Sådan kører sommerens togtrafik: Færre tog og sporarbejde

Der er ekstra grund til at holde sig orienteret på Rejseplanen eller på dsb.dk, hvis man skal med toget i de kommende uger. En række faktorer vil i sommerens løb påvirke togtrafikken og øge risikoen for forsinkelser.Sommer og sommerferie betyder i lighed med højtider og skoleferier helt generelt ændringer i de kendte køreplaner:

”Vi tilrettelægger køreplanen i sommerperioden, så den overordnet stemmer overens med det antal passagerer og det behov, der erfaringsmæssigt er i ferieperioden. Men det kan desværre ikke undgås, at der er passagerer, der bliver skuffede, fordi netop deres foretrukne tog ikke kører hen over sommeren – eller fordi, der er færre afgange at vælge imellem. Dertil kommer, at feriekøreplanen i år helt generelt har færre afgange som følge af sporarbejder,” siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

Hen over sommeren er der spor- og vedligeholdelsesarbejder, der påvirker køreplanen. Dette kommer til primært at kunne mærkes på strækningerne: Odense-Nyborg, Odense-Svendborg, Køge Bugt-banen (S-banen) og Herning-Struer.

Banedanmark opsagde i maj måned samarbejdet med den entreprenør, der skulle stå for sporarbejdet på Østfyn. Banedanmark vil nu i stedet foretage det mest nødvendige vedligeholdelsesarbejde, så strækningen kan holde de næste tre år. Banedanmark vil tilpasse sit arbejde til den køreplan, der allerede er meldt ud for sommeren – hvilket betyder at den oprindelige sporspærring opretholdes.

“Vi vil foretage de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder hen over sommeren på Østfyn med vores egne medarbejdere samt udbyde et antal mindre entrepriser. Det vedligeholdelsesarbejde kommer vi til at tilpasse til den køreplan, der allerede er meldt ud – så der ikke opstår unødig usikkerhed om, hvornår der er spærret,” siger Per Jacobsen, administrerende direktør i Banedanmark.

Togene kører efter den justerede køreplan frem til den 7. august.

Ligesom foråret har været præget af forsinkelser, er det også en risiko, at der vil kunne opstå flere forsinkelser hen over sommeren, end passagererne har været vant til i de senere år. Der er forskellige årsager til den øgede risiko for forsinkelser. Sporspærringen på Østfyn reducerer antallet af tog, der kan køre hen over Fyn – og gør hele togsystemet mere sårbart for forsinkelser og følgeforsinkelser. Dertil kommer potentielt set enkelte lokale hastighedsnedsættelser rundt omkring i landet.

Sommerperioden giver også øget pres på DSB’s medarbejdere:
”Vi er ekstra sårbare for forsinkelser i sommerperioden i år. Vi har i DSB blandt andet brug for flere lokomotivførere end normalt i sommerperioden. Det skyldes f.eks., at mange faste togforbindelser hen over sommeren er ændret meget sent, så mulighederne for, at den enkelte lokomotivfører kan skifte mellem tog i løbet af arbejdsdagen, er færre,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør DSB.

Endelig vil togenes rettidighed fortsat blive påvirket af grænsekontrollen i togene fra Tyskland og ID-kontrollen i tog til Sverige. Senest har den svenske regering forlænget ID-kontrollen frem til 4. november 2016.

Læs mere her

Sådan kører sommerens togtrafik: Færre tog og sporarbejde

Der er ekstra grund til at holde sig orienteret på Rejseplanen eller på dsb.dk, hvis man skal med toget i de kommende uger. En række faktorer vil i sommerens løb påvirke togtrafikken og øge risikoen for forsinkelser.Sommer og sommerferie betyder i lighed med højtider og skoleferier helt generelt ændringer i de kendte køreplaner:

”Vi tilrettelægger køreplanen i sommerperioden, så den overordnet stemmer overens med det antal passagerer og det behov, der erfaringsmæssigt er i ferieperioden. Men det kan desværre ikke undgås, at der er passagerer, der bliver skuffede, fordi netop deres foretrukne tog ikke kører hen over sommeren – eller fordi, der er færre afgange at vælge imellem. Dertil kommer, at feriekøreplanen i år helt generelt har færre afgange som følge af sporarbejder,” siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

Henover sommeren er der spor- og vedligeholdelsesarbejder, der påvirker køreplanen. Dette kommer til primært at kunne mærkes på strækningerne: Odense-Nyborg, Odense-Svendborg, Køge Bugt-banen (S-banen) og Herning-Struer.

