BLIP Systems og Aventi vil bekæmpe kø i Norge med ny teknologi

Danske BLIP Systems og norske Aventi Technology indgår samarbejde om at udvide BlipTrack til det norske marked.

Over hele verden bliver trafikken i byerne og på vejnettet stadig tættere, og behovet for innovative løsninger til forbedring af trafikafviklingen er stigende, da mulighederne for at udvide de eksisterende vejnet er begrænsede. Med BLIP Systems kombinerede Bluetooth og Wi-Fi løsning BlipTrack og erfaringerne fra den norske systemintegrations specialist, Aventi Technology, har de to selskaber indgået et samarbejde om at indfri målet: At give norske byer nye, innovative måder at bekæmpe trafikpropper på.

“Vi er glade for at have indgået partnerskab med BLIP Systems og ser frem til at implementere deres Bluetooth og WiFi-teknologi, til at indsamle realtidsdata til brug i vores eksisterende ITS-løsninger og forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden i byerne”, fortæller adm. direktør Terje Hundere i Aventi Technology AS.

Hvad er BlipTrack
BlipTrack fungerer ved at man placerer små sensorer på centralt strategiske steder, som i vejnet, lufthavne eller på offentlige transport centre. Ved at spore Bluetooth og WiFi-enheder såsom mobiltelefoner, tablets og hånd-fri systemer i biler, er det muligt at måle trafikken og beregne rejsetider. Dette giver lufthavne, vejmyndigheder og andre trafikale enheder en række nye muligheder for at udsende køvarsling og ændre vejskiltning i realtid. De kan også evaluere og justere trafiksignaler for at optimere flow, reducere CO2-udledningen mv., for en brøkdel af omkostningerne i forhold til traditionelle teknologier, såsom kameraer, radarer og spoler. De indsamlede data krypteres og indeholder ingen personlige oplysninger.

Bluetooth og WiFi teknologier kan bruges til at beregne rejsetid, da disse teknologier nu er allestedsnærværende. Flere og flere mennesker bruger smartphones, hvor både Bluetooth og Wi-Fi er integreret, og flere og flere biler er udstyret med håndfri-systemer.

BlipTrack anvendes i dag på vejene i 15 af de 20 største byer i Danmark, og er ekspanderet globalt til lande som Canada, USA, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Norge, New Zealand og Australien. Løsningen er installeret i mere end 20 internationale lufthavne, herunder København, Amsterdam, Toronto og Dubai og fornyligt er løsningen også blevet opsat på flere banegårde i Holland.

“Aventis unikke viden og erfaringer indenfor vejtrafik, automatisering og telematik supplerer vores BlipTrack løsning og vil give merværdi til norske kunder , siger salgsdirektør Preben Andersen BLIP Systems.

Om BLIP Systems:
BLIP Systems er en privatejet trådløs-teknologi virksomhed med hovedsæde nær Aalborg, Danmark. Grundlagt i august 2003 som et MBO af Bluetooth aktiviteterne inden Ericsson Danmark. BLIP Systems (Bluetooth Local Infotainment Point) blev etableret med en vision om at udnytte de nye forbindelsesmuligheder i mobiltelefoner, såsom Bluetooth og Wi-Fi, til at levere nærhedstjenester for brugerne. Visionen og den høje ekspertise på BLIP Systems stammer fra et særdeles branche erfarent team. BLIP Systems fokuserer nu på at udvikle og sælge sporings løsningen BlipTrack. I første omgang beregnet til kømålinger i lufthavne, men nu udvidet til at omfatte trafik og kø-analyse i trafikken, på togstationer, i indre byer mv.

Om Aventi Technology:
Aventi Technology er en kundeorienteret systemintegrator som leverer produkter, projekter og tjenesteydelser i trafik-, energi- og olie & gassektoren. Aventi Technology blev etableret i 1986 og har mere end 20 års erfaring på trafikmarkedet. Aventi Technology har været en førende leverandør af kontrol-, overvågnings- og sikkerhedsløsninger til de norske vejnet og på jernbaneområdet. Aventi Technology AS har hovedkontor i Oslo og er en privatejet virksomhed.

For yderligere informationer kontakt venligst:

BLIP Systems
Preben Fugl Andersen
Salgsdirektør
Tlf.: +45 51507572

Aventi Technology
Terje Hundere
Tlf.: +47 90599960

Læs mere her

Forsøg med hybridbus giver lovende resultater

Kan hybridteknologien være et miljøvenligt alternativ i bustrafikken
Ja, viser et fire-ugers forsøg på linje 5A, hvor en hybridbus kørte mellem 30 og 40 procent længere på literen end traditionelle busser.

