Aktiv Kurser sætter nye rekorder med e-learning

Allerede nu har mere end 1500 erhvervsfolk, ledere og personaleansvarlige tilmeldt sig en online uddannelse eller kursus hos Aktiv Kurser i år 2008, og næsten samtlige af landets største virksomheder er repræsenteret i deltagerskaren, både fra den private og offentlige sektor.

Elearning via internettet giver en unik og effektiv læringsplatform for professionelle erhvervsfolk, der til daglig har travlt og ikke har mulighed for at rive hele dage eller uger ud til kurser og efteruddannelse. Kombinationen med kursusdage, der understøttes af undervisning via e–learning, har med kort varsel samlet hele eliten af ledere og personaleansvarlige fra både den private og offentlige sektor som deltager hos Aktiv Kurser, dels pga. det stærkt stigende behov for ny viden , og dels fordi der på uddannelserne er frihed til lære og blive inspireret, når og hvor det passer ind i kalenderen.

Der er tale om åbne uddannelser på deltid, ofte med et maksimalt tidsforbrug på et par timer ugentligt og korte kurser, som deltagerne kan følge ved siden af deres job. Undervisningen er fleksibel og målrettet til de forskellige deltagere. Det anderledes, men også revolutionerende moment på uddannelserne er, at deltagerne skal forholde sig til konkret undervisningsmateriale via e–learning direkte på internettet, før de møder op på kursusdage. E–learning platformene dækker den teoretiske og videnskabelige tilgangog viden inden for det givende læringsområde, og er inspireret af undervisningen på de videregående uddannelser.

I en tid med store forandringer og stærk konkurrence i erhvervslivet har alle brug for et kompetenceløft, men de færreste erhvervsledere hverken ønsker eller har tiden til at sidde på skolebænken på Handelshøjskolen og få den nødvendige inspiration og nye viden om ledelse, strategi og især personaleledelse. Samtidig så ønsker flere og flere at overraske på distancen… At tillære sig de nye ledelseværktøjer og metoder uden at skulle sidde på kursusdage, MBA, HD, osv.

Aktiv Kurser / Probana har længe erfaret, at mange afdelingschefer, direktører og topledere ønsker, læring i det skjulte.

– E–learning er en drønattraktiv løsning for erhvervsfolk, der ønsker, at være på forkant med udviklingen og samtidig få den nyeste inspiration inden for ledelse, strategi, personaledelse, HR, osv.. Vores uddannelsesplatforme har længe været et tilløbsstykke for mange direktører og ledere, både nye og erfarne, som år efter år har købt sig adgang til de forskellige uddannelser, der netop er inspireret af undervisningen på MBA, cand.merc.linierne på Handelshøjskolen, HD, osv., fortæller direktør Peter Joensen fra Aktiv Kurser / Probana. – Friheden til at logge sig ind på uddannelsesplatformen når og hvor det passer ind i kalenderen er blevet et friskt åndehul og en vigtig inspirationskilde for mange. Vi har nogle af landets tungeste erhvervschefer, der på 5. år blot køber sig adgang til uddannelsernes e–learningplatforme, og således holder sig opdateret løbende. Vi ser dem aldrig på kursusdage, elign., men vi kan se pr. statistik, at de vedvarende og flittigt bruger uddannelsesplatformene samt de mange ledelsesværktøjer, guider og skabeloner til strategi og organisationsudvikling, som stilles tilrådighed derinde.

Uanset om man er i sommerhuset, på rejse eller sidder en sen nattetime og ikke kan sove, så kan man omgående logge sig ind på Aktiv Kursers uddannelsesplatforme og fordybe sig i lige præcis de områder inden for ledelse, strategi, kommunikation og psykologi, som man interesserer sig for. Samtidig stiller Aktiv Kurser landets største online ledelsesopslagsværktøj til rådighed for samtlige deltagere, hvilket betyder, at man med omgående varsel kan finde guidelines, skabeloner, præsentationer og inspiration til at løse konkrete problemstillinger. Sidstnævnte er blevet en kærkommen løsning for de mange, som også i dagligdagen med kort varsel trækker på opslagsværktøjets database før et møde. Uanset om man skal fremlægge en præsentation for direktionen, bestyrelsen eller for virksomhedens medarbejdere, så er der masser af inspiration at hente.

