Mange produkter til transportindustrien i nyt Brammer-katalog

En af Europas største leverandører af produkter og serviceydelser til transportindustrien lancerer nyt produktkatalog på over 1000 sider med særlig fokus på gear og lineære systemer til transportbranchen.En halv million forskellige produkter. Så mange har Brammer formået at klemme ned i det netop lancerede katalog, hvor alt fra enorme motorer til de mindste møtrikker findes i det tunge hæfte på 1080 sider. Indholdet i kataloget svarer dog stadig kun til en lille del af det samlede varesortiment. I år fokuserer Brammer blandt andet på transportbranchen og fremviser en række produkter inden for gear og lineære lejer.

– Transportbranchen er en af de vigtigste brancher for os, og derfor præsenterer vi i kataloget mange af de produkter, som særligt transportfirmaerne efterspørger. Vi tilbyder et omfattende udvalg af alt fra kuglebøsninger til supplerende produkter såsom aktuatorer, profilskinner og spor samt monorail styresystemer. Alle produkter leveres med fuld producentgaranti og teknisk backup, fortæller Jan Lauritzen, direktør i Brammer A/S.

Han glæder sig til at få kataloget ud til både de eksisterende og potentielle kunder, så de kan danne sig et indtryk af Brammers enorme sortiment.

Opruster med pneumatik

Kataloget er inddelt i ti afsnit og fyldt med MRO-produkter, der er nødvendige i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og eftersyn i industrivirksomheder. Det er nemlig ikke det enkelte produkt, der adskiller Brammer fra andre leverandører, men den samlede mængde. Brammers størrelse og indkøbskraft gør, at industrivirksomheder sparer mellem fem og ti procent på driftsbudgettet ved at bruge Brammer som eneleverandør.

– Vores nye katalog afspejler med sin blotte størrelse hele Brammer-organisationens købekraft, leveringssikkerhed og den omkostningsreduktion der følger ved at benytte os som sololeverandør. For os er det en rigtig god måde at præsentere nogle af de produkter, som kunderne måske ikke vidste, de havde brug for, forklarer Jan Lauritzen.

Brammer har i særlig grad givet plads i kataloget til pneumatikprodukter til en bred vifte af hjemlige industrivirksomheder. Det danske hovedkontor i Harlev vest for Aarhus har netop fået tilknyttet et lokallager, udelukkende med pneumatikprodukter, for at kunne garantere lynhurtig levering overalt i Danmark.

– Det nye lokallager med de vigtigste pneumatikprodukter sikrer kunderne leveringsgaranti fra dag til dag på en lang række af de mest solgte varer. Det er essentielt for rigtig mange af vores kunder, fortæller Jan Lauritzen.

Fakta:
Brammer A/S er med sit enorme produktsortiment den eneste europæiske totalleverandør til MRO-markedet. Der leveres fra moderne, højteknologiske distributionscentre lokalt på tværs af Europa, 24/7/365. Koncernens 3500 medarbejdere betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter, og dens omfattende, paneuropæiske netværk dækker 22 lande. Omsætningen udgjorde i 2013 omkring en milliard euro. Brammer overtog i januar 2014 Lönne Scandinavia med selskaber i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som ved indgangen til 2015 alle skiftede navn til Brammer. Det danske selskab, Brammer A/S, er beliggende i Harlev ved Aarhus.

Læs mere her

Nyt automatisk presenningsystem til transport og landbrug præsenteres på Vestfyn Trækker

Ecotop er klar med en ny generation af sin automatiske rullepresenning til påhængskøretøjer, der sparer tid og brændstof hos vogn- og landmænd. Produktet lanceres i både Danmark, Norge og Sverige.Hos Ecotop, der er en del af østjyske Spørring Karosserifabrik, er man klar til at lancere sit seneste produkt inden for automatiske presenningsystemer – nemlig Ecotop System 15.

Ecotop har siden år 2000 leveret automatiske hydrauliske presenningsystemer til transport og landbrug. Det særlige ved Ecotops EU-patenterede løsninger er, at presenningenerne strammes helt automatisk, efter hvor stort et læs man kører med. Dermed sparer man især tid og møjsommeligt slid. Samtidigt reduceres brændstofforbruget og CO2-udledningen mellem fem og 20 procent. Jakob Jensen, opfinder og udvikler af Ecotop, glæder sig over det seneste produkt i kataloget.