Banedanmark opsagde i maj måned samarbejdet med den entreprenør, der skulle stå for sporarbejdet på Østfyn. Banedanmark vil nu i stedet foretage det mest nødvendige vedligeholdelsesarbejde, så strækningen kan holde de næste tre år. Banedanmark vil tilpasse sit arbejde til den køreplan, der allerede er meldt ud for sommeren – hvilket betyder at den oprindelige sporspærring opretholdes.

“Vi vil foretage de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder hen over sommeren på Østfyn med vores egne medarbejdere, samt udbyde et antal mindre entrepriser. Det vedligeholdelsesarbejde kommer vi til at tilpasse til den køreplan, der allerede er meldt ud – så der ikke opstår unødig usikkerhed om, hvornår der er spærret,” siger Per Jacobsen, administrerende direktør i Banedanmark.

Togene kører efter den justerede køreplan frem til den 7. august.

Ligesom foråret har været præget af forsinkelser, er det også en risiko, at der vil kunne opstå flere forsinkelser hen over sommeren, end passagererne har været vant til i de senere år. Der er forskellige årsager til den øgede risiko for forsinkelser. Sporspærringen på Østfyn reducerer antallet af tog, der kan køre hen over Fyn – og gør hele togsystemet mere sårbart for forsinkelser og følgeforsinkelser. Dertil kommer potentielt set enkelte lokale hastighedsnedsættelser rundt omkring i landet.

Sommerperioden giver også øget pres på DSB’s medarbejdere:
”Vi er ekstra sårbare for forsinkelser i sommerperioden i år. Vi har i DSB blandt andet brug for flere lokomotivførere end normalt i sommerperioden. Det skyldes f.eks., at mange faste togforbindelser hen over sommeren er ændret meget sent, så mulighederne for, at den enkelte lokomotivfører kan skifte mellem tog i løbet af arbejdsdagen, er færre,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør DSB.

Endelig vil togenes rettidighed fortsat blive påvirket af grænsekontrollen i togene fra Tyskland og ID-kontrollen i tog til Sverige. Senest har den svenske regering forlænget ID-kontrollen frem til 4. november 2016.

Læs mere her

Varsling om ændringer i togdrift fredag eftermiddag og frem

På baggrund af de seneste prognoser fra DMI forventes der fredag eftermiddag og aften storm og vindstød af orkanstyrke flere steder i landet. Derfor varsler Banedanmark af sikkerhedsmæssige årsager ændringer i togtrafikken fra fredag eftermiddag. Banedanmark melder endelig ud om togtrafikken under stormen i morgen fredag kl. 10.00.

Varslinger:

Midt- og Vestjylland fredag fra kl. 17:00:
Tønder – Esbjerg: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Skjern – Struer: Togtrafikken indstilles
Skjern – Herning: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Lunderskov: Togtrafikken indstilles
Esbjerg – Århus: Reduceret togdrift
Herning – Århus: Timedrift
Østjylland og Fyn fredag fra kl. 19:00:
Odder – Århus – Grenå: Timedrift
Odense – Svendborg: Timedrift
Odense – Fredericia: Alene IC og Lyntog
Sjælland fredag fra kl. 21:00:
København til Roskilde: Reduceret togdrift

S-banen:
I tidsrummet fredag kl. 21:00-01:00 køres der på hele S-banen med 70 km/t, hvilket vil give forsinkelser på ca. fem minutter.

Banedanmark er i tæt dialog med DMI om udviklingen i vejrsituationen.

Læs mere her

Jernbanen er tilbage i form

Otte års arbejde med både at afvikle et opsparet vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb på det statslige jernbanenet er nu tæt på målstregen med de sidste fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg samt en række mindre arbejder på Kystbanen. Banedanmark lægger i de kommende måneder sidste hånd på arbejdet med at indhente mange års fornyelsesefterslæb på jernbanen. Dermed afslutter Banedanmark otte års arbejde med at bringe jernbanesporet tilbage i form efter det vedligeholdelses- og fornyelsesefterslæb, der var blevet opbygget over en lang række år.

”Der har fra politisk side været investeret massivt i jernbanen, og effekten af, at jernbanen nu er tilbage i form, kan også mærkes for passagererne ved, at togene nu kører med en rekordhøj rettidighed. Vi har nået en markant milepæl, og med de kommende års udskiftning af de gamle signalanlæg vil der komme endnu færre forsinkelser,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Efterslæb på broer og spor
Tilbage i 2006 besluttede Folketinget med ”Aftale om trafik for 2007” at give en merbevilling på 4,7 mia. kr. til jernbaneområdet efter en periode i 2005-2006 med mange problemer og forsinkelser. Heraf var de 3,3 mia. kr. øremærket til at indhente efterslæb på fornyelse og vedligehold af banen. Vedligeholdelsesefterslæbet blev som planlagt indhentet i 2009.

