Karen Blixen på nyt Norwegian-fly

Karen Blixen føjer sig nu til rækken af andre store danske digtere, der afbildes på Norwegians nye fly. Norwegian opgraderer løbende sin flyflåde med nye Boeing 737-800w, og på halerne kan man hilse på danske berømtheder som H.C. Andersen, Georg Brandes, Holberg og Kierkegaard blandt de danske, svenske og norske helte.

Karen Blixen (1885-1962) er den første kvindelige danske digter, der kommer til at pryde flyselskabet Norwegians nye Boeing 737-800-fly. Således slutter hun sig nu til bl.a. H.C. Andersen, som Blixen ofte henviste til som storyteller, og Søren Kierkegaard, som Blixen gerne læste.

Karen Blixen blev verdenskendt med den Oscar-belønnede film Mit Afrika, som bygger på hendes bog Den afrikanske farm. Det er en smuk beretning om hendes 17 år i Kenya som kaffefarmer. I bogen skriver hun blandt andet i afsnittet Vinger , at det at flyve var den største og mærkeligste glæde, hun overhovedet oplevede i Afrika: Hver gang jeg er gået op i en flyvemaskine, og, idet jeg har set ned, har forstået, at jeg nu har sluppet jorden, har jeg haft den samme følelse af en ny stor, ny opdagelse.

Da hun vendte hjem til Danmark i 1931 begyndte hun sit liv som forfatter og skrev frem til sin død en række bøger, som er oversat til alverdens sprog.

Om Blixen siger Marianne Wirenfeldt Asmussen, tidligere museumsdirektør på Rungstedlund:

Karen Blixen er på mange måder enestående. Begge hendes hjem, barndomshjemmet i Danmark og kaffefarmen i Kenya, er omdannet til museer, der på hver sin måde fortæller en historie om en fascinerende forfatterpersonlighed. Nu kommer hun igen til, med sit billede på et Norwegian-fly, at bevæge sig i luften. Hun kommer til at slippe jorden, som hun engang gjorde det i Kenya, når hun fløj i den lille åbne maskine med sin engelske ven Denys Finch Hatton.

Vi er rigtig glade for, at vi nu for første gang har fået en dansk heltinde på et af vores nye fly, og vi ser frem til indfasningen af endnu flere nye fly, så flere store danske kvindelige personligheder kan pryde vores fly, siger presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Læs mere her

Skibet, der ændrede verden og forbedrede arbejdsmiljøet, fylder 100 år

M/S Selandia, verdens førende oceangående dieselskib, revolutionerede både søfarten og arbejdsmiljøet om bord.

For præcis 100 år siden (den 17. februar 2012) ændrede et dansk skib for altid livet til søs. M/S Selandia blev det første skib på verdenshavene, der sejlede på diesel i stedet for damp. Overgangen fra kulfyrede dampskibe til moderne dieselskibe medførte store fremskridt inden for både økonomi, teknologi, miljø og arbejdsmiljø.

M/S Selandia blev bygget på B&W. Den 19. februar 1912 blev det overdraget til ØK, som takket være Selandias effektive motor fik succes med sin samhandel med Fjernøsten. Den nye teknologi sikrede Danmark en stærk position på verdensmarkedet for skibsteknologi, som vi har holdt fast i helt til i dag.

Selandias moderne teknologi medførte samtidig en enorm forbedring af arbejdsmiljøet om bord, fortæller forfatter Tom Wismann, der skriver bøger om skibe og tidligere i en årrække har arbejdet med skibsmotorer som projektleder ved FORCE Technology:

På de store dampskibe stod en hær af fyrbødere i høj varme og en tæt sky af kulstøv og skovlede kul i tonsvis ind på kedlerne ved håndkraft. På de største skibe op til 40 tons i timen. Arbejdet var ekstremt fysisk hårdt og møgbeskidt. Der blev hele tiden brugt kul, og hver gang der skulle mere kul om bord, blev hele skibet svinet til i kulstøv. Og så skulle store mængder varm slagge og aske fra kedlerne bæres eller hejses op til rælingen i jernspande og hives overbord ved håndkraft. På de store skibe op til 6 tons i timen. Det var en ren revolution for arbejdsmiljøet, at man gik fra kulfyrede dampkedler til dieselmotorer, siger Tom Wismann.

Fyrbødere levede kortere end gennemsnitsdanskeren for 100 år siden. Dels fordi arbejdet var fysisk hårdt og nedslidende. Og ikke mindst på grund af de mange sygdomme, man risikerede i det farlige arbejdsmiljø, siger Ulla Vogel, professor i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

Blandingen af kulstøv og partikler fra kulforbrændingen i så store doser, som fyrbøderne fik dem, bidrog til en hel række forskellige alvorlige hjerte- karsygdomme og luftvejssygdomme, herunder højst sandsynligt også lungekræft. Ved overgangen til diesel faldt niveauet af luftforurening i maskinrummet markant. Og det i sig selv var en kæmpe forbedring af arbejdsmiljøet, siger Ulla Vogel, professor i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Overgangen til dieselmotorer om bord på skibe er siden slået igennem over hele verden. Og Danmark har beholdt den stærke position, som M/S Selandia sikrede os dengang, helt til i dag. Langt de fleste af verdens store skibe sejler i dag på dieselmotorer, der er udviklet i Danmark, hos MAN Diesel & Turbo i København det tidligere B&W.

Vi er stolte af at bidrage så aktivt til den internationale skibsfart. Og godt tilfredse med, at vi siden 1912 har bidraget til at nedbringe sygeligheden blandt det uundværlige personale, der er med om bord på de store skibe for at sikre, at de kan sejle på verdenshavene og i sidste ende sikre, at vi i Danmark til enhver tid har adgang til friske varer fra hele verden, siger Thomas Knudsen, koncerndirektør for MAN Diesel & Turbo.

Pressekontakt og formidling af kilder, fotos og fakta materiale: Peter Carstens 2445 7207 og Mia Glarborg 3385 1590.

Læs mere her