General Electrics får skandinavisk brohovede for udlejning

Den internationale elektro–virksomhed, General Electric, har valgt at entrere det danske marked for udlejning af udstyr til køling, elforsyning, varme, ventilation og nødvendig tilbehør. Den danske filial af General Electric bliver fremover drevet af virksomheden INNOTERM. Her spår man et voldsomt voksende marked for udlejning til en række brancher indenfor industri og underholdning.

Stigende krav til både rentabilitet, produktionsforhold og miljø har skabt vækst indenfor udlejning af store industrielle køle–, varme,– el– og ventilationsanlæg. Det har den internationale industrigigant General Electric fået øjnene op for og har derfor etableret sig i Danmark med virksomheden INNOTERM som agent.

"Vi ser meget frem til samarbejdet. Først og fremmest kan vi nu både tilbyde eksisterende og nye kunder en bredere vifte af services og opsøge nye markeder i samarbejde med en vægtig spiller på markedet," fortæller Palle B. Lemminger. Han øjner et stort og voksende marked for udlejning af store anlæg til eksempelvis elforsyning ved festivaler og koncerter, køling ved filmoptagelser og konferencer samt ventilation ved en lang række arrangementer og i tilfælde af pludselige driftsstop som brand og havarier. Fælles for anlæggene er, at de er dyre, og at det er svært at planlægge, hvornår der er brug for dem. De to forhold gør, at de egner sig perfekt til udlejning.

"Den slags industrielle anlæg er store anlæg, som koster mange penge, og når virksomhederne nu har muligheden for at leje, så kan de undgå en kapitalbinding i anlæg, som de måske kun sjældent får brug for. De kunder, vi henvender os til, har et akut behov for en specialløsning og i samarbejde med General Electric er der stort set ikke nogle opgaver, vi ikke kan løse," siger Palle B. Lemminger. De store anlæg befinder på GE´s lagre og de kan være klar til drift i løbet af få timer i tilfælde af en nødsituation, lover INNOTERM.

INNOTERM bor i Juelsminde, Jylland, men opererer i hele Skandinavien. Virksomheden trækker på et netværk af branchekyndige håndværkere og specialister inden for de enkelte opgaver, når disse der kræves mange kyndige folk til en krævende opgave .

Mød INNOTERM dagene 9 12. september på HI–Messen stand J7250/4.
 

Læs mere her

Tag toget til Bruce Springsteen koncert

DSB og Arriva indsætter særtog, der kører gæsterne til og fra koncerten, når Bruce Springsteen & The E Street Band spiller i Herning d. 8. juli.
Togene giver gæsterne mulighed for at lade bilen stå og nyde turen hele vejen til og fra Herning.

I forbindelse med koncerten får kunderne 20 procent rabat på returbilletten, når de køber en Eventbillet i et af de betjente billetsalg.

Særtogene er arrangeret i samarbejde med MCH Messecenter Herning, der står for koncerten.

– Vi er meget glade for, at DSB og Arriva tilbyder vores gæster mulighed for nem og bekvem transport til og fra Bruce Springsteen koncerten. Gæsterne kan hygge sig og feste sammen på turen til og fra Herning, og de behøver ikke tænke på parkeringsplads eller planlægge, hvem der skal køre hjem, siger MCHs kulturchef Mette Kier.

Udrejse:
Fra København mod Herning er der på de fleste ordinære tog indsat ekstra vogne, derudover kører der særtog kører fra København H til Herning kl. 12.08, 12.56 og 13.56 og stopper ved de fleste stationer undervejs.

Hjemrejse:
Fra Herning mod Fyn/København H: kl. 0.10, 0.35, 1.00 og 1.15.(DSB)

Fra Herning mod Padborg: kl. 0.45(DSB)

Fra Herning mod Holstebro/Struer: kl. 0.05, 0.35, 1.05(DSB)

Fra Herning mod Århus: kl. 00:21(Arriva)

Fra Herning mod Esbjerg via Skjern: kl. 00:30(Arriva)

Desuden kører de ordinære Arriva og DSB tog
Læs mere om de nøjagtige tider på rejseplanen.dk

Pladsbilletter kan ikke reserveres i særtogene til hjemrejsen. Gæsterne kommer med særtogene i den rækkefølge, de ankommer til stationen.

– Med de indsatte ekstra tog vil vi være i stand til at transportere op til 6000 gæster til og fra Herning ifm. koncerten, siger Regionschef Jørgen D. Rasmussen fra DSB.