Der er stadig ledige pladser på en række af uddannelserne, men Aktiv Kursers direktør minder om, at hurtig tilmelding kan anbefales, fordi der kun er et begrænset antal deltagerpladser/brugerflader til hver uddannelse. Der er også mulighed for at bestille interne virksomhedskurser, hvilket bl.a. Sonofon valgte da de ønskede at uddannne et stort antal stress management konsulenter.

Læs mere på www.probana.com … Landets største uddannelseshuse inden for ledelse!
 

Læs mere her

Kunderne kårer Midttrafiks bedste rute

Syv busselskaber og ca. 800 chauffører deltager lige nu i Midttrafiks uddannelses- og bonusprojekt God Tur, hvor chaufførerne vil forbedre kundernes tilfredshed i løbet af 12 uger.

Inden bonusrunden deltog chauffører og deres ledere i en efteruddannelse, Fly High, med fokus på service og personlig indstilling. Chaufførerne har bagefter sat konkrete mål for, hvordan de vil gøre kunderne mere tilfredse.

I bonusrunden, God Tur, opfordres kunderne på hængeskilte og klistermærker til at fortælle, hvor chaufføren skal have sit fokus, hvis de skal blive mere tilfredse med busturen. Så kan chaufførerne løbende tilpasse deres service.

Kunderne skal blive mindst tre procent mere tilfredse
Målet med God Tur er, at kunderne skal blive mindst 3 % mere tilfredse, end de var før bonusrunden. Den rute, som opnår den højeste stigning i kundetilfredsheden, kåres som Midttrafiks bedste. Kunderne alene afgør, hvem der vinder.

– Pilotforsøg har vist, at det er de små forandringer i chaufførens væremåde, der gør en stor forskel for kunderne. De synes, at turen er god, når chauffø- ren er opmærksom og interesseret, siger Mette Julbo, vicedirektør i Midttrafik.

Midttrafiks bedste rute kåres en gang årligt, første gang i slutningen af 2011.

Incitament giver kontante fordele også for de positive chauffører Cirka 800 chauffører deltager i uddannelses- og bonusprojektet. 98 % af dem er tilfredse med efteruddannelsen, og langt de fleste synes, det er spændende at arbejde med mål inden for de områder, hvor de har direkte indflydelse.

– Vi er mange chauffører, som elsker at køre bus og at give kunderne en god betjening. Vi glæder os til at vise, at det betaler sig at satse på os, siger Evald Hansen, chauffør hos De Grønne Busser, rute 114 (Aarhus Hammel Viborg).

Et tidligere pilotforsøg viste, at ikke kun kundernes tilfredshed bliver bedre. Også chaufførerne blev mere tilfredse med deres job, og busselskabet fik kontante fordele som mindre sygefravær, færre skader og færre kundeklager.

2000 kunder fortalte hvad de mener om chaufførens service Midttrafiks kunder er vilde med at give deres input. I bonusrundens første uger har mere end 2.000 sendt deres meninger via sms og hjemmeside. Kunderne vægter bl.a., at chaufføren skal fokusere på at smile, skabe tryghed, være hjælpsom, være dygtig til sit job og sikre bus til tiden:

Jeg vælger smilet, fordi jeg sætter pris på at komme ind i en bus, hvor jeg kan mærke, at chaufføren er glad og giver sig tid til at sende et smil til passagererne og ønske dem en god dag. Dette smitter helt klart af på mig og betyder, at jeg også smiler til chaufføren.

Man kan slappe af, når man har fornemmelsen af, at chaufføren kører sikkert og godt og tager sig af passagererne.

