Ny lov for taxier skader miljøet

Dansk Taxi Råd advarer mod at ændre på registreringsafgiften på taxier, sådan som regeringen lægger op til i et lovforslag, der forventes vedtaget torsdag den 28. maj. Ændringen af registreringsafgiften vil i værste fald skade miljøet snarere end gavne det.

Miljøet kan blive den helt store taber, hvis registreringsafgiften på taxier lægges om, sådan som regeringen planlægger. Det mener Dansk Taxi Råd. Rådet peger på, at de nye og højere afgifter på taxier – stik mod hensigten – vil skade både klima og miljø og ramme vognmænd og forbrugere negativt.

Højere bilafgifter vil få vognmændene til at køre længere tid i deres nuværende biler. Det vil skabe en ældre bilpark, hvor både CO2-udslip og skadelige partikler er over regeringens målsætning. Mange vognmænd tvinges desuden til at fravælge biler med udstyr som ergonomiske sæder, hastighedskontrol eller ekstraudstyr, der begrænser bilens partikeludslip , siger direktør Trine Wollenberg fra Dansk Taxi Råd, der organiserer mere end 4.000 taxier.

Afgift øges til 70 procent
Det er den såkaldte »Forårspakke 2.0« der indeholder en omlægning af registreringsafgiften for taxier. I udspillet lægges der op til, at registreringsafgiften hæves fra 20 procent til 70 procent. Samtidig sættes bundgrænsen for, hvornår registreringsafgiften træder i kraft, op fra nu 12.100 kroner til 230.000 kroner.

“Lovforslaget indeholder ingen konkrete incitamenter til at køre grønt og vælge bestemte biler eller teknologier, der reducerer udledningen af CO2 eller af sundhedsfarlige partikler. Tværtimod vil lovforslaget føre til, at de vognmænd, der ønsker at investere i klima og miljøvenlig teknologi, straffes med en afgiftsforhøjelse fra 20 procent til 70 procent,” siger Trine Wollenberg.

Efter de nye regler kommer eksempelvis en Mercedes-Benz 250 CDI Blue Efficiency til at koste 514.996 kroner. I dag er prisen for den samme bil 474.754 kroner. Blue Efficiency-teknologien sikrer, at Mercedes-Benz har markedets laveste udslip af skadelige partikler og den nye Mercedes-Benz tilhører energiklasse C – det vil sige biler, der kører mindst 16,1-17,2 kilometer per liter diesel og kun udleder mellem 154 og 165 gram CO 2 per kilometer.

Ældre og handicappede bliver ramt
Endelig bliver ældre og handicappede også ramt, eftersom taxier i dag udfører en lang række opgaver med transport af skolebørn samt handicap og ældrekørsel. Det kræver bestemte biler, så handicappede og ældre kan befordres på forsvarlig vis. Men nu bliver disse biler næsten 70.000 kroner dyrere, hvilket mange taxivognmænd ikke har råd til.

Konsekvensen af den nye lovgivning bliver færre vogne til befordring af ældre og handicappede , siger direktør Trine Wollenberg

Dansk Taxi Råd er en landsdækkende erhvervs- og interesseorganisation for Danmarks taxivognmænd, og de bestillingskontorer som disse lokalt er tilsluttet. Organisationen repræsenterer mere end 4000 taxier hvilket svarer til mere end 95 procent af landets taxiselskaber.

Læs mere her

Regeringen vil hæve hastighedsgrænsen for busser fra 80 til 100 km/t på motorveje

Fremover skal busser, som opfylder en række særlige betingelser til sikkerhed og indretning (Tempo 100-busser), have lov at køre med 100 km/t mod i dag 80 km/t. Det mener justitsminister Morten Bødskov og transportminister Henrik Dam Kristensen.

Justitsminister Morten Bødskov har derfor sendt et lovudkast om Tempo 100-busser i høring. Med lovforslaget imødekommer regeringen et ønske fra busvognmændenes brancheforening.

Justitsminister Morten Bødskov siger:

Vi skal løbende overveje, om vores hastighedsgrænser er tidssvarende. Men det skal selvfølgelig altid være sådan, at hensynet til færdselssikkerheden vægtes højt. Det er det afgørende for mig.

I de senere år er det blevet mere sikkert at færdes på de danske veje. Samtidig er busserne blevet mere moderne og langt bedre udstyret.

Derfor finder vi i Justitsministeriet og Transportministeriet det helt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen til 100 km/t for Tempo 100-busser. Herved lægger vi os på niveau med den hastighedsgrænse, der gælder i de fleste andre EU-lande.

Transportminister Henrik Dam Kristensen siger:

Jeg er glad for, at vi med det lovforslag, der nu er sendt i høring, kan imødekomme et ønske fra branchen om at hæve hastighedsgrænsen for busser på motorvej til 100 km/t, sådan som tilfældet også er i de fleste andre EU-lande.

