Danmarkspremiere på sikker og intelligent transport

SUNIT computeren til sikre og intelligente mobile løsninger

De unikke og driftssikre SUNIT–computere er specielt designet til sikre og intelligente telematikløsninger til beredskabskøretøjer, renovationskøretøjer og lastbiler i international trafik. Salgs og rådgivningsfirmaet MOBILAS præsenterer de nyeste telematikløsninger på messen Transport 2007 i Messecenter Herning, 29. marts 1. april 2007.

Danmarkspremiere på SUNIT C–serien
MOBILAS inviterer til pressemøde på åbningsdagen for Transport 2007, Torsdag den 29. marts 2007 kl. 13.30 på MOBILAS stand, Hal J, Stand 7140

Køretøjscomputeren SUNIT C–serien præsenteres for første gang i Danmark. Repræsentanter for SUNIT og den danske forhandler MOBILAS og TDC–Mobil informerer om mulighederne med det nye økonomiske MOBILAS–abonnement med kommunikation til faste priser.

Den finskproducerede SUNIT computer er den ideelle, driftssikre computerløsning til krævende mobile løsninger. SUNIT computeren er specielt udviklet til at kunne fungere under skiftende forhold i et køretøj med vibrationer og store variationer i temperatur og luftfugtighed. SUNIT computeren er skræddersyet til problemfri indbygning i erhvervskøretøjer.
SUNIT computeren er mere end en almindelig Windows–baseret computer, den kan anvende standardsoftware, bl.a. de samme programmer, som anvendes i administrationen, herudover er den bygget til integration med bilens interne computere og opsamling af data fra bilens Can–buss–system.

På Transportmessen i Herning viser MOBILAS "blå blink"–løsninger til ambulancer, politi og beredskabskøretøjer, der har interface med SUNIT computeren og Can–buss integration. MOBILAS har bl.a. leveret løsninger til Søværnets Operative Kommando og Århus Brandvæsen. Ambulancen på billedet her overføres data løbende til patientjournal og videre til hospitalet.
SUNIT–computeren kan også anvendes som "gul blink" løsning til dyre– og højværditransporter, hvor der løbende er behov for dataopsamling fra køretøjet.

SUNIT D–serien er den komplette telematikløsning med en stor computer, som kan klare alle kommunikations– og registreringsopgaver. Ideel til beredskabskøretøjer. Forberedt til løsninger med Tetra–radio. SUNIT D–serien er allerede leveret mere end 40.000 mobile computere, som er i drift hos politi, militær og redningsvirksomheder i Finland, Tyskland, Holland.

DANMARKSPREMIERE
SUNIT C–serien er den store, solide og økonomiske computerløsning til flådestyring og navigation til vognmænd og deres erhvervskøretøjer med avancerede opgaver, f.eks. affaldsregistrering, maut–regnskab, dieselregnskab eller dokumentation af transport af farligt gods. SUNIT C–serien har netop haft verdenspremiere på CeBIT–messen i Hannover i marts 2007 og Transportmessen i Herning bliver Danmarkspremiere.

Mobilas afholder alle messedage demonstration fra kl.10.00 på stand J 7140

###

Fakta om MOBILAS ApS

MOBILAS er et salgs– og rådgivningsfirma med speciale i mobile telematikløsninger.
MOBILAS er dansk importør af SUNIT–computere og leverer total finansiering af projekter.
MOBILAS tilbyder mobile telematikløsninger i samarbejde med anerkendte tele– og softwareleverandører, fra ind og udland. På messen i Herning vil der blive præsenteret et flådestyringssystem, der tager højde for at optimere maut og vejafgifter i forbindelse med kørsel i EU ligesom systemet kan håndtere ruteoptimering for farligt gods. Systemet kan integreres med virksomhedens bestående leverandør af IT, med rådgivning fra Mobilas.

Mobilas ApS
Energivej 35, 87 22 Hedensted
Tlf. + 45 3171 4835
www.mobilas.dk
 

Læs mere her

Den rigtige mobile løsning til sikring af dyre- og værditransporter

Fremtidens mobile IT–løsning til køretøjer

Behovet for kraftige, driftssikre Windows baserede computere til køretøjer har længe været påtrængende, men udbuddet har været begrænset.
For nylig er en meget robust og integreret computerløsning til lastbiler og andre erhvervskøretøjer kommet på det danske marked.

De finske SUNIT–computere blev præsenteret på messen Transport 2005 i april 2005, og hos den ny forhandler MOBILAS, er optimismen stor.
– Vi har allerede solgt mobile computere for flere mio. kr., siger direktør i MOBILAS, Henning Overgaard. Vi er meget optimistiske, fordi SUNIT–computeren både er konkurrencedygtig og særdeles driftssikker.

