Entreprise forbliver i Banedanmark

Der har igennem flere år været arbejdet på at omdanne Banedanmarks
entreprenørafdeling, Entreprise, til et selvstændigt aktieselskab med salg
af aktierne for øje. Der har været arbejdet med forskellige muligheder, og
der var i 2007 og 2008 en omsætning som gav basis for en fremadrettet sund
økonomi og en privatisering.

Det er imidlertid nu besluttet, at Entreprise skal forblive en del af
Banedanmark.

Baggrunden er, at Entreprise i den seneste periode ikke har vundet
tilstrækkeligt mange fornyelsesopgaver. Der forventes et betydeligt
underskud for 2009, og det er dermed urealistisk at foretage en omdannelse
til aktieselskab.

Entreprise har bidraget aktivt til at finde løsninger. Desværre har det
ikke været muligt at finde en holdbar løsning for Entreprise som
aktieselskab. Udviklingen i form af svigtende ordrer i 2009 og det deraf
følgende betydelige underskud har nu overhalet forhandlingerne, siger adm.
direktør Jesper Hansen.

Banedanmarks bestyrelse har derfor efter drøftelser med Transportministeriet
besluttet at tage de nødvendige konsekvenser, dvs. at sætte en stopper for
privatiseringsforberedelserne og i stedet integrere et Entreprise med en
væsentligt reduceret anlægsafdeling i Banedanmark.

Det er Banedanmarks mål at fastholde så mange som muligt af de medarbejdere,
der har kernekompetencer inden for jernbanen. Det er desuden målet, at
Entreprise skal være en sund forretning med en stabil opgavemængde så
kompetencerne udnyttes bedst muligt. Herved fastholdes et Entreprise, som
først og fremmest vil koncentrere sig om vedligeholdelse af jernbanen. Dette
indebærer, at Entreprise ikke fremover vil udføre større
sporombygningsopgaver.

Banedanmark vil nu udarbejde en plan for den fremtidige organisering af
opgaverne og den nødvendige tilpasning af Entreprises organisation og
bemanding med henblik på at skabe en stabil og sund virksomhed.

Jeg beklager meget den aktuelle udvikling, ikke mindst for de mange
medarbejdere, der har ydet en stor indsats, og som nu bliver berørt af
ændringerne. Til gengæld sikrer vi med beslutningen en fortsat fremtid for
Entreprise, siger Jesper Hansen.

Læs mere her

Transportminister Hans Chr. Schmidt afholder i dag, d. 31. maj 2010, konference om fremtidens jernbanestrategi på Jernbanemuseet i Odense

Konferencen sætter fokus på de centrale udfordringer og muligheder på jernbaneområdet, og ligger i direkte forlængelse af debatoplægget En jernbane i vækst, som blev præsenteret i september 2009. Til stede vil ud over transportministeren være de centrale aktører på jernbaneområdet.

– Med konferencen ønsker vi at høre interessenterne på området om, hvad de mener, er de største udfordringer og muligheder på jernbanen. I Transportministeriet arbejder vi i øjeblikket på fremtidens jernbanestrategi, og denne konference er en god lejlighed til at indhente inspiration til vores videre arbejde, udtaler Hans Christian Schmidt.

– Med En Jernbane i Vækst fremlagde regeringen nogle særdeles ambitiøse målsætninger for jernbanens fremtid. Bl.a. vil vi arbejde hen imod, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst. Det sker ikke af sig selv, og slet ikke hvis ikke alle jernbanens interessenter er med, og derfor ser jeg frem til at drøfte udfordringerne med dem, slutter Hans Christian Schmidt.

Læs mere her

Klimatilpasning: Ny strategi på Transportministeriets område

Transportminister Hans Christian Schmidt offentliggør i dag en ny strategi for klimatilpasning inden for Transportministeriets område.

Strategien skal danne rammen om Transportministeriets fremtidige arbejde med klimatilpasning af infrastrukturanlæg og kyststrækninger.

