by Webmaster -

Løvfaldstroljerne på sporet

Når efterårsbladene samler sig i bunker på skinnerne, og togene kører over dem, så bliver de til en klæbrig masse, som gør, at lokomotivførerne skal bruge mere tid til at sætte i gang og komme ned i fart. Og derfor får de strækninger, der er hårdest plaget af løvfaldet, besøg af Banedanmarks løvfaldstroljer.”For at sikre, at vi også i løvfaldsperioden kan køre med høj rettidighed, så spuler vi skinnerne med vand på de strækninger, hvor løvfaldet giver udfordringer. Vi kører både dag og nat, og der bliver spulet med et tryk på 500 bar, så skinnerne kan blive rene igen,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Samarbejde
Lokomotivførerne og trafikstyringspersonalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter informerer hinanden om løvfald på strækningerne, så kørslen kan tilpasses forholdene. Og hos DSB har togene fået slebet hjul og kører med fyldte sandkasser.

”Vi kører efter faste planer, men er samtidig fleksible. Hvis vi får meldinger ind om meget løvfald på en strækning, så er der mulighed for at køre ekstra ture,” siger Jens Jørgen Hansen.

En anden medspiller er vejret, der dog også kan ende som en modspiller. Frost og kraftig blæst giver en kort løvfaldsperiode, imens et stille og lunt efterår gør løvfaldsperioden længere.

I oktober 2014 blev 1,1 procent af togene på fjernbanen forsinket som følge af løvfaldet, og i november var tallet 0,5 procent. På S-banen var der stort set ingen forsinkelser på grund af løvfald.

Her kører troljerne
I år vil der være tre løvfaldstroljer, som er placeret i henholdsvis Aarhus, Fredericia og Hellerup. Der er beredskab i Jylland i denne uge, i uge 42 er de første natkørsler planlagt, og fra uge 44 er det planen også at køre i dagtimerne.

Der køres på følgende strækninger:

– Aarhus-Hobro
– Fredericia-Vejle-Jelling-Aarhus
– Fredericia-Bramming
– Fredericia-Odense
– Kystbanen
– Roskilde-Køge-Næstved

På S-banen køres der efter behov

Læs mere her

by Webmaster -

Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
– Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
– Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

by Webmaster -

2013: Et godt år for jernbanen

Banedanmark har netop offentliggjort årsrapporten for 2013. Årsrapporten viser en god rettidighed på både fjern – og S-banen og en tilfredsstillende fremdrift i de store anlægsprojekter, der er i fuld gang med at skabe fremtidens jernbane.

I 2013 er jernbanen inden for de godkendte bevillinger blevet vedligeholdt for 1,2 mia. kr., fornyet og udskiftet for 1,3 mia. kr., og der er gennemført nye anlægsprojekter til en samlet sum af 2,8 mia. kr.

”2013 må betegnes som et overvejende godt år for jernbanen. Den høje rettidighed på jernbanen fra 2012 blev fastholdt, og der er god fremdrift i vores store anlægsprojekter. Desuden har vi gennemført to store sporfornyelser i 2013,” siger adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen.

Høj rettidighed på både fjern- og S-tog

I 2013 kørte togene med høj rettidighed med målopfyldelse på både fjernbanen og S-banen. I 2013 nåede den samlede rettidighed for passagertog på fjernbanen op på 91,1 pct., hvor Banedanmarks resultatkrav var 90,0 pct.

På S-banen nåede rettidigheden op på 94,5 pct., dvs. 1,5 procentpoint over Banedanmarks interne målsætning. Dette er en forbedring på 1,1 procentpoint i forhold til resultatet i 2012 og samtidigt det højeste årsresultat for S-banen, siden Banedanmark begyndte at måle på rettidighed. I tallene for både fjern- og S-banen indgår de trafikale konsekvenser af efterårets to store storme.

En hovedårsag til den gode rettidighed er det fælles, skarpe fokus på tværs af jernbanesektoren for at øge rettidigheden.