Målet om indhentelse af fornyelsesefterslæbet med udgangen af 2014 bliver nået med sommerens fornyelsesarbejder på strækningen mellem Taulov og Padborg, der udføres samtidig med anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens, som er klar i 2015. Ligeledes udføres der i år mindre vedligeholdelsesarbejder på Kystbanen.

I perioden fra 2007-2014 har ca. 75 procent af indsatsen været koncentreret om fornyelsesarbejde på broer og spor. Som planlagt i 2006 er der udført vedligehold og fornyelsesarbejde på 800 broer og fornyelse af ca. 1500 km spor.

Ændringer i planen giver effektivitet
Siden 2006 er der kommet en række nye store anlægsprojekter på jernbanen, og de skal gennemføres frem mod 2020. Banedanmark har derfor valgt at lægge enkelte af arbejderne med at indhente fornyelsesefterslæbet sammen med kommende anlægsarbejder, der udføres frem mod 2020.

”Ved at udføre anlægs- og fornyelsesarbejder samtidigt, opnår vi både økonomiske og planlægningsmæssige fordele. Endnu vigtigere er det dog, at vi generer passagererne mindst muligt, så vi sikrer, at vi laver mest mulig jernbane, når vi påvirker togtrafikken,” forklarer Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark.

Med fornyelsesefterslæbet indhentet og infrastrukturen på plads har Banedanmark lagt hjørnestenene til at realisere de politiske beslutninger om timemodellen og muligheden for at fordoble antallet af passagerer og godstransporten.

”Vi har nu fundamentet på plads. Vi er dermed klar til at skabe fremtidens jernbane frem mod 2020 og til at realisere den politiske aftale om Togfonden DK til gavn for passagererne,” siger Jesper Hansen.

Fakta:
• Spor og broer udgør 75 pct. af Banedanmarks udgifter til fornyelse og vedligehold eksklusiv sikring.
• Banedanmark har udført fornyelse og vedligehold på 800 broer.
• Banedanmark har udført fornyelse på 1500 kilometer spor. I fagsprog taler man om vægtede kilometer, fordi der ved sporombygninger vægtes forskelligt på baggrund af den mængde skinner, sveller og ballast, som Banedanmark har fornyet. En kilometer spor, hvor der kun skiftes skinner, vægter således ikke så højt som en kilometer spor, hvor der også skal skiftes sveller og ballast.

Banedanmark har fornyet spor på disse strækninger:
Årstal:
– Strækning

2007:
– Kystbanen
Køge Bugt – banen

2008:
– Fredericia – Aarhus
– Farumbanen
– Klampenborg banen
– Holbæk – Kalundborg

2009:
– Odense – Svendborg
– Ringsted – Nykøbing Falster

2010:
– Svanemøllen – Hillerød
– Roskilde – Holbæk
– Sønderborg – Tinglev
– Herning – Holstebro

2011:
– Bramming – Tønder
– Esbjerg – Lundeskov
Valby – Svanemøllen

2012:
– Skanderborg – Herning
– Aalborg – Frederikshavn
– Langå – Struer

2013:
– Lille Syd (Roskilde – Køge – Næstved)
– Esbjerg – Skjern – Herning

2014:
– Kystbanen (arbejde imens togtrafik er indstillet pga. Nordhavnsvejprojektet)
– Taulov – Padborg

Læs mere her

Grenaabanen får nye tog næste år

DSB har i går torsdag 2. juli underskrevet kontrakt med Siemens om levering af otte lette togsæt af typen Desiro, der leveres i 4. kvartal 2010.

DSB forventer, at de første togsæt i serien er klargjort, synet og indsat inden udgangen af 2010.

Ifølge DSB’s direktør for Fjern- & Regionaltog, Frank Olesen, er Desiro-toget et miljøvenligt tog med gode køreegenskaber og forbedret komfort til kunderne.

Desiro-toget er et let tog, der er godt for miljøet, det er hurtig til at komme op i fart og til at bremse ned igen, og det er et oplagt valg til Grenaabanen, hvor der er en forholdsvis kort afstand mellem stationerne,” siger han.

