Konsulentvirksomheden indenfor Transport Management udvider i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragt–analyse (Transport Management Service) TopLogic AB åbner sit 2. kontor i Jylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således også repræsenteret i trekantsområdet.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på erfaring indenfor SCM rådgivning, fragtanalyser, fragtøkonomi– og systemer til det transport administrative område.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Claus Gjørret fra Vejle. Claus Gjørret har en bred erfaring indenfor transport– og logistikbranchen fra ind– og udland.

Kommer senest fra Schenker som logistikkonsulent, og har en solid baggrund fra strategisk indkøb, transport og shipping, fra TNT, Bosch og nødhjælpsforsyning.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og system udvikling (Transport Management).

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen og har investeret i teknologi og gennemprøvede metoder igennem 15 år til at effektivisere det transportadministrative område.

TopLogic har arbejdet for over 700 fragtkøbere, herunder Husqvarna, Glunz & Jensen, Schur International og Paranova.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres fragtløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt.

De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med Transport Management konsulenter med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere.
Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et professionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer. Vores nye ejere har tilført os teknologi og nytænkning indenfor det transport administrative område, som kommer såvel fragtkøber– som udbydere til gode, udtaler Markedsdirektør Paul Dhami fra Toplogic AB (Denmark).
 

Læs mere her

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor Transport Management (TopLogic AB) åbner endnu et kontor i Jylland og dermed sit 4. kontor i Danmark

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 4. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i med 2 kontorer på Sjælland og 2 kontorer i Jylland. Yderligere 1 kontor i Danmark planlægges åbnet i september 2006.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration samt Transport Management systemer.

Ansvarlig for det nye kontor i Nordjylland er Per Nørgaard. Per Nørgaard har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland, herunder fra Bluewater Shipping som General Manager på Grønland.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning og systemudvikling.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 14 år.

TopLogic har bl.a. kunder som Schur International, Topnordic, Glunz & Jensen, Brüel & Kjær, Carletti, Løwener og løst ca. 700 projekter.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere.
Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her

TopLogic AB udvider med sit 3. kontor i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragtanalyse (TopLogic AB) åbner kontor i Østjylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i Hovedstadsområdet, Vestjylland og nu Østjylland. Yderligere 1 kontor på Sjælland planlægges åbnet i midten af 2004.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring i Skandinavien indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Steen Petersen fra Horsens. Steen Petersen har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland. Bl.a. fra DFDS Transport.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 11 år.

TopLogic har 13 kontorer strategisk placeret I hele Sverige og åbner nu sit første kontor i Norge (Oslo) og sit 3. af flere kontorer i Danmark.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere. Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her

75 år med luft under vingerne

Air France fylder 75 år
Air France KLM gruppen har i dag tilsammen 104.000 medarbejdere, servicerer årligt 78 millioner passagerer til 248 destinationer i verden. Det foregår i kraft af en flåde på 600 fly og udmønter sig i en omsætning på 178 milliarder kroner årligt. Luftfartsgiganten Air France har 75 års fødselsdag, og her er en række højdepunkter i flyselskabets historie.

De fleste husker nok Air France bedst for Concorden. Det var flyet der fra 1976 til 2000 transporterede millionærer og filmstjerner fra Paris til New York på tre og en halv time helt uden at spilde champagnen. Det slanke fly med den krumme næse havde udover et højt niveau af luksus også den højeste topfart set til dato inden for kommerciel luftfart. Den kunne flyve med en topfart på Mach 2,02, det vil sige over 2000 km i timen, og var dermed det første og eneste supersoniske fly til at medbringe et større antal passagerer.

Air France havde dog svært ved at gøre turene i Concorden over Atlanten profitable og enden på den supersoniske æra sluttede den 24. oktober 2003, hvor Concorden blev taget ud af drift. Men historien om Concorden er dog kun en lille brik i den luftbårne succes, der startede i 1933 med ruten til Indokina. Turen startede i fly fra Marseille til Beirut, herefter i bil fra Beirut til Damaskus og fly derfra til Saigon. Turen tog dengang otte dage.

D. 1. juni 1938 åbnede Air France den første rute fra Paris – Le Bourget København – Stockholm. Flytypen var en Bloch 220 med kapacitet til at fragte 16 passagerer med en hastighed på 300 km i timen. Denne rute blev suspenderet under anden verdenskrig, men blev genåbnet i 1948.

