Nyt dobbeltspor på Nordvestbanen: Første del af fremtidens jernbane åbner mandag

Mandag den 18. august åbner det nye dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. Med de ekstra, nye 20 km spor er der nu dobbeltspor på hele strækningen mellem Holbæk og Roskilde. Det betyder mulighed for bedre rettidighed for de mange passagerer og en bane, hvor der kan køre flere tog og med mulighed for kortere rejsetid. Magnus Heunicke, transportminister:
”Det nye dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød vil give folk en både bedre og mere rettidig togtrafik. Dobbeltsporet giver også mulighed for flere tog og kortere rejsetid i de kommende år. Åbningen af Nordvestbanens dobbeltspor er samtidig det første af de kommende års meget ambitiøse jernbaneprojekter, der vil give togpassagerer i de fleste dele af landet bedre og hurtigere togrejser.”

Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark:
”Dobbeltsporet på Nordvestbanen er en stor milepæl i arbejdet med at skabe fremtidens jernbane. Folketinget bevilligede 1,3 mia. kr. til opgaven. I Banedanmark kan vi efter to og et halvt års intensivt anlægsarbejde nu levere en mere attraktiv jernbane og lokale stationsområder retur til både passagererne på Nordvestbanen og til de mange naboer – til tiden og inden for bevillingen.”

”Vi vil gerne sige tak til Lejre og Holbæk kommune for et godt samarbejde omkring lokale løsninger og vores tilstedeværelse. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament for regional udvikling, og vi ser frem til, at det nye dobbeltspor bliver en gevinst både lokalt og for de mange passagerer. Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke både folk langs banen og passagererne for tålmodigheden under det meget omfattende anlægsarbejde.”

For yderligere oplysninger kontakt Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13.

Nyt dobbeltspor på Nordvestbanen – fakta:

Der er anlagt 20 kilometer ekstra spor på strækningen mellem Lejre og Vipperød, der nu er dobbeltsporet.
Hastigheden er blevet opgradet fra 120 km/t til 160 km/t.
Arbejdet gik i gang i marts 2012 og afsluttes nu både til tiden og til bevillingen.
Folketinget bevilgede 1,3 mia. kr. til det omfattende anlægsarbejde, der ud over selve anlæggelsen af de 20 km spor, også har omfattet:
Ombygning af de fire stationer i Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød
Ombygning af 11 broer, så de nu kan rumme to spor
Etablering af tre nye vejanlæg i Tølløse, Soderup og Vipperød
Håndtering af mere end en million tons jord
Forbinding af mere end 16.000 ledninger og trækning af over 250 km kabel langs banen
Nyt dobbeltspor på Nordvestbanen – del af fremtidens jernbane:

Det nye dobbeltspor på Nordvestbanen er det første af de kommende års ambitiøse anlægsarbejder for at skabe fremtidens jernbane med plads til både flere tog, flere passagerer og med kortere rejsetider.

De store anlægsarbejder, der er i gang eller går i jorden over de kommende år, er:

• Dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens
• En helt ny bane mellem København og Ringsted over Køge
• Dobbeltsporet jernbane ned til Femern Bælt
• Nyt signalsystem i hele landet
• Yderligere elektrificering af store dele af jernbanenettet
• Samt en række projekter, der vil realisere visionen om timemodellen, hvor der kun er én times togtur mellem de største byer i Danmark.

Læs mere her

Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

Privatleasing af biler fra CAREPOINT

Privatleasing af nogle af de mest populære bilmærker i Danmark og oven i købet privatleasing med "All–in" hvor både forsikring, service, dæk osv. kan indgå er en opskrift på succes. Og netop succes er da også, hvad den danske bilkæde CAREPOINT, der består af 26 forhandlere af Audi, VW, Seat og Skoda, er sikre på allerede inden den formelle introduktion af privatleasing af de fire bilmærker.

Forhandlerne i CAREPOINT melder om stor interesse fra kunderne, og de forventer, at interessen udmøntes i et ret stort antal aftaler i den kommende tid.