I forsommeren afprøvede busoperatøren Netbus og Trafikselskabet Movia en hybridbus fra Volvo på linje 5A i København for at se, hvor langt den kan køre på en liter brændstof. Resultatet er opløftende. Hybridbussen kører nemlig mellem 30 og 40 procent længere på literen end tilsvarende traditionelle busser. I gennemsnit kørte den 3,2 km på en liter diesel og i en enkelt uge nåede den op på 3,9 km/l.

Peter Lanng Nielsen, adm. direktør i Netbus, er tilfreds med resultaterne:

“Bussen har vist, at den virker. Netbus vil nu anvende erfaringerne fra forsøget i vores fremtidige bestræbelser på at drive busdrift med minimal miljøpåvirkning. Konkret vil resultaterne indgå i vores overvejelser, når Movia i efteråret sender en lang række buslinjer i offentligt udbud,” siger Peter Lanng Nielsen.

Mindre udstødning og mindre støj
Hybridbusser er busser, der både kører på batterier og på diesel, og hvor bussen automatisk skifter til diesel, når der ikke er nok strøm på batterierne til at drive bussen fremad. Når bussen bremser, lagres bremseenergien i batterierne, og når den sætter i gang, driver batterierne bussen op i fart, før dieselmotoren tager over.

I praksis betyder teknologien, at der ikke bruges diesel ved stoppestederne, hvor folk færdes. Men der er også andre fordele ved den kombinerede diesel- og batteri-drift:

“Noget af det særlige ved hybridbussen er, at den støjer mindre. Så længe den kører på batteri, slukker dieselmotoren nemlig automatisk fx når bussen holder for rødt. På den måde er hybridbussen både miljøvenlig og til gavn for bymiljøet ved simpelthen at støje mindre,” siger kontraktchef i Movia Søren Englund.

Alle ture gennemført
Passagererne har langt overvejende været positive over for hybridbussen, selv om den afprøvede model har lidt færre pladser og færre døre end de gængse busser på 5A, og derfor ikke helt kunne hamle op med plads og passagerflow ved stoppestederne.

Men teknikken holdt, og det har man med glæde noteret sig hos bussens producent:

“Vi er glade for at kunne konstatere, at teknikken har virket problemfrit. Hybridbussen gennemførte 100 procent af de ture, den skulle køre,” siger Timo Nellemose, Key Account Manager i Volvo.

Hybridbussen kørte i forsøgsdrift på 5A Nordeuropas travleste buslinje fra 25. maj til 18. juni.

Kontaktinformation:
Administrerende direktør Peter Lanng Nielsen, Netbus – 4046 4790
Key account manager Timo Nellemose, Volvo – 6155 4796
Kontraktchef Søren Englund, Trafikselskabet Movia – 3613 1712

Læs mere her

Eksport fortsætter fremgang

Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af vareeksporten for juli viser, at vareeksporten fortsætter fremgangen. Væksten i juli i forhold til juni (sæsonkorrigeret, og eksklusiv energi, skibe og fly), blev på 3,2 pct. og set over de seneste tre måneder er væksten 7,8 pct. i forhold til de tre forudgående måneder.

– Der er klart tale om, at eksporten har fået ny luft under vingerne, udtaler Jacob Warburg, cheføkonom i Eksportrådet og Udenrigsministeriet. Eksporten har i de seneste tre måneder løftet sig til et niveau, som kun er marginalt under gennemsnitsniveauet i 2008. Hvis de positive takter fortsætter i de kommende måneder vil vi være kommet op af det dybe hul, som eksporten faldt i i 2009, hvor eksporten faldt mere end 12 pct. i forhold til 2008.

Væksten trækkes især af Tyskland, Kina, Sverige og Norge, men også på de øvrige store marke-der kan noteres fremgang i løbet af de seneste tre måneder.

Det er først og fremmest eksporten af maskiner og forarbejdede varer, som er vokset over de seneste tre måneder. Kemikalier og kemiske produkter, inklusiv medicin og lægemidler, er også vokset markant, og sammenlagt står disse eksportkategorier for 70 pct. af den samlede vækst set over de seneste tre måneder.

Læs mere her

Tal og lyt og få en bedre bustur

“Synes du det Der kan man bare se “
Berigende samtaler er i fokus, når verdens første samtalefestival finder sted i København fra 23. til 25. september. Bussen er et oplagt sted at møde andre mennesker, få nye input og blive klogere på sig selv og hinanden. På linje 3A kan man endda få vejledning i at tale sammen på den fede måde.

