Dansk lastbilmekaniker kåret som Europas bedste: Det var ligesom EM i 92

Fire måneder efter Mike Christensen fra Truckcenter A/S blev kåret til Danmarks bedste DAF-mekaniker, har han nu taget titlen som europamester – i konkurrence med 4500 kolleger fra 11 lande. Det var David og Goliat om igen, da Mike Christensen fra Truckcenter A/S for nylig erobrede titlen som den dygtigste af Europas 4500 DAF-mekanikere. Det foregik igennem to dage på mærkets enorme fabrik i Eindhoven, Holland, hvor Mike Christensen i konkurrence med folk fra Europas største værksteder løste prøverne med forsvindende få fejl. Både prøverne på computeren og de otte praktiske reparationstests på tid.

– Det var lidt ligesom EM i ’92. Min værkfører og jeg tog derned for at hygge og have det sjovt, men kom hjem med pokalen. Mange af de andre var tydeligt nervøse og lagde et enormt forventningspres på sig selv. Men prøverne svarede egentlig til de problemstillinger, vi står overfor på værkstedet hver eneste dag, så det var bare at løse problemerne hurtigt og effektivt, som man nu plejer, fortæller guldvinderen.

Kjeld Clausen, direktør for Truckcenter A/S, er meget stolt af medarbejderen, som han selv har udlært i sin tid som værkfører. – Mike har været her 20 år og er opflasket med værdierne viden, kvalitet og service samt ambitionen om at være kundernes førstevalg, og ligesom vores øvrige mekanikere er han løbende efter- og videreuddannet. Modsat de værksteder, der fokuserer på opbygning af nye biler, spiller fejlfinding og service en stor rolle hos os. Derfor er vi vant til at løse komplekse problemer, når andre værksteder må give op, og Mike mestrer alle mekanikerfagets discipliner. Jeg er meget stolt af, at vores team har fostret en europamester.

Mikes Christensens nærmeste leder, Allan Roth, heppede fra sidelinjen, da sejren blev hevet i land, og er ovenud begejstret. – Det er supergodt gået. Mike var bestemt ikke oppe mod amatører, og der var hverken mulighed for at forberede sig eller nogen hjælp at hente. Det var udelukkende et spørgsmål om at kombinere sin viden og sine kvalifikationer for hurtig og effektiv problemløsning. Mange var imponerede over den måde, Mike tacklede det hele på, forklarer værkføreren, der melder om rødglødende telefoner efter sejren. – Vi har modtaget tonsvis af lykønskninger på telefon, mail og Facebook, og jeg tror da også, at vi får nye kunder på den konto, siger han.

Kurt R. Nielsen, der er Country Parts Manager hos DAF Trucks Danmark, var også vidne til konkurrencesejren i Holland. Han er stolt over, at Danmark formår at markere sig så stærkt i europæisk sammenhæng. – Alle DAF-mekanikere i Europa følger samme kursusprogram, og ved konkurrencen bliver det afdækket, hvem der er allerbedst. Vi er meget stolte over, at der for første gang er en dansker som vinder. Mike er utrolig dygtig og vedholdende – og en mester i kompleks teknisk problemløsning. Sejren er også et skulderklap til Truckcenter A/S for høje faglige standarder og et suverænt internt samarbejde. Det er klart, at det gode faglige miljø på værkstedet bidrager til at skabe dygtige specialister, og omvendt spredes Mikes store viden og ekspertise til hans kolleger.

Mike Christensen er bosiddende i Lintrup og tilknyttet Truckcenter A/S’ værksteder i Padborg og Hjøllund. Præmien, et rejsegavekort på 6000 euro, skal bruges til en bilferie på Island med familien.

Truckcenter A/S dækker et samlet areal på over 50.000 m² fordelt på centralt beliggende værksteder i Hjøllund, Padborg og Malmø. Centrene reparerer og servicerer alle slags lastvogne og trailere samt udfører hydraulik- og opbygningsopgaver.

