Trafiktårnet Øst – fremtidens trafikstyringscenter for jernbane og vej

Trafiktårnet Øst, som tårner sig op på det gamle baneterræn over for Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København, bliver et centralt knudepunkt for fremtidens trafikstyring af bane- og vejtrafik.Styring af fremtidens togtrafik
Fra det centrale kontroltårn kommer Banedanmark til at overvåge og styre fremtidens togtrafik på den københavnske S-bane og fjernbane øst for Lillebælt. I takt med, at det eksisterende signalsystem erstattes af nye signalsystemer på både fjernbanen og S-banen, kommer Trafiktårnet Øst til at spille en kernerolle i fremtidens trafikstyring af togtrafikken, som bliver mere automatiseret med de nye signalsystemer.

”Trafiktårnet Øst er en synlig milepæl i arbejdet med fremtidens jernbane. Med ibrugtagningen af kontroltårnet sker der et generationsskifte i måden at styre togtrafikken på. Vi går fra relæbaserede systemer til moderne, computerbaserede signalsystemer, der sikrer mere rettidig og stabil togdrift. Når udskiftningen af alle signaler er fuldt indfaset med udgangen af 2021, kommer det til at betyde markant færre forsinkelser, kortere rejsetid og mulighed for flere tog til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Banedanmark.

Trafikstyringen flytter gradvist ind i Trafiktårnet Øst i takt med, at de nye signalsystemer bliver rullet ud på S-banen og fjernbanen øst for Lillebælt. Allerede fra andet halvår 2016 overgår styringen af hele S-banen til kontroltårnet, mens trafikstyringen på fjernbanen gradvist flytter ind fra andet halvår 2017 og frem til 2021, i takt med at det nye signalsystem er klar til brug på de forskellige strækninger.

Når de nye signalsystemer er endelig udrullet på fjernbanen og S-banen bliver fjernstyringen af togtrafikken reduceret fra de nuværende 13 fjernstyrings- og kommandoposter på fjernbanen til to centraler – Trafiktårnet Øst i København og Trafiktårnet Vest i Fredericia.

Døgnbemandet Trafikcenter
Trafikanterne på vejene kommer også til at få glæde af det nye Trafiktårn. I et stort kontrolrum på 2. etage i Trafiktårnet har Vejdirektoratet nemlig indrettet sit nye Trafikcenter med store overvågningsskærme og den nyeste teknologi.

Herfra vil medarbejdere fra Vejdirektoratets Trafikcenter i døgndrift overvåge og styre trafikken på det overordnede vejnet.

”Vores nye Trafikcenter giver os de bedste muligheder for at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem,” siger vejdirektør Per Jacobsen. ”Ved hjælp af moderne overvågningssystemer kan vi udsende hurtige og aktuelle trafikmeldinger over hele landet. Og det er også fra Trafikcentrets kontrolrum, at vi håndterer ulykker, arrangerer omkørselsruter, sørger for reparationer og i det hele taget sikrer, at trafikken glider bedst muligt ude på vejene.”

Tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Københavns Kommune
Som led i den bedre service til trafikanterne indgår Vejdirektoratet og Københavns Kommune et tæt samarbejde i det nye Trafikcenter.

Samarbejdet betyder, at medarbejdere fra Københavns Kommune rykker ind i Trafikcentret, hvor de skal sidde skulder ved skulder med Vejdirektoratets. Hensigten med det nye samarbejde er at skabe de bedst mulige forhold for trafikanterne i hovedstadsområdet, fortæller Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

”Der er pres på trafikken i København. En kvart million rejser ind og ud af byen hver dag, og disse pendlere skal trafikcentralen komme til gode. I København kommer vi til at have fokus på at få folk på cykler og i busser hurtigere gennem byen, mens bilisterne på indfaldsvejene ikke oplever, at rejsetiden forringes. Ved at samle kræfterne kan vi springe nogle led over og hurtigere få løst de problemer, der måtte opstå i trafikken, og det skulle gerne kunne mærkes hos slutbrugeren ude på byens asfalt.”

Overborgmester Frank Jensen tilføjer:

”København vokser, og det skaber pres på trafikken. Hver dag bruger københavnere og pendlere unødig lang tid i trafikken. Med Trafikcenteret skaber vi de bedst mulige forhold for hovedstadens trafikanter uanset om de er i bil, i bus, i tog eller på cykel.

Foruden fremkommeligheden vil trafikanter også kunne opleve den styrkede indsats på trafikinformationsområdet.