Kædedirektør i CAREPOINT, Verner Bendixen, fortæller: "Vi har arbejdet intensivt med udviklingen af vores privatleasing siden sommeren 2006. Det har taget tid, for vi har fra starten stillet strenge krav til os selv i enhver henseende i forhold til privatleasing. Leasing til private bilejere er stadig relativt nyt, og derfor mener vi, der skal være indiskutabel klarhed over alle forhold, så alt er overskueligt for vores kunder. Det er en integreret del af den måde, vi driver forretning på i CAREPOINT, og det skal også gælde vores privatleasing".

De nye afgiftsregler medfører ekstra arbejde

Netop som CAREPOINT havde de sidste aftaler definitivt på plads kom afgiftsomlægningerne, som først endeligt vedtages i Folketinget den 15. juni. De nye afgifter har givet en del usikkerhed på markedet, da man i realiteten først nøjagtigt kender prisen på bilen når loven er vedtaget 15. juni 2007. CAREPOINT har alligevel valgt at holde fast i den officielle introduktionsdato for privatleasing, der er 28. Maj 2007.

"Vi gør det således, at vi kalkulerer en pris til kunderne, der inkluderer de services, de ønsker og den får de så med hjem. Den 16. juni kan vi bekræfte prisen 100%", siger Verner Bendixen.

Træd på sømmet drej på rattet resten tager vi os af

Når CAREPOINT lancerer deres privatleasing med et slogan, de fleste vil genkende fra radiobilerne, er det med en solid baggrund i konceptet. Der er indgået aftaler med forsikringsselskaber, der giver rabat på forsikring og som gør det muligt at inkludere forsikring som en del af leasingydelsen.

At den månedlige leasingafgift kan dække alt undtagen grønne afgifter og brændstof er et af de væsentligste argumenter, som forhandlerne hører fra de kunder, der allerede er skrevet op til en ny bil på privatleasing. Muligheden for at skifte til ny model f.eks. hvert andet eller tredje år er bestemt også blandt de mere populære sider af privatleasing.

Verner Bendixen fortæller: "Alle CAREPOINT forhandlerne har jo erfaringer med serviceaftaler osv., og det betyder, at en CAREPOINT privatleasingaftale kan sammensættes præcis, som den enkelte kunde ønsker det. Nogle bilister vil gerne have vinterdæk med i aftalen, mens andre også vil have forsikring. Det er helt individuelt, og det er vores leasingsystem opbygget til at håndtere. Vi indretter aftalerne efter vores kunders ønsker og behov og ikke omvendt".

[Billede: Direktør i CAREPOINT, Verner Bendixen] 

Læs mere her

Tabt gods er livsfarligt i trafikken

Business Danmark og FDM vil have gjort noget ved det stigende antal genstande, der hvert år tabes på motorvejene.

Business Danmark foreslår, at reglerne om fastsurring strammes, så det bliver lovpligtigt at dække trailere og ladvogne til med en presenning, så godset får sværere ved at falde af.
FDM vil have skærpet indsatsen for at få fjernet tabte genstande og havarerede biler med hurtigere udrykning

Begge organisationer er enige om, at der skal gøres noget nu, før det koster menneskeliv.

En tung genstand som en palle eller et tabt møbel i overhalingsbanen er naturligvis farligt i sig selv, men de farligste situationer opstår, når bilister per refleks laver pludselige undvigemanøvrer med høj fart for at undgå at ramme genstande på vejene..

– Der er alt for mange, der ikke surrer deres gods ordentlig sammen, hvilket gør, at de taber diverse ting fra deres ladvogne og trailere, når de enten kører arbejdskørsel eller privat til genbrugspladsen og sommerhuset, siger Børge Agerbæk, der er formand for Vej- og trafikpolitisk udvalg i Business Danmark.

