Den rigtige mobile løsning til sikring af dyre- og værditransporter

Fremtidens mobile IT–løsning til køretøjer

Behovet for kraftige, driftssikre Windows baserede computere til køretøjer har længe været påtrængende, men udbuddet har været begrænset.
For nylig er en meget robust og integreret computerløsning til lastbiler og andre erhvervskøretøjer kommet på det danske marked.

De finske SUNIT–computere blev præsenteret på messen Transport 2005 i april 2005, og hos den ny forhandler MOBILAS, er optimismen stor.
– Vi har allerede solgt mobile computere for flere mio. kr., siger direktør i MOBILAS, Henning Overgaard. Vi er meget optimistiske, fordi SUNIT–computeren både er konkurrencedygtig og særdeles driftssikker.

SUNIT–computeren er i princippet en kraftig Windows computer i en mobil telematik udgave. Den har mere datakraft og flere tilslutningsmuligheder end de andre mobile computere, som typisk er designet til hver at løse én opgave, hvilket forringer færdselssikkerheden.

– SUNITs telematikplatform er meget fleksibel og rummer utallige muligheder, så man kan integrere alle køretøjets digitale funktioner i ét system, siger seniorkonsulent Laust Rich, MOBILAS. Det er lige fra overfaldsalarm og navigation til dataoverførsel mellem lastbil og kontor samt TV og video.

MOBILAS har i Finland testet en avanceret overfaldsalarm, funktionen indebærer automatisk videooptagelse i førerhus og udenfor bilen, hvis alarmen aktiveres. Dette er interessant i forbindelse med dyre– og værditransporter samt persontransport i Taxa.

Forbedret færdselssikkerhed kan også opnås med integration af bakkameraer og sidekameraer.
– MOBILAS leverer et system, hvor bilens manøvrer og kamerabillederne kombineres, siger Laust Rich. Når lastbilen drejer til højre vises billedet fra cyklistkameraet på højre side af bilen automatisk på skærmen

Globalt anvendes 100.000 SUNIT computere dagligt af politi, militær, transport, taxa og redningsvirksomheder, det giver garanti for driftsikkerhed, da SUNIT kan kommunikere selv om strømmen svigter. SUNIT er international godkendt til værditransporter.

Driftsikre mobile it– og telematikløsninger
Mobilas har som mål at levere cost–effektive mobile telematikløsninger, der tager udgangspunkt i kundens behov og brug af avanceret, driftssikker IT–teknologi. Mobilas går efter at finde værdi til vore kunders kunder, så den valgte løsning får en kort pay back tid og som virker sikkert 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Mobilas tilbyder at være totalleverandør af mobile IT– og telematikløsninger omfattende hardware, software, finansiering, forsikring, uddannelse og udvikling.

Avancerede mobile telematikløsninger er relevante ved bl.a. værditransport, politi, redning, lægevagt, taxa, mobile salgstøttesystemer, affaldstransport, tank–transport, transport af levende dyr.

Herudover tilbydes tre produktpakker der lever op til kravene inden for vejtransport, som kan ses hos Mobilas der har indrettet kontor hos Lastas i Hedensted, for at være tæt på transportbranchen.

Den rigtige IT–løsning til dyre– og værditransporter
Med en SUNIT mobil computer– og telematikløsning vil lastrummet permanent kunne overvåges både fra lastbilens førerhus og fra firmaets kontor mange km borte. Der vil dermed være sikkerhed for, at der kan gribes ind i tide, hvis der er problemer undervejs.
– Vi er meget spændte på, hvordan de kommende danske særregler om transport af levende dyr vil komme til at se ud, siger Henning Overgaard, direktør i MOBILAS, som forhandler den nye overvågningsløsning. Vi forventer, at der bliver et krav om overvågning af lastrummet. Vores løsning vil i så fald kunne opfylde disse krav, og dermed løse en lang række af de konkrete problemer, der hidtil har været ved transporter af levende dyr.

Facts om SUNIT–computere
SUNIT er en avanceret IT–leverandør med hovedsæde i Finland. SUNIT har udviklet en serie af meget driftssikre og robuste Windows baserede køretøjscomputere, med en avanceret telematikløsning samt ekstraudstyr.
Globalt anvendes 100.000 SUNIT computere dagligt af politi, militær, transport, taxa og redningsvirksomheder.
Læs mere på www.mobilas.dk

Facts om MOBILAS
Mobilas er et dansk selskab, som leverer mobile løsninger og sælger finske SUNIT–computere i Danmark. MOBILAS har fået en flyvende start efter den første præsentation af bl.a. SUNIT–computere på messen Transport 2005 i april 2005.
Bag MOBILAS står en række partnere og investorer med erfaring fra den danske transportsektor.