Fremover vil Vejdirektoratet og kommunen i samarbejde gøre endnu mere ud af at informere byens trafikanter på forskellige digitale platforme som Twitter, gps’er og apps og selvfølgelig i fortsat samarbejde med P4’s trafikradio.

Læs mere her

Løvfaldstroljerne på sporet

Når efterårsbladene samler sig i bunker på skinnerne, og togene kører over dem, så bliver de til en klæbrig masse, som gør, at lokomotivførerne skal bruge mere tid til at sætte i gang og komme ned i fart. Og derfor får de strækninger, der er hårdest plaget af løvfaldet, besøg af Banedanmarks løvfaldstroljer.”For at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med høj rettidighed, så spuler vi skinnerne med vand på de strækninger, hvor løvfaldet giver udfordringer. Vi kører både dag og nat, og der bliver spulet med et tryk på 500 bar, så skinnerne kan blive rene igen,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Samarbejde
Lokomotivførerne og trafikstyringspersonalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter informerer hinanden om løvfald på strækningerne, så kørslen kan tilpasses forholdene. Og hos DSB har togene fået slebet hjul og kører med fyldte sandkasser.

”Vi kører efter faste planer, men er samtidig fleksible. Hvis vi får meldinger ind om meget løvfald på en strækning, så er der mulighed for at køre ekstra ture,” siger Jens Jørgen Hansen.

En anden medspiller er vejret, der dog også kan ende som en modspiller. Frost og kraftig blæst giver en kort løvfaldsperiode, imens et stille og lunt efterår gør løvfaldsperioden længere.

I oktober 2014 blev 1,1 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfaldet, og i november var tallet 0,5 procent. På S-banen var der stort set ingen forsinkelser på grund af løvfald.

Her kører troljerne
I år vil der være tre løvfaldstroljer, som er placeret i henholdsvis Aarhus, Fredericia og Hellerup. Der er beredskab i Jylland i denne uge, i uge 42 er de første natkørsler planlagt, og fra uge 44 er det planen også at køre i dagtimerne.

Der køres på følgende strækninger:

– Aarhus-Hobro
– Fredericia-Vejle-Jelling-Aarhus
– Fredericia-Bramming
– Fredericia-Odense
– Kystbanen
– Roskilde-Køge-Næstved

På S-banen køres der efter behov

Læs mere her

Banedanmark lægger ekstra lyslederkabel mellem Odense og Middelfart

Fredag den 1. maj startede Banedanmark sommerens fornyelse af den 62 km lange jernbanestrækning mellem Odense og Fredericia. Mens arbejdet står på frem til 9.august, kan der kun køre tog i ét af de to spor på strækningen.Togtrafikken har siden opstarten været ramt af både signalfejl på Vestfyn samt forsinkelser og aflysninger grundet overgravning af de lyslederkabler, der transmitterer alle signaler videre ud til de enkelte signaler og sporskifter på strækningen.

Søren Boysen, teknisk direktør Banedanmark:

”Vi påvirker desværre rigtig mange passagerer, når vi arbejder på hovedstrækningen mellem landsdelene. Derfor er arbejdet på Vestfyn også planlagt sådan, at der fortsat kan køre trafik i et af de to spor. Det er derfor også meget beklageligt, at togtrafikken i det farbare spor er blevet påvirket af generne i forbindelse med overgravning af kabler under selve sporfornyelsen.”

”Det er store kræfter, der er på spil, når den 800 meter lange ballastrensermaskine arbejder med at forny underlaget under sporet. For at forebygge risikoen for flere overgravninger af lyslederkablet over de kommende måneders sporarbejde, starter vi nu udrulning og tilslutning af et ekstra lyslederkabel hele vejen fra Middelfart til Odense, så kablet ligger helt forskudt af sporet.”

Arbejde med at rulle det ekstra lyslederkabel ud på de første kilometer går i gang i aften og nat. Over de kommende dage bliver det ekstra lyslederkabel rullet ud på resten af strækningen mod Odense og tilsluttet infrastrukturen om natten.

Arbejdet med at udbedre det lyslederkabel, der blev gravet over på en 200 meter lang strækning tidligere på eftermiddagen, er i fuld gang og forventes klar kl. 19.00. Indtil da kører der kun InterCityLyntog hen over hele Fyn, der bliver suppleret af togbusser mellem Odense og Fredericia.

