Sælg dine lastbiler på 65 forskellige sprog

Det er efterhånden almindeligt kendt, at en stor del af de brugte lastbiler, der er til salg i Danmark, ender med at blive eksporteret til det store udland.

At handle med internationale kunder kan imidlertid ofte byde på sproglige udfordringer – for hvis man selv trives bedst på dansk , hvordan annoncerer man så sine brugte lastbiler overfor både rumænske og irakiske lastbilkøbere, der ligeledes begår sig bedst på deres respektive modersmål

Dén udfordring har det gratis lastbilmarked BrugteLastbiler.dk nu taget konsekvensen af. Når danske lastvognsforhandlere indrykker (gratis) annoncer på Danmarks gratis lastbilmarked, så kan annoncerne nu vises på mere end 60 forskellige fremmedsprog – lige fra russisk til arabisk. Selv sprog som esperanto og latin er nu understøttet.

Kort og godt: Forhandleren indtaster annoncerne på dansk – og med den smarte nye oversættelsesfunktion kan de internationale lastbilkøbere nu automatisk få annoncerne vist på deres individuelle modersmål.

Selvom den automatiske oversættelse bygger på moderne teknologi, kan den også fungere på ældre computere, forklarer Lars Mortensen fra BrugteLastbiler.dk: Når man anvender ny og banebrydende teknologi, kan der ofte være kompatibilitetsproblemer ift. ældre computere. Heldigvis er der ikke de store problemer med den nye oversættelsesfunktion for selvom den bygger på moderne teknologi, så er den testet i stort set alle gængse internetbrowsere og den virker upåklageligt på langt de fleste installationer. Faktisk har vi alene konstateret kompatibilitetsproblemer med visse ældre versioner af Microsoft Internet Explorer mens vores tests til gengæld har vist, at den fungerer upåklageligt i både nyere versioner af Microsoft Internet Explorer og andre gængse browsere, som Google Chrome, Mozilla Firefox og Safari (iPhone s internetbrowser). Dermed kan de fleste udenlandske lastbilkøbere nu automatisk få de dansksprogede annoncer oversat til mere end 60 forskellige fremmedsprog.

Den nye funktion oversætter desuden både fagudtryk og branchejargon. Skulle der imidlertid være et fagudtryk eller andre ord, som ikke oversættes helt korrekt, så er det muligt for både danske og internationale brugere af BrugteLastbiler.dk at foreslå ændringer til oversættelsen. Dette sikrer dermed, at selv specielle fagudtryk også kan oversættes til de mere end 60 forskellige sprog.

Alt i alt er vejen nu banet for, at danske lastbilforhandlere nemmere kan annoncere deres lastbiler til salg overfor de mange attraktive eksportmarkeder. Det kræver faktisk bare at forhandleren indrykker (gratis) annoncer på www.brugtelastbiler.dk – og annonceindrykningen foregår, vel at bemærke, på dansk.

Læs mere her