Åbenhed, nysgerrighed og et farvel til de sædvanlige argumenter. Det er blandt de ting, der skal til, for at berige mennesker med nye idéer og inspiration til at se verden på en anden måde og gøre ting anderledes. Det er udgangspunktet for samtalefestivalen Copenhagen Talks, der finder sted i København fra 23.-25. september.

Alle kræfter i festivalen er frivillige, og initiativtageren håber, festivalen kan berige mennesker:

“Det er min drøm, at så mange som muligt opdager den styrke, der ligger i berigende samtaler. At mennesker bruger positiv energi frem for negativ, når de taler sammen. Vi skal være nysgerrige på den fede måde og stille spørgsmål, der gør, at andre ser nye muligheder,” siger Jens Kristian Pedersen, der er initiativtager til Copenhagen Talks.

Festivalen består af en række events, hvor samtalen mellem mennesker er i fokus. Frivillige Talk Pilots hjælper med at holde samtalen positiv og anerkendende så ingen er interesseret i at få ret, men folk bliver klogere på sig selv og hinanden.

Talk Pilots i bussen
På lørdag vil Movias buspassagerer også kunne møde Talk Pilots, når festivalen i tre timer fra klokken 11 flytter ind i udvalgte busser på linje 3A.

“Der er mange mennesker, der benytter tiden i bussen aktivt til at læse eller tjekke mails, mens andre kobler af. Men der er også nogen, som bare vil have tiden til at gå og hvis man taler sammen, går tiden hurtigere. Hvis man så endda kan stige af bussen med en god oplevelse i bagagen, så er busturen blevet en smule bedre,” siger direktør Dorthe Nøhr Pedersen fra Movia.

Samtalefestivalen falder sammen med en kampagne for Bedre Bustur, som Trafikselskabet Movia gennemfører sammen med busoperatøren Arriva:

At holde berigende samtaler på linje 3A er en genial idé, som vi straks var med på. Linje 3A kører fra Sydhavn til Østerbro og tager mange forskellige og spændende mennesker med på vejen. Det kan der komme nogle vidunderlige samtaler ud af, og jeg håber virkelig, at passagererne vil benytte sig af lejligheden til at tale med deres medpassagerer også dem, de ikke kender i forvejen,” siger forretningsudviklingsdirektør Jonas Permin fra Arriva.

Man kan læse mere om Copenhagen Talks på www.cphtalks.dk – og om Bedre Bustur på www.bedrebustur.dk

Kontaktinformation:

Communications Manager Kenneth Hansen, Copenhagen Talks – 3832 2234
Forretningsudviklingsdirektør Jonas Permin, Arriva – 7030 2708
Adm. direktør Dorthe Nøhr Pedersen, Trafikselskabet Movia – 3613 2011

Læs mere her

Nordjyske blip systems indtager det Nordamerikanske marked

I BLIP Systems stræben for at være verdens førende udbyder af Bluetooth og Wi-Fi målinger, har virksomheden indgået et strategisk partnerskab med canadiske G4 Apps Inc.

Vodskov, Danmark (6. Marts, 2013) – BLIP Systems og G4 Apps annoncerede i dag et bredt strategisk partnerskab, der kombinerer de succesfulde trådløse løsninger fra BLIP Systems med det ambitiøse canadiske firma G4 Apps, der er ledende indenfor trafikstyringssoftware og trafiksystemer, til at levere BlipTrack trafikløsningen til det nordamerikanske marked.

Med gennemprøvede teknologier som Bluetooth og Wi-Fi sporing, er udgifterne til indsamling af detaljerede trafikdata som rejsetider, hastigheder, kømåling mv. faldet væsentligt i forhold til traditionelle måleteknologier og det nye partnerskab med G4 Apps vil give de nordamerikanske vejmyndigheder et omkostningsbevidst og innovativt nyt våben til at forbedre de trængte vejnet.

Løsningen fungerer ved at man placerer BlipTrack -sensorer strategisk langs større veje som indsamler de anonyme identifikationskoder fra Bluetooth og WiFi-enheder i forbigående køretøjer. De indsamlede data fra forskellige sensorer krypteres, som derved sikrer, at identifikationskoderne ikke kan spores til en person eller køretøj, og overføres til en dataserver, hvor hastighed og rejsetid beregnes for hvert vejsegment og derved gør det muligt at optimere trafikken mere effektivt. Data analyseres ligeledes også over længere perioder til brug ved signaloptimering og vejplanlægning.