Fik bjælke gennem ruden
Genstandene, der tabes fra bilerne på specielt motorvejene og skaber farlige situationer, omfatter alt fra stiger murerspande/baljer, cykler, paller, sofaer, tømmer og haveredskaber.

– Jeg har selv prøvet at komme kørende mod en varebil med tømmer på taget, da en bjælke på 7,5×7,5 cm tykkelse rev sig løs og fløj direkte mod mig som et projektil. Den ramte min bil med et ordentligt brag cirka 25 cm fra mit ansigt og gik lige gennem bilen. Da jeg så den komme, tænkte jeg, at mine dage var omme. Jeg tør ikke tænke på, hvad den havde ramt mig, siger Børge Agerbæk.

– Forleden talte jeg med en bilist, som kom kørende på den jyske motorvej, da den forankørende varebil tabte et stort stykke plastik. Til alt held ramte det ikke forruden, hvilket ville have gjort, at føreren ikke kunne se noget, og med en hastighed på 110 km/t kunne det have fået katastrofale følger. Det røg op under bilen og satte sig fast i hjulet, hvilket i sig selv er farligt.

Tidligere på året offentliggjorde Vejdirektoratet, at danskerne taber stadigt flere genstande på de danske veje, og det kan få alvorlige konsekvenser for de øvrige trafikanter. Den tendens vil Business Danmark gerne have stoppet.

Forslag om overdækning af trailer
Derfor foreslår Børge Agerbæk, at man gør det lovpligtigt at bruge presenning, når man kører en tur med traileren.

Og den tanke er medlem af Folketingets trafikudvalg, Karsten Nonbo (V), helt på linje med.
– Det er ved at være ret groft, og hvis det her fortsætter, så er vi nået til det punkt, hvor vi må gribe ind. Det vil jeg gerne arbejde på. For vi må konstatere, at den nuværende lovgivning om, at gods skal være forsvarligt fastgjort, ikke fungerer, selv om den i sig selv burde være fyldestgørende, siger Karsten Nonbo.

– Hvis den lov, vi har, blev overholdt, så faldt der jo aldrig noget af. Men folk kan ikke forstå, at hynderne blæser af sofaen, når man kører ud på motorvejen.

– Man kan ikke dømme for at køre med gods, der ikke er forsvarligt fastsurret, før det er røget af, for indtil da er det jo forsvarligt fastsurret.

– Hvis vi havde en lov om, at det skal tildækkes, så var det nemmere for politiet at gribe ind, og så var vi også ude over det værste svineri fra folk, der kører med haveaffald og gammelt skrammel til genbrugspladsen.

Tabt gods skal hurtigt væk
Også FDM er opmærksomme på problemet med det tabte gods. Men politisk chef i FDM, Torben Kudsk, peger på, at Færdselsloven allerede påbyder trafikanter at fastgøre godset forsvarligt.

– Var det ikke også en ide at opgradere den service, vi har på vejene Der er i forvejen tre aktører, Vejdirektoratet har kontrakt med om akut oprydning, når der tabes gods på vejene. Det er Falck, NCC og Dansk Autohjælp. Vi foreslår, at disse vejhjælpsfirmaer får kørende hjælpekøretøjer; deciderede vejhjælpspatruljer med både skiltevognsfunktion og udstyr til at bjærge havarerede køretøjer og genstande, siger Torben Kudsk.

– Der er jo stor forskel på, om de først skal til at finde nøglen til bilen, eller de allerede er ude at køre. I myldretiden går det nemt i stå, bare der vælter en orange kegle på Ring 3.

Fakta:
Færdselsloven § 82, stk. 3: Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj.

I 2009 sendte Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) 6001 gange folk ud for at fjerne blandt andet murerspande, juletræer, cykler og paller på de danske motorveje. Det er en svag stigning i forhold til året før, hvor tallet var 5954. Dermed fortsætter de seneste års tendens med mere tabt gods på vejene. I 2007 var tallet 4813 gange.