Kontakt DSB for yderligere information DSB Kommunikation 24680000

Med venlig hilsen
DSB & Arriva

Læs mere her

UPS er logistiksponsor for Grøn Koncert 2013

Den globale logistikvirksomhed UPS er sponsor for Muskelsvindfondens Grøn Koncert 2013. Sponsoraftalen indebærer, at alle billetter sikkert kommer frem til mere end 100 Føtex- og Bilkabutikker, så det er nemt for alle interesserede at købe billetter til koncerterne.

Billetterne skal være til stede i butikkerne, så snart salget starter. Derfor er det vigtigt med en samarbejdspartner som trygt og sikkert sørger for, at al logistik ordnes enkelt og effektivt. Sådan en partner har vi med UPS, som smidigt sikrer, at alt er i orden samtidig med at alle leverancer sker med overskud og et smil. Vi ser frem til et godt og langvarigt samarbejde, siger sponsorchef Charlotte Frølich hos Grøn Koncert.

UPS har længe samarbejdet med Muskelsvindfonden, hvor frivillige fra UPS har hjulpet med bl.a. Grøn Koncert og Cirkus Summarum. I 2011 gav UPS-fonden også 100.000 kr. til Muskelsvindfondens arbejde med at uddanne deres frivillige. Medarbejdere fra UPS hjælper også med pakningen af de mange tusinde billetter, som skal fordeles til de mange butikker.

Vi er rigtig glade for samarbejdet med Grøn Koncert. Det er nogle store koncerter med et virkeligt godt formål, og vi er glade for at UPS kan fortsætte vores tradition med at støtte Muskelsvindfonden. Grøn Koncert er virkelig landsdækkende, og derfor er det nemt for alle at deltage uanset hvor man bor, siger Center Manager Peter Panduro hos fra UPS og fortsætter:

Sidste år slog Grøn Koncert rekord med mere end 191.000 publikummer, og for første gang var der udsolgt i fire af Grøn Koncertbyerne.

Om UPS
UPS (NYSE:UPS) er verdens førende virksomhed inden for logistik og tilbyder en bred vifte af løsninger inklusiv transport af pakker og fragt, facilitering af international handel, og anvendelse af avanceret teknologi til mere effektivt at styre forretningsverden. Med hovedkontor i Atlanta, USA, betjener UPS mere end 220 lande og regioner over hele verden. Virksomheden kan findes på internettet på UPS.com og virksomhedens blog findes på www.blog.ups.com. Direkte adgang til nyheder fra UPS findes på pressroom.ups.com/RSS.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden arbejder for at skabe plads til forskelle. Vi ønsker at være med til at skabe et samfund, hvor der er plads til alle uanset handicap, etnisk baggrund, religion, seksuel orientering, køn og alder.
I over fire årtier år har Muskelsvindfonden arbejdet både på det politiske, forskningsmæssige og helt personlige plan for at skabe livskvalitet for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Samtidig har Muskelsvindfonden skabt store kulturelle begivenheder som Grøn Koncert og Cirkus Summarum, der har beriget både børn og voksne med musik og glæde.
Grøn Koncert 2013 er med til at skaffe penge til Muskelsvindfondens fortsatte arbejde for at hjælpe mennesker med muskelsvind og styrke mangfoldigheden. Ca. 3000 børn og voksne i Danmark har muskelsvind. Læs mere om Muskelsvindfondens arbejde på www.muskelsvindfonden.dk.

Læs mere her

Begge spor på broer åbnes under Langelandsfestival

Vejdirektoratet har besluttet at åbne begge spor på Langelandsbroen og Svendborgsundbroen i perioderne omkring Langelandsfestivalen. Det sker som en service til øens beboere og de mange gæster, der skal til Langeland på det tidspunkt.

Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen fra Vejdirektoratet udtaler:
Vi er i denne tid ved at udføre et langvarigt og påtrængende renovationsarbejde af Langelandsbroen og Svendborgsundbroen. Det ligger os imidlertid meget på sinde, at dette arbejde udføres med størst mulig hensyntagen til Langelands beboere og besøgende på øen. Derfor har vi besluttet at åbne begge spor på broerne i perioden omkring Langelandsfestivalen, så den kan afvikles med mindst mulig gene for trafikanterne.

Helt konkret holder Vejdirektoratet begge spor på Langelandsbroen åbne fra den 21. juli til den 2. august. Og begge spor på Svendborgsundbroen holdes åbne fra den 21. juli til den 6. august samt igen fredag den 12. august. At Svendborgsundbroen også åbner for begge spor i august skyldes hensynet til nogle musikarrangementer på Valdemar Slot.

Langelandsfestivalen afholdes i perioden 23. 30. juli 2011. Og på Valdemar Slot er der den 5. august koncert med Tina Dickow og den 12. august Dansk Sommerballet med Det kongelige Teater.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf: 7244 3032
Projektleder Kirsten Riis, tlf: 7244 3438

Læs mere her