– Man skal sørge for at inddrage flere elementer, når man overvejer klimatilpasning både økonomi, infrastrukturanlæggets levetid, fleksibilitet i anlæggene, og den usikkerhed der er om klimaændringerne på lang sigt, siger transportminister Hans Christian Schmidt
Omdrejningspunktet i klimatilpasningsstrategien er en differentieret tilgang til klimatilpasning, hvor der tages højde for en lang række faktorer. Det drejer sig blandt andet om, hvilke klimaændringer, der ventes inden for infrastrukturanlæggets levetid, hvilken effekt klimaændringerne vil have på anlægget, og om prisen for at klimatilpasse står mål med konsekvenserne ved at fravælge klimatilpasning.

Den differentierede tilgang er central, fordi der er stor forskel på klimatilpasning af en kyststrækning og en kommende fast forbindelse over Femern Bælt. Med kort varsel kan man med kort varsel etablere kystbeskyttelse, hvilket betyder, at man i dag ikke behøver tage stilling til de klimaændringer, der forventes om 50-100 år, mens der for en Femern-forbindelse er tale om en meget længere planlægningshorisont.

Målet for strategien er at give mulighed for rettidig omhu og fornuftig klimatilpasning uanset, hvilket anlæg eller hvilke scenarier for klimaændringer man taler om.

Transportminister Hans Christian Schmidt fortsætter:

– Klimaændringer og tilpasning er et vigtigt emne, hvor det er vigtigt at inddrage flere elementer både økonomi, infrastrukturanlæggets levetid, fleksibilitet i anlæggene, og den usikkerhed der er om klimaændringerne på lang sigt.

– Det er vigtigt at understrege, at man skal tage højde for det enkelte anlæg, når man skal planlægge sin klimatilpasning. På Transportministeriets område er der eksempelvis meget stor forskel på de forskellige anlægs levetid. Det giver meget forskellige vilkår for klimatilpasning.
– Transportministeriets nye strategi afspejler, at der allerede i dag foregår en masse arbejde med klimatilpasning inden for Transportministeriets område.

Læs mere her

Femern Bælt-forbindelsen: Mennesker og miljø går hånd i hånd

Når vi træffer en beslutning om at bygge et nyt infrastrukturanlæg, skal vi tage højde for effekterne på mennesker og miljø. Transportministeriet vil gerne sikre, at udbygningen af infrastrukturen i Danmark går hånd i hånd med beskyttelsen af miljøet.

Derfor har Transportministeriet i samarbejde med Femern Bælt A/S og By- og Landskabsstyrelsen samt de tyske myndigheder udarbejdet et omfattende miljøundersøgelsesprogram, der nu sendes i høring i Danmark, Tyskland og Østersølandene.

Høringen igangsættes den 21. juni og vil fortsætte frem til den 6. september 2010. Den 18. august 2010 vil der blive afholdt et borgermøde, hvor interesserede kan stille spørgsmål til miljøundersøgelsesprogrammet.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg ser frem til en god dialog om grundlaget for miljøundersøgelserne.
– Det er vigtigt, at Femern Bælt-forbindelsen og hensynet til mennesker og miljø går hånd i hånd. Derfor ser jeg også frem til høringen, hvor alle interesserede kan komme til orde.

Miljøundersøgelsesprogrammet kan findes på både Transportministeriets og Femern Bælt A/S hjemmeside.

Læs mere her

Adgang til transport for mennesker med et handicap

I dag offentliggør Transportministeriet publikationen Transportministeriets tilgængelighedspolitik – transportpolitik for mennesker med et handicap .

Transportministeriets tilgængelighedspolitik beskriver de principper, der lægges til grund for inddragelsen af handicaphensyn på tværs af Transportministeriets område. Den giver også et overblik over, hvordan der konkret arbejdes med tilgængelighed i det danske transportsystem.