Her tabes godset: http://www.trafikken.dk/imageblob/image.asp objno=158341

Børge Agerbæk, trafikpolitisk formand i sælgernes fagforening Business Danmark 40116443.
Torben Kudsk, politisk chef i FDM. 2011 2924
Karsten Nonbo (V) 33374535

Læs mere her

Forsat postudbringning 6 dage om ugen – politisk aftale om den fremtidige postservice

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) har med et bredt flertal af Folketingets partier (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) indgået aftale om den fremtidige postregulering.

Baggrunden for aftalen er en udvikling, hvor elektronisk kommunikation udfordrer brevmarkedet og hvor netbanker har overtaget hovedparten af girokortbetalingerne. Aftalen er derfor rettidig omhu i forhold til at sikre, at postsektoren i Danmark ikke får underskud og dermed skal betales af skatteyderne.

Transportministeren udtaler:

– Det glæder mig, at forligspartierne har været indstillet på at løse et problem før det opstod. Det er ikke en populær aftale, men det er en nødvendig og ansvarlig aftale, der sikrer, at skatteyderne friholdes for at betale for andres breve. Portoen på det almindelige brev, den enkelte borger sender, stiger i forhold til i dag, men det glæder mig, at vi samtidig sikrer 6 dages postudbringning til hele landet, og at vi fastholder princippet om samme porto for alle. Parterne er desuden enige om at fastholde de eksisterende krav til placeringen af postbetjeningsteder, så landområderne ikke stilles ringere med denne aftale. Tværtimod sikrer vi, at afhentningssteder integreret i butikker holder åbent i hele butikkens åbningstid.

– Aftalen betyder samtidig, at land og by og gamle og nye huse sidestilles i forhold til placering af postkasser. Fremover skal alle sørge for postkasser ud til skel (dog max 50 meter), hvilket både sikrer en effektivisering for postudbringning og et bedre arbejsmiljø for postbudene. Alle, der ikke kan hente brevene selv, får tilbud om post til døren.

– Som noget nyt bliver det nemmere at sende det såkaldt B-brev, som er billigere i porto, men som kan være op til tre dage undervejs, da det fremover kan lægges i postkassen, hvor det i dag skal afleveres på posthuset.

– Med aftalen åbnes også op for fuld konkurrence på postmarkedet. Det skal understøtte et dynamisk marked, der til stadighed udvikler sig efter brugernes behov.

Læs hele aftalen her

– Forbehold for godkendelse i forligskredsens folketingsgrupper.

Læs mere her

Enigt regionsråd lobbyer for grønne transportløsninger

Letbane, ny Øresundsforbindelse og højhastighedstog skal på dagsordenen.

Enstemmigt regionsråd vil have grønnere trafik
Et enigt regionsråd har på mødet d. 21. september 2010 vedtaget en politisk tilkendegivelse om, at der skal satses på grønne transportkorridorer.

Langsigtet trafik-investeringersplan bør fokusere på tre projekter
Regionsrådet peger på tre projekter, som er med til at sikre et bæredygtigt transportsystem for både person- og godstransport, og som derfor bør prioriteres højt i en langsigtet investeringsplan for hovedstadsregionen.

Letbane langs Ring 3, Ring 5 med vej og bane og højhastighedstog fra Hamborg over København til Oslo
Det drejer sig om en letbane langs Ring 3, en ny Ring 5 for vej og bane og en fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg samt en højhastighedsforbindelse for tog, der binder København og Københavns lufthavn sammen med Oslo, Stockholm og Hamborg.

Vil have Folketingets trafikpolitikere i tale
Den holdning har regionsrådet bekendtgjort over for transportminister Hans Christian Schmidt, Folketingets Trafikudvalg og folketingsmedlemmer valgt i hovedstadsområdet.

Kommuner, trafiksselsskaber og interesseorganisationer kontaktes også
Derudover har regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen på vegne af regionsrådet sendt breve til bl.a. regionens borgmestre, Øresundskomiteen, Region Skåne, regionens trafikselskaber og en lang række erhvervsorganisationer og fagbevægelsen.