Læs mere her

Danmarkspremiere på sikker og intelligent transport

SUNIT computeren til sikre og intelligente mobile løsninger

De unikke og driftssikre SUNIT–computere er specielt designet til sikre og intelligente telematikløsninger til beredskabskøretøjer, renovationskøretøjer og lastbiler i international trafik. Salgs og rådgivningsfirmaet MOBILAS præsenterer de nyeste telematikløsninger på messen Transport 2007 i Messecenter Herning, 29. marts 1. april 2007.

Danmarkspremiere på SUNIT C–serien
MOBILAS inviterer til pressemøde på åbningsdagen for Transport 2007, Torsdag den 29. marts 2007 kl. 13.30 på MOBILAS stand, Hal J, Stand 7140

Køretøjscomputeren SUNIT C–serien præsenteres for første gang i Danmark. Repræsentanter for SUNIT og den danske forhandler MOBILAS og TDC–Mobil informerer om mulighederne med det nye økonomiske MOBILAS–abonnement med kommunikation til faste priser.

Den finskproducerede SUNIT computer er den ideelle, driftssikre computerløsning til krævende mobile løsninger. SUNIT computeren er specielt udviklet til at kunne fungere under skiftende forhold i et køretøj med vibrationer og store variationer i temperatur og luftfugtighed. SUNIT computeren er skræddersyet til problemfri indbygning i erhvervskøretøjer.
SUNIT computeren er mere end en almindelig Windows–baseret computer, den kan anvende standardsoftware, bl.a. de samme programmer, som anvendes i administrationen, herudover er den bygget til integration med bilens interne computere og opsamling af data fra bilens Can–buss–system.

På Transportmessen i Herning viser MOBILAS "blå blink"–løsninger til ambulancer, politi og beredskabskøretøjer, der har interface med SUNIT computeren og Can–buss integration. MOBILAS har bl.a. leveret løsninger til Søværnets Operative Kommando og Århus Brandvæsen. Ambulancen på billedet her overføres data løbende til patientjournal og videre til hospitalet.
SUNIT–computeren kan også anvendes som "gul blink" løsning til dyre– og højværditransporter, hvor der løbende er behov for dataopsamling fra køretøjet.

SUNIT D–serien er den komplette telematikløsning med en stor computer, som kan klare alle kommunikations– og registreringsopgaver. Ideel til beredskabskøretøjer. Forberedt til løsninger med Tetra–radio. SUNIT D–serien er allerede leveret mere end 40.000 mobile computere, som er i drift hos politi, militær og redningsvirksomheder i Finland, Tyskland, Holland.

DANMARKSPREMIERE
SUNIT C–serien er den store, solide og økonomiske computerløsning til flådestyring og navigation til vognmænd og deres erhvervskøretøjer med avancerede opgaver, f.eks. affaldsregistrering, maut–regnskab, dieselregnskab eller dokumentation af transport af farligt gods. SUNIT C–serien har netop haft verdenspremiere på CeBIT–messen i Hannover i marts 2007 og Transportmessen i Herning bliver Danmarkspremiere.

Mobilas afholder alle messedage demonstration fra kl.10.00 på stand J 7140

###

Fakta om MOBILAS ApS

MOBILAS er et salgs– og rådgivningsfirma med speciale i mobile telematikløsninger.
MOBILAS er dansk importør af SUNIT–computere og leverer total finansiering af projekter.
MOBILAS tilbyder mobile telematikløsninger i samarbejde med anerkendte tele– og softwareleverandører, fra ind og udland. På messen i Herning vil der blive præsenteret et flådestyringssystem, der tager højde for at optimere maut og vejafgifter i forbindelse med kørsel i EU ligesom systemet kan håndtere ruteoptimering for farligt gods. Systemet kan integreres med virksomhedens bestående leverandør af IT, med rådgivning fra Mobilas.