Mange nordamerikanske kommuner har problemer med trafikpropper, der udhuler økonomien, tapper produktiviten fra borgere og virksomheder, og bidrager betydeligt til udledningen af drivhusgasser. De søger effektive løsninger i trafikstyring, men med et stramt budget, har de ikke råd til traditionelle løsninger , udtaler Bob Burrows, administrerende direktør for G4 Apps. Vi er glade for, at vi med partnerskabet til Blip Systems, nu kan tilbyde et velprøvet system til det nordamerikanske marked, der kan overvåge trafikken for en brøkdel af prisen.

Med BlipTrack -platformen allerede fast konsolideret i flere store internationale lufthavne og kommuner rundt om i verden, ser vi frem til at indtage nye og spændende områder med G4 Apps ekspertise og teknisk know-how i det nordamerikanske trafik segment , udtaler Peter Knudsen, administrerende direktør for Blip Systems.

Om G4 Apps inc.:
G4 Apps fokuserer på at sænke energiforbruget og CO2 i trafikken gennem anvendelse af trådløse teknologier og tjenester. Virksomheden leverer løsninger til billister, chauffører og trafik organisationer , og stræber efter at være førende udbydere for hvert område og samtidig levere en karakteristiske funktionaliteter, nøjagtighed og aktualitet gennem kombinerede teknologier og tjenester. G4 Apps leverer operationelle kvalitets data og rådgivning til omkostningsreduktion, øget mobilitet og forbedret bæredygtighed på en pålidelig og sikker måde.

Om BLIP Systems:
BLIP Systems er en privatejet trådløs-teknologi virksomhed med hovedsæde nær Aalborg, Danmark. Grundlagt i august 2003 som et MBO af Bluetooth aktiviteterne inden Ericsson Danmark. BLIP Systems (Bluetooth Local Infotainment Point) blev etableret med en vision om at udnytte de nye forbindelsesmuligheder i mobiltelefoner, såsom Bluetooth og Wi-Fi, til at levere nærhedstjenester for brugerne. Visionen og den høje ekspertise på BLIP Systems stammer fra et særdeles branche erfarent team. BLIP Systems fokuserer på at udvikle og sælge sporings løsningen BlipTrack . I første omgang beregnet til kømålinger i lufthavne, men nu udvidet til at omfatte trafik og kø-analyse i trafikken, på togstationer, i indre byer mv.

Læs mere her

Continental bygger anlæg til regummiering af lastvognsdæk

Continental, der er en af verdens førende dækproducenter og leverandører til bilindustrien, øger sit engagement på området for regummiering. I Hannover opfører koncernen en fabriksbygning og et nyt anlæg, der dels skal regummiere bus- og lastvognsdæk, dels sikre miljøvenlig genbrug af gummi.

Med en investering på ca. 75 millioner kroner udvider Continental dermed grundlaget for ContiLifeCycle-konceptet, som blev indført i 2010, og understreger samtidigt betydningen af regummiering som et vigtigt og fremadrettet forretningsområde for koncernen.

I lyset af begrænsede råvarer ser Continental det som sin pligt at komme med bæredygtige løsninger inden for dækproduktion og regummiering , siger adm. direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.

Det nye anlæg sætter os i stand til at behandle materialet fra gamle dæk på en måde, så det kan bruges i både nye og regummierede dæk. Teknologien gør det muligt at fordoble den mængde gummi, der genbruges som dæk , oplyser Georg Nielsen.

Anlægget til produktion af blandt andet ContiRe-produkter vil være med til at forstærke markedspositionen for Continentals ContiLifeCycle-koncept. Med de varmvulkaniserede ContiRe-dæk tilbydes kunderne produkter, der næsten matcher nye dæks kvalitet og egenskaber.

Den nye fabrik begynder at producere i løbet af i år. Den endelige kapacitet er projekteret til 180.000 dæk, når anlægget er fuldt udbygget. Den tilknyttede genbrugsfabrik får kapacitet til at behandle 4.000 tons rågummi om året, hvoraf en del vil komme fra den nye fabrik. Produktionen giver en ressourcebesparelse på ca. 2.400 tons gummi og 1.600 tons fyldstoffer såsom carbon black og silica.

ContiLifeCycle fabrikken bliver et kompetencecenter inden for regummiering. Beliggenheden ved hovedkontoret i Hannover betyder, at der er et tæt samarbejde med dækdivisionens forsknings- og udviklingsafdeling, produktion og kvalitetsledelse, så vi hurtigt kan inddrage erfaringer fra de andre afdelinger til løbende at gøre vores produkter endnu bedre , siger Georg Nielsen.