– Det er centralt, at tilgængelighed i bred forstand dvs. alle borgergrupper – tænkes ind i nye tiltag i transportsystemet, så det sikres, at der fremadrettet sker forbedringer på bedste og billigste vis, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

– For at fremme samarbejde og udveksling af viden på handicapområdet vil jeg nedsætte et dialogforum for tilgængelighed med deltagelse af relevante myndigheder, handicaporganisationer og transportudbydere, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

Tilgængelighedspolitikken skal generelt understøtte politiske drøftelser af, hvordan udfordringerne med at forbedre adgangen til transportsystemet for mennesker med et handicap gribes an uden, at dette sker på bekostning af det samlede transporttilbuds effektivitet og konkurrencedygtighed. Den skal ligeledes lægge rammerne for, hvordan tilgængelighedshensyn helt systematisk og naturligt inddrages i arbejdet inden for Transportministeriets ressortområde.

Læs publikationen

Se temaet om handicaptilgængelighed

Læs mere her

Realdania præsenterer ny Loop City-vision for politikere i Hovedstaden

En letbane fra Herlev Station mod syd over Øresundsbroen til Malmø, op langs den svenske kyst til Helsingborg, over til Helsingør og retur til Herlev. Det kan blive virkelighed om 30-50 år, hvis en ny Ringbyvision for byområderne langs Ring 3 løftes hele vejen. Visionen for Loop City er udarbejdet for Realdania af BIG – Bjarke Ingels Group m.fl. og præsenteres for politikere i ti Hovedstadskommuner ved en event på Herlev Hospital onsdag den 1. december 2010.

Ti kommuner, Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen og Transportministeriet er gået sammen med Realdania om at udarbejde en ambitiøs og langsigtet vision af en kaliber som Fingerplanen, og som peger fremad ved at have fokus på de største bymæssige udfordringer i fremtidens byer det grønne , det sociale og på mangfoldighed i moderne byer.

Det foreløbige resultat ligger nu klar som en samlet vision, der fortæller, hvordan man kan skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som trafikal rygrad. I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som fremtidige byområder over de næste mange år. Ringbyvisionen angiver, hvordan områderne omkring letbanens stationer kan udvikles til levende, selvstændige og mangfoldige byområder. Områder, hvor bæredygtige løsninger og livskvalitet er i højsædet.

Ringbyvisionen er udarbejdet af BIG og indeholder en analyse og research af Hovedstadens bærende byplan, Fingerplanen. Visionen formulerer big bets (bærende udfordringer) for fremtidens byudvikling og en vision for hovedstadsområdets udvikling (Loop City). Den omfatter også forslag til lokale udviklingsprogrammer for de byområder, der kommer i spil, hvis der etableres en letbaneforbindelse langs Ring 3.

Realdania igangsatte visionsarbejdet i januar 2010 i samarbejde med Ringbysekretariatet, der står for koordineringen af de 10 kommuners arbejde med Ring 3 projektet.

Ringbyvisionen overdrages nu som en gave til de ti kommuner. Overdragelsen markeres med en event på Herlev Hospital onsdag den 1. december 2010. Herefter vil Ringbyvisionen danne afsæt for det videre politiske arbejde med konkrete udviklingsplaner for byområderne langs Ring 3.

BIG s Ringbyvision samles i en bog og en mindre udstilling. Bogen kan rekvireres hos Dansk Arkitektur Center og Dansk Bygningsarv. Udstillingen vil fra medio december kunne ses i Lyngby Taarbæk Kommune i en afgrænset periode.

Karin Søjberg Holst, Formand for Ringby Letbanesamarbejdet og Borgmester i Gladsaxe glæder sig til at modtage visionen: Noget af det, der glæder mig mest er, at visionen tager afsæt både i lokale og i globale udfordringer. Jeg synes, det er fantastisk spændende, hvis vi med de lokale programmer, kan være med til at håndtere de store udfordringer i Hovedstadssregionen, og fortsætter: Jeg håber og tror, at beslutningstagere i hele Hovedstadsområdet vil tage visionen til sig. Det er ikke ofte, at så mange politikere og embedsmænd har chancen for at mødes om et stort frivilligt samarbejdsprojekt, hvor ikke alt ligger fast på forhånd. Med den fælles Ringbyvision får vi efter min vurdering et vigtigt pejlemærke for de kommende års politiske arbejde.