Mobilas ApS
Energivej 35, 87 22 Hedensted
Tlf. + 45 3171 4835
www.mobilas.dk
 

Læs mere her

Dansk firma introducerer Sverige til natdistribution

DAN’X A/S, der er Danmarks største udbyder af natdistribution, starter nu et landsdækkende distributionsnetværk op i Sverige per 25. august. Reservedele, der bliver afhentet i Tyskland tidligt aften, bliver leveret ud i Sverige den følgende nat inden klokken 07.00 oftest i serviceteknikers bagagerum.

Hovedaktionær og adm. direktør Søren Gønge udtaler: "Vi har gennem 10 år opbygget et unikt netværk i Danmark, hvor vi leverer 8.000 til 14.000 pakker til næsten 2000 leveringsteder i løbet af natten. Med en markedsandel på over 80% i Danmark, er det nødvendigt med en nordisk ekspansion for at kunne bibeholde en vækst."

Direktør Bob Thorhauge: "Vores internationale kunder har længe ønsket at vi opbygger lignende løsninger i vores nordiske nabolande. Norge er næste trin, hvor vi starter et set–up i september.
I starten af næste år forventer vi at indsætte en charteret fragtflyver fra Tyskland/Holland direkte til Jönköping. Denne flyver vil lande i Helsinki klokken halv–fire om morgen tidsnok til at vi også kan levere om natten i det sydlige Finland.
Ingen af de globale ekspres selskaber som DHL, UPS og TNT kan tilbyde at afhente i centraleuropæiske lagre om aften og levere ud til teknikere inden klokken 07.00, hvilket skaber rum for en nichevirksomhed som DAN’X".

"For vores kunder betyder det ikke blot en bedre udnyttelse af teknikere, men oftest også en reducering af nordiske reservedelslagere med besparelser i millionklassen." Slutter Bob Thorhauge.
 

Læs mere her

Nu indtager vi det europæiske marked siger ACIS

Brugere af offentlige transportmidler kræver i dag troværdig realtids viden om hvornår f.eks. en bus afgår fra et bestemt stoppested, eller om der er forsinkelser på rejseruten. Derfor er realtids information til passagerer også ved at blive et meget vigtigt middel i kampen om at få flere passagerer over i de offentlige transportmidler.

For at denne viden kan fremskaffes og formidles hurtigt og troværdigt, kræves der ganske avancerede kommunikations– og informationssystemer. Englands ledende virksomhed inden for sådanne systemer hedder ACIS, og med mere end tyve systemer kørende i England, Holland og snart i Norge, har man nu besluttet at intensivere indsatsen på det europæiske kontinent. Hans Blankestijn, chef for Europa siger: " Siden 1995 har ACIS været den førende virksomhed inden for realtids information til lokale myndigheder, operatører og passagerer. De mange projekter har givet os meget stor erfaring i at håndtere vigtige trafikløsninger både software og hardware mæssigt. Vores produktudvikling og projektledelse ligger i dag på så højt et niveau, at det er med stor optimisme vi nu intensiverer vores indsats i resten af Europa. I forbindelse med disse bestræbelser har vi nu valgt den danske virksomhed PITsolutions til at være vores brohoved til hele Skandinavien."

Flemming Lohmann–Jensen, som er tidligere iværksætter netop inden for teknologi til brug for realtids information, er i dag ejer af PITsolutions. I forbindelse med udnævnelsen til agent for ACIS i Skandinavien siger han, "jeg har gennem snart 10 år arbejdet med markedet for ITS systemer (red.: Intelligent Transport Systems). Det er disse systemer, der gør det muligt at lave mere eller mindre troværdig realtids information. Det nytter jo ikke noget at der står på skiltet på et busstoppested at bussen ankommer om 2 minutter, når passageren rent faktisk kan se bagenden på bussen fordi den lige har forladt stoppestedet." Og fortsætter Flemming Lohmann–Jensen, "produkter og systemer er efterhånden blevet rigtig gode. Og noget af det bedste jeg har set indtil nu, er de systemer ACIS har udviklet. Det er derfor med stor glæde, at vi kan repræsentere ACIS i Skandinavien. Også fordi deres systemer kan spille sammen med de produkter vi allerede sælger til realtids information, til eksempelvis løsninger hvor både busterminaler, by– og eller landbusruter skal knyttes sammen i et større informationssystem."
 