Jeg lægger stor vægt på, at indførelse af regler om Tempo 100-busser vil kunne være med til at forbedre buspassagerers mobilitet og styrke busselskabers konkurrenceevne i forhold til andre transportformer. Desuden vil danske busvognmænd blive stillet lige med busvognmænd i andre EU-lande i forhold til investering i busser, der opfylder kravene til Tempo 100-kørsel. Danske busvognmænd vil således fremover også vil kunne anvende Tempo 100-busser til kørsel med 100 km/t på motorvej på hjemmemarkedet – altså i Danmark.

I dag må hastigheden for busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, ikke overstige 80 km/t. Dette gælder også på motorvej. I de fleste andre EU-lande gælder der i dag en hastighedsgrænse på 100 km/t for busser.

Danske Busvognmænd har derfor tidligere fremsat et ønske om, at det også bliver muligt for busser at køre 100 km/t på danske motorveje.

Justitsministeriet og Transportministeriet har vurderet, at dette ønske fra branchen bør imødekommes, hvis busserne opfylder nogle særlige betingelser til indretning og udstyr. Transportministeren vil efter tysk forbillede fastsætte disse betingelser.

Baggrund

Det lovudkast, der nu er sendt i høring, skal skabe grundlag for, at busser kan køre med op til 100 km/t på motorvej (mod 80 km/t i dag), hvis bussen opfylder en række betingelser for indretning og sikkerhed mv.

Det er i færdselslovens § 42, stk. 2, fastsat, at hastigheden på motorvej ikke må overstige 130 km/t. I færdselslovens § 42, stk. 5, er det fastsat, at der dog for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan fastsættes en lavere grænse. En sådan lavere hastighedsgrænse vil være angivet med skilte.

I færdselslovens § 43, stk. 1, er det fastsat, at for busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må hastigheden dog uanset § 42 aldrig overstige 80 km/t. Denne hastighedsgrænse gælder også på motorvej.

En tilsvarende hastighedsgrænse på 80 km/t på motorvej gælder for bl.a. biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), visse vogntog, påhængskøretøjer samt biler med tilkoblet campingvogn mv.

Udviklingen i de senere år er gået i retning af et højere færdselsmæssigt sikkerhedsniveau, når det gælder indretningen af busser. En moderne bus er således typisk udstyret med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, såsom antiblokeringssystem (ABS), der modvirker udskridning, elektronisk stabilitetssystem (EPS), der øger bussens stabilitet, friktionsbremser, laserafstandsmåler, automatisk nedbremsningssystem og sporassistent.

I Tyskland er der indført en hastighedsgrænse for busser på 100 km/t ved kørsel på motorvej, hvis bussen lever op til en lang række krav til sikkerhedsudstyr mv. (Tempo 100-busser). Tilsvarende hastighedsgrænse gælder i de fleste andre EU-lande.

Kørsel med op til 100 km/t vil forudsætte, at bussen er særskilt godkendt hertil, hvilket kræver, at bussen opfylder en række tekniske forskrifter til sikkerhed, indretning, udformning mv., som fastsættes af Transportmini-steriet. Fastsættelsen af disse forskrifter vil basere sig på de krav, der gælder for godkendelse af Tempo 100-busser i den tyske delstat Schleswig-Holstein, hvor man pr. 8. december 2007 valgte, at Tempo 100-godkendte busser som udgangspunkt skulle opfylde de tekniske krav i direktiv 2001/85/EF (busdirektivet).

Justitsministeriet og Transportministeriet har vurderet, at den foreslåede nye hastighedsgrænse på 100 km/t af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke også bør gælde for bl.a. biler med tilkoblet campingvogn mv.

Lovudkastet indeholder i øvrigt også et forslag til en ændring, som har til formål at ligestille civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køre-dommere i forsvaret, når det gælder muligheden for at få en kørelærergodkendelse fornyet

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737

Læs mere her

Regeringen gør det lettere for rederierne at beskytte sig mod pirateri

Pirateri i farvandene ud for Somalias kyst og i hele Det Indiske Ocean udgør fortsat et stort problem, og skibe bliver dagligt angrebet af pirater. Justitsminister Morten Bødskov mener derfor, at det skal gøres lettere for rederierne at gøre brug af civile, bevæbnede vagter for at beskytte deres skibe mod pirateri.

Justitsminister Morten Bødskov er klar med et lovforslag, der forenkler proceduren for ansøgning om våbentilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe, der sejler i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald mod skibe.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Justitsminister styrker piratbeskyttelsen på danske skibe

Pirateri ud for navnlig Somalias kyst i Adenbugten, Somalibassinet og Det Indiske Ocean udgør fortsat et stort problem, og skibe bliver dagligt angrebet af pirater. Regeringen mener derfor, at det skal være lettere for rederierne at gøre brug af civile, bevæbnede vagter for at beskytte deres skibe mod pirateri.