Ifølge ETRMA, den europæiske sammenslutning af dæk- og gummiproducenter, indsamles der i EU årligt omkring godt 3 millioner tons brugte dæk, hvoraf hele 95 % genbruges i en eller anden form hovedparten til energiformål i cementindustrien.

Billedtekster:
Teknologien gør det muligt at fordoble den mængde gummi, der genbruges som dæk.

Fabrikken til regummiering af bus- og lastvognsdæk og genbrugsfabrikken vil ligge i tilknytning til Continentals aktiviteter inden for udvikling og forskning i Hannover.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.

Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen). Forretningsenheden for dæk til erhvervskøretøjer er med en omsætning i 2011 på mere end 1,8 mia. Euro en af verdens førende producenter af dæk til last- og varevogne, busser og industrien.
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.

Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Læs mere her

“Speed Dating” fylder tomme biler for speditører og transportører

Om der er brug for en hurtig returfragt eller et længevarende samarbejde er ligegyldigt på
www. CargoMatch.dk, hvor transportører og speditører mødes elektronisk, når den optimale
fragtløsning skal findes, og tomme biler fyldes. Der er penge at tjene uanset hvad.

Tomme biler koster penge! Men CargoMatch gør det nemt for transportørerne at registrere, hvor en bil befinder sig, og hvilken typer gods den kan tage med retur (eller videre på sin rute). Det tager kun et øjeblik at registrere oplysningerne, og så kan speditørerne eller andre transportkøbere se mulighederne på deres skærm. Systemet kan således være med til at minimere tomkørsel, skaffe flere opgaver og selvsagt forbedre bundlinjen.

For speditører og andre med mange transportopgaver vil CargoMatch være en hurtig og billig måde at finde en ledig bil til opgaverne. Et opslag på CargoMatch giver hurtigt overblik over mulighederne, hvorefter pris/tid osv. kan optimeres til opgaven. Det er også muligt at finde biler med de rigtige godkendelser, så skal der f.eks. transporteres farligt gods, fremgår de ledige bilers specifikationer tydeligt på listerne.

CargoMatch er også en transportbørs
Som en separat del af CargoMatch findes en facilitet, hvor transportopgaverne kan udbydes til alle systemets brugere. Det vil sige, at speditøren udbyder opgaven via systemet og transportørerne kan herefter vælge at byde på opgaven. Det giver transportøren gode muligheder for ekstra arbejdsopgaver til evt. ledig kapacitet og skaffer samtidigt speditøren nogle tilbud at vælge imellem så både tid, pris og specifikationer passer til opgaven. Det vil helt sikkert spare meget telefontid hos speditørerne.

Og hvad koster det så
CargoMatch tilbydes til alle professionelle aktører på transportmarkedet. For transportøren koster det under tusind kroner om måneden at have adgang til de mange muligheder for at optimere forretningen.
Ifølge beregningerne vil udgiften være tjent hjem ved at undgå bare én tomkørsel fra f.eks. Århus til Odense
Speditørernes betaling afhænger af en række faktorer som f.eks. antal kontorer, brugerkoder, organisation osv. Denne gruppe vil tjene penge på systemet ved at minimere tidsforbruget med at finde en velegnet transportør til opgaven og selvfølgelig få den udført til den øjeblikkelige markedspris alt afhængig af, hvor meget ledig transportkapacitet, der er.

CargoMatch arbejder intenst på at få flest mulige speditører i gang med at bruge CargoMatch allerede i årets første kvartal, så der hurtigt kommer mange opgaver til transportørerne. Som en del af dette arbejde installerer CargoMatch systemet ude hos speditørerne og instruerer dem samtidigt i at bruge det.

Det handler om bedre indtjening i transportbranchen.
CargoMatch er et ægte dansk iværksætterprojekt. Med udgangspunkt i et velkendt problem og anvendelse af ny teknologi har iværksætterne Jesper Gade Nissen og Benjamin Egeskjold satset energi og penge på at udvikle og programmere systemet, der er on-line baseret og fungerer på alle almindelige IT-platforme. Det primære formål med systemet er at skaffe transportørerne returgods, så de tjener penge i stedet for at køre med tomme biler. Og at gøre den nemmere for speditørerne at finde biler med de rigtige specifikationer/priser til opgaverne. Det er selvfølgelig penge, der i første omgang får branchen til at bruge CargoMatch , siger Jesper Gade Nissen, men der ligger faktisk også en stor CO2-besparelse i at der ikke kører en masse tomme biler rundt .