En anden årsag til den gode rettidighed er den fokuserede og præventive vedligeholdelse af jernbanen for 1,2 mia. kroner i 2013 – 63 mio. kr. mere end i 2012. Et tal, der i det kommende år vil stige til 1,3 mia. kr.

På trafikinformationsområdet fortsatte Banedanmark og DSB det tætte samarbejde i 2013, ligesom Banedanmark også indgår i TUS – det tværgående Trafikinfo Udviklings Samarbejde, hvor der i 2013 blev lanceret nye skærme og skilte på Københavns Hovedbanegård og Flintholm Station.

På sporet af fremtidens jernbane

Årets store fornyelsesprojekter i 2013 var sporfornyelsen af jernbanen mellem Esbjerg-Skjern-Herning og Roskilde-Næstved-Køge. Begge projekter kom i mål til tiden.

Samtidig var der en tilfredsstillende fremdrift i de store anlægsprojekter, der frem mod 2020 skal give muligheden for en fordobling af passager- og godstrafikken: Et nyt signalsystem til fjern- og S-banen, dobbeltsporet mellem Lejre og Vipperød, den nye bane København-Ringsted, Ringsted-Femern Banen og udbygningen af Elektrificeringsprogrammet, der i de kommende år skal varetage elektrificeringen på de besluttede strækninger.

Brikker, der tilsammen er med til at danne fremtidens jernbane, som skal sikre en bedre og mere effektiv togdrift.

Læs mere om Banedanmarks resultater i 2013 i den elektroniske udgave af årsberetningen.

Flere oplysninger hos Banedanmark på 8234 1313.

Fakta

Økonomiske nøgletal:

• 1,2 mia. kroner anvendt til vedligeholdelse
• 1,3 mia. kroner anvendt til fornyelse
• 2,8 mia. kroner anvendt til nyanlæg
• Resultatet for driftsbevillingen er et overskud på 29,3 mio. kroner

Rettidighed 2013*:

• Fjernbanen: 91,1 procent
• S-banen: 95,3 procent

I 2013 udskiftede Banedanmark:

• 31 km skinner
• 56 km sveller
• 40 sporskifter

*) I Banedanmarks kontrakt anses et tog på fjernbanen som rettidigt, hvis det ankommer mindre end 5 minutter forsinket. På S-banen anses et tog som rettidigt, når det ankommer mindre end 2½ minut forsinket. Tog, der er aflyst inden for de seneste 72 timer, indgår i Banedanmarks opgørelse af rettidighed.

Læs mere her

by Webmaster -

Garvet dækmand fejrede 25 års jubilæum

Han er tidligere rallykører og blandt dækbranchens mest erfarne. I en alder af 68 står han stadig op kl. 4.30 og vil ikke høre tale om pension. For nylig holdt Euromaster reception for centerleder Bjørn Madsen på Svogerslev Kro.

68-årige Bjørn Madsen har ingen planer om pension efter et halvt liv i dækbranchen, og nu kan den garvede fagmand fejre 25 års jubilæum hos Euromaster, hvor han er leder af dæk- og autoservicecentret på Københavnsvej i Roskilde. Efter at have drevet egen tankstation i Sorø blev han i 1978 ansat hos et dækcenter i Ringsted. Siden kom han til dækforretningen Flemming Hansen i Slagelse, der ligesom den foregående arbejdsplads i dag er en del af Euromaster. Næste skridt blev i 1988 en lederstilling hos City Dækservice med afdelinger i flere sjællandske byer – herunder Roskilde. Et stykke tid efter Euromasters køb af City Dækservice i 1991 fik Bjørn Madsen en direktørpost, og ved den efterfølgende sammenlægning af virksomhederne lagde han lagde straks billet ind som leder af Roskildeafdelingen.