Selskabet har indrettet sig med kontor og uddannelsesfaciliteter hos Lastas i Hedensted, hvor det første kursus Mobile IT – Løsninger til effektivisering af transportbranchen gennemføres torsdag den 15. september 14.00 18.00 prisen for kurset er 695,– kr. og gratis for 10 første tilmeldinger.

Tre produktpakker
MOBILAS tilbyder vore kunder tre standardløsninger, som svarer til det grundlæggende behov ved henholdsvis lokale, regionale og internationale vejtransporter.

Lokal transport og service SLF – Mobilas
fra kr. 22,– pr. dag pr. bil/enhed.

Regional transport og service SCF – Mobilas fra kr. 25,– pr. dag pr. bil/enhed.

International transport og service SXF – Mobilas fra kr. 28,– pr. dag pr. bil/enhed.

De angivne priser er baseret på en kombineret leasing– og serviceaftale med MOBILAS.
 

Læs mere her

Best Management Practices. Et godt værktøj imod pirater

Da antallet af piratoverfald i Adenbugten eksploderede i sommeren 2008 satte en række internationale skibsfartsorganisationer sig sammen for at samle de bedste råd og vejledninger til at imødegå pirattruslen ved Somalia. Dette arbejde endte op i 1. udgave af vejledningen Best Management Practices to Deter Piracy in the Gulf of Aden and off the Coast of Somalia (forkortet BMP), som blev udgivet i februar 2009. Vejledningen indeholder både operationelle og defensive beskyttelsestiltag.

BMP har vist sig som et godt værktøj for rederierne og deres skibe, når de skal forberede sig på sejlads gennem Adenbugten og ud for kysten af Somalia. Erfaringer fra området viser, at de skibe, som følger BMP, har meget mindre risiko for at ende med at blive kapret i tilfælde af piratangreb. Desværre har opgørelser også vist, at der fortsat er en del skibe, der sejler gennem området, som ikke følger BMP.

I Danmarks Rederiforening har vi fra første færd holdt vores medlemmer orienterede om udviklingen i situationen ved Somalia, herunder opfordret medlemmerne til at sætte sig grundigt ind i og følge BMP. Desuden har Danmarks Rederiforening og række danske rederier deltaget aktivt både i udarbejdelsen af BMP og de efterfølgende revisioner. Danske rederier har hele tiden arbejdet seriøst med på bedst mulig måde at imødegå pirattruslen, herunder påtaget sig ansvaret for at BMP følges.

Idet efterlevelse af BMP har vist sig som en vigtig del i den fælles indsats i at forhindre kapring af handelsskibe, arbejder Danmarks Rederiforening, gennem vores medlemskab af International Chamber of Shipping, på fortsat at udbrede kendskabet til BMP i andre lande.

Det er naturligvis helt klart, at når vi gerne ser flådeenheder i området, så er vores rederier også indstillet på at følge de retningslinier, som flåden anbefaler.

Læs mere her

Regeringen gør det lettere for rederierne at beskytte sig mod pirateri

Pirateri i farvandene ud for Somalias kyst og i hele Det Indiske Ocean udgør fortsat et stort problem, og skibe bliver dagligt angrebet af pirater. Justitsminister Morten Bødskov mener derfor, at det skal gøres lettere for rederierne at gøre brug af civile, bevæbnede vagter for at beskytte deres skibe mod pirateri.

Justitsminister Morten Bødskov er klar med et lovforslag, der forenkler proceduren for ansøgning om våbentilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe, der sejler i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald mod skibe.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Justitsminister styrker piratbeskyttelsen på danske skibe

Pirateri ud for navnlig Somalias kyst i Adenbugten, Somalibassinet og Det Indiske Ocean udgør fortsat et stort problem, og skibe bliver dagligt angrebet af pirater. Regeringen mener derfor, at det skal være lettere for rederierne at gøre brug af civile, bevæbnede vagter for at beskytte deres skibe mod pirateri.

Justitsminister Morten Bødskov fremsætter i dag et lovforslag i Folketinget, der forenkler proceduren for ansøgning om våbentilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter.