Flemming Borreskov, adm. Direktør i Realdania, ser et stort potentiale i Ringbyvisionen: Vi håber, at Byvisionen vil være med at klargøre, hvordan hovedstadens byudvikling fremover kan sikres, så udviklingen baseres på bæredygtige løsninger og med mulighed for at udvikle gode, velfungerende og mangfoldige byområder, baseret blandt andet på let og miljøvenlig transport. Fremtidens byudvikling ligger i forstadsområderne, hvor mange tidligere erhvervsområder skal genanvendes til nye formål, og mange boligområder opdateres og integreres bedre i en samlet byformation. Det er vigtigt at vi allerede nu kommer med kvalificerede og realistiske bud på, hvordan vi løser forstædernes udfordringer. Ikke kun her i hovedstaden, men også generelt har vi et ansvar for at tage de store spørgsmål op og komme med konkrete løsningsforslag.

Yderligere oplysninger
Karin Søjberg Holst, borgmester, Gladsaxe,
tlf. 39 57 50 04
Flemming Borreskov, adm. direktør, Realdania, tlf. 70 11 66 66

Fakta
Ringbyen dækker over et cirka 30 kilometer langt område fra Lundtofte i nord til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd.

Ringbyvisionen er en ambitiøs og langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3; en ringby med en kommende letbane som trafikal rygrad.

Realdania har sammen med de ti kommuner udpeget et internationalt rådgivningsteam, der har udarbejdet visionen. Teamet er tværfagligt sammensat af førende eksperter. Teamet er:
BIG – Bjarke Ingels Group
Tom Nielsen, arkitekt MAA, lektor, ph.d. og byplankonsulent
ReD Associates
ARUP

Advisory board for rådgivningsteam:
– stadsarkitekt Gøsta Knudsen
– forskningschef Gertrud Jørgensen
– projektchef Svend Erik Rolandsen.

De ti kommuner, som deltager i samarbejdet er:
Lyngby-Taarbæk Kommune
Gladsaxe Kommune
Herlev Kommune
Rødovre Kommune
Albertslund Kommune
Glostrup Kommune
Vallensbæk Kommune
Ishøj Kommune
Brøndby Kommune
Hvidovre Kommune

Desuden deltager Region Hovedstaden, Miljøcenter Roskilde, Transportministeriet og By- og Landskabsstyrelsen.

Økonomi:
Realdania har afsat godt 3 mio. kr. til at udarbejde byvisionen. Udover dét bidrager de ti kommuner med ca. 1,5 mio.kr., som dækker drift af sekretariat, workshops og politiske seminarer, som har været afholdt som en del af visionsarbejdet.

Bog om Ringbyvisionen:
Bogen kan hentes gratis fra primo uge 49 i DACs boghandel eller hos Dansk Bygningsarv.

Bogen kan også bestilles via www.dacbookshop.dk eller på www.bygningsarv.dk eller ved at sende en mail til ln@bygningsarv.dk for et administrationsgebyr på 25 kr. plus fragt.

Pressemateriale:
Omfattende pressemateriale med kort og illustrationer af Ringbyvisionen udleveres ved overdragelseseventen på Herlev Hospital onsdag den 1. december. Materialet kan downloades på www.realdania.dk fra onsdag den 1. december fra kl.16.