– Selvom jeg med bopæl i Sorø fik 55 km på arbejde, var der ingen betænkningstid. Roskilde var det oplagte valg. Det var den største filial og den, som jeg altid havde haft mest at gøre med, fortæller dækmanden, der har kørt 20 gange rundt om jorden som pendler mellem Sorø og Roskilde. Til gengæld tager det ikke længe at køre på arbejde om morgenen, for det foregår, mens langt de fleste fortsat ligger i deres senge. – Jeg plejer at stå op kl. 4.30. Så kører jeg hjemmefra kvart over fem og er fremme senest klokken seks. På den måde kan jeg nå det meste papirarbejde, inden bygningen er fuld af liv, og så har jeg mere tid til at tale med kunder og medarbejdere resten af dagen, siger centerlederen, der har ansvaret for 14 dækfolk og automekanikere. – Jeg har det fint med at arbejde og kan rigtig godt lide mit job. Der kommer stadig nye udfordringer, og jeg er rigtig glad for samarbejdet med kunder og kolleger. Jeg ville helt sikkert hurtigt blive træt af at lave ingenting, mener han.

Vil være nummer 1

Kollegaen Søren Brinck har arbejdet sammen med Madsen igennem mere end 20 år. Brinck har kun godt at sige om soraneren, som han i en periode også har været chef for. – Det er i høj grad Bjørns fortjeneste, at Euromaster i Roskilde er blandt Danmarks største og mest veldrevne dækcentre. Han sætter en ære i, at der aldrig skal være en finger at sætte på noget, og han holder konstant alle til ilden. Derfor er Bjørn også utrolig vellidt blandt kunderne. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med en så proaktiv og innovativ person. Han er et udpræget konkurrencemenneske, der vil fremad og være nummer 1, og som derfor kræver meget af sine kolleger og endnu mere af sig selv. Men samtidig viser Bjørn stor omsorg for sine medarbejdere, siger den mangeårige kollega, der oplever et meget højt engagement samt et fremragende fællesskab hos Euromaster i Roskilde.

Bjørn Madsen har i øvrigt tidligere haft rallykørsel som sin helt store hobby, og han lægger ikke skjul på, at konkurrencegenet er gået i arv til de tre børn. Således er sønnerne, Brian og Kim, fulgt i faderens fodspor og kører i dag rally på højt niveau. Datteren, Tina, bor i Holland og har ligesom sine brødre kørt BMX. På cyklen har hun bl.a. vundet EM-sølv og VM-bronze. Nu dyrker hun crossfit og vandt for nylig sølv i et mesterskab for Benelux og Tyskland.

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark omfatter kæden 45 dæk- og autoservicecentre – herunder i Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Storkøbenhavn. www.euromaster.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Skinnerne får en tur med grovfilen

Det koster mere end 150.000 kr. pr. nat, men så holder skinnerne længere og giver mindre støj. Fra 15. februar til 4. marts fræser Banedanmark skinner mellem Næstved og Ringsted.

– Hver nat fræser vi omkring tre tons metalspåner af skinnerne, og det koster os mere end 150.000 kr. pr. nat. Men pengene er givet godt ud. For når vi fræser eller sliber skinnerne, holder de længere, og det støjer mindre, når togene bagefter kører på skinnerne. Desuden er det langt billigere at vedligeholde skinnerne end at skifte dem ud, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Fræsetoget, som Banedanmark har hyret ind fra det tyske firma Schweerbau, skal fræse skinner mellem Ringsted og Næstved fra 15. februar til 4. marts.

Fræsetoget kommer ikke til at genere togtrafikken i nævneværdig grad, for arbejdet foregår på tidspunkter, hvor der ikke kører tog – eller på steder, hvor passagertogene kan køre uden om fræsetoget.

– Det kræver grundig planlægning, når vi skal fræse skinner. Både fordi vi skal udnytte det dyre fræsetog bedst muligt, og fordi vi ikke må komme i vejen for passagertogene, så der opstår forsinkelser, forklarer Pernille Skovrup.

Det er planen, at der skal fræses omkring 1,5 mm af skinnerne på en stor del af strækningen mellem Næstved og Ringsted. Hver nat bliver det til tre tons metalspåner, som bagefter skal læsses af fræsetoget og sendes til genbrug.

