by Webmaster -

75 år med luft under vingerne

Air France fylder 75 år
Air France KLM gruppen har i dag tilsammen 104.000 medarbejdere, servicerer årligt 78 millioner passagerer til 248 destinationer i verden. Det foregår i kraft af en flåde på 600 fly og udmønter sig i en omsætning på 178 milliarder kroner årligt. Luftfartsgiganten Air France har 75 års fødselsdag, og her er en række højdepunkter i flyselskabets historie.

De fleste husker nok Air France bedst for Concorden. Det var flyet der fra 1976 til 2000 transporterede millionærer og filmstjerner fra Paris til New York på tre og en halv time helt uden at spilde champagnen. Det slanke fly med den krumme næse havde udover et højt niveau af luksus også den højeste topfart set til dato inden for kommerciel luftfart. Den kunne flyve med en topfart på Mach 2,02, det vil sige over 2000 km i timen, og var dermed det første og eneste supersoniske fly til at medbringe et større antal passagerer.

Air France havde dog svært ved at gøre turene i Concorden over Atlanten profitable og enden på den supersoniske æra sluttede den 24. oktober 2003, hvor Concorden blev taget ud af drift. Men historien om Concorden er dog kun en lille brik i den luftbårne succes, der startede i 1933 med ruten til Indokina. Turen startede i fly fra Marseille til Beirut, herefter i bil fra Beirut til Damaskus og fly derfra til Saigon. Turen tog dengang otte dage.

D. 1. juni 1938 åbnede Air France den første rute fra Paris – Le Bourget København – Stockholm. Flytypen var en Bloch 220 med kapacitet til at fragte 16 passagerer med en hastighed på 300 km i timen. Denne rute blev suspenderet under anden verdenskrig, men blev genåbnet i 1948.

I 1948 blev Air France statsejet og havde efterfølgende en vækst i passagerantallet på 14 % om året. Samme år blev en ny lufthavn opført 14 km syd for Paris. Air France flyttede sine aktiviteter fra Le Bourget til Orly i 1952, da selskabet ville tættere på hovedstaden.

I januar 1960 fik Air France sin første jet–maskine. En Boeing 707 med plads til 150 passagerer og en topfart på 900 kilometer i timen. Det var flyet, der skulle revolutionere rejsebranchen og gøre de fjerneste egne af verden tilgængelig for masserne. Den blev i 1970 efterfulgt af den enorme B747, bedre kendt som "Jumbo Jet’en" med plads til 400 passagerer.

I 1974 åbnede Charles de Gaulle lufthavnen 24 kilometer nordøst for Paris. Charles de Gaulle blev hurtigt den førende lufthavn i Frankrig og byggeriet tog otte år. Siden 1950 er antallet af passagerer, der rejser over Paris fordoblet hvert femte år.

I 1981 introducerede Air France deres Business Class med bredere sæder og mere sofistikeret service, for at imødekomme kravene fra det stigende antal business kunder. To år efter, i 1983, kunne Air France fejre 50 års fødselsdag med en arbejdsstyrke på 34.600 medarbejdere, 99 fly og et netværk på 150 destinationer i 73 lande.

I starten af halvfemserne ramte den økonomiske krise luftfartindustrien hårdt og førte til en serie af større fusioner. Air France og den mangeårige konkurrent UTA og Air Inter fusionerede i 1992 til ét af verdens største luftfartselskaber Air France Gruppen. Selskabet red krisen i starten af halvfemserne af ved udbygning af Charles de Gaulle lufthavnen, lancering af en del nye produkter samt meget skarpe nedskæringer i perioden 1994 til 1996, og i 1997 var der igen sorte tal på bundlinjen.

I 1999 arbejdede Air France på at styrke sin internationale tilstedeværelse, hvilket resulterede i et samarbejde med Delta Air Lines, Aeromexico og Korean Air. Samarbejdet blev døbt «SkyTeam» og betød, at passagererne nu kunne samle point hos alle selskaber i alliancen.

I 2004 blev samarbejdet mellem Air France og KLM officiel, og de to flyselskaber fusionerede. I dag er fordelen af samarbejdet indlysende, da Air France og KLM med centrum i henholdsvis Charles de Gaulle og Schiphol dækker hver sit område og derved skaber en stærk konkurrencemæssig synergi.

