Udkast til Kommissorium for advokatundersøgelse offentliggjort

Der er i dag præsenteret et udkast til kommissorium for den advokatundersøgelse, som DSB vil iværksætte i samarbejde med Transportministeriet.

Undersøgelsen omhandler sagen om DSB’s samarbejde med PR-bureauet Waterfront. Undersøgelsen skal afdække den sag, hvor PR-bureauet ifølge DR-programmet 21Søndag har haft en DSB-kritisk journalist ansat i årene omkring 2009 med det formål at sikre, at han havde travlt med andre opgaver end at skrive artikler om DSB. Ifølge DR skulle Waterfront være betalt af DSB under den daværende DSB-ledelse for at holde journalisten beskæftiget.

Kommissoriet er blevet præsenteret for Folketingets transportordførere og vil nu blive gennemgået af Kammeradvokaten med henblik på at sikre, at man med undersøgelsen indfrier målene herfor.

Undersøgelsen kommer til at omfatte e-mails og andet materiale fra og interviews med både nuværende og tidligere DSB-ansatte og er planlagt til at være færdig senest 15 marts. Advokatfirmaet Bruun & Hjejle skal foretage undersøgelsen og aflevere en beretning, som DSB vil offentliggøre.

Vi ønsker at komme til bunds i denne sag så hurtigt og grundigt som muligt. Vi er tilfredse med den brede politiske opbakning til undersøgelsen. Vi tager endnu en gang kraftigt afstand fra de metoder, der er beskrevet i medierne de sidste dage, siger Jesper Lok, administrerende direktør i DSB.

Læs mere her

2010 fremtidens jernbane blev lagt i støbeskeen

Banedanmark har netop aflagt årsregnskab. Og der har igen i år været stor aktivitet på jernbanen både med fornyelse, vedligehold og nyanlæg. Og 2010 var det år, hvor fremtidens jernbane for alvor blev lagt i støbeskeen.

2010 var et spændende år for Banedanmark. Vi blev sat i spidsen for den tværgående Rettidighedsorganisation, og vi tog hul på et af de helt store anlægsprojekter nemlig den nye bane København-Ringsted, siger adm. direktør Jesper Hansen og fortsætter: Samtidig er vi nået så langt i arbejdet med at genskabe en velfungerende jernbane, at vi nu løfter blikket mod fremtidens jernbane en jernbane, der ikke mindst skal være et pålideligt og attraktivt valg for de mange passagerer.

Fremtidens jernbane er i støbeskeen
I 2010 var årets store fornyelsesprojekter S-togsstrækningen mellem Svanemøllen og Hillerød, samt ombygningen af Sønderborgbanen og strækningen mellem Herning og Holstebro.

Samtidig med fornyelsen af jernbanen står Banedanmark for en række nyanlægsprojekter, der skal fjerne de kendte flaskehalse i togtrafikken i dag, og dermed være med til at skabe den ekstra kapacitet på skinnerne og den bedre rettidighed, der skal til for at realisere den politiske vision om en fordobling af passagertrafikken i 2030.

Her er de to helt store projekter Signalprogrammet og den nye bane København-Ringsted. Signalprogrammet står for den landsdækkende udskiftning af de danske signalanlæg frem mod 2021. Projektet skrider planmæssigt frem, og der er en bred konkurrence om de store udbud, der pt. er i gang. I det andet projekt, den nye bane København-Ringsted, har Banedanmark nu opbygget en bygherreorganisation. Og selvom der er et par år til, projektet går i jorden, er forberedelserne af strækningen i fuld gang. Den nye bane skal være klar i 2018.

Banen er fornyet og vedligeholdt for knap 3 mia. kr.
Banedanmark har i 2010 vedligeholdt jernbanen for 1,2 mia. kr., og fornyet og udskiftet for 1,7 mia. kr. Endvidere er 800 mio. kr. anvendt til egentlige nyanlæg, herunder forberedelse af ny bane mellem København og Ringsted samt forberedelse af udskiftning af signalanlægget. Endelig er 900 mio. kr. anvendt til trafikstyring, trafikinformation, kørestrøm, anlægsudvikling samt øvrige aktiviteter.

Med årets regnskab er det femte år i træk, at Banedanmark aflægger et regnskab uden anmærkninger.

