Dantra A/S køber U.L.R. Transport

Midtjyske Dantra A/S overtager den mangeårige kollega U.L.R. Transport i Snertinge. Med udgangspunkt i Køge skal opkøbet sammen med ny storkontrakt udgøre Dantras vækstplatform i Østdanmark.Dantra A/S, som er blandt Nordens største udbydere af tanklogistik, ekspanderer øst for Storebælt. Virksomheden kan nu offentliggøre købet af U.L.R. Transport, der med base i Snertinge tilbyder tanktransport af blandt andet kemikalier. Samtidig er indgået en kontrakt med Statoil, der med virkning fra 1. juli sikrer Dantra al brændstofkørsel til kædens sjællandske stationer.

Får domicil i Køge
Udgangspunktet for Dantras aktiviteter i Østdanmark bliver helt nye kontor-, værksteds- og chaufførfaciliteter ved Skandinavisk Transport Center i Køge.

– Vi ønsker at udvide og styrke vores platform på Sjælland, og med købet af U.L.R. Transport samt de nye faciliteter i Køge får vi et stærkt fundament for ekspansionen. U.L.R. Transport er en mangeårig kollega, og ligesom Dantra er U.L.R. en velkendt virksomhed med stor erfaring. Ikke mindst derfor er vi et godt match, siger Kenneth Jensen, der er administrerende direktør for Dantra A/S.

Stigende krav fører til konsolidering
Uffe Lønborg Rasmussen, der grundlagte U.L.R. Transport i 1984, lægger ikke skjul på, at dagens store krav til transportvirksomheder har fremskyndet hans planer om et generationsskifte.

– Både love, regler og kunder stiller større krav til transportfirmaer, ikke mindst inden for et nicheområde som vores. Det er klart, at behovene for godkendelser, certificeringer og kvalitetsstyring bidrager til konsolidering i branchen, og derfor var tiden moden til et generationsskifte, vurderer vognmanden.

Grundlægger og medarbejdere bliver
Alle medarbejdere i U.L.R. Transport fortsætter hos Dantra, og Uffe Rasmussen selv får en rolle som driftsleder på Sjælland. Med salget til Dantra lægger han vægt på at sikre ordentlige forhold for både medarbejdere og kunder.

– Det har været væsentligt for mig, at medarbejderne beholder deres jobs, og at kunderne fortsat får en god service og kvalitet. Vores forretning bliver et led i Dantras fortsatte ekspansion, og købet giver kunderne nye muligheder. Dantra er en veletableret virksomhed, som tilbyder en meget bred vifte af serviceydelser, fastslår Uffe Rasmussen.

Dantra er med sine over 110 vogntog blandt Nordeuropas førende udbydere af tanklogistik. Koncernen, der er grundlagt i 1920, består af transportvirksomhederne Dantra A/S (Danmark), Dantra AB (Sverige) og DT Transport Baltic UAB (Litauen). Dantra beskæftiger totalt cirka 180 medarbejdere og har hovedkontor i Hjøllund.

Læs mere her

Swisslog får stor ordre fra finsk mejeri

Swisslog får stor ordre på etablering af nye plukkeløsninger til et beløb på 16 millioner euro.

Valio Ltd og Swisslog Oy har netop underskrevet en aftale om automatisering af Valios systemer til ordreplukning på 2 produktionsanlæg i Finland. Swisslogs automatiseringssystemer skal håndtere det samlede flow af mælkeprodukter fra produktionen til læssestedet.

Valio har lanceret et udviklingsprogram til sine produktionsanlæg. Som en konsekvens af dette har mejeriselskabet besluttet at koncentrere distributionen af friske mælkeprodukter i Finland på tre steder (Riihimäki, Jyväskylä og Oulu) og at automatisere ordreplukningen. Valio har nu givet Swisslog ordre på levering og etablering af logistiksystemer i Riihimäki og Jyväskylä for et samlet beløb på 16 millioner euro.

"Ordreplukning i levnedsmiddelindustrien er et meget rutinepræget job, der udføres i mindre behagelige omgivelser ved temperaturer på mellem +2 og +4 º C. Det bliver mere og mere vanskelig at skaffe medarbejdere til ordreplukning", siger Reijo Hakala, Development Manager for Material Functions hos Valio. "Ordreplukningskapaciteten for plastkasser med en vægt på over 20 kg vil ligge på ca. 30.000 enheder pr. dag i Jyväskylä og på ca. 60.000 enheder i Riihimäki. Takket være automatiseringen minimeres behovet for at skulle arbejde under disse forhold og ordreplukningen rationaliseres", tilføjer Hakala.

Valios friske produkter (mælk, kærnemælk, fløde, yoghurt, surmælksprodukter osv.) leveres til kunderne vha. roll–in containere eller plastkasser. Swisslogs automatiseringssystemer varetager håndteringen og ordreplukningen af alle de produkttyper, der distribueres af Valio. Logistikløsningerne er baseret på Swisslogs MultiPick– og MultiplePick–portalrobotter, der er udviklet til styring af brede arbejdsområder inden for ordreplukning. De anvendte løsninger omfatter ligeledes transportsystemer til rullecontainere og vogne, IT–systemer til ordreplukningsstyring samt computersimuleringer.