Desiro-togene, der er en lettere konstruktion end de aldrende MR-tog, kører cirka 10 procent længere på en liter diesel.

Desuden er Desiro-togenes motorer udstyret med partikelfiltre, der reducerer udledningen af partikler med 97 procent – svarende til 4,3 tons partikler årligt.

De nye tog byder også på mere komfort. Desiro-togene er eksempelvis udstyret med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.

DSB råder i forvejen over 12 næsten tilsvarende Desiro-tog, der er leveret i 2002, og som kører i regionaltogstrafikken mellem Odense og Svendborg og mellem Odense og Fredericia.

Fakta om Desiro-togene
Desiro-toget er bygget af Siemens, Krefeld, Tyskland, det kører op til 120 km/t., er 41,7 meter langt, bygget i aluminium, vejer 69,5 tons og er udstyret med 116 sæder, hvoraf 13 er klapsæder. I modsætning til de 12 Desiro-tog indsat på Svendborgbanen er der ikke kaffeautomat i de nye tog. Det giver plads til to klapsæder mere i lavgulvsafdelingen.

Desiro-toget er desuden udstyret med elektronisk trafikinformationssystem, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.

Det er muligt at sammenkoble op til tre togsæt.

MR-togene, der kører på Grenaabanen i dag, er leveret i perioden fra 1978 til 1985.

Til pressen
For yderligere kommentarer kontakt da venligst:
DSB Kommunikation på telefon 24 68 00 00 eller
pressechef Tanja Thorsteinsson, Siemens, på telefon 44 77 58 50.

www.dsb.dk/Om-DSB/Presse/Pressebilleder er det muligt at hente et frikøbt billede af et DSB’s Desiro-tog fra første levering.

Læs mere her

Banedanmark ombygger jernbaneoverkørsler på Svendborgbanen

Arbejdet består i først at grave skinnerne fri og herefter at skære dem over og fjerne dem sammen med sveller, skræver og underbund. Herefter etablerer vi ny bund med dræn, lægger betonplader og monterer nye skinner på pladerne.

Følgende veje spærres, hvor de krydser banen:
Valdemarsgade, Svendborg: 20. juli kl. 00 til 23. juli kl. 24
Sørupvej, Sørup: 21. juli kl. 12 til 24. juli kl. 24
Assensvej, Stenstrup: 22. juli kl. 12 til 26. juli kl. 12
Jernbanegade, Ringe: 24. juli kl. 12 til 27. juli kl. 24
Svendborgvej, Ringe: 27. juli kl. 00 til 30. juli kl.12
Skovsbovej, Svendborg: 27. juli kl. 12 til 31. juli kl. 12
Energivej, Højby: 30. juli kl. 00 til 2. august kl. 12
Lindevedvej, Højby: 30. juli kl. 12 til 3. august kl. 12
Højbyvej, Højby: 1. august kl. 12 til 5. august kl. 12
Her kan cyklister og gående passere.

Under vejspærringerne bliver der etableret omkørsel, som afmærkes med skilte.

Banedanmark arbejder i døgndrift for ikke at spærre overkørslerne i længere tid end højst nødvendigt. Så længe arbejdet står på, vil der tæt på overkørslerne være gener i form af bl.a. støj fra maskiner og støv fra skærverne. Der vil desuden være en del trafik med arbejdskøretøjer i områderne omkring overkørslerne.

Eventuelle ændringer i tidsplanen annonceres på www.banedanmark.dk.

Spørgsmål om sporarbejdet kan stilles til projektleder Anne Nielsen via Banedanmarks pressevagt på telefon 8234 1313.

Læs mere her

Svendborgbanen åbner delvist

Passagererne kan se frem til mere stabil togdrift, når Svendborgbanen åbner den 10. august efter 10 ugers sporarbejde. Dog vil der køre busser om aftenen i yderligere tre uger frem til den 31. august.

Banedanmark har blandt andet bygget 27 km spor og ni jernbaneoverkørsler om, så togene kan køre med 120 km/t på hele strækningen.

“Banen vil være meget mere stabil end hidtil, og langt størstedelen af de daglige passagerer kan heldigvis tage den i brug til tiden mandag den 10. august,” siger projektleder Anne Nielsen fra Banedanmark.

Det er problemer med underlaget i den ene del af banestrækningen, der er årsag til, at Svendborgbanen ikke som forudset kan køre i fuld drift endnu.