I 1948 blev Air France statsejet og havde efterfølgende en vækst i passagerantallet på 14 % om året. Samme år blev en ny lufthavn opført 14 km syd for Paris. Air France flyttede sine aktiviteter fra Le Bourget til Orly i 1952, da selskabet ville tættere på hovedstaden.

I januar 1960 fik Air France sin første jet–maskine. En Boeing 707 med plads til 150 passagerer og en topfart på 900 kilometer i timen. Det var flyet, der skulle revolutionere rejsebranchen og gøre de fjerneste egne af verden tilgængelig for masserne. Den blev i 1970 efterfulgt af den enorme B747, bedre kendt som "Jumbo Jet’en" med plads til 400 passagerer.

I 1974 åbnede Charles de Gaulle lufthavnen 24 kilometer nordøst for Paris. Charles de Gaulle blev hurtigt den førende lufthavn i Frankrig og byggeriet tog otte år. Siden 1950 er antallet af passagerer, der rejser over Paris fordoblet hvert femte år.

I 1981 introducerede Air France deres Business Class med bredere sæder og mere sofistikeret service, for at imødekomme kravene fra det stigende antal business kunder. To år efter, i 1983, kunne Air France fejre 50 års fødselsdag med en arbejdsstyrke på 34.600 medarbejdere, 99 fly og et netværk på 150 destinationer i 73 lande.

I starten af halvfemserne ramte den økonomiske krise luftfartindustrien hårdt og førte til en serie af større fusioner. Air France og den mangeårige konkurrent UTA og Air Inter fusionerede i 1992 til ét af verdens største luftfartselskaber Air France Gruppen. Selskabet red krisen i starten af halvfemserne af ved udbygning af Charles de Gaulle lufthavnen, lancering af en del nye produkter samt meget skarpe nedskæringer i perioden 1994 til 1996, og i 1997 var der igen sorte tal på bundlinjen.

I 1999 arbejdede Air France på at styrke sin internationale tilstedeværelse, hvilket resulterede i et samarbejde med Delta Air Lines, Aeromexico og Korean Air. Samarbejdet blev døbt «SkyTeam» og betød, at passagererne nu kunne samle point hos alle selskaber i alliancen.

I 2004 blev samarbejdet mellem Air France og KLM officiel, og de to flyselskaber fusionerede. I dag er fordelen af samarbejdet indlysende, da Air France og KLM med centrum i henholdsvis Charles de Gaulle og Schiphol dækker hver sit område og derved skaber en stærk konkurrencemæssig synergi.

I 2008 har Air France i Danmark netop åbnet den femte daglige afgang mellem København og Paris. Selskabet har i Danmark endnu ikke oplevet faldende passagerantal på grund af den finansielle krise, og har optimistiske forventninger til resultaterne for 2008. D. 22 november i år fik selskabet også det statussymbol, der skulle til for at afløse Concorden. Ind i en specialbygget hangar i Charles de Gaulle lufthavnen trillede et fly med en længde på 73 meter, en bredde på 80 meter, en højde på 24 meter og en vægt på 500 ton. Den nye Airbus A380 er med sine imponerende dimensioner klar til at skrive sig ind i luftfarthistorien og vil i fremtiden komme til at spille en stor rolle på Air Frances oversøiske ruter.

Flere billeder og supplerende info: http://corporate.airfrance.com/en/home–page/index.html

//Om flyet på billederne//
For at markere 75–års jubilæet, har Air France malet ét af deres Airbus A320 i samme farver som i 1946. Flyet skal fungere som ambassadør for koncernens 75–års jubilæum og vil være at finde i Air France flåden de næste to år. Flyet er blevet døbt "Pays de Roissy". Navnet er en reference til det forbund, der har til formål at udvikle de 110 kommuner, der er placeret rundt om Charles de Gaulle lufthavnen.
 

Læs mere her

Succes for svensk togsatsning i Danmark, vækster i 2009

Det svenske jernbaneselskab, SJs, satsning på det danske togmarked har båret frugt, og efter første kvartal af 2009 kan SJ konstatere, at flere og flere danske togrejsende vælger at rejse med svenske SJ helt præcist 25 procent flere rejsende end forventet.