SUNIT–computeren er i princippet en kraftig Windows computer i en mobil telematik udgave. Den har mere datakraft og flere tilslutningsmuligheder end de andre mobile computere, som typisk er designet til hver at løse én opgave, hvilket forringer færdselssikkerheden.

– SUNITs telematikplatform er meget fleksibel og rummer utallige muligheder, så man kan integrere alle køretøjets digitale funktioner i ét system, siger seniorkonsulent Laust Rich, MOBILAS. Det er lige fra overfaldsalarm og navigation til dataoverførsel mellem lastbil og kontor samt TV og video.

MOBILAS har i Finland testet en avanceret overfaldsalarm, funktionen indebærer automatisk videooptagelse i førerhus og udenfor bilen, hvis alarmen aktiveres. Dette er interessant i forbindelse med dyre– og værditransporter samt persontransport i Taxa.

Forbedret færdselssikkerhed kan også opnås med integration af bakkameraer og sidekameraer.
– MOBILAS leverer et system, hvor bilens manøvrer og kamerabillederne kombineres, siger Laust Rich. Når lastbilen drejer til højre vises billedet fra cyklistkameraet på højre side af bilen automatisk på skærmen

Globalt anvendes 100.000 SUNIT computere dagligt af politi, militær, transport, taxa og redningsvirksomheder, det giver garanti for driftsikkerhed, da SUNIT kan kommunikere selv om strømmen svigter. SUNIT er international godkendt til værditransporter.

Driftsikre mobile it– og telematikløsninger
Mobilas har som mål at levere cost–effektive mobile telematikløsninger, der tager udgangspunkt i kundens behov og brug af avanceret, driftssikker IT–teknologi. Mobilas går efter at finde værdi til vore kunders kunder, så den valgte løsning får en kort pay back tid og som virker sikkert 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Mobilas tilbyder at være totalleverandør af mobile IT– og telematikløsninger omfattende hardware, software, finansiering, forsikring, uddannelse og udvikling.

Avancerede mobile telematikløsninger er relevante ved bl.a. værditransport, politi, redning, lægevagt, taxa, mobile salgstøttesystemer, affaldstransport, tank–transport, transport af levende dyr.

Herudover tilbydes tre produktpakker der lever op til kravene inden for vejtransport, som kan ses hos Mobilas der har indrettet kontor hos Lastas i Hedensted, for at være tæt på transportbranchen.

Den rigtige IT–løsning til dyre– og værditransporter
Med en SUNIT mobil computer– og telematikløsning vil lastrummet permanent kunne overvåges både fra lastbilens førerhus og fra firmaets kontor mange km borte. Der vil dermed være sikkerhed for, at der kan gribes ind i tide, hvis der er problemer undervejs.
– Vi er meget spændte på, hvordan de kommende danske særregler om transport af levende dyr vil komme til at se ud, siger Henning Overgaard, direktør i MOBILAS, som forhandler den nye overvågningsløsning. Vi forventer, at der bliver et krav om overvågning af lastrummet. Vores løsning vil i så fald kunne opfylde disse krav, og dermed løse en lang række af de konkrete problemer, der hidtil har været ved transporter af levende dyr.

Facts om SUNIT–computere
SUNIT er en avanceret IT–leverandør med hovedsæde i Finland. SUNIT har udviklet en serie af meget driftssikre og robuste Windows baserede køretøjscomputere, med en avanceret telematikløsning samt ekstraudstyr.
Globalt anvendes 100.000 SUNIT computere dagligt af politi, militær, transport, taxa og redningsvirksomheder.
Læs mere på www.mobilas.dk

Facts om MOBILAS
Mobilas er et dansk selskab, som leverer mobile løsninger og sælger finske SUNIT–computere i Danmark. MOBILAS har fået en flyvende start efter den første præsentation af bl.a. SUNIT–computere på messen Transport 2005 i april 2005.
Bag MOBILAS står en række partnere og investorer med erfaring fra den danske transportsektor.

Selskabet har indrettet sig med kontor og uddannelsesfaciliteter hos Lastas i Hedensted, hvor det første kursus Mobile IT – Løsninger til effektivisering af transportbranchen gennemføres torsdag den 15. september 14.00 18.00 prisen for kurset er 695,– kr. og gratis for 10 første tilmeldinger.

Tre produktpakker
MOBILAS tilbyder vore kunder tre standardløsninger, som svarer til det grundlæggende behov ved henholdsvis lokale, regionale og internationale vejtransporter.