Læs mere her

Garvet dækmand fejrede 25 års jubilæum

Han er tidligere rallykører og blandt dækbranchens mest erfarne. I en alder af 68 står han stadig op kl. 4.30 og vil ikke høre tale om pension. For nylig holdt Euromaster reception for centerleder Bjørn Madsen på Svogerslev Kro.

68-årige Bjørn Madsen har ingen planer om pension efter et halvt liv i dækbranchen, og nu kan den garvede fagmand fejre 25 års jubilæum hos Euromaster, hvor han er leder af dæk- og autoservicecentret på Københavnsvej i Roskilde. Efter at have drevet egen tankstation i Sorø blev han i 1978 ansat hos et dækcenter i Ringsted. Siden kom han til dækforretningen Flemming Hansen i Slagelse, der ligesom den foregående arbejdsplads i dag er en del af Euromaster. Næste skridt blev i 1988 en lederstilling hos City Dækservice med afdelinger i flere sjællandske byer – herunder Roskilde. Et stykke tid efter Euromasters køb af City Dækservice i 1991 fik Bjørn Madsen en direktørpost, og ved den efterfølgende sammenlægning af virksomhederne lagde han lagde straks billet ind som leder af Roskildeafdelingen.

– Selvom jeg med bopæl i Sorø fik 55 km på arbejde, var der ingen betænkningstid. Roskilde var det oplagte valg. Det var den største filial og den, som jeg altid havde haft mest at gøre med, fortæller dækmanden, der har kørt 20 gange rundt om jorden som pendler mellem Sorø og Roskilde. Til gengæld tager det ikke længe at køre på arbejde om morgenen, for det foregår, mens langt de fleste fortsat ligger i deres senge. – Jeg plejer at stå op kl. 4.30. Så kører jeg hjemmefra kvart over fem og er fremme senest klokken seks. På den måde kan jeg nå det meste papirarbejde, inden bygningen er fuld af liv, og så har jeg mere tid til at tale med kunder og medarbejdere resten af dagen, siger centerlederen, der har ansvaret for 14 dækfolk og automekanikere. – Jeg har det fint med at arbejde og kan rigtig godt lide mit job. Der kommer stadig nye udfordringer, og jeg er rigtig glad for samarbejdet med kunder og kolleger. Jeg ville helt sikkert hurtigt blive træt af at lave ingenting, mener han.

Vil være nummer 1

Kollegaen Søren Brinck har arbejdet sammen med Madsen igennem mere end 20 år. Brinck har kun godt at sige om soraneren, som han i en periode også har været chef for. – Det er i høj grad Bjørns fortjeneste, at Euromaster i Roskilde er blandt Danmarks største og mest veldrevne dækcentre. Han sætter en ære i, at der aldrig skal være en finger at sætte på noget, og han holder konstant alle til ilden. Derfor er Bjørn også utrolig vellidt blandt kunderne. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med en så proaktiv og innovativ person. Han er et udpræget konkurrencemenneske, der vil fremad og være nummer 1, og som derfor kræver meget af sine kolleger og endnu mere af sig selv. Men samtidig viser Bjørn stor omsorg for sine medarbejdere, siger den mangeårige kollega, der oplever et meget højt engagement samt et fremragende fællesskab hos Euromaster i Roskilde.

Bjørn Madsen har i øvrigt tidligere haft rallykørsel som sin helt store hobby, og han lægger ikke skjul på, at konkurrencegenet er gået i arv til de tre børn. Således er sønnerne, Brian og Kim, fulgt i faderens fodspor og kører i dag rally på højt niveau. Datteren, Tina, bor i Holland og har ligesom sine brødre kørt BMX. På cyklen har hun bl.a. vundet EM-sølv og VM-bronze. Nu dyrker hun crossfit og vandt for nylig sølv i et mesterskab for Benelux og Tyskland.