Pressen har mulighed for interview ved overdragelseseventen med projektets parter. Blandt andre:
– Bjarke Ingels, direktør og partner, BIG Bjarke Ingels Group
– Hans Peter Svendler, direktør, Realdania
– Karin Søjberg Holst, formand for Ringby Letbanesamarbejdet og borgmester i Gladsaxe

Læs mere her

Øget kundeorientering i fjerntogstrafikken

Transportministeriet har som et led i udarbejdelsen af en samlet fremtidig jernbanestrategi bedt konsulentfirmaet Incentive Partners undersøge, hvad der kan få flere passagerer til at vælge toget, og hvor potentialerne for vækst i togtrafikken er størst. Resultaterne fra denne analyse understøtter satsningen på en udvikling i fjerntrafikken gennem fri konkurrence på pris og kvalitet mellem to operatører.

Analyserne udført af konsulentfirmaet Incentive Partners viser bl.a. følgende:

Der er et stort potentiale for vækst i fjerntrafikken mellem Øst- og Vestdanmark.
Det vil være dyrt at sætte taksterne ned for alle, men øget prisdifferentiering f.eks. gennem konkurrence – kan give muligheder for et at tiltrække flere kunder.
Lav rejsetid er vigtig – den kollektive trafiks markedsandel er således størst, hvor rejsetiden ikke er ret meget længere end rejsetid i bil.
På stationerne vil kunderne især gerne have bedre information om, hvornår næste tog afgår, og især realtidsinformation ved uregelmæssig drift.

De to analyser, Potentialevurdering og Togets konkurrenceevne kan læses på Transportministeriets hjemmeside under publikationer.

Transportministeren har den 24. september 2010 lanceret en ny strategi for DSB, hvor der er sat et mål om, at DSB om få år skal kunne drive fjerntrafikken mellem København og Fyn/Jylland som en forretning uden kontrakttilskud fra staten. Når driften alene skal baseres på billetindtægterne, får DSB den maksimale tilskyndelse til at tilbyde de produkter, som kunderne efterspørger, og til den rette pris.

Når trafikken drives som en forretning, bør der også sikres konkurrence for at undgå et monopol. En direkte konkurrence mellem to operatører, som slås om kunderne, vil effektivt sikre, at kunderne kommer i fokus, og at togtrafikken mellem landsdelene kan vokse, blandt andet til gavn for aflastning af det overordnede vejnet i det store H.
I praksis er banekapaciteten i dag ikke tilstrækkelig stor til at nye operatører frit kan påbegynde togdrift i konkurrence med DSB. Det kan først forventes efter åbning af en ny bane København Ringsted samt en fast forbindelse over Femern Bælt dvs. fra omkring 2020.

På kort sigt vil det dog være muligt at introducere en vis konkurrence i fjerntrafikken gennem en auktion over retten til en del af den banekapacitet som DSB benytter i dag. En sådan model vil både kunne afprøve, om en dygtig forretningsorienteret jernbaneoperatør vil kunne få mere ud af markedet for hurtige tog København Århus end DSB, og på samme tid sikre direkte konkurrence mellem to forskellige operatører til gavn for passagererne.
DSB skal fortsat varetage intercity- og regionaltrafikken som offentlig service ligesom i dag. Disse tog vil udgøre en rygrad i fjerntrafikken uanset konkurrenceudsættelsen. DSB skal leve op til et takstloft og forpligtelsen til at betjene trafikken med en tilstrækkelig kapacitet, men skal derudover have fuld frihed til at konkurrere med den nye operatør.

Transportminister Hans Chr. Schmidt udtaler:

– Jeg har et klart mål om, at togtrafikken skal gøres mere attraktiv. Vi har på luftfartsområdet set, at konkurrencen har udløst lavere priser, flere afgange og kraftigt stigende passagertal, men også et mere broget betjeningsmønster, mere differentierede priser og udfordringer for etablerede operatører.

– Jeg vil gerne overføre de positive effekter af en konkurrence på pris og kvalitet til togtrafikken.

– Øget prisdifferentiering vil betyde, at mange passagerer kan få billigere billetpriser, som operatøren vil udbyde for at fylde togene op. Samtidig vil der også være passagerer, der kan få en endnu bedre service, hvis de er villige til at betale en højere pris.