Lokal transport og service SLF – Mobilas
fra kr. 22,– pr. dag pr. bil/enhed.

Regional transport og service SCF – Mobilas fra kr. 25,– pr. dag pr. bil/enhed.

International transport og service SXF – Mobilas fra kr. 28,– pr. dag pr. bil/enhed.

De angivne priser er baseret på en kombineret leasing– og serviceaftale med MOBILAS.
 

Læs mere her

Wilson Logistics ændrer navn til TNT Freight Management

I dag har Wilson Logistics Gruppen taget et vigtigt skridt mod at blive en del af TNT ved at skifte navn til TNT Freight Management. Wilson Logistics Gruppen blev opkøbt af TNT i august 2004, og TNT tilføjede dermed et komplet og globalt standardiseret transportprogram og førende e–services til dets allerede eksisterende ekspres– og logistikportefølje.

Nye muligheder
Kunder kræver oftere og oftere totale logistikløsninger med fuldstændig gennemsigtighed i hele supply chain forløbet. TNT Freight Management har kompetencen til at levere og kombinere transportløsninger, information management og merværdi i integrerede løsninger. Som en del af TNT’s logistikdivision understøtter TNT Freight Management TNT’s kapacitet til at tilbyde kunder én partner til at løse deres supply chain udfordringer globalt.

Integrationen af Wilson i TNT’s logistikdivision er godt på vej. Det nye varemærke forventes at give den tidligere Wilson organisation store fordele. "Navnet TNT, et stærkt og globalt varemærke, vil give større synlighed og troværdighed i hele verden. Det vil understrege vores fælles serviceudbud og hjælpe os i kontakten til kunderne", siger Jeff Hoogesteger, administrerende direktør for TNT Freight Management.

Business as usual
Den nye profil vil blive synlig i form af et nyt TNT udseende, der kommer til at gælde for al kommunikation lige fra skilte og visitkort til fakturaer og webdesign. Ændringerne refererer overvejende til varemærket, virksomhedsidentiteten og virksomhedsnavnet. I alle andre sammenhænge forbliver virksomheden den samme medarbejderne, de services, der udbydes, værdierne og adresserne.

TNT N.V, moderselskabet for gruppen, ændrede for nylig navn fra TPG til TNT. TNT varemærket vil blive brugt i forbindelse med samtlige globale aktiviteter.

Om TNT Freight Management og TNT Logistics
TNT Freight Management tilbyder sø– og luftfragt samt logistikservices inden for et internationalt netværk og har ca. 2200 ansatte i 28 lande. TNT Freight Management er en forretningsenhed under TNT Logistics. Web–adressen er: www.tntfreight.com

TNT Logistics har ca. 40.000 ansatte i 40 lande og råder over 8,5 mio. m2 lagerplads. I 2004 var TNT Logistics’ oplyste omsætning på 4,081 mia. Web–adressen for TNT Logistics er: www.tntlogistics.com

*OBS virksomhederne i Hong Kong, Kina og Indien ændrer ikke varemærke den 30. juni 2005. Deres hidtidige firmanavne forbliver uændrede. Dog vil TNT navnet og logoet fremgå af visse dokumenter.

For yderligere information, kontakt venligst:
Kim Pedersen, Managing Director, TNT Freight Management (Denmark) A/S
 

Læs mere her

Danske Fragtmænd overvejede økonomi og effektivitet – og tågesikrede administrationsbygningen

Mødelokalerne hos Danske Fragtmænd i Århus er tågesikret, fordi det virker og så er det langt billigere end den totale udgift til et enkelt indbrud, forklarer Danske Fragtmænd Logistiks administrerende direktør.

Danmarks største nationale transportvirksomhed Danske Fragtmænd med 22 fragtterminaler og 1.500 lastbiler – er vant til at passe på værdierne og optimere driften. Derfor gik man grundigt til værks, da man skulle sikre en ny administrationsbygning i Århus.

Overvejelsen har hos os været den totale udgift til sikring over for udgiften til nyindkøb og følgeudgifterne efter et indbrud, fortæller adm. dir. Peter Jepsen, Danske Fragtmænd Logistik.

Ejendommen, Danske Fragtmænd valgte at tågesikre, benyttes til administration og møder. Det er en forholdsvis nyerhvervet bygning, hvor man heldigvis ikke selv har haft indbrudsforsøg endnu. Men bygningens beliggenhed kombineret med en række indbrud hos de tidligere ejere af bygningen fik Peter Jepsen til at gå grundigt til værks med sikringen.

Vi havde forinden kendskab til tågesikring og erfaring for, at tyven kommer ind, selv om vi har haft sikret med gitre. Derfor valgte vi tågesikring, der sikrer, selv om tyven har skaffet sig adgang til lokalerne , slutter Peter Jepsen.