Det svenske jernbaneselskab SJ besluttede at satse stort på de danske togrejsende og øgede togdriften til og fra København fra 2 til 14 daglige afgange i starten af året. Efter første kvartal af 2009 kan SJ konstatere, at det var en god beslutning – flere og flere danske togrejsende vælger SJ som togoperatør når turen går hinsidan. Det er især på de længere togrejser mod fx Stockholm og på erhvervsrejserne, at SJ vinder.

"Vi kan se, at vi har vundet markedsandele – og det i et transportmarked, der ellers er i tilbagegang. Vi oplever en stigning i antallet af rejsende, der tager toget over Øresundsbroen, fra Danmark mod Sverige, og 30 procent vælger nu at rejse med SJ på deres erhvervsrejser," siger Mikael Hallberg, der er ansvarlig for SJs X2000 tog, der kører mellem København og Sverige.

SJ, som fra årsskiftet blev en større spiller på det danske togmarked, beskriver det første kvartal som en succes, hvor virksomheden har opnået de mål, som blev sat forud for den strategiske Danmarkssatsning og mere til; SJ kan således rapportere om en kundetilgang på 25 procent mere end målsat.

En af grundende til SJs hurtige etablering i Danmark på Sverigestrafikken hænger ifølge SJ nøje sammen med beslutningen om, at tilbyde meget erhvervsvenlige rejser mellem København og Sverige. På SJs X2000–tog er der udover gratis internetadgang også god mobildækning og madservering undervejs, hvilket gør det lettere at arbejde effektivt, mens man transporteres til sit møde.

"Efterspørgslen på hurtige og bekvemme rejser, hvor du har internetadgang og god mobildækning, er stor. Det kan vi levere, og det har danskerne fundet ud af og taget til sig. Vi forventer, at fremgangen fra første kvartal fortsætter, og at vi derfor vokser yderligere i Danmark i løbet af 2009," siger Mikael Hallberg.

En anden grund til SJs succes blandt danskerne skal findes i den gunstige valutakurs mellem den danske og svenske krone, hvorfor de billigste billetter fra SJ kan købes for 95 svenske kroner ca. 65 danske kroner. Da SJ startede den øgede togdrift i starten af 2009, oplevede man at bookingsiden havde nogle mangler, der gjorde, at danskerne ikke så let kunne finde frem til de billigste billetter. Dette er nu løst med en mere informativ hjemmeside.

SJs tog mod Sverige fordeler sig dagligt på seks direkte X2000 tog til Stockholm og syv direkte tog til Gøteborg, hvoraf tre er med X2000. Hertil kommer en forbindelse til og fra den Sydsvenske by Växjö.

For mere information om SJs danske satsning eller SJ generelt, kontakt venligst:
SJs presseafdeling +46 107518290

Om SJ
Hver dag rejser flere end 150.000 mennesker med SJ. SJ, er Sverige største togoperatør og flere end 4.000 ansatte sørger for at togrejserne er sikre, pålidelige, bekvemme og enkle. SJ kører mellem 250 stationer fra Navik til Berlin. SJs eltog drives af 100 procent genanvendelig energi fra vand– og vindkraft i Sverige. Rejserne er mærket med Bra Miljöval verdens skrapeste miljømærkning. I 2008 omsatte SJ for 9 milliader svenske kroner.

Om X2000 toget
SJs bekvemme hurtigtog, X2000, kører på de større strækninger med et stort antal rejsende. 43 X2000 tog kører hovedsageligt på stærkningerne mellem Stockholm–Gøteborg, Stockholm–København, København–Gøteborg og Stockholm–Sundsvall.
 

Læs mere her

Banedanmark har valgt rådgiver til fremtidens signalanlæg

Banedanmark har nu afgjort, hvem der skal være rådgiver på den store opgave med at udskifte signalerne på den danske jernbane til verdens mest moderne signalsystem ERTMS. Vinderen af Banedanmarks rådgiverudbud er det internationale rådgiverkonsortium med Rambøll Danmark A/S, Atkins Danmark A/S, Emch+Berger AG (Schweiz) og Parsons Group International Ltd (UK) i spidsen.

Konsortiet skal sammen med deres underleverandører Geste Engineering SA (Schweiz), R+R Burger und partner AG (Schweiz), BLS AG (Tyskland) og DB International GmbH (Tyskland), løfte hele rådgiverdelen i forbindelse med totaludskiftningen af de forældede danske signalsystemer til et helt nyt signalsystem, der følger den fremtidige europæiske standard. Kontrakten kan få en samlet værdi af op mod 800 mio. kr.