– Når vi fræser skinnerne, bliver kørekanten på skinnerne optimal. Det gør rejsen mere komfortabel for passagererne, fordi togene ryster lidt mindre. Og for naboerne betyder det, at de vil opleve mindre støj fra togene, lover Pernille Skovrup.

Når toget har fræset færdigt mellem Næstved og Ringsted, kommer turen til hovedstrækningen mellem Korsør og Høje Taastrup, 4. – 21. marts.

Kontakt og information
For yderligere faktuel information om skinnefræsningen kan planlægger Stig Aagaard kontaktes inden for normal arbejdstid på telefon 2384 7628. Banedanmarks pressevagt kan kontaktes på telefon 8234 1313.

Fakta om fræsetoget

Schweerbau GmbH & Co KG er entreprenør. Mandskabet består af syv special-uddannede banearbejdere fra Tyskland. De kommer til Danmark sammen med fræsetoget, som parkerer i Ringsted om dagen.

Fræsetoget er 25 meter langt og vejer 120 tons. Det har to fræsehjul og et slibehjul. Togets max-hastighed er 70 km/t. Når det fræser skinner, kører det 0,6 km/t.

Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder – i modsætning til slibetoget, der både støjer og giver store gnister.

Læs mere her

by Webmaster -

Rekordstort antal jernbaneprojekter i 2013

Det har været en travl sommer på jernbanen i år, hvor Banedanmark har gennemført et rekordstort antal anlægs- og vedligeholdelsesprojekter, samtidig med at der har været travlt på de helt store anlægsprojekter.

Antallet af projekter har været rekordhøjt i 2013, hvor vi har haft en lang række anlægs- og vedligeholdelsesprojekter spredt ud over hele landet samtidig med, at der har været travlhed på de store anlægsprojekter som eksempelvis etableringen af dobbeltsporet mellem Lejre og Vipperød, siger Steen Neuchs, direktør for Anlæg & Fornyelse i Banedanmark.

Med så mange samtidige projekter er det vigtigt med et rigtig godt samarbejde med de entreprenører og leverandører, som er med til at udføre de mange jernbaneprojekter.

Det er en stor logistisk opgave at skulle have så mange projekter kørende på en gang, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med vores entreprenører og leverandører. Såvel i selve anlægsperioden som i projekteringsfasen, der er mindst lige så afgørende for at få gennemført projekterne til rette tid, siger Steen Neuchs.

Fordele ved at samle arbejder
Ved anlægs- og fornyelsesprojekterne samles så mange arbejder som muligt på den enkelte strækning. Det giver bedre muligheder for at skræddersy de rette udbud og der er en synergi i udførelsesfasen, hvor de forskellige projekter eksempelvis kan dele byggeplads.

Ved at holde den enkelte strækning lukket i så kort tid som muligt, bliver passagererne generet mindst muligt.

Når vi skal forny sporene på en strækning, så sørger vi for samtidig at få udført de øvrige arbejder, der er på strækningen. Dermed begrænser vi den periode, hvor sporet er lukket, så vi generer passagererne mindst muligt, siger Steen Neuchs.

Afsluttet til tiden
Enkelte af årets projekter blandt andet sporombygningen på strækningen Roskilde-Køge-Næstved – er endnu ikke afsluttet. Alt tegner til, at de sidste projekter i lighed med alle de øvrige bliver afsluttet til tiden.

Alle sommerens projekter står til at blive afsluttet planmæssigt, så vi kan levere en forbedret jernbane tilbage til passagererne til aftalt tid, siger Steen Neuchs.

Også i de kommende år vil der være et højt aktivitetsniveau på banen, hvor Banedanmark frem mod 2020 vil skabe en jernbane, der gør det muligt at fordoble passager- og godstransporten.

For yderligere informationer
kontakt Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13

Læs mere her

by Webmaster -

Usund mad er farligt i trafikken

Kaffe og basser til morgenmad og burger med cola til frokost. Fed mad og søde sager sløver i trafikken. Det får sælgernes organisation til at sætte spot på livsstilen på landevejen.

