurrence på omkostningsparametre som lagerstyring og distribution. I takt med denne ændring af virksomhedernes produktions- og logistikkoncepter stiger behovet for større distributionslagre, ofte højlagre. Højlagre har som regel en høj grad af automatise-ring, hvilket indebærer, at selve lagerhallen er ubemandet.

Gråzone i dansk lovgivning

De nye højlagre ligger p.t. i en gråzone, da der i Danmark ikke findes nogen lov-givning på området. Brand- og beredskabsmyndighederne har ikke et endeligt og opdateret regelsæt at vurdere ud fra, og selve byggetilladelsen til byggeriet kan kun gives som dispensation på grund af byggeriets højde. Ifølge den nuværende bekendtgørelse må de store, automatiserede højlagre kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser som nødvendige. De sidste tre år har Beredskabsstyrelsen stillet særlige krav og betingelser i 25-30 sager om året, og det har i nogle tilfælde betydet, at de involverede virksomheder har overvejet at flytte deres aktiviteter til udlandet i stedet.

Ulige konkurrence med udlandet

Det haster således med at få skabt en fornuftig lovgivning på området. Dansk In-dustri og brancheforeningen FRI, repræsenteret ved Torsten Langebæk, Langebæk Logistik, har i samarbejde med Ministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal etablere en lovgivning, som matcher de udenlandske regulativer. Dét er vigtigt for at sikre det danske erhvervsliv ligeværdige betingelser og gode, konkurrencemæssige vilkår ved etablering af lagerfaciliteter. Arbejdsgruppen har til opgave at levere faglig viden, dele sine erfaringer på området samt levere input til alternative løsningsmodeller.

Revidering af sagsbehandlingen

Arbejdsgruppen skal undersøge de moderne byggeprocesser og sammenholde dem med den måde, myndighederne behandler byggesagerne på. På det grundlag skal arbejdsgruppen give en vurdering af den eksisterende proces for myndigheds-behandling. Derudover skal arbejdsgruppen opstille risikobetragtninger og under-søge, om det er muligt at differentiere i kravene til henholdsvis bemandede og ubemandede lagre. I analysearbejdet vil arbejdsgruppen inddrage såvel sikker-hedsmæssige som økonomiske hensyn. På den ene side er der hensynet til brand-sikring og herunder den nødvendige beskyttelse af menneskeliv, miljø og sam-fundsmæssige værdier. På den anden side skal lagrene kunne etableres og drives på en omkostningseffektiv og hensigtsmæssig måde.

Arbejdsgruppens første møde bød på en rundvisning på tre forskellige højlagre: Agri-Norcolds frysehøjlager i Vejen, Carlsbergs højlager i Fredericia samt JYSKs højlager i Uldum, hvor DI s viceadm. dir. Ole Krog og Lars Larsen fra JYSK deltog. Arbejdsgruppen forventes at være færdig med sit arbejde ved udgangen af 2010, hvorefter gruppens resultater skal danne baggrund for en politisk beslutning.

Læs mere her

Jernbanenaboer kan få tilskud til at mindske støj

Boligejere, der er belastede af støj fra jernbanen, skal senest 30. september tilmelde sig Banedanmarks støjpulje for at komme i betragtning til tilskud til lydisolering af facaden og udendørs støjskærme.

Naboer til jernbanen, der føler sig generet af støj fra forbipasserende tog, har nu mulighed for få økonomisk tilskud til at lydisolere deres bolig eller etablere udendørs støjskærme. Men det kræver i første omgang, at de senest den 30. september indsender en ansøgning til Banedanmarks Støjpulje.

Vi har en pulje på 15 mio. kroner til fordeling i 2014, hvor boligejere langs jernbanen frit kan søge om tilskud til lydisolering. Afhængig af omfanget af støj fra banen, vil man kunne modtage støtte på op til ca. 125.000 kr., siger miljøtekniker Lisette Mortensen fra Banedanmark.

Nu der skal søges
Banedanmark har i forskellige omgange siden 1986 givet tilskud til over 9.000 boliger, der var generet af støj fra jernbanen. Dette bliver sidste etape, oplyser Lisette Mortensen.

Derfor vil jeg opfordre alle boligejere, der føler sig generede, at tilmelde sig støjpuljen, så man kan komme i betragtning til støttekronerne, der uddeles inden udgangen af 2014. Er man lejer, kan man ikke selv søge tilskud, men må opfordre ejeren af lejeboligen til at søge. Desuden vil det normalt ikke være muligt at modtage nyt tilskud, hvis man tidligere har fået, men det beror i sidste end på en konkret vurdering, siger hun.

Tilskudsgrænser
Tilskud bliver i første omgang givet til de boliger, der er hårdest ramte ud fra de støjberegninger, der er foretaget langs jernbanen. Boligejere, der modtager tilskud, vil få gratis assistance til deres lydisoleringsprojekter fra en støjkonsulent.

For at få tilskud til støjafskærmning skal boligen være bygget eller have fået byggetilladelse før 1. juli 2007, mens tilskud til lydisolering kan gives til boliger, der er bygget eller har fået byggetilladelse før 1. april 1984. For at komme i betragtning til tilskud skal det gennemsnitlige støjniveau ved boligens facade være mindst 64 dB. For lydisolering gives endvidere tilskud, hvis det maksimale støjniveau overstiger 85 dB, når tog passerer.

Tilmeldingsblanketten til støjpuljen kan findes på Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk.

Fakta: Støjpuljen

Lydisolering ved facaden:

Facadelarm – over 74 dB – mellem 69 og 74 dB – mellem 64 og 69 dB eller spidsbelastninger på min. 85 dB
Max. udgifter i kr. – 138.425 – 115.354 – 92.283
Tilskud (max.beløb i kr.) – 90 pct. (op til 124.582) – 75 pct. (op til 86.515) – 50 pct. (op til 46.141)

Støjskærme og anden udendørs støjreduktion: Der ydes 50 % i tilskud.

Fakta: Strækninger, hvor støjbelastningen som udgangspunkt er størst

Kystbanen
Samtlige S-baner
København H Esbjerg
Ringsted Rødby
Roskilde – Holbæk
Fredericia Lindholm
Lunderskov – Padborg
Snoghøj – Taulov
Svendborgbanen (ind til lige syd for Højby i Odense Kommune)
Grenåbanen (Århus Kommune)

Langs resten af jernbanelinjerne (Regional- og lokalbaner) i Banedanmarks regi vil boligejeren få et skriftligt tilbud om tilskud til lydisolering, hvis vedkommende udfra støjberegningerne er berettiget.

Læs mere her