– Det nye produkt er simpelthen en gennemgribende ny version af det gamle system. En af de store fordele i forhold til tidligere er, at rullepresenningen kan monteres på et eksisterende påhængskøretøj, uden at man skal til at bygge det om. Dermed er systemet langt mere fleksibelt end før, hvor man var låst til bestemte påhængskøretøjer, fortæller Jakob Jensen.

I forhold til forgængeren har det nye system en byggehøjde, der er hele 12 centimeter lavere, hvilket giver kunderne en langt bedre frihøjde end før. Desuden kan Ecotop 15 også prale med blandt andet en ny knækarm, der forbedrer effektiviteten i forhold til forgængeren, samt et nyudviklet presenningsrør, som sikrer bedre tæthed.

Ecotop 15 præsenteres på Elmia og Vestfyn Trækker

Den nye generation af Ecotop kan opleves på sommerens største transportmesser. Ecotop har valgt at præsentere produktnyheden System 15 for gamle og nye kunder på Vestfyn Trækker i Danmark og Elmia Lastbil i Sverige. På Vestfyn Trækker vil Ecotop være til stede på stand 78.

– Vi lancerer Ecotop System 15 i både Danmark, Norge og Sverige. Derfor vil vi i løbet af sommeren give interesserede fra alle tre lande et indblik i, hvad produktet kan. Dels på Vestfyn Trækker i maj, dels på Elmia Lastbil i slutningen af august. Markederne er meget ens i de tre lande, så behovet for vores produkter er lige så stort i Sverige og Norge som i Danmark, fastslår Jakob Jensen fra Ecotop.

Selvom de to messer primært henvender sig til transportbranchen, håber opfinderen også, at mange landmænd vil lægge vejen forbi for at se nærmere på Ecotops produkter.

– Vi oplever, at vognene i landbruget bliver større og større, så også her er behovet for automatiske presenningsystemer stadigt stigende, understreger han.

Fakta:
Ecotop, der hører hjemme hos Spørring Karrosserifabrik nord for Aarhus, har siden år 2000 produceret og udviklet automatiske hydrauliske rullepresenninger. Løsningerne er EU-patenterede og bidrager positivt til både driftsøkonomi, sikkerhed og miljø.

Læs mere her

ASKO bygger ny distributionscentral i Rogaland, Norge

ASKO er en del af NorgesGruppen, der er Norges største handelshus, og som beskæftiger sig med detail– og grossistvirksomhed. ASKOs positive udvikling har medført volumenstigninger, og nu er de eksisterende regionallagre i Rogaland–regionen for små.

ASKO har det seneste år samarbejdet med logistikfirmaet Swisslog, og løsningen til det nye distributionslager i Rogaland er blevet udviklet i fællesskab. Samarbejdet startede med et konceptstudie efterfulgt af et detailstudie for at sikre bedst mulige flow og kapaciteter.
Nu har ASKO betroet leveringen af en del af det nye distributionslager til Swisslog, og det bliver sat i drift i slutningen af 2008. Swisslogs ordre omfatter et automatisk pallehåndteringssystem i et plukkelager, hvor forsyningen til plukkefacaderne sker automatisk. Plukkelageret består af ASKOs mest frekvente artikler, hvor de automatiske stablekraner skal sørge for, at der sker opfyldning på plukkestederne, så plukkerne aldrig behøver at vente på en artikel i forbindelse med en plukkesekvens. Styringen af udstyret foregår med Swisslogs egenudviklede AutomationManager .

Ordren omfatter også en betydelig service– og supportkontrakt vedr. hard– og software til dækning af hele driften på anlægget i Rogaland.

Om Swisslog
Swisslog er et førende globalt firma med aktiviteter inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed vedr. løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, der har hovedkontor i Göteborg og lokalkontor i Oslo, har ca. 115 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.