– I samspil med en øget prisdifferentiering vil togoperatørerne i en konkurrenceudsat fjerntrafik også få mere naturlige incitamenter til at tilpasse antallet af siddepladser, så det bedre matcher efterspørgslen. Konkurrencen vil føre til færre halvtomme og færre overfyldte tog.

– Jeg lægger stor vægt på at sikre en ordentlig trafikforsyning i landsdelstrafikken hele ugen igennem og ud på yderstrækningerne. Jeg mener, vi kan forene de forskellige hensyn ved en konkurrence mellem DSB, der fortsat varetager en offentlig servicebetjening, og en anden operatør, som har frihed til at tilpasse pris og kvalitet efter hvad passagererne efterspørger.

Læs mere her

Invitation til borgermøde på Lolland om Femern Bælt-forbindelsen

Transportministeriet og Femern A/S inviterer til borgermøde om valg af teknisk løsning for den faste forbindelse over Femern Bælt torsdag den 20. januar 2011.

Formålet med borgermødet er at inddrage borgerne, inden politikerne skal tage stilling til, om den foretrukne tekniske løsning for Femern Bælt-forbindelsen i det videre arbejde, herunder i VVM-processen, skal være en sænketunnel eller en skråstagsbro. På mødet vil Femern A/S præsentere de to løsningsforslag.

Femern A/S vil redegøre for selskabets vurdering af de to løsningsforslag, blandt andet i forhold til økonomi, miljø og tekniske risici, og forklare nærmere om baggrunden for selskabets anbefaling af en sænketunnel som den foretrukne tekniske løsning. De to løsningsforslag vil blive kommenteret af eksperter, og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne og til Femern A/S.

I forbindelse med arrangementet vil der være en udstilling om de faste forbindelser. Der vil være mulighed for at se og høre mere om sænketunnellen og skråstagsbroen, og der vil også være en udstilling om de to eksisterende faste forbindelser over Storebælt og Øresund.

Transportminister Hans Chr. Schmidt udtaler:

– Jeg har sammen med forligspartierne besluttet at afholde et borgermøde om, hvorvidt det skal være en bro eller en tunnel, der skal være den foretrukne tekniske løsning i den videre VVM-proces.

– Jeg ser frem til en god og livlig debat på borgermødet. Jeg håber, at vi får nogle gode bidrag til det videre arbejde med projektet.

Borgermødet finder sted:
Torsdag den 20. januar 2011 kl. 16.00 21.00
Lalandia Centret 1, Rødbyhavn

Programmet for arrangementet kan hentes her og på Femern A/S hjemmeside www.femern.dk

Læs mere her

DSB skal køre tog på Odderbanen

Der har gennem mange år været et ønske om samdrift af Odderbanen og Grenaabanen i Østjylland. Det bliver nu til virkelighed.

Bent Hansen, formand for Region Midtjylland og DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen har i dag indgået en aftale om, at DSB inden udgangen af året indsætte nye tog og begynder at køre på Odderbanen. Dermed bindes nærbanerne i det østjyske sammen til gavn for kunderne.

Gennembrud i dansk nærbanedrift
Søren Eriksen glæder sig også over aftalen og forventer, at DSB får endnu flere kunder til at stige på togene.

»Jeg er utrolig glad for den nye aftale, der betyder, at vi sammen med Midttrafik og Regionen skaber et bedre tilbud til vores kunder i Østjylland. Nøjagtig som på Grenaabanen indsætter vi moderne og mere miljøvenlige tog på Odderbanen. Jeg forventer, at det sammen med den forbedrede køreplan tiltrækker omkring 10 procent nye kunder. Det viser vores erfaringer fra andre landsdele,« siger Søren Eriksen, der suppleres af regionsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland.

»Det er et gennembrud i dansk nærbanedrift. Med aftalen om Odderbanen skaber vi en større sammenhæng i den kollektive trafik ind og ud af Aarhus. Kunderne får nye, komfortable og mere miljøvenlige tog. Aftalen er et væsentligt kvalitetsløft af den kollektive trafik og vil medvirke til at nedbringe trængslen på vejene i og omkring Aarhus,« siger Bent Hansen.