I spidsen for rettidighed
Samtidig med at Transportministeren i 2010 besluttede, at Banedanmark ikke skulle være en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse, men i stedet have en koordinerende rolle i jernbanesektoren med direkte reference til Transportministeriet, blev Banedanmark sat i spidsen for en tværgående indsats mellem Banedanmark, operatører og Trafikstyrelsen for at sikre flere rettidige tog i hele landet. I regi af rettidighedsorganisationen er der iværksat en lang række aktiviteter, og flere er på vej. Rettidighedsorganisation har særlig fokus på de strækninger, hvor passagerrettidigheden ikke når 90 procent i dag.

I 2010 opfyldte Banedanmark kravet til kanalregulariteten på fjernbanen. Det tilsvarende krav på S-banen blev ikke mødt, primært grundet påvirkninger fra større sporombygningsprojekter, hvilket ikke er tilfredsstillende.

For yderligere information kontakt Banedanmarks pressemedarbejder på telefon 82 34 13 13.

Læs mere her

Presseinvitation til Transportens dag 2011

Statuskonference for de strategiske analyser:
de langsigtede prioriteringer

Pressen inviteres hermed til Transportens dag 2011 som finder sted:

Mandag den 2. maj 2011, kl. 9.30 17.00
Ledernes Konference Center, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV

Med aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev det besluttet, at gennemføre strategiske analyser om den langsigtede indretning af bane- og vejinfrastruktur i Danmark.

Temaet for Transportens dag i 2011 vil være status for de strategiske analyser. Transportministeren har inviteret alle landets borgmestre, regionsrådsformænd, relevante interessenter, eksperter og internationale repræsentanter til at debattere de langsigtede prioriteringer for infrastrukturen.

Transportens dag 2011 sætter således fokus på de centrale spørgsmål vedrørende fremtidens infrastruktur, herunder:

Den kollektive trafik og ringforbindelserne i hovedstadsområdet
Landsforbindelserne og det overordnede vejsystem i Jylland
Pressen er velkommen til at overvære hele konferencen eller dele af den. Tilmeldinger fra pressen skal ske til pressechef Jesper Damm Olsen, Transportministeriet, på mail jdo@trm.dk senest fredag den 29. april 2011.

Foreløbigt program kan ses her
Foreløbig deltagerliste kan ses her

Læs mere her

Transportministeren sætter fokus på produktivitet og vækst

I udspillet Danmark som Transportland der offentliggøres i dag, sætter Transportministeriet fokus på Danmarks rolle i det internationale transportsystem og de udfordringer transportsektorens står overfor i de kommende år.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Danmark har en unik position indenfor logistik og transport. Danske virksomheder har dygtige medarbejdere, og disse kompetencer giver os en konkurrencefordel i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Mit budskab er, at vi med en stadig stigende international konkurrence bliver nødt til at sætte ekstra fokus på dette område for at opretholde vores position.

– Det er i høj grad erhvervet selv, som skal imødegå disse udfordringer, men som minister vil jeg gøre, hvad jeg kan for at sikre så gode rammevilkår for erhvervet som muligt. Derfor vil det også blive et emne, som ministeriet vil sætte på dagsordenen under det danske EU-formandskab i 2012.

– Det er vigtigt at skabe fælles regler og vilkår for godstransporten for at sikre en god og effektiv konkurrence. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om kontrol og håndhævelse af reglerne. Det skal ikke være muligt at skabe sig en uretmæssig konkurrencefordel ved at overtræde reglerne.

Læs rapporten og initiativerne her

Læs mere her

En bred indsats for et grønnere transportsystem

Arbejdet for et grønnere transportsystem kræver en vedvarende og fokuseret indsats. Transportministeriet præsenterer her et samlet oplæg om det intensive arbejde for et grønnere transportsystem, som samtidig er en katalysator for samfundets videre muligheder for vækst og mobilitet.

Danmark har et godt transportsystem – ikke mindst godt hjulpet af de store investeringer, der løbende er vedtaget. En lang række konkrete initiativer er sat i gang – udbygning af infrastrukturen, hvor der satses betydeligt på den kollektive trafik, bedre veje, der fremmer en smidig trafikafvikling, styrket sammenhæng mellem vej, bane, søtransport og luftfart på tværs af landet, mere cyklisme og støtte til mere effektive transportformer og nye teknologier, f.eks. højere akseltryk og vægt for tunge køretøjer, modulvogntog, el- og brintbiler.