"Vi har valgt Swisslog som samarbejdspartner, fordi virksomheden har gode og velrenommerede referencer", afslutter Reijo Hakala. "De ordreplukningssystemer der er leveret af Swisslog, giver fleksibilitet i forbindelse med produktionsændringer og forbedrer hygiejnen på forsendelsesområdet. En yderligere fordel er muligheden for automatisk plukning af ordrer på mindre end en fuld kasse."

Swisslog implementerer automatiseringssystemerne hos Valio i Jyväskylä og Riihimäki i løbet af 2004.

Valio Ltd
Valio er Finlands største mejeriselskab. Valio aftager 80 procent af landets samlede mælkeproduktion. Valio Groups nettoomsætning for året 2002 beløb sig på 1,6 milliarder euro, hvoraf den udenlandske virksomhed (eksport og udenlandske afdelinger) tegnede sig for en tredjedel. Valio Ltd ejes af 28 kooperative mejerier, og 15.300 landmænd producerer mælk til selskabet.
Valio er Finlands førende mejeriselskab og hører til blandt verdens førende inden for udvikling af funktionel mad. Hovedprodukterne er mælk, kernemælk, fløde, yoghurt, ost, is, mælkepulver, babymad samt smør.
Valio–gruppen består af moderselskabet Valio Ltd med datterselskaber i Rusland, Estland, Litauen, Sverige, Belgien og USA. Gruppen beskæftiger 4.200 medarbejdere, heraf 480 uden for Finland.

Om Swisslog
Swisslog er en førende, global virksomhed inden for logistik og automatisering samt konsulentvirksomhed med løsninger til Lager og Distribution samt Healthcare. Swisslog er repræsenteret i 23 lande og har kunder i 50 forskellige lande.
Hovedkontoret for Swisslog Northern Europe ligger i Gøteborg og har ca. 200 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.
 

Læs mere her

Trafikstyrelsen har indgået kontrakt med Visma Consulting

Trafikstyrelsen har netop indgået kontrakt med Visma Consulting om levering og vedligeholdelse af administrationsløsning til Trafikstyrelsens beviser og certifikater også kaldet BAT BevisAdministration.

I første fase anvendes løsningen til chaufføruddannelsesbeviser og dækker alle processer i forbindelse med Trafikstyrelsens håndtering af beviser. Det er lige fra selve ansøgningsprocessen med brug af digitalt foto og underskriftsudstyr til eksempelvis brugergrænseflader mod uddannelsessteder, godkendelsesprocedure for ansøgninger, selvbetjeningsadgange for chauffører og digitale snitflader mod bevisproducenten.

Flere muligheder i samme løsning

Administrationsløsningen bygger på standardløsninger fra Microsoft og K2-blackpearl platformen og er en generisk, sammenhængende og brugervenlig løsning, der styrer og guider hele ansøgningsprocessen mellem ansøger, uddannelsessted og myndigheden som udsteder beviserne. Løsningen gør det muligt via simpel konfiguration at tilføje andre bevistyper både for Trafikstyrelsen selv og potentielt også for andre myndigheder. Det er et bevidst valg at anvende et generisk og fleksibelt workflowsystem som platform for løsningen:

– Med K2 Blackpearl kan vi opsætte integrationer og komplekse forretningsregler samt målrette brugergrænselfader uden at kode. Derudover er Trafikstyrelsen en aktiv del af hele udviklingsforløbet. De to faktorer gør os i stand til at udvikle en fleksibel og økonomisk fordelagtig løsning, som rækker langt ud i fremtiden, udtaler direktør i Visma Consulting, René Stampe Lund.
Løsningen forventes at være i drift fra fjerde kvartal 2013 og kan på sigt omfatte andre typer af beviser og certifikater som for eksempel lokomotivførerlicenser.

Om Visma Consulting

Visma Consulting leverer kundespecifikke og forretningskritiske it-løsninger til den offentlige og private sektor. Ydelserne spænder fra at hjælpe organisationer og virksomheder med at analysere deres behov over design af it-løsninger til udvikling, integration, vedligehold, support og forvaltning af systemer og applikationer.

I den statslige sektor har Visma Consulting mere end 15 års erfaring med at udvikle og vedligeholde eksempelvis selvbetjeningsløsninger og fagsystemer, der understøtter den komplekse og foranderlige lovgivning, statslige myndigheder er en del af.

Derfor kender Visma Consulting til bunds de særlige krav og behov, der gør sig gældende og sørger for, at kundernes it-systemer til hver en tid lever op til gældende lovkrav og almindelig udvikling på området.

Visma Consulting A/S indgår i Visma-koncernen, der beskæftiger flere end 5.000 medarbejdere fordelt over hele Norden. Visma Consulting har kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Litauen og beskæftiger 420 medarbejdere.

