Københavns Hovedbanegård fylder 100 år i 2011

“Ikke køn, men ny, rummelig og lys, topmoderne” skrev Johannes V. Jensen i 1911 om den nye hovedbanegård, der blev indviet den 30. november samme år.

Hovedbanegården blev tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrick Wenck og indrettet med “det aller moderneste til Publikums Bekvemmelighed.” Der var fx indrettet omklædningsværelser for de rejsende, hvor man også kunne få sig et bad og gå til barber. Og så var der behagelige ventesale til passagererne på både 1. og 2. klasse.

Den nuværende hovedbanegård er Københavns 3. banegård. Statens Arkiver har mere end 2 km med arkivalier fra DSB, heriblandt de originale tegninger fra alle 3 banegårde.

Læs mere om opførelsen af banegården og se de originale tegninger her: www.sa.dk/nytiarkivet

Yderligere information
Arkivar Christian Larsen, Rigsarkivet, tlf. 33 92 23 99, e-post cla@ra.sa.dk

Læs mere her