Vi har med dette konsortium fået samlet de helt rigtige folk, og nu glæder vi os til at komme i gang med samarbejdet om at skabe en topmoderne jernbane med et nyt signalsystem, der vil give flere tog til tiden for de mange passagerer, der dagligt rejser med tog, siger direktør i Banedanmarks Signalprogram, Morten Søndergaard.

Konsortiet vandt opgaven i tæt opløb med et andet kompetent internationalt konsortium. Med valget af Rambøll, Atkins, Emch+Berger og Parsons Group Joint Venture får Banedanmark en international samarbejdspartner, der besidder indgående erfaring fra bl.a. London Underground, New York Subway, Stockholm og Madrid metro m.fl. Samtidig har konsortiet direkte erfaringer med ERTMS fra de Schweiziske ERTMS projekter, inklusive Lötschberg Base Tunnel, Ceneri Base Tunnel og Gotthard Base Tunnel samt andre ERTMS baserede signaludrulninger i Europa.

Rådgiverkonsortiet skal løse en lang række opgaver inden for teknik, projektstyring, planlægning og økonomi i forbindelse med signaludskiftningen. Første opgave bliver kravspecifikationen til udbuddet af udskiftningen af det gamle signalsystem på først S-banen og siden fjernbanen. De fire kontrakter, der skal skrives udbudsmateriale til, ligger i milliardklassen og bliver udbudt i foråret 2010.

Rådgiverudbuddet er det første store udbud i forbindelse med signaludskiftningen, der løber frem til 2021. Baggrunden er den politiske beslutning om at afsætte 24 mia. kr. til en totaludskiftning af de slidte danske signalanlæg. Med beslutningen bliver Danmark det første land, der på nationalt plan etablerer et signalsystem, der følger fremtidens europæiske standard.

Læs mere her

DSB køber halvdelen af tysk togselskab

DSB har i dag købt 50 procent af jernbaneselskabet VIAS GmbH med hovedsæde i Frankfurt og går nu ind på det tyske marked. Medejerskabet af VIAS skal danne brohoved for DSB s kommende aktiviteter i Tyskland, som udgør et af Europas ubetingede største udbudsmarkeder. DSB vil udnytte VIAS kendskab og erfaringer med togdrift i Tyskland, når udbud på det tyske marked skal strikkes sammen i år og de kommende år.

Allerede inden købet etablerede DSB sin egen organisation med kontor i Düsseldorf, hvor der nu er seks ansatte.

Indtil i dag har VIAS været ejet af trafikselskabet Verkehrsgesellschaft Frankfurt am Main GmbH (VGF) og operatørselskabet Rurtalbahn GmbH. DSB overtager nu VGF s andel i VIAS, mens de resterende 50 procent af selskabets aktier fortsat ejes af selskabet Rurtalbahn.

»VIAS er et yderst veldrevet selskab, og købet passer perfekt ind i DSB s internationale strategi og åbner for nye vækstmuligheder på Europas største marked for passagertransport med jernbane. Vi ser også frem til at få et godt samarbejde med VIAS s anden ejer, Rurtalbahn, og glæder os til et tæt samarbejde om at servicere kunderne i delstaterne Hessen og Rheinland-Pfalz,« siger DSB s administrerende direktør Søren Eriksen.

VIAS har siden 2005 drevet Odenwaldbahn i Frankfurt-området, og fra december i år vil man også drive Rheingau, der løber langs Rhinen fra Frankfurt til Koblenz. De to kontrakter, der omfatter 4,1 millioner togkilometer om året og dækker 356 kilometer, løber til henholdsvis 2015 og 2023.

»VIAS har hjemme i Tysklands femtestørste by, Frankfurt am Main, som ligger i en central og strategisk vigtig del af Tyskland i forhold til DSB s kommende udbudsaktiviteter på det tyske marked,« siger Søren Eriksen.

VIAS bliver DSB s operative selskab i Tyskland, men samtidig planlægger DSB at deltage i kommende udbud i partnerskab med VIAS moderselskab RATH allerede fra i år, og det vil ske fra DSB s kontor i Düsseldorf.