Teknologisk skal der satses bredt og transporten skal fremover være baseret på en mangfoldighed af biler på traditionelle brændstoffer, der kører længere på literen, el-biler, hvor de giver mening for den enkelte bruger, busser på biogas kombineret med god kollektiv trafik, udnyttelse af intelligente transportsystemer og meget mere.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler i den anledning:

– Som transportminister er jeg glad for, at der her præsenteres et grønnere transportsystem som forener vækst og udvikling med et bedre miljø.

– Vigtigst af alt præsenteres her et transportsystem med forsat høj mobilitet og god fremkommelighed. Vejen frem er ikke at forhindre den nødvendige mobilitet tværtimod. Der må klogere løsninger til. Fremtidens grønne løsning skal findes i en kombination af mange instrumenter og flere forskellige teknologier frem for at tro, at én løsning passer det hele.

– Samtidig skal vi se et grønnere transportsystem som nøgleordet til at udnytte de erhvervsmæssige kompetencer, som vi har indenfor transport bredt. Det handler om vækst og arbejdspladser i samfundet.

Læs mere her

Stor ansøgningsrunde for EU-midler til transportinfrastruktur

Europa-Kommissionen har opslået en ny ansøgningsrunde inden for programmet transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Europa-Kommissionen har opslået en ny ansøgningsrunde inden for programmet transeuropæiske transportnet (TEN-T). Programmet støtter udbygningen af europæisk transportinfrastruktur. Puljen er på 1.265 mio. .

Ansøgningsrunden er opdelt i et flerårigt og et årligt program.

Det flerårige arbejdsprogram har fokus på implementeringen af TEN-T-prioritetsprojekterne. Der afsættes desuden midler til intelligente transportsystemer inden for jernbane, vej, lufttrafikstyring og indre vandveje samt til det maritime program Motorways of the Sea . Det samlede budget for den flerårige program er på 1.015 mio. .

Det årlige program har et budget på 250 mio. , og dækker en mere bred vifte af infrastrukturprojekter inden for alle transportformer.

Fristen for ansøgninger til Kommissionen er den 28. februar 2013.

Ansøgerne sender selv ansøgningen ind til Kommissionen både elektronisk og i papirform. Idet alle ansøgninger med dansk involvering dog skal valideres af Transportministeriet inden indsendelse, ønskes ansøgningerne modtaget til Transportministeriet senest den 15. februar 2013 på tro@trm.dk. Hvis man ønsker at søge, anbefales det desuden, at man kontakter Transportministeriet på samme adresse tidligt i processen.

Læs mere her

Aftale om letbane

Transportminister Hans Christian Schmidt har i dag indgået aftale med Region Hovedstaden og 11 kommuner om en letbane i Ring 3.

De 11 kommuner er: Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune. Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune.

De 13 parter har indgået en samarbejdsaftale, der beskriver rammerne for etablering af en letbane på strækningen Lundtofte-Ishøj. En strækning, der er 28 km lang, og som vil beløbe sig til 3,75 mia. kr. Det forventes at letbanen kan tages i brug i 2020.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg synes, det lover utrolig godt for fremtiden, at så mange kommuner kan blive enige om så stort et infrastrukturprojekt til gavn for de mange borgere og arbejdende langs Ring 3. En letbane vil give området langs Ring 3 et løft og sikre et fornuftigt og fremtidssikret alternativ til bilen på en ellers yderst trafikeret strækning.

Gladsaxes borgmester og formand for Ringby-Letbanesamarbejdet Karin Søjberg Holst (A) udtaler:

– Jeg mener godt, vi kan tillade os at betragte dagen i dag som historisk. Jeg er overbevist om, at projektet i Ring 3 kommer til at danne skole for en videre udbygning af hovedstadens kollektive transportnet med flere letbaneetaper i årene fremover. Og jeg er sikker på, at fra det øjeblik letbanen sætter i gang på sin første tur, vil vi ikke længere kunne forstå, hvordan vi overhovedet har kunnet leve uden.