Skjulte installationer
Sikringen af Danske Fragtmænds nye administrationsbygning er udført at deres faste samarbejdspartner, Telesikring as, der med afdelinger i Esbjerg, Ålborg, Rødekro og Glostrup er landsdækkende.

Vi er ganske enige i Danske Fragtmænds valg af sikring til deres nye administrationslokaler. Tågesikring er en uhyre effektiv måde at stoppe indbrudstyve, fordi den også virker, efter døre eller vinduer er blevet brudt op, fortæller overmontør Lars Nielsen, Telesikring.

I det konkrete tilfælde valgte kunden efter råd fra os at lave en skjult installation, hvor tågekanonerne blev monteret over det nedsænkede loft, hvorefter dysserne – tågen skydes ud igennem – forlænges ned gennem loftet. Man kan ikke se tågekanonen men den er fuldt ud lige så effektiv! forsikrer Lars Nielsen.

Samme løsning monterer Telesikring hos private, der ikke ønsker for megen synlig teknik i stuerne. Og så er tågesikring desuden ofte et krav til forsikringstagere, der har designermøbler, kunst eller dyr elektronik i hjemmet eller virksomheden.

Vi har gode og tætte relationer til både Danske Fragtmænd og Telesikring og kan nikke genkendende til Telesikrings fire fordele om tågesikring, adm. dir Poul Dalsgaard, Protect.

De 4 største fordele ved tågesikring er:
– Stor præventiv effekt.
– Minimerer risikoen for hærværk
– Begrænser skaderne
– Sikrer, at arbejdet hurtigt kan genoptages efter et indbrud

Dansk kvalitet
Siden Protect blev etableret i 2001 har man produceret og installeret over 30.000 anlæg med tågesikring over hele verden. De er installeret hos så vidt forskellige kunder som undervisningsinstitutioner, optikere, guldsmede, radio-/TV- og IT-forhandlere, tankstationer og i sommerhuse. Blandt andet har Jyske Bank ladet sine 120 afdelinger sikre med tågekanoner, så bankernes dyre møbler, AV- og IT-udstyr ikke bliver stjålet. På samme måde har f.eks. Georg Jensens design-forretning på Strøget i København sikret sig med tåge, ligesom JYSK og REMA 1000 har sikret deres butikker.

Den lokale kontakt til kunderne varetages af et landsdækkende net af certificerede alarminstallatører og forhandlere, som besidder stor kompetence og erfaring inden for installation og drift af Protects produkter.

Yderligere oplysninger:

Telesikring as
Att Henning Bruun Nielsen
Oddesundvej 2-4, 6715 Esbjerg N
Telefon +45 70 133 234

Om Protect A/S:
Protect A/S er Danmark og Skandinaviens eneste udvikler og producent af tågekanoner til tyverisikring af værdier. Tågekanoner monteres sammen med traditionelle tyverialarmer. Når alarmen aktiveres lægges rummet i en tåge, så tyven ikke går derind. Og er han inde i rummet, når tågen spredes, er det umuligt at finde værdigenstande at stjæle.

Protect A/S blev etableret i 2001 og ejes i dag af selskabets administrerende direktør Poul Dalsgaard samt Knud V. Lauridsen og Claus Damgaard.

Protect A/S har en samarbejdsaftale med hovedparten – flere end 320 – af alarm-installatørerne i Danmark. Protect A/S dækker over 95 % af markedet for tågekanoner i Danmark.

I udlandet har Protect A/S et net af distributører med “ene-distributører” i flere end 40 lande, der sælger over halvdelen af produktionen. Tallet er stærkt stigende.

Protect A/S har i dag 10 medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, udvikling, salg og markedsføring, mens produktionen af tågekanoner er outsourcet til en Århus-virksomhed med speciale i avanceret elektronik.

Sortimentet består i dag af tre grundmodeller: Protect 600, Protect 1100 og Protect 2200, som er dimensioneret til rum af forskellig størrelse. Protect’s produktportefølje indeholder også Protect SECURITY STROBE – en stroboskoplampe, der forstærker tågens virkning – samt en sirene-alarm, som er et lille diskret apparat med øredøvende lyd.

Fra kundelisten kan nævnes: Bang & Olufsen, Jyske Bank, JYSK, Georg Jensen, Pilgrim, REMA 1000, MATAS, Profil Optik, Telekæden, TDC, Statoil, Bank of Ireland, Bauhaus, SPAR, Intersport, samt en lang række skoler og undervisningsinstitutioner.

Læs mere her