Læs mere her

Togbusser i Kr. Himmelfart på Østfyn ved anlæggelsen af stitunnel ved Langeskov

I forbindelse med den kommende station ved Langeskov skal der blandt andet laves en stitunnel under jernbanen. Det arbejde fortsætter Banedanmark med i Kr. Himmelfart samtidig med, at der er lukket for togtrafik i forbindelse med sporrenoveringen på Vestfyn. Der vil derfor være togbusser mellem Nyborg og Fredericia fra 14. maj kl. 21:00 til 17. maj kl. 5:00. Hen over påsken arbejdede Banedanmark i døgndrift med etableringen af den kommende station ved Langeskov. Arbejdet med at etablere en ny stitunnel, der går ind under selve jernbanen, kunne desværre ikke færdiggøres i påskens sporspærring. Den del af arbejdet, som kræver, at der ikke kører tog imens, bliver nu udført i Kr. Himmelfart samtidigt med, at sporene er spærret på Vestfyn.

Steen Neuchs Vedel, direktør Anlæg & Fornyelse, Banedanmark:

”Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kunne færdiggøre stitunnellen ved Langeskov i påsken. Jeg skal meget beklage de ekstra gener, som passagererne nu får, ved at sporet også spærres over Østfyn fra den 14. maj til den 17. maj.”

”Hen over Kr. Himmelfart skal vi først og fremmest have færdiggjort væggene til tunnellen og betondækket til at bære jernbanesporene, og disse arbejder kan desværre ikke udføres, imens der kører togtrafik.”

”Vi udfører derfor det arbejde, der kræver spærring af sporet i Kr. Himmelfart samtidig med, at der er spærret for togtrafik på Vestfyn som del af sommerens sporrenovering.”

Tjek rejseplanen og www.dsb.dk
Passagererne opfordres til at holde sig løbende orienteret på www.dsb.dk og på www.rejseplanen.dk, der inden for de nærmeste dage vil være fuldt opdateret også med ændringer ved Østfyn.

Banedanmark arbejder fortsat frem mod, at den nye station ved Langeskov er færdig i løbet af september 2015.

Læs mere her

Færre tog over Fyn fra 1. maj

Fra den 1. maj til den 9. august fortsætter Banedanmark det omfattende arbejde med at renovere den 62 km lange jernbanestrækning mellem Odense og Fredericia. Mens arbejdet står på, vil der køre tog i ét af de to spor på strækningen. Der vil være færre, men længere tog over Fyn, og rejsetiden mellem landsdelene vil være længere. Også regionaltrafikken mellem Odense og Fredericia bliver berørt. Her bliver der indsat togbusser, mens arbejdet står på. ”Sommerens fornyelse af jernbanen mellem Odense og Fredericia er nødvendig for fortsat at sikre en velfungerende jernbane,” fortæller trafikdirektør Peter Svendsen, Banedanmark:

“Det påvirker desværre mange passagerer, når vi arbejder på hovedstrækningen mellem landsdelene, og derfor er arbejdet på Vestfyn også planlagt sådan, at der fortsat kan køre trafik i et af de to spor. I Banedanmark har vi i tæt samarbejde med DSB og de øvrige jernbanevirksomheder planlagt den reducerede togtrafik for at sikre, at passagererne også får en køreplan, de kan regne med, mens der kører færre, men længere tog over Fyn fra 1. maj til 9. august.”

Stort og omfattende puslespil
Der ligger en omhyggelig planlægning bag årets sporfornyelse på Vestfyn for at gøre det muligt at arbejde i et spor og samtidig holde det andet spor åbent for togtrafik.

Arbejdet indebærer en gennemgribende renovering af hele sporets underlag mellem Odense og Fredericia samt udskiftning af sporskifter og sidespor, rensning af skærverne, afvanding og renovering af seks broer.

“Udskiftningen af hele sporets underlag betyder, at sporet bliver rettet op og kommer til at ligge mere stabilt. Den bedre bane betyder også mindre risiko for forsinkelser,” siger projektleder for Vestfyn, Christian Landsberger, Banedanmark.

Togbusser over Fyn i Kr. Himmelfart
I Kristi Himmelfart vil der fra den 14. maj kl. 21:00 til den 17. maj kl. 05:00 være helt lukket for togtrafik i forbindelse med arbejdet på Vestfyn. Der vil i stedet blive indsat togbusser.

Tjek rejseplanen og www.dsb.dk
Passagererne opfordres til at holde sig løbende orienteret på www.dsb.dk og www.rejseplanen.dk.