For mere info er du velkommen til at kontakte Håkan Furberg, +46 142 557 10
Se også www.swisslog.com

Om ASKO
ASKO er Norges største grossist med 1.900 medarbejdere og forventer i 2007 at nå en omsætning på
29 MRD. Sortimentet består af 18.000 artikler, og ASKO leverer til ca. 12.000 kunder. ASKO er også en af landets største på transportområdet.
Se også www.norgesgruppen.no
 

Læs mere her

Ro i butikken med ny pallevogn fra Logitrans

En butiksejer har til enhver tid fokus på sine kunders komfort og velbefindende. Det må derfor ikke være til gene for kunderne, når de ansatte fragter varer rundt i butikken. Nu kan støjen fra butikken fjernes med Panther Silent

Den nye pallevogn fra Logitrans, Panther Silent, kan med sin lydløshed og manøvredygtighed sammenlignes med dyrerigets panter. Panther Silent har helt specielle gummihjul og bevæger sig stille og lydløst rundt med varer mellem kunder og hylder. Samtidig giver Panther Silents tvillinge–gaffelhjul en uovertruffen manøvredygtighed, og pallevognen er perfekt til selv de mest snævre områder i butiksområderne.

De specielle hjul på Panther Silent skåner samtidig gulv– og flisebelægningen i butiksområderne. Specielt problemet med ødelagte fliser er løst med Panther Silent, og her er der mange vedligeholdelsesomkostninger at spare!

– Vi har testet vores nye pallevogn i Norge over en længere periode til stor begejstring for kunderne, der ikke mærker, at de ansatte fragter varer rundt i butikken, og til stor begejstring for butiksejerne, der tydeligt mærker kundernes tilfredshed og de sparede vedligeholdelsesomkostninger, siger Henning Lygager, Sales and Marketing Executive hos Logitrans.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Map&Guide software indtager Skandinavien

Ny Dansk IT virksomhed, med fokus på transportbranchen, indgår Skandinavisk aftale om distribution af Europas førende software til ruteplanlægning Map&Guide.

Tidligere salgschef hos Transsoft A/S, Thue Madsen, har stiftet virksomheden Logiteam ApS og indgået en strategisk samarbejdsaftale med det tyske firma PTV AG. Aftalen omfatter salg og distribution af de kendte Map&Guide software programmer til ruteplanlægning, turoptimering og digitale kort.

Skandinaviske virksomheder i front
PTV AG, der er selskabet bag Map&Guide softwaren, investerer hvert år store beløb i videre udvikling af softwaren. Samtidig fokuseres der meget udvikling af nye løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere for transportvirksomheder over hele Europa.

"Danmark og de øvrige skandinaviske virksomheder er generelt langt fremme i anvendelsen af IT. Derfor er markedet specielt interessant for Map&Guide. Fremover vil de skandinaviske virksomheder være blandt de første i Europa, der får mulighed for at afprøve nye software produkter fra Map&Guide. Vores erfaringer evalueres og bruges efterfølgende i resten af Europa."

Danmark som brohoved
Etableringen af samarbejdet med Logiteam ApS betyder, at Danmark bliver forgangsland for den Skandinaviske introduktion af Map&Guide. Softwaren fra Map&Guide er allerede kendt og benyttet af flere Skandinaviske virksomheder, men med den nye samarbejdsaftale forventes kendskabet og markedsandelen væsentligt forøget.

"Map&Guide har tidligere fokuseret meget på Tyskland, Benelux og de sydeuropæiske markeder og overladt Skandinavien til konkurrenterne. Samarbejdsaftalen med Logiteam betyder at Map&Guide retter et skarpt fokus mod nord og inden for en overskuelig tidshorisont vil have en dominerende position på markedet."

"Indledningsvis prioriterer vi at opbygge et forhandlernetværk i Danmark samt samarbejde med en række større danske transportvirksomheder. Herefter følger vi samme model i Sverige, Norge og Finland. De første danske partneraftaler er ved at blive underskrevet, så vi må sige, at der bliver taget godt imod Logiteam og Map&Guide."

"Det er samtidig meget interessant at Økonomi– og Erhvervsministeriet i deres seneste analyserapport påpeger, at ny teknologi er en vigtig faktor for forbedring af produktiviteten. Netop samarbejdet med andre IT virksomheder og integration af Map&Guide softwaren kan øge produktiviteten betragteligt f.eks. ved tilbudsgivning, chartek opfølgning, fakturering eller afregning af vognmænd efter kilometer satser."