Langsigtet planlægning bør starte nu
I de kommende år foretages der store investeringer i ny infrastruktur som fx Femern Bælt-forbindelsen og ny baneforbindelse mellem København og Ringsted. Men skal den fulde nytte af disse investeringer udløses til gavn for alle, så skal der allerede nu tages stilling til, hvad der skal til for at skabe udvikling i Region Hovedstaden i de kommende 10 til 20 år.

Effektiv infrastruktur har stor betydning for konkurrence-evnen
En velfungerende infrastruktur i hovedstadsregionen har stor betydning for mobiliteten for borgerne og er en afgørende for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked, ikke bare i hovedstadsregionen, men i hele Øresundsregionen.

Miljøvenlighed er i højsæde
Regionsrådet vil arbejde for, at planlægningen har et markant fokus på en bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen, hvor høj mobilitet for både gods og personer balanceres i forhold til en bæredygtig udvikling med fokus på nedbringelse af CO2 udslippet og miljøet i regionen. Og med fokus på bevarelse af naturskønne områder.

Læs mere her

Fagfolk vil have ny gødning til Kattegatdebatten

Ja eller nej til en fast Kattegatforbindelse Folketinget er under pres fra flere kanter. Erhvervsliv, organisationer, universiteter og politikere vil have en hurtig beslutning. Det haster med at skaffe et objektivt beslutningsgrundlag, og nu melder fagfolk sig aktivt i debatten.

Ingeniører og arkitekter går nu sammen til kamps for at bringe faglig, nuanceret viden ind debatten om en fast Kattegatforbindelse. De har samlet en perlerække af specialister, forskere, politikere og praktikere til at give en seriøs afdækning af både positive og negative konsekvenser af en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland. Det sker i forbindelse med en åben konference på Ingeniørhøjskolen i Århus i slutningen af marts.

Vi vil gerne være med til at give debatten flere nuancer, og vi håber, at vi med konferencen kan bringe mere faglighed ind i den politiske beslutningsproces, siger Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.

Blandt oplægsholderne på konferencen er både erklærede tilhængere og modstandere af en fast Kattegatforbindelse.

Vi ønsker en sund debat, der kommer ud i alle krogene. Vi har både trafikal infrastruktur, natur, miljø, erhvervsudvikling samt sociale og økonomiske konsekvenser af en fast forbindelse på programmet, siger hun.

Konferencen arrangeres af Ingeniørforeningen og Akademisk Arkitektforening.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

Konferencen arrangeres af Ingeniørforeningen (IDA) og Akademisk Arkitektforening(AA).

Konferencen hedder København Århus på en time . Den finder sted på Ingeniørhøjskolen i Århus mandag d. 28. marts 2011.

Formålet er en faglig seriøs debat som baggrund for en eventuel beslutning om etablering af en fast Kattegatforbindelse.

Se program for konferencen her

Læs mere her

Ny radiomast ved Hornslet Station

Som led i et helt nyt, digitalt radiosystem skal Banedanmark udskifte radiomasten ved Hornslet Station.

Banedanmark er i færd med at forberede en udskiftning af de udtjente, analoge tog-radiosystemer, der i dag bruges til kommunikation mellem lokomotivførerne og personalet i fjernstyringscentralen. De gamle radiosystemer skal erstattes af ny, digital GSM-R teknologi, og udskiftningen vil ske på alle Banedanmarks jernbanestrækninger i Danmark.

GSM-R er en forkortelse for Global System Mobile for Railway Communications og er et nyt kommunikationssystem, der udelukkende skal bruges i forbindelse med jernbanedriften.

297 antennepositioner
For at opnå radiodækning med GSM-R langs hele jernbanenettet kræver det, at der monteres antenner i 297 master, skorstene eller siloer fordelt med faste intervaller langs hele jernbanen.