Vibeke Storm Rasmussen (A), formand for Region Hovedstaden udtaler:

– Det er en fantastisk beslutning for Region Hovedstaden, hvor vi før alle andre har ønsket os en letbane. Tusindvis af mennesker vil nu komme hurtigere og lettere på tværs af Hovedstaden og ind til byen på mange måder, fordi vi kombinerer letbanen med S-toget, busserne og Metroen. Det hele kommer til at gå op i en højere enhed.

Søren P. Rasmussen (V), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, udtaler:

– Jeg forventer, at letbanen vil skabe vækst og udvikling som styrker hele regionen. Samarbejdet om letbanen baner vejen for at realisere det potentiale som er i hovedstadsområdet på tværs af kommunerne. Letbanen gør det let for borgerne og vil blive en fast del af dagligdagen, som betyder hurtigere og mere fleksibel transport. Som mange andre glæder jeg mig til den første tur.

Kontaktinformation
– Jesper Damm Olsen, pressechef i Transportministeriet, telefon 33 92 43 02
– Karin Søjberg Holst (A), borgmester i Gladsaxe Kommune og formand for Ringby-Letbanesamarbejdet, telefon 39 57 50 04
– Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden, telefon 43 64 25 21
– Pressevagten i Region Hovedstaden, telefon 70 20 95 88
– Søren P. Rasmussen (V), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Telefon: 45 97 31 50

Læs mere her

Rapport om færre omkostninger kommer på et belejligt tidspunkt

Konsulentvirksomheden Quartz+Co har for Finansministeriet og Transportministeriet analyseret DSB’s omkostninger. Der er identificeret potentielle besparelser på cirka en milliard kroner. Det drejer sig om alt fra DSB’s indkøb over lønninger til depotstrukturer.

“Vores nyligt offentliggjorte regnskab for første halvår af 2011 viser, at vi har underskud og for store omkostninger. Det arbejder vi på at få rettet op på. Vi skal være mere effektive og arbejde smartere. Det er det eneste ansvarlige. Rapporten giver os inspiration til, hvordan vi kan rette op på vores økonomi. Derfor kommer den på et belejligt tidspunkt,” siger administrerende direktør Christian Roslev.

En række forslag i rapporten indebærer strategiske til og fravalg. Det videre arbejde med at rette op på økonomien i DSB vil ske i tæt dialog og samarbejde med de relevante parter.

DSB har undervejs givet input til Quartz+Co. Derfor er mange af forslagene i rapporten ikke fremmede for DSB.

Christian Roslev vil på nuværende tidspunkt ikke kommentere rapporten, da det er en del af det aktuelle samarbejde med de relevante parter om at få omkostningerne ned.

Læs mere her

Nyt selskab er klar til at anlægge Danmarks første letbane

Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S skal sikre, at de første letbanetog kommer til at køre i Aarhus i 2016.

Med hver sin underskrift på stiftelsesdokumenterne sikrer transportminister Henrik Dam Kristensen (S), borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), formand for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), at anlægget af Danmarks første letbane kan gå i gang.

Torsdag blev selskabet formelt stiftet, hvorefter bestyrelsen for Aarhus Letbane kunne træde sammen og tage hul på arbejdet med at etablere letbanen.

Aarhus Letbane forbinder de to regionale baner, Odderbanen og Grenaabanen, med 12 kilometer nyt letbanespor igennem Aarhus, og vil dermed bidrage til at skabe endnu bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Aarhus-området.

Østjysk drøm realiseres
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) udtaler
– Letbaner er en ny og interessant form for kollektiv transport, som vinder frem i større byer i hele Europa. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med stiftelsen af Aarhus Letbane I/S får realiseret den østjyske drøm om en letbane.

Aarhus får landets første letbane
Også Aarhus borgmester, Jacob Bundsgaard (S), glæder sig over at formalia er på plads, og at arbejdet kan komme i gang.
– Det er historisk, at der nu indføres letbaner i Danmark mere end 40 år efter, at den sidste sporvogn kørte i Aarhus. Letbanen er en helt anden skala og er med til at sikre, at de mange nye byudviklingsprojekter bliver forbundet, så Aarhus stadig hænger sammen som én stor by.

Tiltrængt løft til kollektiv trafik i regionen
En ny bydel på havnen i centrum af Aarhus er blandt de nye områder, men også i den nordlige del af Aarhus er der travlhed. I Lisbjerg forventes en ny by med tilstødende erhvervsområde at blive bygget, og i Skejby samler Region Midtjylland alle hospitalsfunktionerne i Det Nye Universitetshospital.