Nye produkter på vej
Map&Guide friviger hvert år en opdateret version af softwaren og det tilhørende digitale kort. Herudover vil der i 2007 blive frigivet flere nye software programmer blandt andet et disponeringsværktøj, der viser ordrer på et kort og dispnerer biler ved "træk og slip" med musen.

###

Logiteam ApS er startet i 2007 af Thue Madsen, der har mange års erfaring med transportbranchen samt implementering og salg af software til transportvirksomheder, bl.a. ved arbejde som disponent ved Frans Maas (UK) Ltd., konsulent ved EDB Gruppen A/S og salgschef hos Transsoft A/S.

PTV AG er selskabet bag Map&Guide softwaren, der benyttes af mere end 50.000 personer i transportvirksomheder over hele Europa. Udover standard pc og internet baserede software produkter, er map&guide teknologien udbredt til en lang række andre systemer som bil computere og mobile enheder samt integreret i økonomisystmer og transport brancheløsninger
 

Læs mere her

Masterferries indgår optionsaftale på ny færge

Sejler første gang den 26. april 2007

– Vi har indgået en optionsaftale med Incat om levering af en 98 meter lang katamaran, som skal sejle på ruten Kristiansand Hanstholm, fortæller administrerende direktør Tom Bringsværd. Første tur er den 26. april 2007, fortsætter han.

Det var i tirsdags, at Masterferries AS indgik aftalen om levering af Incat–katamaranen. Båden er næsten ny. Den blev bygget færdig og leveret til den Amerikanske marine den 19. november 2002. Katamaranen er 97,22 meter lang og har en bredde på hele 26,62 meter. Den stikker 3.4 meter og dødvægten er 725 tons.

– Dette er en milepæl for rederiet. Nu er der bare nogle tekniske detaljer, som skal ordnes før, at kontrakten kan underskrives, fortsætter rederidirektøren. Pris og leveringsforholdene er parterne blevet enige om.

Forskellen på denne båd og MasterCat, som vi hidtil har sejlet med, er dens robusthed. Den har T–foils der er et avanceret stabilisatorsystem, som giver passagererne en langt bedre komfort med hensyn til søgang. Denne båd tager også last med på dækket, faktisk kan vi laste 19 lastvognstog og stadig få plads til 80 personbiler. Vi glæder os til at komme i gang med planlægningen siger Bringsværd og tilføjer, at båden tager 800 passagerer, det er 140 personer mere end med MasterCat.

– Med den respons vi har fået bliver vi nød til at udvide vores kapacitet. Samtidig vil det styrke vores koncept at vi nu kan fragte lastbiler hele året.

Masterferries AS’ nye båd har sejlet med en fart på 47.8 knob ud for Kuwait i marts 2003. Færgen er en revolution til søs når det drejer som færgefart fra Norge. Ingen har nogensinde kunne fragte gods i så hurtigt et tempo som den nye færge fra Masterferries vil gøre.

Med anskaffelsen af den nye færge styrker vi vores koncept ved et have verdens hurtigste færger. Vi er sikre på at dette er fremtiden, slutter Tom Bringsværd.

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør Tom Bringsværd på tlf +45 20 33 17 04
eller Direktør Svein Olaf Olsen på tlf +47 91 15 94 95
 

Læs mere her

Swisslog skal udvide og automatisere Denners distributionscenter i Mägenwil

Denner, den førende schweiziske fødevarediscountkæde, har valgt Swisslog som hovedleverandør i forbindelse med udvidelsen og automatiseringen af deres eksisterende distributionscenter i Mägenwil samt til implementeringen af et nyt lagerstyringssystem. Ordreværdien beløber sig til ca. CHF 45 millioner.

Denner udvider og automatiserer distributionscenteret i Mägenwil for at imødekomme den stigende vareefterspørgsel i butikkerne. Udvidelsen vil tredoble distributionsplatformen mht. volumen og varestrøm samt give en mere effektiv logistik. Byggeriet forventes at starte foråret 2006 og det større anlæg forventes at tages i brug til efteråret 2007.