En stor del af Banedanmarks eksisterende masteplaceringer kan genbruges – dog er det nødvendigt at forstærke eller udskifte mange af masterne af tekniske årsager. Herudover skal der opføres 77 helt nye master fordelt over hele landet. De bliver så vidt muligt placeret på Banedanmarks egne arealer. Endelig kan Banedanmark nogle steder anvende mobilmaster, skorstene, siloer mv. ejet af teleoperatører og private lodsejere.

Hvad skal der ske lokalt
Ved Hornslet Station skal Banedanmark udskifte den eksisterende radiomast. I første omgang opføres den nye mast, som placeres ca. 60 meter nord for den eksisterende mast. Højden bliver den samme.

Vi forventer, at den nye mast bliver rejst den 3. marts. Men da det er et meget stort puslespil at koordinere de mange mastearbejder fordelt over hele landet, kan der ske forskydninger i den overordnede tidsplan. Desuden kan sne og frost bremse arbejdet.

Den gamle mast vil først blive taget ned, når det gamle radiosystem sættes helt ud af drift ved udgangen af 2014. I en overgangsperiode vil der derfor komme til at stå to master relativt tæt på hinanden.

Målet har været at finde de mest skånsomme løsninger for omgivelserne i forbindelse med mastearbejdet. Derfor tager vi så meget hensyn som overhovedet muligt til både eventuelle naboer og det omgivende miljø, siger områdechef hos Banedanmark Kenneth Lau Rentius.

Banedanmark har anmeldt GSM-R projektet til Miljøcentrene i Roskilde, Odense og Århus. Her har man afgjort, at opførelsen af de nye master generelt ikke kræver en VVM-redegørelse, dvs. en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet.

GSM-R i hele EU
Det er Folketinget, der har besluttet, at Danmark skal skifte til det nye kommunikationssystem. Systemet indføres desuden i hele EU i takt med, at landenes gamle radiosystemer skal udskiftes. Hermed bliver kommunikationen mellem lokomotivførere og fjernstyringscentraler standardiseret, hvilket gør det nemmere at køre tog over landegrænserne, fordi der ikke længere skal skiftes radiosystem ved grænserne.

De radiosystemer, vi i øjeblikket bruger til kommunikation mellem togene og vores fjernstyringscentraler, synger på absolut sidste vers. Systemerne produceres ikke længere, og vi har allerede været ude på verdensmarkedet og opkøbe de sidste reservedele. Derfor er vi glade for beslutningen om at indføre GSM-R i Danmark, siger Kenneth Lau Rentius.

GSM-R skal efter planen være indført i hele Danmark med udgangen af 2012. Det nye togradiosystem vil dog fungere parallelt med det gamle i 2013 og 2014, indtil der er installeret nye radioer i alle tog.

På lidt længere sigt skal GSM-R systemet videreudbygges og vil komme til at udgøre et vigtigt element i den landsdækkende udskiftning af jernbanens signalanlæg, som vil ske frem mod 2021.

Mere information
www.banedanmark.dk/gsm-r findes en mere uddybende beskrivelse af GSM-R projektet.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313

Læs mere her

Finansudvalget godkender nye transportprojekter

Folketingets Finansudvalg har i dag godkendt bevillingerne til en lang række nye initiativer på transportområdet.

Initiativerne er en del af Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 og Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i overkørsler af 16. december 2010. Aftalerne er indgået mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Med aftalerne fordeles 1,6 milliarder kroner til en lang række konkrete initiativer. Det gælder bl.a. initiativerne til en styrket indsats for havne i yderområderne (Havnepakke II), flere cykelstier, en styrket indsats i forhold til vejstøj, bedre fremkommelighed for busser og en række nye forundersøgelser af trafikprojekter.

– Jeg er glad for, at vi nu med Folketingets Finansudvalgs godkendelse kan sætte alle de aftalte projekter i gang. Det er projekter, der forbedrer både den kollektive trafik og forholdene for erhvervsliv og bilister rundt i hele Danmark. Og ikke mindst yderområderne får et løft, udtaler transportminister Hans Christian Schmidt.