Justitsminister Morten Bødskov fremsætter i dag et lovforslag i Folketinget, der forenkler proceduren for ansøgning om våbentilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter.

Lovforslaget har til formål at give rederier mulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til, at rederiet har egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederiets danske lastskibe. Våbnene kan bruges af civile, bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til den gældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben, men derimod til alle rederiets danske skibe i et nærmere bestemt tidsrum. Derved er der lagt op til en hurtigere og mere smidig behandling af våbentilladelserne. Meddelelse af en generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Pirateri navnlig i farvandene ud for Afrikas horn og i hele Det Indiske Ocean udgør et stort problem for skibsfarten. Det er afgørende, at rederierne har mulighed for at beskytte de danske skibe, og derfor handler regeringen ved at fremsætte dette lovforslag som en del af løsningen på piratproblemet her og nu. Vi gør det simpelthen lettere for danske skibe at beskytte sig mod de modbydelige piratangreb.

Jeg er glad for, at skibs- og sikkerhedsbranchen samt de søfarendes organisationer også bakker op om lovforslaget. Danmarks Rederiforening har således bl.a. taget initiativ til at udarbejde retningslinjer for sejlads med civile, bevæbnede vagter, hvor repræsentanter for alle parter ikke kun rederne men også de søfarendes organisationer og sikkerhedsbranchen har været involveret i arbejdet.

Baggrund

Pirateri navnlig i farvandene ud for Afrikas horn og i hele Det Indiske Ocean udgør et stadigt stigende problem for skibsfarten. På trods af skibsfartens egne sikkerhedsforanstaltninger, konvojer og eskortesejlads med militærbeskyttelse samt patruljering af militære beskyttelsesstyrker i området er der begrænset mulighed for at beskytte skibene i så stort et geografisk område, og piraterne er bedre organiseret, bedre udstyret og tungere bevæbnet end tidligere. Det er således blevet almindelig praksis, at piraterne skyder mod skibene for at få besætningen til at overgive sig.

Udviklingen i pirateriet har bl.a. afstedkommet et ønske fra rederierne om brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe, der sejler gennem Adenbugten og i Det Indiske Ocean. I lyset af den generelt forværrede situation i området besluttede Justitsministeriet imidlertid i marts 2011 efter samråd med de øvrige involverede myndigheder og Danmarks Rederiforening at anlægge en mere åben tilgang ved vurderingen af konkrete ansøgninger om brug af civile, bevæbnede vagter på danske handelsskibe, der sejler i området.

Rederierne har således siden foråret 2011 haft mulighed for efter ansøgning at få våbentilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe, hvis det på baggrund af den generelle trusselsvurdering for området anses for påkrævet, og sagens oplysninger i øvrigt ikke taler imod. Når Justitsministeriet imødekommer en ansøgning fra et rederi om tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter, meddeles rederiet konkret tilladelse til, at et antal navngivne vagter om bord på et bestemt handelsskib under en nærmere angiven sejlads i højrisikoområdet kan besidde, bære og anvende bestemte våben med tilhørende ammunition med henblik på selvforsvar i tilfælde af overfald fra pirater.

Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning i våbenloven har vist sig at være meget vanskelig at forene med det behov, som rederierne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte har for meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter.

En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kan benytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bord på et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute. Justitsministeriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden i almindelighed høring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.

Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonerer imidlertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en allerede udstedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for at medtage yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks. heller ikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varsel at få udstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, som nødvendiggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.

Hertil kommer, at der i løbet af sommeren 2011 er sket en markant stigning i antallet af ansøgninger fra rederierne, og at det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte også i tiden fremover. Dette taler også for at ændre ordningen.

Justitsministeriet har derfor i samråd med de øvrige involverede myn-digheder samt skibs- og sikkerhedsbranchen drøftet mulighederne for at ændre våbenlovgivningen for herved at skabe en ordning, som i højere grad lever op til rederiernes behov i forhold til at opnå tilladelser til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om at give rederier mulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe.

Lovforslaget indebærer, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil efter ansøgning kan meddele et rederi en generel våbentilladelse til, at rederiet besidder egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederiets danske lastskibe med henblik på at bruge civile, bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til den gældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben.

Herudover foreslås det, at meddelelse af en sådan generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår, som vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe. Bekendtgørelsen vil skulle træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Lovforslaget har derfor også til formål at give justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte sådanne nærmere regler. En række af de forhold, som vil blive reguleret nærmere i bekendtgørelsesform vedrører bl.a. krav til ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring mv. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om indførelse af en afgift på 5.000 kr. for meddelelse af en generel våbentilladelse til rederiet.

Læs mere her