Som hovedleverandør skal Swisslog varetage planlægning, konstruktion og idrifttagning af anlægget. Projektet består af forskellige tekniske systemer til lagring, transport og plukning samt konstruktionen af anlægget og implementeringen af lagerstyringssystemet baseret på Swisslogs standardsoftware WarehouseManager TM og AutomationManager TM. Kernen i projektet er plukkelageret med 19.300 pallepladser og "CaddyPick", et af Swisslogs egne produkter. "CaddyPicks" er automatisk styrede køretøjer, der tillader en effektiv plukning af passende transportenheder til hver enkelt butik.

"Den kommende udvidelse vil generere tilstrækkelig lagerkapacitet til de næste 12 år og reducere logistikudgifterne væsentligt pga. den afledte effetktivitetsstigning", siger Arthur Mathys, logistikansvarlig hos Denner. "Med det storstilede Denner–projekt vil Swisslog være i stand til at styrke sin førende position inden for detailhandlen. Det bekræfter, at vi har valgt den rette strategi for Swisslog" siger Swisslogs CEO, Remo Brunschwiler.

Om Swisslog
Swisslog er en førende global virksomhed inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed med fokus på løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, med hovedkontor i Göteborg, har ca. 115 ansatte i Danmark, Norge og Sverige..

 

Læs mere her

Busselskab inspirerer til nye standarder for miljøhensyn

Snakken om bedre miljø og forsvarlig transport bliver ikke altid kun ved snakken. Der viser sig nemlig at være en stigende bevidsthed blandt landets busselskaber hvad angår miljøcertificering af deres foretagender.

Nettbuss er et af de busselskaber i Danmark, der er gået med i løbet om at leve op til de krav der skal til, for at få den officielle miljøcertificering og blive en medspiller i bestræbelsen efter et mere bæredygtigt samfund.

Nettbuss kan, med sine 133 millioner pasagerer årligt, kalde sig et af Nordens absolut største busselskaber. Med afdelinger i både Danmark, Norge og Sverige står de for en stor del af Nordens leje af busser, både når det kommer til turistbusser, firmature og lignende service. Med succes følger også ansvar, og Nettbuss har valgt at markere sig som en af frontløberne inden for forskellige certificeringer til bustransport. De sikrer deres medarbejderes trivsel gennem arbejdsmiljø- og sundhedscertificering, som løbende stiller krav til arbejdsforholdene både før, under og efter kørslen. Som det første busselskab i Danmark blev de i 2011 miljøcertificeret, og repræsenterer derved nye standarder for bustransportens samspil med miljøet – standarder, som en række busselskaber efterfølgende har tilsluttet sig.

Én bus fjerner én kilometer bilkø
Hos Nettbuss er missionen at få flere danskere til at opdage fordelene ved at arrangere fælles transport, når det er muligt. Ikke alene kan der spares penge hos den enkelte passager, men de miljømæssige fordele ved at leje bus er også til at tage og føle på. Hvis større eller mindre selskaber droppede bilerne og lejede bus i stedet, ville CO2-udslippet blive reduceret, og der ville blive mindre kø på vejene – for at være helt præcis, vil én bus fjerne det der svarer til én kilometer bilkø. Internt i selskabet udvikler Nettbuss sig konstant mod mere effektivt at kunne mindske brændsstofforbruget såvel som vandforbruget, for at belaste miljøet så lidt som muligt.
Nettbuss er altså et eksempel på, hvordan et miljøbevidst selskab samtidig kan være profitabelt, og er derigennem med til at inspirere andre busselskaber til at følge trop, og tilslutte sig den miljøvenlige linje inden for bustransport.

Læs mere her

Swisslog får ordre fra Coca-Cola Amatil om at bygge et nyt distributionscenter i Auckland

Coca–Cola Amatil (CCA), Coca–Colas største tapperi i Asien/stillehavsområdet med hovedkvarterer i Sydney, Australien, har valgt Swisslog som hovedleverandør i forbindelse med planlægning og realisering af et automatiseret distributionscenter (DC) i Auckland, New Zealand. Det nye projekt i Auckland har en samlet ordreværdi for Swisslog på mere end MCHF 30.