“Underbunden i sporet på dele af strækningen viste sig at være væsentlig dårligere, end vores stikprøver havde vist. Derfor måtte vi erstatte store mængder småsten og grus med skærver”, fortæller projektleder Anne Nielsen.

Det betyder, at blandt andet nogle planlagte drænarbejder er blevet udskudt til efter det egentlige sporarbejde. Det bliver nu udført i de kommende tre uger i 8-timers natlige sporspærringer.

Konkret betyder det for passagererne, at der kører busser i stedet for tog på strækningen efter kl. 20 og frem til sidste togafgang. Fra om morgenen kører togene normalt.

Køreplanen for busserne ligger på www.dsb.dk

Yderligere information:

DSB s pressevagt, telefon 2468 0000
Banedanmarks pressevagt, telefon 8234 1313

Læs mere her

Svendborgbanen åbner delvist

Passagererne kan se frem til mere stabil togdrift, når Svendborgbanen åbner den 10. august efter 10 ugers sporarbejde. Dog vil der køre busser om aftenen i yderligere tre uger frem til den 31. august.

Banedanmark har blandt andet bygget 27 km spor og ni jernbaneoverkørsler om, så togene kan køre med 120 km/t på hele strækningen.

Banen vil være meget mere stabil end hidtil, og langt størstedelen af de daglige passagerer kan heldigvis tage den i brug til tiden mandag den 10. august, siger projektleder Anne Nielsen fra Banedanmark.

Det er problemer med underlaget i den ene del af banestrækningen, der er årsag til, at Svendborgbanen ikke som forudset kan køre i fuld drift endnu.

Underbunden i sporet på dele af strækningen viste sig at være væsentlig dårligere, end vores stikprøver havde vist. Derfor måtte vi erstatte store mængder småsten og grus med skærver , fortæller projektleder Anne Nielsen.

Det betyder, at blandt andet nogle planlagte drænarbejder er blevet udskudt til efter det egentlige sporarbejde. Det bliver nu udført i de kommende tre uger i 8-timers natlige sporspærringer.

Konkret betyder det for passagererne, at der kører busser i stedet for tog på strækningen efter kl. 20 og frem til sidste togafgang. Fra om morgenen kører togene normalt.

Køreplanen for busserne ligger på www.dsb.dk.

Læs mere her

Den ildsprudende drage kommer til Fyn

Banedanmarks slibetog – som ligner en ildsprudende drage – kommer til Fyn den 10. april for at slibe skinner mellem Middelfart og Nyborg. Fra den 16. april til den 22. april skal de nye skinner på Svendborgbanen slibes til.

Et festfyrværkeri, ild på skinnerne, en ildsprudende drage. Når Banedanmarks ildsprudende slibetog arbejder sig frem på skinnerne om natten, går det ikke stille for sig. Både fordi toget støjer, og fordi naboerne til banen tydeligt kan se toget, der lyser op i natten.

Fjerner støj fra skinnerne
– Vi har haft naboer, der ringede til os, fordi de troede, der var ild på skinnerne, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Skinneslibetoget fjerner bittesmå rifler og bølger på skinnerne, og selvom togets 32 slibesten ikke sliber ret meget metal af skinnerne, er effekten stor.

– Når ujævnhederne er væk, bliver støjen fra skinnerne 10 decibel lavere. Det kan øret opfatte som en halvering af støjen. Så for de nærmeste naboer betyder det utroligt meget, at Banedanmark sliber skinnerne jævnligt, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Dyrt slibetog sparer penge
Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International og har italiensk personale. Toget sliber skinner fra 21-22 tiden om aftenen til 5-6 tiden om morgenen for ikke at forstyrre passagertogene.

Skinneslibningen foregår efter en meget stram tidsplan, så toget kan udnyttes optimalt, mens det er i landet.

– Det koster Banedanmark mere end 130.000 kr. pr. nat at få slebet skinner. Men da slibningen jo forlænger skinnernes levetid, sparer Banedanmark alligevel millioner af kroner ved at slibe hvert år, fortæller Pernille Skovrup og forklarer, at også nye skinner, som på Svendborgbanen, skal slibes jævnligt.

– Hvis vi ikke fjerner de små ujævnheder jævnligt, kan det give uhensigtsmæssigt store vibrationer i sporene og føre til, at både skinner, sveller og skærver får meget kortere levetid.

Mens toget arbejder på Fyn, parkerer husvognene, som de italienske banearbejdere bor i, på skinnerne i Odense. Også skinneslibetoget holder parkeret i Odense om dagen.

Når det ildsprudende tog har fuldendt sit arbejde på Fyn den 22. april om morgenen, drager det videre til Sjælland.