»Med DSB s entré i Tyskland bygger DSB nu videre på den succes, vi allerede har opnået i Sverige, som vi betragter som vores andet hjemmemarked. Selvom det tyske marked er meget komplekst og anderledes end det svenske, kan man godt sammenligne vores strategi i Tyskland med den, vi med succes har benyttet i Sverige. Vi starter med at sætte vores lokale fodaftryk og komme til at kende markedet, og med det nye medejerskab får vi et hurtigere fodfæste og skaber herved den bedst mulige platform for fremtidig vækst,« siger Søren Eriksen.

I 2009 vandt DSB således yderligere to trafikkontrakter i Sverige Västtrafik ved Göteborg og Krösatåg ved Jönköping. De to kontrakter blev føjet til den trafik, DSB i forvejen kører i Sverige den svenske del af Øresundstrafikken og Roslagsbanen i Stockholm. Hermed kører DSB fra slutningen af 2010 flere strækningskilometer i Sverige end i Danmark, og op mod hver fjerde DSB-kunde vil hermed være svensker.

De formelle godkendelsesprocedurer i forbindelse med handlen forventes afsluttet inden udgangen af maj.

Fakta
– DSB ejer 50 procent af VIAS GmbH. De resterende 50 procent ejes af RurtalbahnGmbH

– VIAS GmbH er datterselskab til Rurtalbahn GmbH, som er datterselskab til RATH GmbH

– DSB har kontor i Düsseldorf med foreløbig seks tyske specialister ansat

– Odenwaldbahn (kontrakt indtil 2015). Produktionen er på 2 millioner togkilometer årligt på et netværk, der er 220 kilometer langt og 33 stationer. Til driften anvendes 24 nye dieseltog af typen ITINO, som VIAS har ansvaret for at vedligeholde og rengøre i selskabets værksted i Michelstadt.

– Rheingau fra december 2010. Produktionen er på 2,1 millioner togkilometer årligt. Strækningen går fra Frankfurt til Koblenz og er på 136 kilometer, og nettet har 27 stationer. Der vil blive anvendt 19 nye, moderne, elektriske tog af typen FLIRT, som VIAS har ansvaret for at vedligeholde og rengøre. Kontrakten løber til 2023.

For yderligere kommentarer kontakt DSB Kommunikation på 2468 0000.

Det er muligt at finde billeder af VIAS tog og kort over strækningen i Tyskland

http://www.dsb.dk/Om-DSB/Presse/Pressebilleder/ kig under overskriften “Baggrundsbilleder fra DSB”

Read the pressrelease in english :
http://www.dsb.dk/Om-DSB/In-English/Company-Profile/UK-press-releases-/DSB-acquires-fifty-per-cent-of-German-train-operator/

Se powerpoint præsentation fra pressemødet :
http://www.dsb.dk/Documents/VIAS-pr%c3%a6sentation.pdf

Læs mere her

Største maj i Aalborg Lufthavns 75 årige historie

Aalborg Lufthavn kunne fejre sit 75 års jubilæum med den bedste maj måned nogensinde. Trafiktallene viste stor vækst over hele linjen. Samtidig fejrede lufthavnen sit jubilæum med åbningen af det terminalbyggeri, som har stået på i halvandet år. Nu er dørene slået op for de mange passagerer, som skal ud at rejse hen over sommeren.

Ca. 600 inviterede gæster med transportminister, Henrik Dam Kristensen i spidsen deltog i indvielsen af Aalborg Lufthavns udbyggede terminal. Den er nu godt 7000 kvm større og bl.a. 6 gates rigere. Maj måned viste stor vækst i både indenrigs-, udenrigs-, og chartertrafikken, sandsynligvis et vidnesbyrd om, hvor nødvendigt udvidelsen har været.

Maj blev også måneden, hvor SAS annoncerede, at de vil flyve udenrigs direkte fra Aalborg. Det sker, når de til august åbner ruteflyvning til Stockholm 4 dage om ugen.

– Når SAS åbner rutefly fra Aalborg til Stockholm, så er det en understregning af, hvor meget trafik vi har til Stockholm via CPH. Der er virkelig tale om en håndsrækning til det nordjyske erhvervsliv. Vi glæder os meget over, det bliver SAS, som skal stå for ruten til Stockholm, siger lufthavnsdirektør, Søren Svendsen, og fortsætter, Det er dejligt at have vækst i en måned, hvor vi lige har udvidet med 60%, det viser, at udvidelsen er nødvendig, og vi kan understøtte endnu mere international trafik, slutter han.