Sund regelmæssig mad forbedrer reaktionstiden med 16 procent, viser undersøgelse blandt lastvognschauffører. Alligevel vælger seks ud af ti sælgere fastfood frem for sundere alternativer, når de kører i firmabilen. Fagforeningen for salg og marketing vil nu guide kørende bilister til en sundere livsstil.

– Det er sværere at leve sundt, når man er på farten. Der er ingen faste spisetider og junkfood er tit eneste alternativ. Men det er vigtigt med en indsats, fordi fed mad får os til at reagere langsommere i kritiske situationer i trafikken, siger Lene Walther Johannesen, sundhedspolitisk formand i Business Danmark.

Mange medarbejdergrupper, fx sælgere, håndværkere og politibetjente, har sjældent faste spisetider eller adgang til sund kantinemad. De køber i stedet fastfood i kiosker og på tankstationer. Lidt over halvdelen af sælgerne hævder dog, at de vælger den sundeste variant fra spisesedlen. Men heller ikke det er uproblematisk, siger Lene Walther Johannesen.

– Det er begrænset, hvor sunde den sundeste fastfood er. Et bedre alternativ er, at have frugt og grønt med i bilen og indbydende hjemmelavet mad i handskerummet, som er afkølet i de fleste nye biler, siger hun.

Morten som rollemodel
Som led i kampagnen kan medlemmerne i flere numre af Business Danmarks fagblad følge 41-årige Morten Salomonsen lave en turnaround. Den 126 kilo tunge sælgers sundhedsprofil afslører et lavt kondital og en høj fedtprocent. Han har før smidt 30 kg på en slankekur over fem måneder, men kiloene kom hurtigt på igen, da kuren sluttede.

– Jeg skal lære at spise sundere og regelmæssigt, så stofskiftet kommer i vejret. I årevis har jeg sprunget morgenmaden over, drukket for lidt vand og spist fastfood eller ingenting til frokost. Det sløvede, så jeg sidst på eftermiddagen kørte på dampene, siger han.

Morten Salomonsen skal også dyrke mere motion. Men på grund af den hårde vinter har han udskiftet sin planlagte kajakture omkring Næstved med ture på løbebånd. Og som del af aftalen med sin diætist Karen Svarre Asmussen smører han nu madpakke hver dag.

– Både motionen og kostændringen går fint, men jeg frygter lidt den dag, hvor jeg skal stå på egne ben, og det bliver hverdag. Men indtil videre er det gået fint og jeg er fast besluttet på det skal lykkes denne gang, siger han.

Ifølge Business Danmark har kun fire ud af ti sælgere en kantineordning, fordi de enten er på farten eller arbejder hjemmefra.

Kontaktinformation:
Lene Walther Johannesen, sundhedspolitisk formand i Business Danmark, tlf. 61557146.
Morten Salomonsen, rollemodel og medlem af Business Danmark, tlf. 61220686.

Læs mere her

by Webmaster -

Ildtoget drager til Lille Syd og derefter til Vestbanen

Fra onsdag aften til og med fredag morgen kan naboer til Lille Syd høre og se Banedanmarks slibetog, der ligner en ildsprudende drage. Derefter får Vestbanen en tur med grovfilen.

Et festfyrværkeri, ild på skinnerne, en ildsprudende drage. Når Banedanmarks ildsprudende slibetog arbejder sig frem på skinnerne om natten, går det ikke stille for sig. Både fordi toget støjer, og fordi naboerne til banen tydeligt kan se toget, der lyser op i natten.

– Vi har haft naboer, der ringede til os, fordi de troede, der var ild på skinnerne, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Togene støjer mindre
Fra onsdag den 5. til fredag den 7. maj skal Banedanmark slibe skinner på Lille Syd mellem Roskilde og Næstved. Fra den 7. til den 10. maj kommer turen til strækningen mellem Roskilde og København.

Slibetoget begynder at arbejde ved 21-22 tiden om aftenen og slutter ved 5-6 tiden om morgenen for ikke at forstyrre passagertogene.

Togets 32 slibesten fjerner bittesmå rifler og bølger på skinnerne, og selvom der ikke slibes ret meget metal af skinnerne, er effekten stor.