I 2008 har Air France i Danmark netop åbnet den femte daglige afgang mellem København og Paris. Selskabet har i Danmark endnu ikke oplevet faldende passagerantal på grund af den finansielle krise, og har optimistiske forventninger til resultaterne for 2008. D. 22 november i år fik selskabet også det statussymbol, der skulle til for at afløse Concorden. Ind i en specialbygget hangar i Charles de Gaulle lufthavnen trillede et fly med en længde på 73 meter, en bredde på 80 meter, en højde på 24 meter og en vægt på 500 ton. Den nye Airbus A380 er med sine imponerende dimensioner klar til at skrive sig ind i luftfarthistorien og vil i fremtiden komme til at spille en stor rolle på Air Frances oversøiske ruter.

Flere billeder og supplerende info: http://corporate.airfrance.com/en/home–page/index.html

//Om flyet på billederne//
For at markere 75–års jubilæet, har Air France malet ét af deres Airbus A320 i samme farver som i 1946. Flyet skal fungere som ambassadør for koncernens 75–års jubilæum og vil være at finde i Air France flåden de næste to år. Flyet er blevet døbt "Pays de Roissy". Navnet er en reference til det forbund, der har til formål at udvikle de 110 kommuner, der er placeret rundt om Charles de Gaulle lufthavnen.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Usund mad er farligt i trafikken

Kaffe og basser til morgenmad og burger med cola til frokost. Fed mad og søde sager sløver i trafikken. Det får sælgernes organisation til at sætte spot på livsstilen på landevejen.

Sund regelmæssig mad forbedrer reaktionstiden med 16 procent, viser undersøgelse blandt lastvognschauffører. Alligevel vælger seks ud af ti sælgere fastfood frem for sundere alternativer, når de kører i firmabilen. Fagforeningen for salg og marketing vil nu guide kørende bilister til en sundere livsstil.

– Det er sværere at leve sundt, når man er på farten. Der er ingen faste spisetider og junkfood er tit eneste alternativ. Men det er vigtigt med en indsats, fordi fed mad får os til at reagere langsommere i kritiske situationer i trafikken, siger Lene Walther Johannesen, sundhedspolitisk formand i Business Danmark.

Mange medarbejdergrupper, fx sælgere, håndværkere og politibetjente, har sjældent faste spisetider eller adgang til sund kantinemad. De køber i stedet fastfood i kiosker og på tankstationer. Lidt over halvdelen af sælgerne hævder dog, at de vælger den sundeste variant fra spisesedlen. Men heller ikke det er uproblematisk, siger Lene Walther Johannesen.

– Det er begrænset, hvor sunde den sundeste fastfood er. Et bedre alternativ er, at have frugt og grønt med i bilen og indbydende hjemmelavet mad i handskerummet, som er afkølet i de fleste nye biler, siger hun.

Morten som rollemodel
Som led i kampagnen kan medlemmerne i flere numre af Business Danmarks fagblad følge 41-årige Morten Salomonsen lave en turnaround. Den 126 kilo tunge sælgers sundhedsprofil afslører et lavt kondital og en høj fedtprocent. Han har før smidt 30 kg på en slankekur over fem måneder, men kiloene kom hurtigt på igen, da kuren sluttede.

– Jeg skal lære at spise sundere og regelmæssigt, så stofskiftet kommer i vejret. I årevis har jeg sprunget morgenmaden over, drukket for lidt vand og spist fastfood eller ingenting til frokost. Det sløvede, så jeg sidst på eftermiddagen kørte på dampene, siger han.

Morten Salomonsen skal også dyrke mere motion. Men på grund af den hårde vinter har han udskiftet sin planlagte kajakture omkring Næstved med ture på løbebånd. Og som del af aftalen med sin diætist Karen Svarre Asmussen smører han nu madpakke hver dag.

– Både motionen og kostændringen går fint, men jeg frygter lidt den dag, hvor jeg skal stå på egne ben, og det bliver hverdag. Men indtil videre er det gået fint og jeg er fast besluttet på det skal lykkes denne gang, siger han.

Ifølge Business Danmark har kun fire ud af ti sælgere en kantineordning, fordi de enten er på farten eller arbejder hjemmefra.

Kontaktinformation:
Lene Walther Johannesen, sundhedspolitisk formand i Business Danmark, tlf. 61557146.
Morten Salomonsen, rollemodel og medlem af Business Danmark, tlf. 61220686.

