ScanMarine DK er udnævnt til distributør af Comar Systems Ltd. AIS produkter

Som ny distributør af Comar AIS produkter, er vi hos ScanMarine DK stolte over det nye samarbejde med Comar Systems (Engelsk producent af AIS produkter. red.) hvor vi bl.a. henvender os til det professionelle marked med lanceringen af de nye specifikt designede produkter til erhvervs fartøjer, søfart, fiskeri, super-yacht og flådesektorer.

Comars produkter har ikke været representeret i Danmark siden Aage Hempel lukkede for ca. et år siden. ScanMarine DK s nye produkt serie bygger på Comars kerneområder af teknologi; AIS til at producere navigations hjælpemidler og systemer til krævende brugere. ScanMarine DK fører hele Comars program indenfor AIS, fra simpel modtager til en fuldt typegodkendt, klasse A AIS transponder kaldet CSA-300 Class A AIS.

En AIS klasse A transponder er obligatorisk på alle kommercielle skibe over 300 tons, og er også påkrævet på mange mindre fartøjer. Comar CSA-300 Class A AIS opfylder alle de globale godkendelser og kan derfor monteres på europæiske, amerikanske, canadiske, ja faktisk alle fartøjer underlagt IMO regulativer. Comar CSA-300 Class A AIS giver en automatisk transmission af fartøjets egen position, fart og kurs til andre fartøjer udstyret med AIS inden for VHF rækkevidde.

Comar er grundlagt for over 25 år siden og fremstiller en komplet serie AIS (Automatisk Informations System) til den kommercielle skibsfart samt til lystbådsmarkedet.

Som Pionere på AIS markedet, lancerede Comar i 2004 en af verdens første AIS modtager enheder – SLR 200. Med det mål at tilføre søfolk tilgængelig information om skibs trafik indenfor VHF rækkevidde, siden er enheden blevet valgt af mange flåder, havnemyndigheder, kyststationer, arbejdsbåde, dykkerselskaber, fiskeskibe samt lystsejlere over hele verden. SLR 200 er stadig flagskibet på AIS modtager markedet.

I november 2006, lancerede Comar CSB 200 Klasse B AIS Transponder. Specificeret af IMO som en AIS transponder til fartøjer under 300 ton, der ikke er underlagt IMO krav om Klasse A udstyr. CSB 200 modtager og udsender AIS information og sikre hermed at et fartøj både kan se samt ses af andre fartøjer.

Comar er en dedikeret spiller på AIS markedet og opretholder en politik om konstant udvikling og forbedring. Serien og typen af AIS produkter blev udvidet igen i 2007, dette har ført Comar til en førende position indenfor AIS på verdensmarkedet. Du kan regne med at se nye produkter fra Comar Systems og ScanMarine DK, efterhånden som markedet udvikler sig.” Fortæller Peter Visby fra ScanMarine DK.

Læs mere her

ScanMarine DK er udnævnt til distributør i Danmark af Kannad Marine s produkt linje

ScanMarine DK er distributør i Danmark af Kannad Marine s produkt linje, og står for salg og service af hele programmet, der omfatter såvel EPIRB, SART, PLB og AIS SART. Programmet af nød sendere imødekommer IMO GMDSS krav og anvendes af såvel den kommercielle skibsfart, fiskeskibe, olie- og gasindustrien samt af lystsejlere, dykkere og kajakfolk.
Kannad Marine er et McMurdo Ltd. mærke, eftersom Kannad SAS og McMurdo Ltd, blev købt af Orolia Group, en højteknologisk koncern med speciale i præcis positionering, navigation og tidsbestemmelse i 2009. McMurdo Ltd, der er etableret i 1937, fører sammen med Kannad Marine an i udviklingen og fremstillingen af nød positionerings sendere og relaterede produkter.

Ud over at være verdens største EPIRB producent, er McMurdo Ltd, gennem Kannad Marine, producent af en række SARTs og AIS SARTs, og beskæftiger cirka 70 personer i produktion, salg, marketing og efter salgs service. Udover egen produktlinje fremstiller Kannad OEM produkter for flere af de større udbydere af bl.a. EPIRB i verden.
McMurdo Ltd har et komplet service center, der varetager reparation og servicering af det fulde sortiment af Kannad Marine produkter. Fra planlagte batteri ændringer til service og reparation af alle Kannad Marine nødsendere. Team Kannad er her for at hjælpe.

Kannad s in-house serviceafdeling, hos McMurdo Ltd., arbejder til støtte for det verdensomspændende servicenet, der er fuldt uddannet og certificeret til at servicere og reparere Kannad Marine udstyr.

For SERVICE i Danmark kontakt ScanMarine DK, eller find det nærmeste servicecenter på Kannad s “Find a Service Centre” side. http://www.kannadmarine.com/en/find-a-service-centre
For reservedele, batteri udskiftninger eller anden generel produktsupport benyt venligst vores kontakt formular her på siden.

Læs mere her

Sejladsen gennem jernbanebroen over Limfjorden åbnes i uge 17

Det bliver igen muligt at sejle gennem den beskadigede jernbanebro i Limfjorden, når den ødelagte broklap fjernes over de kommende 10 dage

Banedanmark har netop indgået aftale med Bladt Industries A/S om at fjerne den beskadigede broklap på jernbanebroen over Limfjorden.

“Det er omfattende skader, der skal udbedres på jernbanebroen efter påsejlingen. Og Banedanmark sætter alle kræfter ind på at finde de rette og hurtige løsninger til genoptagelse af togtrafik og sejlads.” siger sektionschef Helle Bøhl-Møller, der er leder af Banedanmarks særlige indsatsgruppe for jernbanebroen, og fortsætter:

“Vi har netop indgået aftalen med Bladt Industries A/S om at fjerne den beskadigede broklap over de kommende 10 dage. Og vi er glade for, at det betyder, at erhvervs- og lystsejlere igen kan sejle gennem jernbanebroen fra uge 17.”

Både bro, spor og broklap fik massive skade efter påsejlingen den 28. marts, og selve broklappen sidder nu fast og kan ikke åbnes. I perioden frem til i dag har Banedanmark indhentet tilbud fra flere virksomheder på opgaven med at fjerne broklappen.

“Vi vil gerne sige tak til de virksomheder, der har budt på opgaven for deres hurtige arbejde hen over påsken. Det er med til, at det nu er muligt at få genåbnet for sejladsen fra uge 17,” fortæller Helle Bøhl-Møller.

Ny broklap og udbedring af spor
Banedanmark er samtidig i fuld gang med den omfattende planlægning af udbedringen af skaderne på spor, bro og samt selve produktionen af en ny broklap.

“Det er en kompleks operation at få produceret og monteret en ny broklap. Samtidig er vi også i fuld gang med at undersøge om den rette løsning er samme type broklap, eller der med fordel kan monteres en anden type. Det gælder om at finde den rette løsning til hurtigst muligt at få genåbnet for togtrafikken,” siger Helle Bøhl-Møller.

Banedanmark forventer at kunne melde ud om planen for genoptagelse af togtrafikken over jernbanebroen inden for de kommende uger.

Læs mere her