– Når ujævnhederne er væk, bliver støjen fra skinnerne 10 decibel lavere. Det kan øret opfatte som en halvering af støjen. Så for de nærmeste naboer betyder det utroligt meget, at Banedanmark sliber skinnerne jævnligt, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Dyrt slibetog sparer penge
Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International og har italiensk personale.

Skinneslibningen foregår efter en meget stram tidsplan, så toget kan udnyttes optimalt, mens det er i landet.

– Det koster Banedanmark mere end 130.000 kr. pr. nat at få slebet skinner. Men da slibningen jo forlænger skinnernes levetid, sparer Banedanmark alligevel millioner af kroner ved at slibe hvert år, fortæller Pernille Skovrup.

– Hvis vi ikke fjerner de små ujævnheder jævnligt, kan det give uhensigtsmæssigt store vibrationer i sporene og føre til, at både skinner, sveller og skærver får meget kortere levetid.

Overnatter i Taastrup
Indtil slibetoget forlader Danmark – og det sker den 22. maj – parkerer husvognene, som de italienske banearbejdere bor i, på skinnerne i Taastrup. Også skinneslibetoget holder parkeret i Taastrup om dagen.

Når det ildsprudende tog har fuldendt sit arbejde på Lille Syd og Vestbanen, er det S-banens tur til at få besøg. Den 22. maj er det slut med slibning af danske skinner for i år.

Men allerede i starten af august, er der ild om natten igen. Så skal der slibes sporskifter forskellige steder i landet.

Kontakt og information
For yderligere information om skinneslibningen kan vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup kontaktes inden for normal arbejdstid på telefon 8227 2372. Byggeleder Steen-Erik Snitkjær kan – ligeledes inden for normal arbejdstid – kontaktes på telefon 8227 2373. Banedanmarks pressevagt træffes på telefon 8234 1313.

Fakta om slibetoget

Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International.
De otte italienere, som betjener slibetoget, bor i beboelsesvogne, som parkeres i de områder, hvor slibetoget arbejder.

Slibetoget har 32 slibesten, der hver især kan indstilles i forskellige vinkler, således at hver enkelt slibesten kan anvendes, hvor der er behov for at fjerne metal.

Slibetoget kører 3-6 gange på samme strækning for at fjerne bittesmå rifler og bølger på skinnerne. Hver aften og nat kan slibetoget i gennemsnit nå at slibe 5-6 km skinner færdigt i det tidsrum, der kører få eller ingen tog på en strækning.

Toget bruger 100-120 l diesel i timen. Det kan arbejde i ca. 40 timer på en tank diesel med 5.000 liter dieselolie.

Læs mere her

by Webmaster -

Nu fortsætter sporfornyelsen på Lille Syd

Sporfornyelsen af strækningen Roskilde-Køge-Næstved fortsætter planmæssigt. Hen over sommeren er der blevet arbejdet på Næstved Station, og fra den 3. august og frem til den 29. september fortsætter arbejdet på strækningen mellem Køge og Næstved.

Vi går nu i gang med at udskifte skinner og sveller samt rense ballasten de steder på strækningen mellem Køge og Næstved, hvor det er nødvendigt. Samtidig renser vi grøfterne, og for at udnytte sporspærringerne bedst muligt renoverer vi i samme ombæring seks broer og en støttemur på strækningen, siger Charlotte Valentin, projektleder i Banedanmark.

Herudover rettes der kurver mellem Køge og Næstved, så det på sigt bliver muligt at hæve hastigheden fra 120 km/t til 160 km/t, hvis der skulle opstå et behov for dette.

Færdige mellem Roskilde og Køge
Sporfornyelsen mellem Næstved og Køge er tredje og sidste etape af sporfornyelsesprojektet på Lille Syd-banen, der kører fra Næstved over Køge til Roskilde.

Banedanmark er blevet planmæssigt færdige med sporfornyelsen mellem Roskilde og Køge, og den omfattende sporombygning på Næstved Station er i fuld gang.