Om CargoMatch ApS
CargoMatch er udviklet og ejes af Jesper Gade Nissen og Benjamin Egeskjold. Sidstnævnte har over 7 års erfaring fra branchen og har nu udviklet det værktøj, han selv så ofte har manglet. Systemet er færdigtestet og operationelt. Firmaet regner med at flertallet af de danske transportører vil benytte sig af systemet i løbet af et år, idet de åbenlyse muligheder for at forbedre bundlinjen er så store.
CargoMatch har kontorer på Havnegade i Odense.

For yderligere oplysninger:
Benjamin Egeskjold
Tlf.: +45 7023 8030
be@cargomatch.dk

Jesper Gade Nissen
Tlf.: +45 2815 5202
jgn@cargomatch.dk

Læs mere her

Vibrationssikre batterier til lastbiler er endelig kommet

Exide Technologies lancerer nu en helt ny serie af batterier til kommercielle køretøjer. Flagskibet i serien, batteriet Expert HVR, bygger på High Vibration Resistent teknologi (HVR). Med dette batteri, bliver Exide Technologies den første producent på eftermarkedet for hvem det er lykkedes at indbygge teknologien i et batteri. Dét er specielt godt nyt for alle AdBlue lastbiler.

Exide Technologies nye flagskibsbatteri, Expert HVR, er specielt udviklet til at kunne absorbere de vibrationer motor og chassis frembringer. Dét giver batteriet en meget længere levetid og dermed en bedre økonomi.

Stor fordel for lastbiler med den miljøbeskyttende AdBlue teknologi
Hovedparten af de europæiske lastbilsproducenter har siden 2006 udstyret nye lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), der kræver brug af AdBlue for at kunne leve op til EU s krav om mindre udledning af skadelige partikler.

For at skabe plads til tanken, der skal indeholde AdBlue væsken, har lastbilsproducenterne måttet flytte batteriet længere tilbage i chassisrammen, hvilket udsætter det for endnu flere vibrationer end tidligere.

Mange kræfter i spil
Exide s mange kunder blandt lastbilsproducenterne, såsom Iveco, MAN, Renault Lastbiler og Scania, har været ivrige efter at finde en løsning på batteriets mere udsatte placering i chassiset.

Da Exide ville være den første på markedet med en vibrationssikker teknologi, har de investeret kraftigt i research og udvikling.

Vores ingeniører og teknikere har kombineret deres kræfter inden for OEM og eftermarkedet. Det har gjort at vi har kunnet udvikle et teknologisk kompliceret batteri på rekordtid i forhold til den normale udviklingsproces. Vi kan nu tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere det mest effektive og teknologisk avancerede batteri tilgængeligt i dag, forklarer Magnus Ohlsson, VP sales and marketing, Aftermarket Europa, Exide Technologies.

Hvordan virker det
Levetiden på et Expert HVR batteri forlænges ved at lægge et isolerende lag rundt om kernekomponenterne, så de er beskyttet mod de øgede vibrationer, deres nye placering udsætter dem for. Batteriet er indkapslet i en forstærket beholder, og er designet til både at absorbere vibrationerne og låse komponenterne fast. Batteriet er designet til at holde længere og yde mere end andre batterier, og kan bruges i lastbiler med og uden AdBlue.

Den nye batteriserie
Expert HVR batteriet er det stærkeste batteri i den nye serie til kommercielle køretøjer. Derudover består serien af batterierne Professional Power og Professional. Expert HVR og Professional Power er vedligeholdelsesfrie batterier med flade låg, og alle tre typer er specialdesignede til at imødekomme alle kundetyper.

Med den nye serie, skærer Exide Technologies deres tilbud ned fra fire til tre serier. Dels for at gøre deres produktportefølje nemmere at overskue, men også for at kunne tilbyde flere batteriegenskaber til alle kunder. Exide Technologies produktportefølje består af mærkerne Exide i Danmark og Finland, Sønnak i Norge samt Exide og Tudor i Sverige.

Den nye batteriserie er ikke kun et plus for kunderne og forhandlerne. AdBlue reducerer CO2 udledningen og vores forbedringer af batteriet betyder, at det kan yde mere end før på dets nye placering. Samlet set er det godt nyt for miljøet, siger Magnus Ohlsson.