Læs mere her

by Webmaster -

Nye aftaler skal skabe større fleksibilitet og bedre økonomi i DSB

DSB s ledelse har siden efteråret arbejdet intensivt på at finde løsninger, der skal forbedre DSB s økonomi med en milliard kroner på årsplan inden 2015.

Det er nu lykkedes DSB’s ledelse at indgå aftale med flere af de faglige organisationer om en række tiltag, der samlet skal resultere i en markant forbedring af DSB s økonomi for perioden 2012-2014. Samlet set har DSB planer, der skal forbedre økonomien med 440 millioner kroner på årsplan i løbet af de næste tre år og nedlægge omkring 1.000 stillinger, hvoraf hovedparten vil ske via naturlig afgang, frivillig fratrædelse eller omplacering i DSB. Herudover vil der løbende skulle drøftes yderligere besparelser og effektiviseringer.

Før jul blev der desuden indført en ny indkøbspolitik samt besluttet et salg af DSB s hovedsæde i København, og med de nye aftaler er der taget et stort skridt i retning mod at skabe en mere robust og bæredygtig økonomi i DSB, vurderer Jacob Kjær, økonomidirektør og konstitueret administrerende direktør i DSB:

DSB har en presset økonomi, hvilket blandt andet skyldes et for højt omkostningsniveau. Med de nye aftaler har vi rammerne til at kunne reducere omkostningerne og skabe bedre balance i DSBs økonomi, siger han og fortsætter: Det har været vigtigt for DSB s ledelse og faglige organisationer at finde løsninger, der ikke går ud over kunderne og togdriften, og det mener vi i store træk er lykkes, siger han. Allerede i tirsdags blev der indgået en aftale mellem DSB og FO Jernbanedrift om effektiviseringer og besparelser for i alt 75 millioner kroner over de næste tre år, hvilket omfatter en nedlæggelse af i alt 166 stillinger.

Nu er der blevet underskrevet en 1-årig aftale med den største fagforening i DSB, Dansk
Jernbaneforbund (DJ), der repræsenterer cirka 4.400 af DSB s godt 10.000  edarbejdere,
heriblandt lokomotivførere, stationsbetjente og togpersonale. Ifølge aftalen skal der reduceres for 167 millioner kroner i 2012, hvilket omfatter 368 stillinger. Dette vil ske gennem naturlig afgang, frivillig fratrædelse og omplacering, hvor medarbejdere tilbydes job andre steder i DSB. Samtidig skal der forhandles om en ny aftale med DJ for 2013-2014.

Aftalen med Dansk Jernbaneforbund omfatter en række nye og fleksible arbejds- og
produktionsgange i den daglige togdrift. Det betyder blandt andet, at samme person i fremtiden skal billettere og sælge varer fra en ny og moderniseret salgsvogn i toget. I forhandlingerne har det været vigtigt at skabe nye og fleksible arbejdsgange, fortæller DSB s direktør for HR og Organisation, Lone Lindsby:

“Den nye aftale giver DSB en mere fleksibel og effektiv brug af personale og betyder, så vi kan arbejde enklere og smartere. På den måde kan vi være med til at udvikle DSB i en positiv og moderne retning, siger hun.

Der skal også nedlægges stillinger og skabes bedre økonomi inden for det administrative område i DSB, hvor det samlede mål for de næste tre år er en forbedring af økonomien for cirka 200 millioner kroner, svarende til cirka 500 stillinger. Det vil ske ved en række tiltag, der skal skabe mere effektive processer og samlet set opnå en slankere administration. Samtidig er det blevet besluttet at reducere antallet af betjente salgssteder, da flere og flere kunder køber billet via DSB s hjemmeside eller bruger mobilbilletter.

På det administrative område har DSB indgået en aftale med AC DSB (Akademikernes
Centralorganisation), der repræsenterer 475 medarbejdere i DSB. Ifølge aftalen skal der redueres med 38 millioner kroner, hvilket omfatter nedlæggelse af 62 stillinger.

Det er ikke lykkes at få en aftale med HK Trafik & Jernbane. Det ændrer dog ikke ved, at der over de næste tre år forventeligt skal nedlægges 400-430 HK-stillinger og opnås besparelser for 157 millioner kroner. Vi beklager, at det ikke er lykkedes at få en aftale med HK. Med DSB’s økonomiske situation skal vi finde løsninger, der giver de nødvendige besparelser også på det administrative område,  siger Lone Lindsby.

Læs mere her