Årets største logistikmesse sætter fokus på varevogne og intern transport

I år kommer gaffeltrucks og biler under 3.500 kg til at fylde meget mere på Vestfyn Trækker i Ejby, der med 150 udstillere og 55.000 kvm messeareal er Danmarks største transportudstilling. Samtidig kåres Årets Varebil 2014 på messen.
I de seneste år har Vestfyn Trækker sat stadig større fokus på varevogne og intern logistik. Og ifølge arrangøren, VBG, bliver der endnu flere nyheder inden for bl.a. gaffeltrucks og håndværkerbiler, når messen afholdes næste gang fra 23. til 25. maj i år.

– I takt med vi løbende har udvidet arealet, har vi fået plads til flere og flere udstillere. Det har også betydet stadig flere mindre erhvervskøretøjer og opbygninger, ligesom intern logistik er kommet til at fylde langt mere. I år er der flere produktnyheder end nogensinde før til fx entreprenører, håndværkere, flådechefer, tekniske chefer, logistikchefer og offentlige beslutningstagere, lover adm. direktør Per Mikkelsen fra VBG Group.

Kåring af Årets Varebil 2014
Som noget nyt kåres på Vestfyn Trækker Årets Varebil, der sidste år blev afsløret af daværende transportminister Henrik Dam Christensen på Transport i Herning. Juryen består af en række medlemmer fra Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD), der med messearealet som udgangspunkt tester de godt 15 nominerede varevognsnyheder.

– Messepladsen ligger jo godt ved både motorvej, landevej, by og grusveje, så der er rig mulighed for at afprøve bilernes køreegenskaber under forskellige forhold. Desuden vejer komfort, trækevne, finish, sikkerhed og indretning tungt i den samlede vurdering. Torsdag aften voteres der på vores hotel. De fem bedste biler parkeres på MKD’s messestand, og ved åbningen fredag afsløres vinderen, fortæller Carsten Teiner, der er formand for juryen og næstformand i MKD.

En af kandidaterne til titlen som Årets Varebil, den nye Ducato, finder man på Fiat Professionals stand, hvor der udstilles et bredt udvalg af erhvervskøretøjer fra små varebiler og op til 4.235 kg – heriblandt også modellerne Punto Van, Fiorino, 500L Van, Doblò Cargo og Scudo. – Med det rette benarbejde sælger vi mindst 40 varebiler i forbindelse med udstillingen. Derfor har vi forhandlere fra hele landet med på standen. Fiat Ducato er den næstmest solgte bil i sit segment, og vi satser benhårdt på at erobre en større bid af kagen, siger Erik Holm, der er salgsdirektør for Fiat Professional i Danmark.

Masser af opbygninger
Opbyggerne er også klar til at fremvise spændende nyheder til varevognssegmentet på messen. – Vores stand kommer til at afspejle, at vi satser ligeligt på lastbiler og varevogne. Messen rammer begge segmenter, og derfor fremviser vi et bredt udsnit af aktuelle opbygninger, herunder til kurerkørsel og pakketransport, hvor efterspørgslen stiger meget, fortæller partner Karl Erik Plagborg fra Brdr. Plagborg, der leverer kundetilpassede ladopbygninger. – På Vestfyn præsenterer vi en banebrydende nyhed, som fragtbranchen har efterspurgt i årevis, men som ingen før har gjort til virkelighed, afslører opbyggeren.

Danlad A/S, der bygger lad på varebiler samt mindre lastbiler og i øvrigt er genbo til messen, har deltaget i Vestfyn Trækker siden starten. Ifølge adm. direktør Henrik Niemann Christensen fremviser Danlad også i år et bredt program af ladopbygninger, herunder flere nyheder. – Vi sælger primært gennem forhandlere, men også direkte ud til fx entreprenører og udlejningsselskaber. Messen er god, fordi vi møder alle fra flådechefer til håndværkere og andre slutbrugere, forklarer han.

Stærk nyhed fra Still
Blandt de nye udstillere inden for lager- og logistikområdet er også STILL, der fremviser et udpluk af sit brede produktprogram. – I vores demoområde kan man løfte paller med den trehjulede eltruck RX 20-20, der har to tons kapacitet. Man kan også prøve pallevognene ECU 14 og EXU 16 samt den nye dobbeltstocker EXD 18, som kan løfte to paller samtidigt, uden de rører hinanden. Vi har store forventninger til messen og er spændte på at deltage for første gang. Det er helt klart, at her kommer mange relevante besøgende fra vores målgrupper, fastslår adm. direktør Reke Salievski fra STILL Danmark A/S.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største logistikudstilling. På messen, der i år afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messen forventer i år mellem 6.000 og 10.000 besøgende.

Læs mere her

Ro i butikken med ny pallevogn fra Logitrans

En butiksejer har til enhver tid fokus på sine kunders komfort og velbefindende. Det må derfor ikke være til gene for kunderne, når de ansatte fragter varer rundt i butikken. Nu kan støjen fra butikken fjernes med Panther Silent

Den nye pallevogn fra Logitrans, Panther Silent, kan med sin lydløshed og manøvredygtighed sammenlignes med dyrerigets panter. Panther Silent har helt specielle gummihjul og bevæger sig stille og lydløst rundt med varer mellem kunder og hylder. Samtidig giver Panther Silents tvillinge–gaffelhjul en uovertruffen manøvredygtighed, og pallevognen er perfekt til selv de mest snævre områder i butiksområderne.

De specielle hjul på Panther Silent skåner samtidig gulv– og flisebelægningen i butiksområderne. Specielt problemet med ødelagte fliser er løst med Panther Silent, og her er der mange vedligeholdelsesomkostninger at spare!