Fakta om AdBlue
Tilbage i 2006 skærpede EU miljøkravet til udstødningsgasser fra dieseldrevne lastbiler. Hovedparten af Europas lastbilsproducenter har derfor udstyret nye lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), der kræver brug af AdBlue. AdBlue er en væske, der sænker udledningen af skadelige partikler. I praksis fungerer AdBlue ved, at væsken fyldes i en separat tank, hvorfra den bliver sprøjtet ind i lastbilens udstødningssystem. Her passerer den katalysatoren og nedbryder udstødningsgasser til uskadeligt vand og kvælstof. Trods sit navn, er AdBlue ikke blå, men klar i farven. Den er sikker både at transportere og håndtere.

Om Exide Technologies
Exide Technologies har aktiviteter i mere end 80 lande, og er én af verdens største producenter af blybatterier. Selskabet har fire globale koncerner: Transportation Americas, Transportation Europe og Rest of World, Industrial Energy Americas, Industrial Energy Europe og Rest of World, der tilbyder en bred vifte af produkter og tjenester indenfor oplagret elektrisk energi til industri- og transportsektoren. Transportation-divisionen leverer original- og reservedele til biler, landbrugs- og entreprenørmaskiner, lastbiler og marinefartøjer samt nye teknologier til hybridbiler. Industrial Energy-divisionen leverer batterier og ladere til bl.a. telekommunikationsløsninger, nødstrømsanlæg, UPS, DC-installationer, trucks, rengøringsmaskiner samt andre erhvervskøretøjer. Mere information om Exide Technologies findes på: www.exide.dk

Læs mere her

Q8 sørger for, at Posten kører miljørigtigt i Aalborg

Som led i byens store ARCHIMEDES miljøprojekt til bæredygtig trafik bruger 50 postbiler i Aalborg den nyeste diesel fra Q8, der har op til 20 pct. bio-indhold.

Mens ejere af dieselbiler og lastvogne landet over er ved at vænne sig til, at deres diesel nusælges med syv pct. bio-indhold, er Postens køretøjer i Aalborg allerede nået en generation videre.

Som led i Aalborg Kommunes store ARCHIMEDES miljø-projekt til bæredygtig trafikafvikling kører Posten nemlig her med op til 20 pct. indhold af biostof i dieselolien.

50 postbiler i Aalborg drives af såkaldt 2. generations biodiesel, mens den nye diesel med bioindhold, som har været standard-dieselen til vejtransport i hele Danmark siden1. juli, kun er 1. generation.

Den biodiesel, som Q8 leverer til Posten i Aalborg, er fremstillet af slagteriaffald. Q8s normale diesel med bioindhold, der sælges i resten af landet, har sine syv pct. bio-andel fra rapsolie.

Vil være med helt fremme i bio
Q8 gør en stor indsats for at bevise, at et internationalt olieselskab godt kan være miljørigtig og støtte grønne energi-initiativer.

Q8 arbejder f.eks. målrettet på at reducere sit energiforbrug i Danmark. Det sker bl.a. ved anvendelse af LED-pærer, naturligt ovenlys og genbrug af bilvaskevand på Q8-stationerne landet over, ligesom alle Q8-medarbejdere skal gennemgå en særlig klimaskole.

Q8 var derfor straks med på ideen, da virksomheden blev opfordret til at deltage i Aalborgs ambitiøse ARCHIMEDES projekt:

Vi synes, det er spændende at kunne indsamle praktiske erfaringer med brændstof, der indeholder langt større mængder bio-stof end det, vi ser til dagligt. Det stiller udfordringer til både motorer og os, der skal kunne levere biodieselen, fortæller salgschef Svend Larsen fra Q8.

Svend Larsen forklarer samtidig, at biodiesel kan være følsom ved lave temperaturer. Derfor indeholder den aalborgensiske biodiesel op til 20 pct. biokomponent om sommeren, mens bio-andelen i vinterhalvåret skrues ned til 10 pct. I overgangsperioden forår og efterår er den på 12 pct.

ARCHIMEDES indtager Aalborg
Posten har 50 af sine vogne kørende på 2. generations biodiesel i Aalborg. De får alle deres brændstof fra et biodiesel påfyldningsanlæg, som Q8 har indrettet til formålet i forbindelse med limfjordsbyens postterminal.

De biodiesel-drevne postbiler er blot ét af 20 projekter til bæredygtig trafikudvikling, som Aalborg Kommune gennemfører i disse år. Det store projekt er EU-støttet og er opkaldt efter den græske matematiker ARCHIMEDES.

ARCHIMEDES er et samarbejde mellem seks europæiske byer og indgår i EUs CIVITAS Plus program, hvis overordnede formål er at nedbringe transportens energiforbrug og forurening.