Efter Swisslogs vellykkede implementering af det første fuldt automatiserede distributionscenter i Melbourne, Australien, fortsætter Coca–Cola Amatil med at investere i deres distributionsanlæg ved at bygge et nyt automatiseret distributionscenter i Auckland, New Zealand. Det nye anlæg vil gøre det muligt at fjerne udgifterne til 5 eksterne lagre, reducere driftskapitalen, forbedre kundeservicen og begrænse den tunge transport i New Zealand. Idrifttagningen af det nye distributionscenter forventes at ske i slutningen af 2007.

Det nye anlæg i Auckland med plads til ca. 35.000 paller, bygges på det eksisterende anlægs grund, hvor det bliver forbundet med de andre flasketransportsystemer på stedet. Distributionscenteret styres af Swisslogs standardsoftwareprodukter, WarehouseManager TM og AutomationManager TM.

"Det nye distributionscenter vil sætte Coca–Cola Amatil i stand til at forbedre kundeservicen betydeligt ved at strømline hele distributionsprocessen samt medføre betydelige omkostningsbesparelser", siger George Adams, Coca–Cola Amatils adm. direktør for New Zealand og Fiji.

Swisslog er meget stolt af sit samarbejde med CCA. Swisslog hjælper CCA med at strømline styringen af forsyningskæden ved at forbedre distributionsnetværket, som Charles Teissonnière, leder af Swisslogs Logistics Solutions Division, forklarer: "Det er det første projekt i New Zealand for Swisslog og det er et udtryk for virksomhedens vækst og stærke placering i Asien/stillehavsområdet".

Om Swisslog
Swisslog er en førende global virksomhed inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed med fokus på løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, med hovedkontor i Göteborg, har ca. 115 ansatte i Danmark, Norge og Sverige.
 

Læs mere her

Swisslog leverer det største kyllingeanlæg

Nu er det klar det nye, automatiserede distributionsanlæg hos Prior, Norges største leverandør af kyllinge– og kalkunprodukter.

Bag det komplekse projekt står logistikvirksomheden Swisslog.

Prior producerer næsten 40.000 ton kyllinge– og kalkunprodukter om året. Den nye 12.000 kvadratmeter store distributionscentral i Hærland uden for Oslo erstatter seks tidligere anlæg spredt over hele Norge.

Swisslog fik opgaven i sommeren 2003 og kunne i midten af april i år overlevere det færdige distributionsanlæg til Prior. Ordren var på sammenlagt 60 millioner norske kroner. En koncentration i Hærland gør håndteringen mere effektiv og leveringstiderne kortere, hvilket er til gavn for både forbrugerne og Prior.

Et fleksibelt anlæg, som er forberedt til vækst og udbygning, siger Priors projektleder Arild Lien. Prior dækker 80 % af det norske marked for forarbejdede kyllinge– og kalkunprodukter.

Kompleks projekt
Det her er det mest komplekse projekt, vi har gennemført i Norge. Vi har bygget et meget fleksibelt anlæg, som allerede har kunnet tilpasses til nye kundekrav, fortæller Christian Anderson, Swisslogs projektleder.

Det nye lager er opdelt i en del, som holdes på ca. nul grader, til køleprodukter, og en del på –30 grader til frosne produkter. Sammenlagt produceres 200 køleprodukter og 50 frostprodukter i Hærland. Kapaciteten er 22.000 plastikkasser, som fyldes med kylling og kalkun og siden sendes ud til butikker i hele Norge.

Fleksibel ordreplukning
Ved hjælp af et omfattende palle– og kassetransportsystem, automatiske stabelkraner og portalrobotter håndteres ordreplukning af hele paller, hele kasser, dele af paller samt detaljeplukning fra kasser helt ned til de enkelte kyllinger. Efter plukningen sorteres og palleteres kasserne automatisk, inden de distribueres til kunderne.

Om Swisslog
Swisslog er en førende global virksomhed inden for logistik, automation og konsulentvirksomhed med fokus på løsninger inden for lager, distribution og healthcare. Swisslog Northern Europe, med hovedkontor i Göteborg, har ca. 130 ansatte i Sverige, Norge og Danmark.
 

Læs mere her