Forslag til billedtekst:
– Det er et afgørende succesparameter, at Trafikstyrelsen er en aktiv del af hele udviklingsforløbet. Det gør os i stand til at udvikle en fleksibel og økonomisk fordelagtig løsning, som rækker langt ud i fremtiden, udtaler direktør i Visma Consulting, René Stampe Lund.

Læs mere her

Første DAF XF Euro 6 solgt i Danmark

Dantra A/S i Hampen har som den første kunde i Danmark bestilt DAF XF Euro 6, den helt nye DAF-lastvogn, som blev introduceret på IAA i Hannover sidste år.

Dantra A/S, der er en loyal kunde hos DAF, har som del af en samlet ordre på i alt 10 køretøjer bestilt Danmarks første DAF XF. Køretøjet er en Space Cab med 460 hk, som forventes leveret til Dantra i løbet af de kommende måneder.

“Igennem de seneste årtier har det nærmest været en tradition, hver gang DAF har introduceret en ny lastbil, at Dantra som de første i Danmark har fået en bil af den nye model indregistreret,” siger adm. direktør Kenneth Jensen fra Dantra A/S.

Om Dantra

Dantra, som har domicil i Hjøllund i Midtjylland, råder i dag over en lastvognsflåde på mere end 100 moderne og specialiserede tankvogne, der dagligt transporterer flydende produkter overalt i Danmark og Europa.

Vi kører med fødevarer og levnedsmidler, temperaturstyrede transporter, kemikalier, tekniske produkter, olie og benzin, fuel-olie, flybrændstof (Jet A1), marine- og skibsbunkring, samt blokvogn.

Dantra har desuden afdelinger i Flensborg i Tyskland, Kaunas i Litauen samt Malmö i Sverige.

Koncernen er certificeret efter ISO 9001/14001, SQAS og GMP+

Læs mere her

8 jubilæer hos Dantra

En stor del af Dantra-koncernens ca. 150 ansatte har arbejdet hos tanktransportøren i mange år. Den seneste tid har således budt på ikke færre end 8 runde og halvrunde jubilæer, hvor virksomheden har kunnet fejre fire 10-års-jubilarer samt fire 25-års-jubilarer. Det drejer sig om:

10 års jubilæum:
Finn Urup Rasmussen, chauffør, 55 år, Rudkøbing
Per Vestergaard, chauffør, 33 år, Ikast
John Nielsen, chauffør, 46 år, Engesvang
Johnni Jensen, chauffør, 40 år, Nørre Snede

25 års jubilæum:
Teddy Rosenberg, chauffør, 51 år, Engesvang
Ronny Gaster, mekaniker, 49 år, Aabenraa
Tove Østergaard, kørselsplanlægger, 47 år, Brande
Flemming Nørlund, mekaniker, 57 år, Ejstrupholm

Vi udfører ikke kun transport fra A til B. Det handler om at understøtte kundernes forsyningskæder på bedst mulig vis, og det er nødvendigt konstant at være i front på områder som sikkerhed, miljø og kvalitetsstyring. At tiltrække og fastholde de rigtige folk er altafgørende, og vi lægger stor vægt på langvarige medarbejderrelationer. Derfor er det dejligt, at så mange ansatte har været hos os i så mange år, lyder det fra adm. direktør Kenneth Jensen.

De mange jubilæer blev markeret med en reception på Dantras hovedkontor i Hjøllund, som ifølge Kenneth Jensen både bød på god stemning og stort fremmøde. Det vidnede om en stærk samhørighedsfølelse og fælles ånd i koncernen, til trods for at vores aktiviteter i dag er fordelt på fem afdelinger og fire lande, slutter han.

Fakta

Dantra (tidl. Dansk Tanktransport) er grundlagt i 1920 og råder over flere end 100 tankvogntog. Koncernen består af transportvirksomhederne Dantra A/S (Danmark), Dantra AB (Sverige), Dantra GmbH (Tyskland) og DT Baltic UAB (Litauen). Dantra beskæftiger totalt ca. 150 medarbejdere og har hovedkontor i Hjøllund. www.dantra.dk

Billedmateriale

Billede 1: Flemming Nørlund, 57 år og mekaniker med bopæl i Ejstrupholm, samt den 47-årige kørselsplanlægger Tove Østergaard fra Brande har begge netop kunnet fejre 25 års jubilæum. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-JBL1.JPG

Billede 2: Chauffør Finn Urup Rasmussen, der er 55 år og bor i Rudkøbing (til højre), ønskes tillykke med sit 10 års jubilæum af kørselsleder Carsten Halvor Nielsen. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-JBL2.JPG

Billede 3: Også 46-årige John Nielsen fra Engesvang er også blandt de chauffører, der kan fejre 10 års jubilæum hos Dantra. Her ses han med sin gave blandt kollegerne i kantinen. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-JBL3.JPG

Billede 4: Per Vestergaard fra Ikast, 33 år og chauffør, har ligesom tre kolleger fået overrakt gave i forbindelse med 10 års jubilæum. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/DTR/DTR-JBL4.JPG

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her