Det laver vi på Vestfyn i 2015:
20 km nyt sporunderlag, ballastrenser 54 km på strækningen, renoverer seks broer, udskifter 30 sporskifter og nedlægger 13 sporskifter, etablerer 15 km nyt dræn, etablerer 5 km grøfter og renser 7,5 km grøfter, laver kørestrøms- og sikringsarbejder.

Østfyn i 2016
Til næste år fortsætter arbejdet med at renovere jernbanen på Fyn på strækningen mellem Odense og Nyborg. Givet omfanget af det store fornyelsesarbejde over Fyn – samtidig med at der fortsat skal kunne køre tog i ét spor imens – blev den bedst mulige løsning at dele arbejdet i to – med henholdsvis Vestfyn i 2015 og Østfyn i 2016 og dermed bruge Odense st. som knudepunkt.

Læs mere her

Varsling om ændringer i togdrift fredag eftermiddag og frem

På baggrund af de seneste prognoser fra DMI forventes der fredag eftermiddag og aften storm og vindstød af orkanstyrke flere steder i landet. Derfor varsler Banedanmark af sikkerhedsmæssige årsager ændringer i togtrafikken fra fredag eftermiddag. Banedanmark melder endelig ud om togtrafikken under stormen i morgen fredag kl. 10.00.

Varslinger:

Midt- og Vestjylland fredag fra kl. 17:00:
Tønder – Esbjerg: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Skjern – Struer: Togtrafikken indstilles
Skjern – Herning: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Lunderskov: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Århus: Reduceret togdrift
Herning – Århus: Timedrift
Østjylland og Fyn fredag fra kl. 19:00:
Odder – Århus – Grenå: Timedrift
Odense – Svendborg: Timedrift
Odense – Fredericia: Alene IC og Lyntog
Sjælland fredag fra kl. 21:00:
København til Roskilde: Reduceret togdrift

S-banen:
I tidsrummet fredag kl. 21:00-01:00 køres der på hele S-banen med 70 km/t, hvilket vil give forsinkelser på ca. fem minutter.

Banedanmark er i tæt dialog med DMI om udviklingen i vejrsituationen.

Læs mere her

Banedanmark tager kampen op med løvfaldet

Efteråret har smukke farver, men når de røde og gule blade falder af træerne og ned på skinnerne, giver det udfordringer på jernbanen. Ved at spule løvfaldet af skinnerne er Banedanmark med til at sikre, at passagererne mærker mindst muligt til løvfaldet. Bladene kan klæbe sig til skinnerne, og når togene kører over dem, bliver de til en klistret substans, som gør, at togene har brug for mere tid til både at sætte i gang og komme ned i fart. Derfor patruljerer Banedanmarks fire løvfaldstroljer på de strækninger, hvortrolje 1 2014 der er mest løvfald.

”Når løvfaldstroljerne spuler skinnerne, fjerner de den fedtede belægning, der opstår, når togene kører over de blade, der samler sig på skinnerne. Det er med til at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med en høj rettidighed,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Den klæbrige bladmasse bliver spulet af skinnerne med varmt vand, som med et tryk på 500 bar gør skinnerne rene igen.

Vejret spiller ind
Kørslen med løvfaldstroljerne er blot et element i den samlede indsats. Lokomotivførerne sørger for at køre efter forholdene og informerer personalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter, hvis de oplever løvfald.

Hos DSB har man samtidig indkaldt ekstra mandskab til at slibe togenes hjul, så de bremser så godt som overhovedet muligt.

Vejret har også en afgørende rolle for, hvor mange tog der forsinkes som følge af løvfald. Falder bladene hurtigt af træerne som følge af frost og kraftig blæst, så bliver det en kort løvfaldsperiode, hvilket begrænser generne for passagererne. Omvendt så forlænger et stille og lunt efterår løvfaldsperioden.

I oktober 2013 blev 1,5 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfald, og i november var tallet 0,5 procent.

Her kører løvfaldstroljerne
Fra mandag den 6. oktober vil der være et beredskab klar i Jylland, hvor løvfaldet typisk sætter ind først, og en uge senere begynder kørslerne med løvfaldstroljerne i hele landet. I størstedelen af løvfaldsperioden køres der både dag og nat for at sikre, at togene kan komme frem til tiden.

”Kørslen med løvfaldstroljerne er fleksibel, så vi kan øge indsatsen, hvis lokomotivførerne på en strækning melder om meget løvfald. Omvendt er der heller ingen grund til at spule skinnerne, hvis der ikke er noget løvfald,” siger Jens Jørgen Hansen.