Både Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab er involveret i ARCHIMEDES projekterne. Det samme er en række partnere som f.eks. Post Danmark og Q8, der er brændstof-leverandør til Postens køretøjer.

ARCHIMEDES projekterne blev indledt i efteråret 2009 og skal køre frem til 2013.

Læs mere her

INNOTRANS – Transportministeren udforsker dansk teknologi på jernbanemesse

14 innovative og ledende danske virksomheder præsenterer den nyeste teknologi inden for jernbaneindustrien på INNOTRANS 2012, der finder sted netop nu, fra den 18. 21. september. De danske udstillere har fået stor opmærksomhed, bl.a. fra transportministeren, der fik en introduktion til de danske produkter, systemer og løsninger i forbindelse med sit besøg på den danske fællesstand onsdag.

Fokusområderne på INNOTRANS er jernbaneteknologi, indretning, infrastruktur samt offentlig transport og tunnelkonstruktion, og messen har ekstrem stor betydning for den danske jernbaneindustri, da det ofte er her, forbindelserne til de store spillere på jernbanemarkedet knyttes. På den måde skabes grundlaget for danske underleverancer i jernbaneindustrien, hvilket sikrer såvel danske arbejdspladser som en national dansk jernbaneekspertise.

Danish RailWay Group, et netværk under Eksportforeningen, har derfor arrangeret en dansk fællesstand på messen siden år 2000, og i år har 14 danske virksomheder forenet deres kræfter på det 200 kvadratmeter store fællesareal.

De danske virksomheder tilbyder en bred vifte af specialiserede løsninger og produkter, fx- real-time information, overvågnings- og kontrolsystemer, services inden for vedligehold og fremstilling af komponenter såvel som forskellige support-produkter. Udstillerne har et eftertragtet publikum på INNOTRANS-messen, for alle de internationale togbyggere er repræsenteret, og flere store operatører er også til stede.

Transportministeren med på vognen
Under sit besøg på den danske fællesstand onsdag fik transportminister Henrik Dam Kristensen mulighed for at møde de danske virksomheder, og i den forbindelse var der arrangeret en velbesøgt VIP-reception.

Transportministeren fik bl.a. en demonstration af GreenSpeed et system, der er blevet implementeret af DSB, og som optimerer energiforbruget og øger præcisionen. Ved den lejlighed fik ministeren en tur i togsimulatoren, så han med egne øjne kunne se systemet i drift.

Transportministeren har i dag fået en tur gennem de mest grønne, omkostningseffektive og teknologisk overlegne løsninger, der leveres af danske virksomheder , fortæller Ulrik Dahl, Direktør for Eksportforeningen, på vegne af Danish Railway Group.

Verdens største
INNOTRANS er den største messe af sin art inden for jernbaneindustrien. Messen er kun åben for fagfolk, og der ventes over 110.000 besøgende i år, efter at den magiske grænse på 100.000 blev rundet sidste gang, messen blev afholdt.

Siden 1996 har messen været afholdt i Berlins messecenter, hvor den finder sted hvert andet år, og i år vil mere end 2450 virksomheder fra over 45 lande vise deres produkter, systemer og løsninger. Det sker på godt 70.000 kvadratmeter udstillingsareal samt 3,5 km skinner, der er blevet installeret på udendørsarealerne i anledning af messen.

Om Danish Railway Group:
Danish RailWay Group fungerer som et samlingspunkt for de mange danske underleverandører til jernbaneindustrien via networking, erfaringsudveksling og fælles eksportfremstød. Flere og flere virksomheder oplever fordelene ved fællesdeltagelse på internationale messer og den synergi, som besparelser på tid, penge og resurser medfører. Medlemskredsen er således vokset til 24 danske virksomheder siden netværket blev etableret i år 2000.

De danske udstillere på stand 220 i hal 11.1 er:
Basepoint Media A/S ● Cubris ApS ● DAMM Cellular Systems A/S ● DSB Maintenance A/S ● Focon Electronic Systems ApS ● Image House A/S ● Innotronic of Scandinavia ApS ● LPT-IT APS ● NIRAS A/S ● Nissens A/S ● Respekt Danmark A/S ● Sjølund A/S ● TTInspect ● Vestergaard Company A/S

Mere info
Du kan få flere informationer om de danske virksomheder og Danish Railway Group, der hører under Dansk Eksportforening, ved at kontakte Ulrik Dahl, tlf. 87 20 44 73, ulrik.dahl@dk-export.dk. Læs desuden mere på dk-railway.dk eller på messens hjemmeside: www.innotrans.de.

Læs mere her