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark omfatter kæden 45 dæk- og autoservicecentre – herunder i Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Storkøbenhavn. www.euromaster.dk

Læs mere her

Spar 10 % på professionel administration af vognparken.

C–Track Danmark introducerer nu C–Track Fleet Management system i Danmark. Med mere end 60.000 solgte systemer er C–Track repræsenteret i hele verden.

C–Track er et alsidigt sporingssystem til køretøjer, der takket være den nyeste teknologi giver en klar og korrekt indsigt i Deres vognpark. Hermed øges effektiviteten samt udnyttelsesgraden af vognparken. Med et enkelt blik på computerskærmen kan De se den nøjagtige position og status for hvert enkelt køretøj 24 timer i døgnet – 365 dage om året. Med denne information kan De geare efterspørgelsen optimalt på den ledige kapacitet i Deres vognpark.
Udover det er C–Track et driftsikkert redskab til at registrere køretøjets data, såsom køretid, ankomst– og afgangstider, kørte kilometre og hastighedsoverskridelser. C–Track reducerer samtidig omkostningerne til mobiltelefon.

Med C–Track får transport og servicevirksomheder et effektivt værktøj til administration af firmaets vognpark. Selv for den mindste virksomhed med bare 3–4 biler vil det være en fordel at indføre et C–Track system. "C–Track har kørt i udlandet siden 1996, derfor ved vi også at det er effektivt fra første dag i virksomheden" udtaler Jacob Handberg, der er direktør i C–Track Danmark. Ingen virksomheder har i dag tid og råd til at eksperimentere med store dyre løsninger, derfor har målet været at udvikle et system, der kunne øge produktiviteten og reducere omkostningerne for selv de mindste vognparker, samtidig med at det havde en kort tilbagebetalingstid.

I praksis betyder det, at firmaet opnår 2 til 3 flere produktive timer per køretøj per uge. Dette betyder at investeringen i C–Track kan indtjenes i løbet af bare 3–4 måneder. "Endnu har det ikke for nogen virksomheder taget over 6 måneder at indtjene anskaffelsesudgiften til C–Track, og dette gælder for samtlige 60.000 systemer" tilføjer Jacob Handberg

Ønsker De også at få mere udbytte af Deres Fleet Management
Kontakt C–Track for at aftale en online demonstration af C–Track Fleet Management systemet, enten på tlf. 27 10 25 25 eller på vores e–mail adresse salg@c–track.dk. Se mere på www.c–track.dk

C–Track Danmark er en del af C–Track Europe. C–Track Europe er repræsenteret i 14 europæiske lande med en vækst på 83 % sidste år. C–Track Europe har hovedsæde i Papendrecht i Holland. Derudover er C–Track repræsenteret i Pakistan, Australien, Sydafrika, Malaysia og Thailand.
C–Track Fleet Management systemet bliver produceret i Sydafrika af Digicore, og er netop blevet kåret som verdens førende producent af Fleet Management systemer af det ansete sydafrikanske magasin FleetWatch.
 

Læs mere her

Europas største plukkelager får søster i Polen

Et unikt samarbejde mellem JYSK og den danske rådgivningsvirksomhed Langebæk Logistik har ført til opførslen af Europas største plukkelager. Det er nu parat til at blive taget i brug, og samtidig er endnu et kæmpelager på vej i Polen.

Et helt unikt lager- og logistikkoncept er taget i brug hos JYSK på det rekordstore Distributionscenter Uldum. Lageret samler JYSKs nordeuropæiske aktiviteter, når de tre 40 meter høje bygninger på i alt 64.000 m2 er fuldt funktionsdygtige i løbet af de kommende måneder. Når distributionscenteret kører på højtryk vil det kunne levere varer til omkring 200 butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien. Derudover skal der leveres til cirka 100 franchisebutikker.