Passagertal for maj
Maj er traditionelt én af de bedre måneder for luftfarten, her starter sommerferiesæsonen nemlig så småt. Og maj 2013 var den største nogensinde.

I alt rejste 128.519 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn. Det er en stigning på 13,5% i forhold til maj 2012, hvor 113.258 passagerer besøgte terminalen.

Udenrigstrafikken steg markant med hele 31,7% i forhold til maj 2012. 28.170 passagerer fløj direkte til og fra udlandet mod 21.389 året før.

Chartertrafikken viste også en meget stor stigning 38,6%. 16.722 passagerer rejste på ferie i maj 2013 mod 12.066 i maj 2012.

Indenrigstrafikken viser samtidig vækst. Her rejste 83.627 passagerer i maj 2013, og det giver en stigning på 4,8%

Læs mere her

Enigt regionsråd lobbyer for grønne transportløsninger

Letbane, ny Øresundsforbindelse og højhastighedstog skal på dagsordenen.

Enstemmigt regionsråd vil have grønnere trafik
Et enigt regionsråd har på mødet d. 21. september 2010 vedtaget en politisk tilkendegivelse om, at der skal satses på grønne transportkorridorer.

Langsigtet trafik-investeringersplan bør fokusere på tre projekter
Regionsrådet peger på tre projekter, som er med til at sikre et bæredygtigt transportsystem for både person- og godstransport, og som derfor bør prioriteres højt i en langsigtet investeringsplan for hovedstadsregionen.

Letbane langs Ring 3, Ring 5 med vej og bane og højhastighedstog fra Hamborg over København til Oslo
Det drejer sig om en letbane langs Ring 3, en ny Ring 5 for vej og bane og en fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg samt en højhastighedsforbindelse for tog, der binder København og Københavns lufthavn sammen med Oslo, Stockholm og Hamborg.

Vil have Folketingets trafikpolitikere i tale
Den holdning har regionsrådet bekendtgjort over for transportminister Hans Christian Schmidt, Folketingets Trafikudvalg og folketingsmedlemmer valgt i hovedstadsområdet.

Kommuner, trafiksselsskaber og interesseorganisationer kontaktes også
Derudover har regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen på vegne af regionsrådet sendt breve til bl.a. regionens borgmestre, Øresundskomiteen, Region Skåne, regionens trafikselskaber og en lang række erhvervsorganisationer og fagbevægelsen.

Langsigtet planlægning bør starte nu
I de kommende år foretages der store investeringer i ny infrastruktur som fx Femern Bælt-forbindelsen og ny baneforbindelse mellem København og Ringsted. Men skal den fulde nytte af disse investeringer udløses til gavn for alle, så skal der allerede nu tages stilling til, hvad der skal til for at skabe udvikling i Region Hovedstaden i de kommende 10 til 20 år.

Effektiv infrastruktur har stor betydning for konkurrence-evnen
En velfungerende infrastruktur i hovedstadsregionen har stor betydning for mobiliteten for borgerne og er en afgørende for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked, ikke bare i hovedstadsregionen, men i hele Øresundsregionen.

Miljøvenlighed er i højsæde
Regionsrådet vil arbejde for, at planlægningen har et markant fokus på en bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen, hvor høj mobilitet for både gods og personer balanceres i forhold til en bæredygtig udvikling med fokus på nedbringelse af CO2 udslippet og miljøet i regionen. Og med fokus på bevarelse af naturskønne områder.

Læs mere her

Kvartalsrapport: Tog til tiden

Tog til tiden
Det strategiske fokus på mere præcise tog har nu for alvor båret frugt. I Fjern- & Regionaltog er antallet af forsinkelser således faldet med 40 procent i forhold til 3. kvartal 2009, mens antallet af forsinkelser i S-tog i samme periode er lidt over det historisk gode resultat i 2009. Både S-tog og Fjern- & Regionaltog har i hele 3. kvartal 2010 haft færre forsinkelser end de fastsatte mål i trafikkontrakterne. Således fortsætter den positive udvikling fra 2. kvartal 2010.

Resultaterne er en konsekvens af det målrettede arbejde med rettidigheden. Indsatsen har resulteret i flere tog til tiden, men er også afspejlet i omkostningsudviklingen. I særlige rettidigheds- og kundefremmende tiltag anvender DSB, også gennem sporskifte 2010 aktiviteter, i størrelsesordnen 200 mio. kr.