Regionsrådsformand, Bent Hansen (S), udtaler:
– Det Nye Universitetshospital bliver på størrelse med en dansk provinsby som Ribe eller Skagen, så det siger sig selv, at rigtig mange patienter, pårørende og medarbejdere skal kunne komme dertil så nemt som muligt. Letbanen er et godt bud på en transportform, som er nem og bekvem at benytte, og som giver den kollektive trafik i regionen et tiltrængt løft.

Omlægning af trafikken i Aarhus
Forberedelserne til at anlægge Aarhus Letbane er allerede i gang blandt andet på Randersvej, hvor Aarhus Kommune har etableret busbaner. Herudover har Aarhus Kommune netop lukket to af fire vejbaner på Kystvejstrækningen blandt andet for at skabe plads til letbanen.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), siger:
– Her og nu byder anlægsarbejderne på store forandringer for trafikken både på Randersvej og på Kystvejstrækningen. Men når letbanen er i drift, vil det blive nemt at komme ind til centrum for at handle, arbejde og deltage i by- og kulturlivet på alle tider af døgnet.

Fakta om Aarhus Letbane I/S
Aarhus Letbane finansieres af tre interessenter: Staten (47 procent), Aarhus Kommune (47,2 procent) og Region Midtjylland (5,8 procent).

Bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S er udpeget af de tre interessenter og består af:

– Erik Jespersen, direktør for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune (formand)
– Lars Hansson, direktør for Regional Udvikling, Region Midtjylland (næstformand)
– Anne-Grethe Foss, viceadministrerende direktør i Metroselskabet I/S
– Erik Elsborg, civilingeniør
– Jens Erik Sørensen, direktør, Midttrafik
– Christian Merrild, selvstændig (suppleant)
– Henrik Brask Pedersen, Afdelingsleder i Regional Udvikling, Region Midtjylland (suppleant)

Yderligere information:
Jesper Damm Olsen, pressechef i Transportministeriet 40 85 93 88
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune 89 40 21 00
Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland 40 31 37 07
Bünyamin Simsek, rådmand i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 21 94 72 57

Læs mere her

Ny ansøgningsrunde for EU-midler til transportinfrastruktur

EU-kommissionen har opslået en ny ansøgningsrunde inden for programmet transeuropæiske transportnetværk (TEN-T). Programmet støtter udbygningen af europæisk transportinfrastruktur. Puljen er på 200 mio. .

Ansøgningsrunden opslås inden for det årlige program, der dækker en bred vifte af infrastrukturprojekter inden for alle transportformer. Ansøgningsrunden adresserer fem prioriter:

Priority 1: Promote the development of an integrated and multi-modal transport system
Priority 2: Promote infrastructure development contributing to mitigation and adaptation to climate change and reducing the impact of transport on the environment
Priority 3: Accelerate/facilitate the implementation of TEN-T projects
Priority 4: Support to Public Private Partnerships (PPPs) and innovative financial instruments
Priority 5: Support to the long term implementation of the TEN-T network, in particular development of corridors that shall enable a coordinated implementation of the network

Der skal som udgangspunkt søges om støtte enten til undersøgelser ( studies ) eller anlægsarbejde ( works ). Støtteprocentsatserne er på op til 50 pct. for undersøgelser og op til 10 pct. for anlægsarbejde.

Fristen for indlevering af projektforslag til Kommissionen er den 13. april 2012. Alle ansøgninger med dansk involvering skal valideres af Transportministeriet, hvorfor ansøgningerne ønskes modtaget senest fredag den 30. marts 2012 (tro@trm.dk).

Det er muligt at tilmelde sig en TEN-T Info Day om ansøgningsrunden. Den finder sted i Bruxelles den 31. januar 2012. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser og snarlig tilmeldingsfrist.

Tilmeldingssiden findes her:
http://tentea.ec.europa.eu/en/news__events/events/ten-t_info_day_for_annual_call_2011.htm

Yderligere information:
Thomas Rousing-Schmidt kan kontaktes på tro(at)trm.dk for yderligere generelle oplysninger om ansøgningsrunden.

Søren Clausen kan kontaktes på scl(at)trm.dk angående de maritime projekter.

Læs mere her