Distributionscenter til 800 mio. kr.
Vores plukkelager i Uldum har været Jysks absolut største enkeltstående investering nogensinde. Prisen har derfor været en væsentlig parameter, men vi har lagt endnu mere vægt på at finde de rigtige løsninger med de rette samarbejdspartnere, fortæller Troels F. Larsen, der er Project Manager Logistics hos JYSK.
Højlagrene betjenes af 21 automatkraner, der hver er 39 meter høje, og vejer 42 tons. Kranerne kører med en hastighed af 17 km/t.

Understøtter aggressiv vækststrategi hos JYSK
Distributionscenter Uldum løser først og fremmest JYSKs logistiske problemer nu og langt ind i fremtiden, men der er også tænkt på ergonomi og mere præcision i leverancerne.
Det er nu muligt for os at planlægge bedre og komme ud til butikkerne oftere. Det skaber et bedre flow, og vi kan undgå at skulle have for mange varer stående ude de enkelte butikker, lyder det fra JYSK, som med de nye logistikkoncepter får understøttet vækstplanerne langt ind i næste årti.

Koncept danner forbillede
Distributionscenteret, der er udviklet af Langebæk Logistik, er det første af sin art, og den særlige byggemetode, hvor reolerne er de bærende elementer har dannet eksempel hos flere andre danske koncerner og er netop ved at blive realiseret i endnu større skala hos JYSK i Polen.
Vi står med et unikt koncept, som har vist sig at fungere efter planen. Det er i høj grad Langebæks fortjeneste, og grunden til at vi bygger videre i Europa med deres konsulentbistand, siger Troels F. Larsen.

Læs mere her

Dansk clean-tech firma revolutionerer verdensmarkedet for skaldyr

Samarbejde mellem rederiet A.P. Møller-Mærsk og det netop børsnoterede Aqualife A/S reducerer CO2 udslip med op mod 90 procent ved at flytte transporterne fra fly til containerskibe fra Canada til Europa. Stor interesse for den dansk udviklet teknologi, siger adm. direktør Lars Nannerup, Aqualife.

Nu kan grønne danskere investere i miljørigtige transporter af skaldyr på børsen OMX Nasdaq First North: Det netop børsnoterede logistikselskab Aqualife A/S og rederiet A.P. Møller-Mærsk har succes med et samarbejde, der kan reducere CO2 udslip med op til 90 procent ved at flytte transporterne fra Canada til Europa fra fly til containerskibe.

Vi har siden udviklingen af den ny teknologi, der baserer sig på transport af levende skaldyr, herunder hummer, i særlige containere, der sikrer skaldyrene optimale forhold under både transport og opbevaring, siger adm. Direktør Lars Nannerup, Aqualife A/S (Nordic_EQ, Aqua, Id-code: 26951).

De første kommercielle transporter fandt sted i juni 2009 fra Halifax, Nova Scotia, til Rotterdam i Holland med levende hummer fra Cape Breton. Hummerne bliver tilvejebragt og sorteret af Louisbourg Seafoods Ltd. og tilføres de europæiske markeder via fiskeauktionen i den hollandske by Urk ved Rotterdam. Transporten sker på containerskibe fra Mærsk, der har deltaget i produktudviklingen af de særlige containere.

Fordelen ved at benytte skibscontainere frem for fly er indlysende: Prisen halveres og miljøbelastningen er 30 gange mindre. Det er baggrunden for, at vi i samarbejde med Mærsk arbejder på at udbygge denne transportform i de kommende år. Næste skridt tages ved byggeriet af en særlig modtagestation og terminal for skaldyr i Urk Fiskeauktionen i Holland, Aquaport, der får en fast kapacitet på 50 tons. Hele anlægget er grønt og har f.eks. et lukket vandrensningsanlæg. Byggeriet er netop startet og vil stå færdigt i løbet af tre måneder. Fiskeriauktionen i Urk er den største i Europa og vil håndtere og modtage alle hummere fra Nordamerika til det europæiske marked i vore containere, siger Lars Nannerup.