Der køres på følgende strækninger:
Hobro-Aarhus
Fredericia-Aarhus,
Kystbanen
Aarhus-Vejle-Jelling
Fredericia-Bramming
Odense-Fredericia.
På en række øvrige strækninger, herunder den københavnske S-bane, køres der efter behov.

Læs mere her

Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

Banedanmark forstærker banedæmning i Pjedsted

I disse dage går Banedanmark i gang med at forstærke en jernbanedæmning i Pjedsted. Dæmningen indgår i Banedanmarks program for overvågning af dæmninger og er udpeget til forstærkning. Derved imødegås indskrænkninger i togtrafikken, og fremover vil det ikke længere være nødvendigt særskilt at overvåge dæmningen. Strækningen, som skal forstærkes, er på ca. 200 meter og ligger fra Spang Å og mod syd.

Før det egentlige arbejde kan gå i gang, fotoregistrerer Banedanmark de nærmest liggende ejendomme. Det sker, fordi der vil være vibrationer i forbindelse med arbejdet, og der bagefter ikke skal være tvivl om, hvorvidt eventuelle opståede skader på ejendommene stammer fra arbejdet på dæmningen. Alle berørte naboer bliver kontaktet af Banedanmark.

Fra midt i september anbringer Banedanmark såkaldte spunsjern, som er lange stålplader, der skal stabilisere dæmningen. Spunsene bliver slået ned i jorden, og det er den arbejdsproces, som giver vibrationer og desuden også støjgener. Arbejdet udføres i perioder hele døgnet. Støjgenerne skal dog overholde Fredericia Kommunes grænser for støj, og der udføres støj– og vibrationsmålinger under anlægsarbejdet for at sikre, at generne holdes på et acceptabelt niveau.

Fra midt i oktober udfører Banedanmark jord og afvandingsarbejder, og ca. 24.11.2008 begynder Banedanmark at fjerne midlertidige adgangsveje, arbejdsplads m.v., så arbejdet efter planen kan være helt afsluttet den 12. december.

Banedanmark gør opmærksom på, at der kan være trafikale gener i området i forbindelse med transport af materialer til og fra byggestedet. Banedanmark beklager generne for både naboer, passagerer og vejtrafikanter i området.

DBS oplyser om ændringer i køreplanerne på www.dsb.dk.
 

Læs mere her

Lastbil sidder fast under lav bro

Denne overskrift var igen i medierne mandag (red. 29 sep.), denne gang med en bro ved Snohøj i Fredericia, hvor en chauffør kørte ind i den lave bro med et 40 tons vogntog. Med Map&Guide software til ruteplanlægning og navigation er informationer om brohøjder, tunneler og lignende data indbygget i kortet. Dermed mindskes risikoen for påkørsler som den i Snohøj.

Map&Guide software til ruteplanlægning og navigation har i dag integreret data i kortet, der hjælper vognmanden eller speditøren til at beregne den optimale rute for et vogntog. Dette kan være kritiske data, som højde på broer og tunneller, eller praktiske oplysninger om veje spærret for biler over 3.500 kg. Integration af disse data i planlægningen er nødvendig for at kunne foretage en optimal ruteberegning. Samtidig vil korrekt navigation, i forhold til bilens størrelse, være et væsentligt element i forebyggelsen af ulykker. Med korrekt lastbil navigation rutes de store vogntog, hvis muligt, uden om byer, herunder villa– og skoleveje samt lave broer. Dermed mindskes risikoen for svingulykkker såvel som risikoen for påkørsel af lave broer.

Thue Madsen:
"Software og elektronisk udstyr i bilerne kan være en stor hjælp for chaufføren i sit daglige arbejde. Det må selvfølgelig aldrig fjerne chaufførens opmærksomhed fra trafikken, men navigationssystemer er en stor lettelse for chauffører der ikke er kendt i et område. Vi ser dog ofte at lastbiler benytter navigationssystemer der ikke er konfigureret med lastbilens dimensioner men er beregnet til almindelige personbiler. Et navigationssystem til lastbiler inddrager i langt højere grad de større veje og med den nye Map&Guide Truck Navigator inddrages langt flere oplysninger i navigationen, bl.a. data om brohøjder."

Map&Guide Truck Navigator samt ruteplanlægningssoftware fra Map&Guide har i dag integreret data om brohøjder, tunneler, farligt gods og veje spærret for lastbiler i kortene over Tyskland, England og Frankrig. Data for Skandinavien, herunder Danmark, vil være færdig integreret i 2009.
 

Læs mere her