Fakta om slibetoget

Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International.
De otte italienere, som betjener slibetoget, bor i beboelsesvogne, som parkeres i de områder, hvor slibetoget arbejder.

Slibetoget har 32 slibesten, der hver især kan indstilles i forskellige vinkler, således at hver enkelt slibesten kan anvendes, hvor der er behov for at fjerne metal.

Slibetoget kører 3-6 gange på samme strækning for at fjerne bittesmå rifler og bølger på skinnerne. Hver aften og nat kan slibetoget i gennemsnit nå at slibe 5-6 km skinner færdigt i det tidsrum, der kører få eller ingen tog på en strækning.

Toget bruger 100-120 l diesel i timen. Det kan arbejde i ca. 40 timer på en tank diesel med 5.000 liter dieselolie.

Læs mere her

Jernbanenaboer kan få tilskud til at mindske støj

Boligejere, der er belastede af støj fra jernbanen, skal senest 30. september tilmelde sig Banedanmarks støjpulje for at komme i betragtning til tilskud til lydisolering af facaden og udendørs støjskærme.

Naboer til jernbanen, der føler sig generet af støj fra forbipasserende tog, har nu mulighed for få økonomisk tilskud til at lydisolere deres bolig eller etablere udendørs støjskærme. Men det kræver i første omgang, at de senest den 30. september indsender en ansøgning til Banedanmarks Støjpulje.

Vi har en pulje på 15 mio. kroner til fordeling i 2014, hvor boligejere langs jernbanen frit kan søge om tilskud til lydisolering. Afhængig af omfanget af støj fra banen, vil man kunne modtage støtte på op til ca. 125.000 kr., siger miljøtekniker Lisette Mortensen fra Banedanmark.

Nu der skal søges
Banedanmark har i forskellige omgange siden 1986 givet tilskud til over 9.000 boliger, der var generet af støj fra jernbanen. Dette bliver sidste etape, oplyser Lisette Mortensen.

Derfor vil jeg opfordre alle boligejere, der føler sig generede, at tilmelde sig støjpuljen, så man kan komme i betragtning til støttekronerne, der uddeles inden udgangen af 2014. Er man lejer, kan man ikke selv søge tilskud, men må opfordre ejeren af lejeboligen til at søge. Desuden vil det normalt ikke være muligt at modtage nyt tilskud, hvis man tidligere har fået, men det beror i sidste end på en konkret vurdering, siger hun.

Tilskudsgrænser
Tilskud bliver i første omgang givet til de boliger, der er hårdest ramte ud fra de støjberegninger, der er foretaget langs jernbanen. Boligejere, der modtager tilskud, vil få gratis assistance til deres lydisoleringsprojekter fra en støjkonsulent.

For at få tilskud til støjafskærmning skal boligen være bygget eller have fået byggetilladelse før 1. juli 2007, mens tilskud til lydisolering kan gives til boliger, der er bygget eller har fået byggetilladelse før 1. april 1984. For at komme i betragtning til tilskud skal det gennemsnitlige støjniveau ved boligens facade være mindst 64 dB. For lydisolering gives endvidere tilskud, hvis det maksimale støjniveau overstiger 85 dB, når tog passerer.

Tilmeldingsblanketten til støjpuljen kan findes på Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk.

Fakta: Støjpuljen

Lydisolering ved facaden:

Facadelarm – over 74 dB – mellem 69 og 74 dB – mellem 64 og 69 dB eller spidsbelastninger på min. 85 dB
Max. udgifter i kr. – 138.425 – 115.354 – 92.283
Tilskud (max.beløb i kr.) – 90 pct. (op til 124.582) – 75 pct. (op til 86.515) – 50 pct. (op til 46.141)

Støjskærme og anden udendørs støjreduktion: Der ydes 50 % i tilskud.

Fakta: Strækninger, hvor støjbelastningen som udgangspunkt er størst

Kystbanen
Samtlige S-baner
København H Esbjerg
Ringsted Rødby
Roskilde – Holbæk
Fredericia Lindholm
Lunderskov – Padborg
Snoghøj – Taulov
Svendborgbanen (ind til lige syd for Højby i Odense Kommune)
Grenåbanen (Århus Kommune)

Langs resten af jernbanelinjerne (Regional- og lokalbaner) i Banedanmarks regi vil boligejeren få et skriftligt tilbud om tilskud til lydisolering, hvis vedkommende udfra støjberegningerne er berettiget.

Læs mere her