146 mio. kunder
DSB havde 146 mio. kunder i de første 9 måneder af 2010. På det danske marked steg antallet af kunder med 4 procent (korrigeret for sporspærringer). Stigningen er resultatet af en aggressiv strategi i Danmark, hvor en forbedret rettidighed i kombination med fokus på pris og distribution samt en række nye kundetiltag har medført kundefremgang. Kundevæksten i Sverige er på 3 procent i de først 9 måneder af 2010.

Vedligeholdelsesopgaver samles i et nyt selskab
For at kunne fokusere på kerneproduktet og forbedre konkurrenceevnen udskiller DSB og DSB S-tog vedligeholdsaktiviteterne og samler dem i et selvstændigt selskab. Dermed skabes et endnu større fokus på udførelsen af denne opgave, som har afgørende betydning for togenes rettidighed. Selskabet går i drift pr. 1. januar 2011.

DSB udvider i Sverige
DSB vandt udbuddet om regionaltogstrafikken Upptåget i Uppsala-området nord for Stockholm. Afgørelsen kommer kort før DSB i december 2010 starter driften af Västtrafik i Göteborg og Krösatåg i Jönköping-området. De to opgaver vandt DSB i henholdsvis august og i december sidste år. DSB driver i forvejen to andre strækninger i Sverige, Roslagsbanan i Stockholm og Øresundstrafikken i Sydsverige. Med de nye strækninger udbygger DSB yderligere sin position i Sverige, vores andet hjemmemarked, og ruster sig således til nye udbud i de kommende år.

Resultat før skat på 238 mio. kr.
Koncernens resultat før skat udgjorde 238 mio. kr. (385 mio. kr.) i de første 9 måneder af 2010, hvilket er i overensstemmelse med det forventede, jf. den finansielle beretning på side 4.

IC4-levering
DSB har i september 2010 indgået en aftale med AnsaldoBreda, der indebærer, at DSB selv skal opgradere de 14 IC4-tog, som hidtil har kørt på de danske skinner. Aftalen betyder, at DSB i en periode får flere IC4-togsæt til rådighed end oprindeligt planlagt. IC4-togene indgår i den ordinære køreplan med 98 ugentlige afgange. I november opnåede DSB en typegodkendelse af en opgradering af IC4-togene, som blandt andet indebærer, at DSB fremover kan køre med to sammenkoblede IC4-tog i landsdelstrafikken og dermed med dobbelt så mange kunder ad gangen.

Sporarbejder på Hillerødstrækningen afsluttet
På S-togsnettet blev det omfattende sporarbejde på Hillerødstrækningen afsluttet den 27. september som planlagt. Under sporarbejdet har der været et fald i antallet af passagerer, hvilket har medført færre passagerindtægter. Samtidigt har det øgede kundefokus under sporarbejdet, herunder erstatningskørsel, medført et væsentligt større omkostningsniveau.

DSBFirst/Kystbanen
DSBFirst’s danske operatørrettidighed er på 97,9 procent i 3. kvartal 2010. Der er tale om en positiv trend. Det samme gør sig gældende for den kundeoplevede rettidighed, der er i kraftig bedring efter indførelsen af den nye køreplan i august. Som følge af den særlige fokus på kunderettidigheden lykkedes det i oktober at opnå en kunderettidighed på 90 procent. Den svenske operatørrettidighed er på ca. 99,9 procent.

Afskedigelser i administrationen
DSB har i de seneste tre år med Sporskifte 2010 lanceret en række tiltag for at fastholde og forbedre kvaliteten af vores produkter. For fortsat at kunne videreføre denne linje er det nødvendigt løbende at tilpasse og effektivisere organisationen. Derfor vil der indenfor det administrative område blive afskediget 140 medarbejdere. Afskedigelserne foretages i december 2010.

Forventning til resultat før skat i 2010
Resultat før skat og før omkostninger vedrørende afskedigelse af de 140 medarbejdere i administrationen forventes i 2010 fortsat at blive i størrelsesordenen 450 mio. kr. Omkostninger til afskedigelser forventes at udgøre ca. 150 mio. kr. i 4. kvartal 2010, hvorefter resultat før skat forventes at blive i størrelsesordenen 300 mio. kr.

Læs kvartalsrapporten her :
http://www.dsb.dk/Om-DSB/Virksomheden/Rapporter-og-regnskab/List—Rapporter-og-regnskab/Regnskab/

Læs mere her