CPH intensiverer kampen mod luftforurening

Ny rapport fastslår, at luftforureningen i Københavns Lufthavn ligger under de fastsatte grænseværdier, men rapporten bekræfter også en høj koncentration af såkaldt ultrafine partikler. CPH intensiverer derfor kampen for bedre luftkvalitet på lufthavnens område. CPH s arbejde med de ultrafine partikler har skabt internationalt fokus.

Den nye rapport opsummerer den viden, vi har opbygget gennem de seneste fem års arbejde med at kortlægge og forbedre luftkvaliteten i Københavns Lufthavn. Rapporten viser, at det i bund og grund er de ultrafine partikler, der er vores største udfordring, siger driftsdirektør Kristian Durhuus, Københavns Lufthavn, og fortsætter: Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn, og vi gør alt, vi kan, for at minimere den sundhedsmæssige risiko fra den luftforurening, der kan være forbundet med at arbejde i nærheden af fly og køretøjer.

Københavns Lufthavn har fået DMU, nu Dansk Center for Miljø og Energi (DCE), til fra 2009 til 2011 at måle og kortlægge luftforureningen på Københavns Lufthavns område. DCE s endelige rapport bekræfter målingerne fra tidligere delrapporter, og viser dermed, at koncentrationsniveauerne for hovedparten af de undersøgte luftforureningskomponenter ligger under grænseværdierne. Undtagen partikelantal (de ultrafine partikler), som ligger på et niveau, der er to til tre gange højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er en af de meste trafikerede gader i København. Der findes dog ingen grænseværdier for ultrafine partikler. Undersøgelsen har vist, at de vigtigste kilder til luftforureningen er handlingkøretøjer, flyenes hovedmotorer og hjælpemotorer (APU).

Ingen mirakelkur
Der er desværre ingen mirakelkur, der med ét slag kan fjerne luftforureningen i en lufthavn, men vi har iværksat en række initiativer, der skal reducere partikelforureningen. Det drejer sig primært om indførelsen af mere såkaldt grønt grej , fx køretøjer med partikelfiltre og forskellige typer eldrevet udstyr, siger Kristian Durhuus.

Konkret betyder det blandt andet, at lufthavnen på det seneste har købt nye eldrevne mobile elektricitetsforsyninger til fly (GPU er), som ellers har kørt på diesel, ligesom forurenende udstyr løbende udfases til fordel for mere miljørigtige alternativer.

Internationalt fokus
Københavns Lufthavns løbende offentliggørelse af DCE s måleresultater har været med til at skabe et hidtil uset internationalt fokus på problemerne med ultrafine partikler i lufthavne, og Københavns Lufthavn vil derfor søge at sikre evt. sammen med andre europæiske lufthavne at det internationale arbejde på området styrkes.

Det kommer sandsynligvis til at gavne vores arbejde, at der er kommet internationalt fokus på problematikken. Det betyder, at vi fremadrettet ikke længere arbejder alene, men at vi forhåbentlig vil kunne komme til at samarbejde med kolleger, så der kan skabes bredere internationale erfaringer, siger Kristian Durhuus.

Københavns Lufthavn har siden 2007 arbejdet med kortlægning og reduktion af luftforureningen i lufthavnen sammen med bl.a. lufthavnens handlingselskaber og fagforbundet 3F. Senest har Københavns Lufthavn desuden indledt et samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital om en større kortlægning af arbejdsmiljøet, samt med Arbejdstilsynet om en yderligere skærpelse af den handlingsplan, som Københavns Lufthavn allerede har udarbejdet.

Læs mere her

Skibet, der ændrede verden og forbedrede arbejdsmiljøet, fylder 100 år

M/S Selandia, verdens førende oceangående dieselskib, revolutionerede både søfarten og arbejdsmiljøet om bord.

For præcis 100 år siden (den 17. februar 2012) ændrede et dansk skib for altid livet til søs. M/S Selandia blev det første skib på verdenshavene, der sejlede på diesel i stedet for damp. Overgangen fra kulfyrede dampskibe til moderne dieselskibe medførte store fremskridt inden for både økonomi, teknologi, miljø og arbejdsmiljø.

M/S Selandia blev bygget på B&W. Den 19. februar 1912 blev det overdraget til ØK, som takket være Selandias effektive motor fik succes med sin samhandel med Fjernøsten. Den nye teknologi sikrede Danmark en stærk position på verdensmarkedet for skibsteknologi, som vi har holdt fast i helt til i dag.

Selandias moderne teknologi medførte samtidig en enorm forbedring af arbejdsmiljøet om bord, fortæller forfatter Tom Wismann, der skriver bøger om skibe og tidligere i en årrække har arbejdet med skibsmotorer som projektleder ved FORCE Technology:

På de store dampskibe stod en hær af fyrbødere i høj varme og en tæt sky af kulstøv og skovlede kul i tonsvis ind på kedlerne ved håndkraft. På de største skibe op til 40 tons i timen. Arbejdet var ekstremt fysisk hårdt og møgbeskidt. Der blev hele tiden brugt kul, og hver gang der skulle mere kul om bord, blev hele skibet svinet til i kulstøv. Og så skulle store mængder varm slagge og aske fra kedlerne bæres eller hejses op til rælingen i jernspande og hives overbord ved håndkraft. På de store skibe op til 6 tons i timen. Det var en ren revolution for arbejdsmiljøet, at man gik fra kulfyrede dampkedler til dieselmotorer, siger Tom Wismann.

Fyrbødere levede kortere end gennemsnitsdanskeren for 100 år siden. Dels fordi arbejdet var fysisk hårdt og nedslidende. Og ikke mindst på grund af de mange sygdomme, man risikerede i det farlige arbejdsmiljø, siger Ulla Vogel, professor i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

Blandingen af kulstøv og partikler fra kulforbrændingen i så store doser, som fyrbøderne fik dem, bidrog til en hel række forskellige alvorlige hjerte- karsygdomme og luftvejssygdomme, herunder højst sandsynligt også lungekræft. Ved overgangen til diesel faldt niveauet af luftforurening i maskinrummet markant. Og det i sig selv var en kæmpe forbedring af arbejdsmiljøet, siger Ulla Vogel, professor i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Overgangen til dieselmotorer om bord på skibe er siden slået igennem over hele verden. Og Danmark har beholdt den stærke position, som M/S Selandia sikrede os dengang, helt til i dag. Langt de fleste af verdens store skibe sejler i dag på dieselmotorer, der er udviklet i Danmark, hos MAN Diesel & Turbo i København det tidligere B&W.

Vi er stolte af at bidrage så aktivt til den internationale skibsfart. Og godt tilfredse med, at vi siden 1912 har bidraget til at nedbringe sygeligheden blandt det uundværlige personale, der er med om bord på de store skibe for at sikre, at de kan sejle på verdenshavene og i sidste ende sikre, at vi i Danmark til enhver tid har adgang til friske varer fra hele verden, siger Thomas Knudsen, koncerndirektør for MAN Diesel & Turbo.

Pressekontakt og formidling af kilder, fotos og fakta materiale: Peter Carstens 2445 7207 og Mia Glarborg 3385 1590.

Læs mere her