Alene transporten af hummer udgør 15.000 tons om året fra Nordamerika, svarende til op mod 3.000 fragter årligt. Skibstransport kan reducere CO2-udledningen med 51.000 tons årligt i forhold til flytransport for denne ene transportkorridor. Aqualifes system kan også håndtere andre skaldyr som muslinger, østers, kammuslinger og snekrabber et marked, der er i rivende udvikling og alene i Europa udgør mere end 1 mio. ton årligt.

Transportkorridoren mellem Nordamerika og Aquaport i Holland er udgangspunktet for en skalering af Aqualifes koncept globalt. Baggrunden for Aqualifes børsnotering er da også ønsket om at kunne udvide og udvikle det globale marked med bærerdygtige transporter af skaldyr, siger Lars Nannerup.

Med den ny containertransport er der åbnet for at sende større mængder skaldyr fra Nordamerika over Atlanterhavet og Stillehavet og ud over den mindre miljøbelastning også for at sørge for større mængder fødevarer til folkerige lande i Asien.

Det er planen, at Aqualife over de næste 24 måneder vil øge kapaciteten fra 3.000 tons til 4.500 tons.

Vi har samtidig kunnet konstatere en stigende interesse for vore aktiviteter, siger Lars Nannerup.

I 2008 blev Aqualife tildelt den internationale emballagepris, WPO Global Sustainable Packaging Award, en miljøpris, der hvert år gives til det mest bæredygtige og innovative projekt i emballage- og transportindustrien.

Læs mere her

Nordjyske BLIP Systems indtager Irland

BLIP Systems, leverandør af trådløse trafikstyringsløsninger, og Bandwidth Telecommunikations, integrations specialister i ITS løsninger, meddeler at de har indgået et forhandler partnerskab. Bandwidth Telecommunikations kan nu tilbyde BlipTrack, der leverer rejsetider, oprindelse og destinations analyser, trafikprop-overvågning samt trafikstyringsløsninger til overbelastede irske byer og veje.

Eamonn O’Donnell, administrerende direktør for Bandwidth Telecommunications Ltd, udtaler: “Vi er glade for at kunne repræsentere Blip Systems i Irland. BlipTrack er en avanceret løsning til vejmonitering, som anvender banebrydende teknologi. Systemet omfatter avanceret rapportering og gode integrations muligheder”.

“Vi er glade for at have indgået denne aftale med Bandwidth Telecommunikations og ser frem til at kunne levere konkurrencedygtige og kundetilpassede ITS-løsninger. Sammen med Bandwidth ekspertise og tekniske know-how, i det irske trafik segment, ser vi frem til at indtage nye territorier”, siger BLIP Systems Salgsdirektør Preben Andersen.

BlipTrack fungerer ved at placere små sensorer i vejnettet. Ved anonymt at spore Bluetooth og Wi-Fi-enheder, såsom mobiltelefoner, tablets og håndfrie installationer i biler, er det muligt at måle flow og beregne rejsetider. Evnen til at opnå oplysninger om trafikmængder i realtid giver vejmyndighederne mulighed for proaktivt at styre vejnettet til at minimere forsinkelser og overbelastning. Dette fører ikke kun til betydelige økonomiske fordele gennem reducerede rejsetider og brændstofforbrug, men også reduceret CO2-udledning og bedre luftkvalitet.

Dette er BLIP Systems sjette annoncerede partnerskab i år. Tidligere er følgende virksomheder blevet præsenteret: Smart CCTV (England), Peek Traffic (Sverige), G4 Apps (Canada), Planopor (Portugal), og Aventi Technology (Norge).

Om BLIP Systems:
BLIP Systems er en privatejet trådløs-teknologi virksomhed med hovedsæde nær Aalborg, Danmark. Grundlagt i 2003 som et MBO af Bluetooth aktiviteterne indenfor Ericsson Danmark. Visionen og den høje ekspertise på BLIP Systems stammer fra et særdeles brancheerfarent team. BLIP Systems fokuserer på at udvikle og sælge sporingsløsningen BlipTrack som i dag anvendes på vejene i 15 af de 20 største byer i Danmark, og er ekspanderet globalt til lande som Canada, USA, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Norge, New Zealand, Irland og Australien. Løsningen er installeret i mere end 20 internationale lufthavne, herunder København, Amsterdam, Toronto og Dubai, samt opstillet på flere banegårde i Holland.