Lovforslaget har til formål at give rederier mulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til, at rederiet har egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederiets danske lastskibe. Våbnene kan bruges af civile, bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til den gældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben, men derimod til alle rederiets danske skibe i et nærmere bestemt tidsrum. Derved er der lagt op til en hurtigere og mere smidig behandling af våbentilladelserne. Meddelelse af en generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Pirateri navnlig i farvandene ud for Afrikas horn og i hele Det Indiske Ocean udgør et stort problem for skibsfarten. Det er afgørende, at rederierne har mulighed for at beskytte de danske skibe, og derfor handler regeringen ved at fremsætte dette lovforslag som en del af løsningen på piratproblemet her og nu. Vi gør det simpelthen lettere for danske skibe at beskytte sig mod de modbydelige piratangreb.

Jeg er glad for, at skibs- og sikkerhedsbranchen samt de søfarendes organisationer også bakker op om lovforslaget. Danmarks Rederiforening har således bl.a. taget initiativ til at udarbejde retningslinjer for sejlads med civile, bevæbnede vagter, hvor repræsentanter for alle parter ikke kun rederne men også de søfarendes organisationer og sikkerhedsbranchen har været involveret i arbejdet.

Baggrund

Pirateri navnlig i farvandene ud for Afrikas horn og i hele Det Indiske Ocean udgør et stadigt stigende problem for skibsfarten. På trods af skibsfartens egne sikkerhedsforanstaltninger, konvojer og eskortesejlads med militærbeskyttelse samt patruljering af militære beskyttelsesstyrker i området er der begrænset mulighed for at beskytte skibene i så stort et geografisk område, og piraterne er bedre organiseret, bedre udstyret og tungere bevæbnet end tidligere. Det er således blevet almindelig praksis, at piraterne skyder mod skibene for at få besætningen til at overgive sig.

Udviklingen i pirateriet har bl.a. afstedkommet et ønske fra rederierne om brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe, der sejler gennem Adenbugten og i Det Indiske Ocean. I lyset af den generelt forværrede situation i området besluttede Justitsministeriet imidlertid i marts 2011 efter samråd med de øvrige involverede myndigheder og Danmarks Rederiforening at anlægge en mere åben tilgang ved vurderingen af konkrete ansøgninger om brug af civile, bevæbnede vagter på danske handelsskibe, der sejler i området.

Rederierne har således siden foråret 2011 haft mulighed for efter ansøgning at få våbentilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe, hvis det på baggrund af den generelle trusselsvurdering for området anses for påkrævet, og sagens oplysninger i øvrigt ikke taler imod. Når Justitsministeriet imødekommer en ansøgning fra et rederi om tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter, meddeles rederiet konkret tilladelse til, at et antal navngivne vagter om bord på et bestemt handelsskib under en nærmere angiven sejlads i højrisikoområdet kan besidde, bære og anvende bestemte våben med tilhørende ammunition med henblik på selvforsvar i tilfælde af overfald fra pirater.

Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning i våbenloven har vist sig at være meget vanskelig at forene med det behov, som rederierne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte har for meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter.

En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kan benytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bord på et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute. Justitsministeriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden i almindelighed høring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.

Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonerer imidlertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en allerede udstedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for at medtage yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks. heller ikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varsel at få udstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, som nødvendiggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.

Hertil kommer, at der i løbet af sommeren 2011 er sket en markant stigning i antallet af ansøgninger fra rederierne, og at det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte også i tiden fremover. Dette taler også for at ændre ordningen.

Justitsministeriet har derfor i samråd med de øvrige involverede myn-digheder samt skibs- og sikkerhedsbranchen drøftet mulighederne for at ændre våbenlovgivningen for herved at skabe en ordning, som i højere grad lever op til rederiernes behov i forhold til at opnå tilladelser til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om at give rederier mulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe.

Lovforslaget indebærer, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil efter ansøgning kan meddele et rederi en generel våbentilladelse til, at rederiet besidder egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederiets danske lastskibe med henblik på at bruge civile, bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til den gældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben.

Herudover foreslås det, at meddelelse af en sådan generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår, som vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe. Bekendtgørelsen vil skulle træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Lovforslaget har derfor også til formål at give justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte sådanne nærmere regler. En række af de forhold, som vil blive reguleret nærmere i bekendtgørelsesform vedrører bl.a. krav til ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring mv. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om indførelse af en afgift på 5.000 kr. for meddelelse af en generel våbentilladelse til rederiet.

Læs mere her