– Vi har testet vores nye pallevogn i Norge over en længere periode til stor begejstring for kunderne, der ikke mærker, at de ansatte fragter varer rundt i butikken, og til stor begejstring for butiksejerne, der tydeligt mærker kundernes tilfredshed og de sparede vedligeholdelsesomkostninger, siger Henning Lygager, Sales and Marketing Executive hos Logitrans.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Logitrans henter ny Salgs- og Marketingdirektør fra rejsebranchen!

Logitrans A/S kunne den 3. marts 2008 præsentere Per Karlsmose som firmaets nye salgs– og marketingdirektør.

"Med ansættelsen af Per Karlsmose ønsker vi at styrke og fremtidssikre vores salgs– og marketingaktiviteter i Danmark og i udlandet, og glæder os meget til at drage nytte af Per Karlsmoses indsigt i salg og marketing!", siger Erling Pedersen, adm. direktør hos Logitrans. "Per Karlsmose vil uden tvivl kunne tilføre Logitrans noget nyt og salgsfremmende, så vi bedre kan leve op til markedets krav om konkurrencedygtige produkter og korte leveringstider".

Efter et job hos LEGO har Per Karlsmose fået sin salgsmæssige opdragelse i Mærsk–koncernen. Han startede som marketingkoordinator hos Dansk Supermarked og sluttede sin 10–årige karriere i Mærsk som direktør i Mærsk Air. Indtil tiltrædelsen hos Logitrans var han ansvarlig for internationale markeder i Air Greenland.

Per Karlsmose vil få det fulde ansvar for salget i Logitrans–Gruppen samt ledelsen af hele salgs– og marketingorganisationen. "Min tilgang til arbejdet er baseret på nøgleordene samarbejde og fælles indsats. En anden vigtig faktor er fokus på kunden. Jeg glæder mig meget til at være med til at sikre, at Logitrans til enhver tid imødekommer kundens behov og ønsker til en fornuftig pris og kvalitet og dette selvfølgelig bedre end konkurrenterne!", siger Per Karlsmose.

Logitrans, der producerer pallevogne, højtløftere, stablere og en lang række af specialprodukter, er en gammel kending i det sydvestjyske lokalsamfund og efterhånden også på det udenlandske marked. Siden grundlæggelsen i 1940 har virksomheden udviklet sig til en international koncern med afdelinger i Frankrig, Tyskland, Belgien, England, Norge, Sverige, New Zealand og USA samt direkte eksport til mere end 50 lande. På det danske marked sælges produkterne gennem NP Trucks med afdelinger i Horsens og Roskilde.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).
 

Læs mere her

Med Panther Maxi AC fra Logitrans når du toppen af performance!

Stigende krav fra virksomheder om stigende performance og høj effektivitet stiller store krav til de maskiner, der benyttes. Den tendens har Logitrans opfanget for længe siden, og det afspejles nu endnu engang i videreudviklingen af virksomhedens eksisterende produktprogram.

Den nye og forbedrede selvkørende pallevogn, Panther Maxi AC, har fokus på effektivitet og brugervenlighed! Vognen er som skræddersyet til tung transport af paller på lastbiler, hvor pladsen er trang, og andre steder, hvor tungt gods skal transporteres langt. Vognen er meget robust og kan klare hårdt og hyppigt brug!

Med AC–styringen har brugeren garanti for en behagelig køreoplevelse, en lang køredriftstid og en optimal tilpasning til den enkelte person og arbejdsopgave! Brugeren kan blandt andet indstille kørehastighed, acceleration og deceleration og dermed opnå en eminent tilpasning til den specifikke arbejdssituation og opgave.

Samtidig har Panther Maxi AC elektronisk, trinløs hastigheds¬regulering, og motorbremse, som gør den meget mere sikker, når der køres ned ad bakke.

Den nye lader lever op til den nyeste ladeteknologi, og giver en optimal opladning af batteriet. Den kan bruges til både åbne og lukkede vedligeholdelsesfri batterier, og kan oplade et helt afladet batteri.

Logitrans–produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).

 

Læs mere her

Pallevogn med vejesystem – når der lægges vægt på effektivitet og tidsbesparelser

Hvem kender ikke den besværlige arbejdsproces, når gods skal vejes på en stationær vægt Ekstra transport, ekstra omladning og dermed ekstra tid! Dette problem løser Logitrans´ nye pallevogn med vejesystem – BFC6! Den er robust, nøjagtig og nem at bruge overalt i virksomheden!

Vi har længe oplevet en stor efterspørgsel fra især vognmænd og virksomheder med store forsendelsesafdelinger, fordi de ofte har behov for at kende godsets vægt uden at skulle bruge tid på omladning. Dette behov opfyldes af vores nye vægtvogn – og oven i det får de en robust pallevogn til almindelig håndtering af paller , siger Erling Pedersen, adm. direktør hos Logitrans A/S.

Vejesystemet kan veje op til 2000 kg, har tare- og nulstillingsfunktion, batteriindikator samt fire vejeceller med en vejecellenøjagtighed på 0,1%. Vejesystemet har et solidt og godt beskyttet display, som med sin logiske og simple opbygning er meget brugervenlig! Displayet er centralt placeret, og aflæsningen er hurtig og enkel.

Vejesystemet er monteret på den robuste Basic-pallevogn, som har gaffellængde 1140 mm, totalbredde 540 mm og let tilspidsede gafler, der sikrer let indkørsel i paller. Den er meget let at betjene og vedligeholde, giver en pålidelig og sikker drift og kan bruges i temperaturer fra -5° til +40°.

Logitrans-produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens (75 64 75 00) og Roskilde (46 75 76 00).

Læs mere her