God Tur giver input til nye kontraktformer
I dag afgør primært prisen, om et busselskab får kontrakt med Midttrafik. Trafikselskabet ønsker, at det i højere grad bliver evnen til at skaffe tilfredse kunder, der får betydning, så en del af kørslen kan udliciteres på incitamentskontrakter, fortæller Mette Julbo:

– Branchens fokus har primært været på transport fra a til b. Vores mål er at flytte fokus fra logistik til service. God Tur projektet demonstrerer, hvordan ledelse og chauffører let kan arbejde med kundetilfredshed, og er derfor med til at bane vejen for kontrakter, hvor busselskabet får bonus, når målene nås.

Fakta om Danmarks største uddannelses- og bonusprojekt

1000 chauffører har deltaget i en efteruddannelse, Fly High, med særligt fokus på service

7 selskaber og deres 800 chauffører deltager i bonusrunden God Tur

7 selskaber har sat mål for, hvordan de forbedrer kundetilfredsheden

Der måles på tre parametre: Chaufførens venlighed, information og kørsel

Når kundetilfredsheden forbedres med 3 % på alle tre parametre, får chaufførerne bonus

Den rute/det busselskab, som har den største stigning i kundetilfredsheden, er Midttrafiks bedste busselskab

Busselskaber som deltager i bonusrunden lige nu:

Busselskabet Aarhus Sporveje, alle ruter
De Grønne Busser, rute 114
Malling Turistbusser, rute 901x
Nettbuss, rute 113, 913x, 918x
Thykjær, ruterne 104, 105, 112, 116, 117, 205, 209
Nobina, rute 77
Pan Bus, ruterne 1, 2, 3, 4, 5, 60, 61, 62, 73, 960X

Læs mere her

Her er årets bedste busselskab(er)

Syv busselskaber har kæmpet for at gøre kunderne mere tilfredse i Midttrafiks kombinerede uddannelses- og bonusprogram. Det blev Busselskabet Aarhus Sporveje (Jegstrupvej), som opnåede den største stigning i kundetilfredsheden.

På 12 uger er det lykkes chaufførerne på Jegstrupvej at forbedre kundernes tilfredshed med hele 10,7 %.

Midttrafiks uddannelses- og bonusprogram består af to dages efteruddannelse og efterfølgende 12 uger, hvor chaufførerne skal vise kunderne, hvad de har lært på uddannelsen. Kundernes tilfredshed skal forbedres på tre områder; Chaufførens service, chaufførens kørsel og information på rejsen.

De aarhusianske kunder er blevet 6 % mere tilfredse med chaufførens service, 12 % synes chaufførens kørsel er blevet bedre, mens 14 % er blevet mere tilfredse med informationen på rejsen. Den samlede tilfredshed med chaufførerne på Jegstrupvej er på 12 uger steget fra 80 % til 90,7 %.

Malling Turistbusser har den højeste kundetilfredshed
Malling Turistbusser (rute 901X) vinder overbevisende titlen som det busselskab, der efter bonusrunden har den højeste kundetilfredshed. De sluttede med 98,3 % tilfredse eller meget tilfredse kunder mod 95,3 % inden chaufførerne kastede sig ud i uddannelse og bonusrunde.

Der udbetales bonus til de dygtige chauffører.

Målinger og beregninger før og efter bonusrunden er foretaget af et uvildigt analysebureau.

– I gennemsnit har vi fået 5 % flere tilfredse kunder på bare 12 uger. Det viser, at vi har ramt rigtigt med efteruddannelsen, og chaufførerne er top motiverede, når de efterfølgende får mulighed for at vise, hvad de har lært. Vi indstiller til Midttrafiks bestyrelse, at efteruddannelse i kombination med bonus fremadrettet bliver obligatorisk for busselskaber, der kører for Midttrafik, siger vicedirektør Mette Julbo.

7 busselskaber og deres ca. 800 chauffører har deltaget i bonusrunden. Det er Thykjær, Busselskabet Aarhus Sporveje, Malling Turistbusser, De Grønne Busser, Nettbuss, Nobina og Pan Bus.

Antallet af tilfredse og meget tilfredse kunder er i løbet af bonusrunden i gennemsnit steget med 5 % på alle tre målepunkter. De enkelte selskabers præstation kan ses i nedenstående skema.

Læs mere her