Læs mere her

Banedanmark udskifter radiomast i Vipperød

Som led i et helt nyt, digitalt radiosystem skal Banedanmark udskifte radiomasten ved Vipperød Station.

Banedanmark er i færd med at forberede en udskiftning af de udtjente, analoge tog-radiosystemer, der i dag bruges til kommunikation mellem lokomotivførerne og personalet i fjernstyringscentralen. De gamle radiosystemer skal erstattes af ny, digital GSM-R teknologi, og udskiftningen vil ske på alle Banedanmarks jernbanestrækninger i Danmark.

GSM-R er en forkortelse for Global System Mobile for Railway Communications og er et nyt kommunikationssystem, der udelukkende skal bruges i forbindelse med jernbanedriften.

297 antennepositioner For at opnå radiodækning med GSM-R langs hele jernbanenettet kræver det, at der monteres antenner i 297 master, skorstene eller siloer fordelt med faste intervaller langs hele jernbanen.

En stor del af Banedanmarks eksisterende masteplaceringer kan genbruges – dog er det nødvendigt at forstærke eller udskifte mange af masterne af tekniske årsager. Herudover skal der opføres 77 helt nye master fordelt over hele landet. De bliver så vidt muligt placeret på Banedanmarks egne arealer. Endelig kan Banedanmark nogle steder anvende mobilmaster, skorstene, siloer mv. ejet af teleoperatører og private lodsejere.

Hvad skal der ske lokalt
Banedanmark skal udskifte den eksisterende radiomast ved Vipperød Station. Den nye mast, som bliver 45 meter høj, placeres ca. 50 meter syd for den gamle. Den gamle mast vil blive taget ned, når det tekniske udstyr er overført til den nye mast.

Arbejdet er så småt gået i gang, og den nye mast er efter planen rejst i uge 16. Men da det er et meget stort puslespil at koordinere de mange mastearbejder fordelt over hele landet, kan der ske forskydninger i den overordnede tidsplan. Desuden kan vejrlig eller andre uforudsete hændelser forsinke arbejdet.
Målet har været at finde de mest skånsomme løsninger for omgivelserne i forbindelse med mastearbejdet. Derfor tager vi så meget hensyn som overhovedet muligt til både eventuelle naboer og det omgivende miljø, siger områdechef hos Banedanmark Kenneth Lau Rentius.

Banedanmark har anmeldt GSM-R projektet til Miljøcentrene i Roskilde, Odense og Århus. Her har man afgjort, at opførelsen af de nye master generelt ikke kræver en VVM-redegørelse, dvs. en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet.

GSM-R i hele EU
Det er Folketinget, der har besluttet, at Danmark skal skifte til det nye kommunikationssystem. Systemet indføres desuden i hele EU i takt med, at landenes gamle radiosystemer skal udskiftes. Hermed bliver kommunikationen mellem lokomotivførere og fjernstyringscentraler standardiseret, hvilket gør det nemmere at køre tog over landegrænserne, fordi der ikke længere skal skiftes radiosystem ved grænserne.

De radiosystemer, vi i øjeblikket bruger til kommunikation mellem togene og vores fjernstyringscentraler, synger på absolut sidste vers. Systemerne produceres ikke længere, og vi har allerede været ude på verdensmarkedet og opkøbe de sidste reservedele. Derfor er vi glade for beslutningen om at indføre GSM-R i Danmark, siger Kenneth Lau Rentius.

GSM-R skal efter planen være indført i hele Danmark med udgangen af 2012. Det nye togradiosystem vil dog fungere parallelt med det gamle i 2013 og 2014, indtil der er installeret nye radioer i alle tog.

På lidt længere sigt skal GSM-R systemet videreudbygges og vil komme til at udgøre et vigtigt element i den landsdækkende udskiftning af jernbanens signalanlæg, som vil ske frem mod 2021.

Mere information
www.banedanmark.dk/gsm-r findes en mere uddybende beskrivelse af GSM-R projektet.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.

Læs mere her