Her udskiftes skinner, sveller og ballast på en stor del af stationen, gasvarmen i sporskifterne udskiftes med el, den gamle gastank på stationen er fjernet, og der er blevet fjernet spor og sporskifter, som ikke længere benyttes, og foretaget en lang række øvrige arbejder.

Togbusser
Fra den 3. august til den 29. september kører der ingen tog mellem Køge og Næstved, og DSB vil i stedet indsætte busser på strækningen.

Banen genåbner mandag den 30. september, og herefter vil der være slutjusteringer og restarbejder frem til midten af december, men de vil ikke betyde nævneværdige ændringer i togdriften.

Når vi er færdige med at renovere sporet og ombygge Næstved Station, får passagererne en nyrenoveret og fremtidssikret bane, hvor der vil være færre hastighedsnedsættelser og dermed bedre muligheder for at holde en høj rettidighed, siger Charlotte Valentin.

Sporarbejdet
– Strækning: Roskilde-Køge-Næstved (Lille Syd)
– Omfattende sporfornyelse fra d. 23. marts-29. december 2013
– Enkeltsporet strækning (68 km)
– Nuværende strækningshastighed: 120 km/t
– Slutjustering og oprydning frem til midten af december

Mængder i sporfornyelsen:
– 60.000 ton nye skærver
– 10.000 ton jord
– 18 km nye skinner
– 25 km nye sveller
– 12 nye sporskifter
– 39.233 nye betonsveller
– 27.200 stk. gamle træsveller til bortskaffes på miljøforsvarligt vis
– Ændring af sporskiftevarme fra gas til el på Næstved Station
– Renovering af 6 broer og en støttemur på strækningen

Læs mere her

by Webmaster -

50.000 husstande vil have pakken i skuret

Det er populært at få postbuddet til at stille pakken, selvom man ikke er hjemme til at tage
imod den.

Den seneste opgørelse fra Post Danmark viser, at over 50.000 danske husstande nu benytter
sig af Modtagerflex. Ordningen betyder, at man kan få leveret pakker og maxibreve i f.eks.
garagen eller udhuset, selvom man ikke er hjemme på afleveringstidspunktet.

Siden Post Danmark introducerede Modtagerflex sidste år i november, er antallet af tilmeldte
husstande vokset støt, og forventningen er, at udviklingen vil fortsætte.

– Der bliver handlet mere og mere på nettet. Det er nemt og bekvemt, og med Modtagerflex
har vi også gjort det endnu lettere at modtage pakkerne, siger Eva Malene Hartmann, chef i
Post Danmark Privatkunder.

– Kundetilfredshedsmålinger viser, at der er en høj grad af tilfredshed blandt de tilmeldte
kunder på Modtagerflex. Men det er jo også dejligt nemt, at pakken ligger derhjemme og
venter på en, når man kommer hjem fra arbejde eller fra strandturen, siger Eva Malene
Hartmann.

Ordningen er som ventet mest populær i provinsen. I øjeblikket topper postnummer 8600
Silkeborg med næsten 900 tilmeldte husstande.

Top 5 over tilmeldinger til Modtagerflex:
8600 Silkeborg: 899
7500 Holstebro: 681
4700 Næstved: 646
4000 Roskilde: 630
7400 Herning: 601

Om Modtagerflex
Med Modtagerflex kan kunder i rækkehuse, villaer og landejendomme over hele landet få
leveret pakker og maxibreve på privatadressen, hvis de ikke er hjemme, når postbuddet
kommer. Man kan tilmelde sig ordningen via ePosthuset på postdanmark.dk eller, hvis man
ikke har adgang til internettet, kan man få tilsendt en tilmeldingsblanket ved at kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 80 20 70 30. Når man har tilmeldt sig Modtagerflex, bliver
alle pakker og maxibreve leveret på det aftalte sted, medmindre man får en pakke, som
man skal kvittere for at modtage eller eksempelvis vælger at få forsendelsen leveret i
pakkeautomaten Døgnposten.

###

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos kommunikationsrådgiver Lisa Olufson på tlf.:
33 61 60 12.

Læs mere her