God løsning for Aarhus
Aftalen, som skal godkendes af bestyrelserne hos DSB, Regionsrådet hos Region Midtjylland og Midttrafik, er det første skridt mod letbanen i Aarhus.
»Vi tager nu fat på at afprøve letbane-konceptet, hvor vi får gavn af DSB’s ekspertise,« siger Bent Hansen.

Bjarne Schmidt Nielsen, som er næstformand for Midttrafik og formand for Midtjyske Jernbaner, er tilfreds med, at der er enighed om aftalen.

»Vi har fundet en god løsning med samdrift til gavn for kunderne i Aarhus området,« siger han.

Midtjyske Jernbaner virksomhedsoverdrager Odderbanens ansatte til DSB, der opretholder billetsalgs- og værkstedsfaciliteterne i Odder. Aftalen medfører, at værkstederne i Odder opgraderes med en større bemanding.

Samdriften mellem Odderbanen og Grenaabanen er teknisk blevet mulig, efter at Transportministeriet investerede i nyt sporskifte på Aarhus Hovedbanegård.

Fakta om Odderbanen
Der var i 2010 1,02 mio. passagerer på Odderbanen
Der er 18 stationer og standsningssteder på Odderbanen inklusiv Aarhus H
28 medarbejdere står for trafikdriften

Fakta om Desiro-togene
De nye tog, der er bygget af Simens, er af modellen Desiro, der også kører på Svendborg- og Grenaabanen. Det er et let tog, som hurtigt kan komme op i fart og bremse ned igen. Aarhusianerne vil kende det fra Grenaabanen, hvor det kører i dag. Det er også et oplagt valg til Odderbanen, hvor der er en forholdsvis kort afstand mellem stationerne.

Togene byder også på mere komfort. Desiro-togene er eksempelvis udstyret med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.
Desiro er også et godt valg for miljøet, da de kører cirka 10 procent længere på en liter diesel end de eksisterende tog på Odderbanen. De udleder også betydeligt færre partikler.

For yderligere kommentarer:
Regionsformand Bent Hansen, telefon: 40 31 37 07
Bestyrelsesformand Bjarne Schmidt Nielsen, Midtjyske Jernbaner. Telefon: 40 25 63 45.
DSB Kommunikation, 24 68 00 00

Læs mere her

Regeringen vil hæve hastighedsgrænsen for busser fra 80 til 100 km/t på motorveje

Fremover skal busser, som opfylder en række særlige betingelser til sikkerhed og indretning (Tempo 100-busser), have lov at køre med 100 km/t mod i dag 80 km/t. Det mener justitsminister Morten Bødskov og transportminister Henrik Dam Kristensen.

Justitsminister Morten Bødskov har derfor sendt et lovudkast om Tempo 100-busser i høring. Med lovforslaget imødekommer regeringen et ønske fra busvognmændenes brancheforening.

Justitsminister Morten Bødskov siger:

Vi skal løbende overveje, om vores hastighedsgrænser er tidssvarende. Men det skal selvfølgelig altid være sådan, at hensynet til færdselssikkerheden vægtes højt. Det er det afgørende for mig.

I de senere år er det blevet mere sikkert at færdes på de danske veje. Samtidig er busserne blevet mere moderne og langt bedre udstyret.

Derfor finder vi i Justitsministeriet og Transportministeriet det helt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen til 100 km/t for Tempo 100-busser. Herved lægger vi os på niveau med den hastighedsgrænse, der gælder i de fleste andre EU-lande.

Transportminister Henrik Dam Kristensen siger:

Jeg er glad for, at vi med det lovforslag, der nu er sendt i høring, kan imødekomme et ønske fra branchen om at hæve hastighedsgrænsen for busser på motorvej til 100 km/t, sådan som tilfældet også er i de fleste andre EU-lande.