Om Bandwidth Telecommunikations Ltd.:
Bandwidth Telecommunikations er en irsk ejet og ledet systemintegreringsvirksomhed grundlagt i 1996. Virksomheden foretager konsultationer om, designer, installerer og vedligeholder teknologiske løsninger til både den private og offentlige sektor. Deres ekspertise ligger i IP telekommunikation, tilslutningsmuligheder og CCTV over IP. Bandwidth har en imponerende kundebase bestående af offentlige kunder, erhvervskunder og små til mellemstore kunder.

For yderligere information kontakt:

BLIP Systems
Preben Fugl Andersen
Salgsdirektør
Telefon: +45 51507572

Læs mere her

Odense Kommune Optimerer Trafikken Med Bluetooth Sensorer

Odense kommune installerer Bluetooth sensorer fra Nordjyske BLIP Systems, for at optimere trafikken på ringvejen.

Hvordan er trafikken på ringvejen omkring Odense i dag, og hvordan vil den være efter Thomas B. Thriges Gade lukkes for biltrafik til næste sommer Det er et af de spørgsmål, som et nyt system til registrering af rejsetid, som Odense Kommune installerer, skal give svar på.

Odense kommune følger nu Århus, Randers, København og Køge, og installerer Bluetooth sensorer til at indsamle oplysninger om, hvordan trafikken opfører sig i og omkring byen. I første omgang monteres BlipTrack sensorer langs ringvejen. Systemet installeres i samarbejde med COWI, der har valgt BlipTrack som teknisk løsning i deres produkt City Sense til kortlægning og behandling af rejsetider i trafikken.

Bliptrack registrerer alle biler med tændt bluetooth-enhed – såsom mobiltelefoner og navigationsanlæg. Ved at indsamle bluetooth data kan man måle rejsetider samt advare billisterne mod kødannelser og forsinkelser. Bilisterne behøver dog ikke at frygte krænkelse af privatlivets fred, da de indsamlede data ikke indeholder personlige oplysninger.

Med disse trafikdata i hånden, kan kommunen se hvor og hvornår, der er særlige problemer med forsinkelser. De kan på denne baggrund forbedre kapaciteten på de eksisterende veje og afsløre ændringer i trafikmønstre. Desuden kan lyskrydsenes programmer justeres, trafikstrømme optimeres og køretider reduceres, hvilket mindsker brændstofforbruget og hermed CO2 udledningen. Borgerne kan også på sigt drage fordel af disse data til at modtage oplysninger om hændelser og overbelastning og derved planlægge, hvorvidt man skal arbejde hjemme, blive lidt længere på arbejdet, eller vælge en anden rute.

Fordelen ved Bluetooth sensorer sammenlignet med eksisterende trafikløsninger, herunder kamera og spoler er, at sensorerne er uafhængige af lys og vejrforhold, ikke kræver vedligeholdelse og kan installeres uden betydelige forstyrrelser af trafikken.

Om BLIP Systems:
BLIP Systems er en privatejet trådløs-teknologi virksomhed med hovedsæde nær Aalborg, Danmark. Grundlagt i 2003 som et MBO af Bluetooth aktiviteterne indenfor Ericsson Danmark. Visionen og den høje ekspertise på BLIP Systems stammer fra et særdeles brancheerfarent team. BLIP Systems fokuserer på at udvikle og sælge sporingsløsningen BlipTrack som i dag anvendes på vejene i 15 af de 20 største byer i Danmark, og er ekspanderet globalt til lande som Canada, USA, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Norge, New Zealand og Australien. Løsningen er installeret i mere end 20 internationale lufthavne, herunder København, Amsterdam, Toronto og Dubai, samt opstillet på flere banegårde i Holland.

Læs mere her