Jeg lægger stor vægt på, at indførelse af regler om Tempo 100-busser vil kunne være med til at forbedre buspassagerers mobilitet og styrke busselskabers konkurrenceevne i forhold til andre transportformer. Desuden vil danske busvognmænd blive stillet lige med busvognmænd i andre EU-lande i forhold til investering i busser, der opfylder kravene til Tempo 100-kørsel. Danske busvognmænd vil således fremover også vil kunne anvende Tempo 100-busser til kørsel med 100 km/t på motorvej på hjemmemarkedet – altså i Danmark.

I dag må hastigheden for busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, ikke overstige 80 km/t. Dette gælder også på motorvej. I de fleste andre EU-lande gælder der i dag en hastighedsgrænse på 100 km/t for busser.

Danske Busvognmænd har derfor tidligere fremsat et ønske om, at det også bliver muligt for busser at køre 100 km/t på danske motorveje.

Justitsministeriet og Transportministeriet har vurderet, at dette ønske fra branchen bør imødekommes, hvis busserne opfylder nogle særlige betingelser til indretning og udstyr. Transportministeren vil efter tysk forbillede fastsætte disse betingelser.

Baggrund

Det lovudkast, der nu er sendt i høring, skal skabe grundlag for, at busser kan køre med op til 100 km/t på motorvej (mod 80 km/t i dag), hvis bussen opfylder en række betingelser for indretning og sikkerhed mv.

Det er i færdselslovens § 42, stk. 2, fastsat, at hastigheden på motorvej ikke må overstige 130 km/t. I færdselslovens § 42, stk. 5, er det fastsat, at der dog for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan fastsættes en lavere grænse. En sådan lavere hastighedsgrænse vil være angivet med skilte.

I færdselslovens § 43, stk. 1, er det fastsat, at for busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må hastigheden dog uanset § 42 aldrig overstige 80 km/t. Denne hastighedsgrænse gælder også på motorvej.

En tilsvarende hastighedsgrænse på 80 km/t på motorvej gælder for bl.a. biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), visse vogntog, påhængskøretøjer samt biler med tilkoblet campingvogn mv.

Udviklingen i de senere år er gået i retning af et højere færdselsmæssigt sikkerhedsniveau, når det gælder indretningen af busser. En moderne bus er således typisk udstyret med en lang række sikkerhedsforanstaltninger, såsom antiblokeringssystem (ABS), der modvirker udskridning, elektronisk stabilitetssystem (EPS), der øger bussens stabilitet, friktionsbremser, laserafstandsmåler, automatisk nedbremsningssystem og sporassistent.

I Tyskland er der indført en hastighedsgrænse for busser på 100 km/t ved kørsel på motorvej, hvis bussen lever op til en lang række krav til sikkerhedsudstyr mv. (Tempo 100-busser). Tilsvarende hastighedsgrænse gælder i de fleste andre EU-lande.

Kørsel med op til 100 km/t vil forudsætte, at bussen er særskilt godkendt hertil, hvilket kræver, at bussen opfylder en række tekniske forskrifter til sikkerhed, indretning, udformning mv., som fastsættes af Transportmini-steriet. Fastsættelsen af disse forskrifter vil basere sig på de krav, der gælder for godkendelse af Tempo 100-busser i den tyske delstat Schleswig-Holstein, hvor man pr. 8. december 2007 valgte, at Tempo 100-godkendte busser som udgangspunkt skulle opfylde de tekniske krav i direktiv 2001/85/EF (busdirektivet).

Justitsministeriet og Transportministeriet har vurderet, at den foreslåede nye hastighedsgrænse på 100 km/t af færdselssikkerhedsmæssige grunde ikke også bør gælde for bl.a. biler med tilkoblet campingvogn mv.

Lovudkastet indeholder i øvrigt også et forslag til en ændring, som har til formål at ligestille civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køre-dommere i forsvaret, når det gælder muligheden for at få en kørelærergodkendelse fornyet

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737

Læs mere her