Lastbilproducenter fokuserer på totaløkonomi

Driftsøkonomi og brændstofbesparelser var nøgleord, da bilimportørerne præsenterede nye produkter og koncepter på Skandinaviens største indendørs transportmesse, Transport 2015 i MCH Messecenter Herning. Under Transport 2015 har total cost of ownership været et helt centralt begreb på alle bilimportørernes stande. Herunder intelligente fartpiloter, som sikrer bedre brændstoføkonomi op og ned ad bakker.

Mercedes demonstrerede på sin stand konceptet Predictive Powertrain Control (PPC), som nu også tilbydes eftermonteret.

– Takket være GPS-integrationen opererer fartpiloten med 3D-kort og en elektronisk horisont, som rækker flere kilometer frem. Systemet muliggør brændstofbesparelser på omkring fem procent og vil dermed for manges vedkommende have en kort tilbagebetalingstid, fortæller marketingchef Ole Pedersen, Mercedes.

På DAF’s stand blev et lignende system præsenteret, Predictive Cruise Control.

– Det tilbydes nu som tilkøbsmulighed sammen med det automatiske nødbremsesystem AEBS, siger marketingchef Rita M. Hansen, DAF.

6,57 procent brændstofbesparelse

MAN, hvis lastvognsdivision i år kan fejre 100-års fødselsdag, fremviste den helt nye teknologi EfficientLine 2, der ifølge kommunikationschef Claus Lindholm sikrer 6,57 procent brændstofbesparelse i forhold til den foregående generation – og en reduktion på hele 15 procent i forhold til en typisk Euro-5-bil.

– Tre elementer gør særlig stor forskel i det samlede regnestykke: EfficientCruise, som er en satellitstyret fartpilot med højdekort, TopTorque, der giver 200 ekstra newtonmeter, og SpeedShift, der sikrer hurtigere gearskift i højere gear for at holde farten op ad bakke, forklarer han.

Kobling fra motorsporten

Hos Volvo Group Trucks Danmark kunne marketingchef Helle Hessel ikke alene præsentere en ny bil, Renault D Access, der med lav indstigningshøjde og lille venderadius især er tiltænkt renovationssegmentet. Samtidig fremviste hun den nye Volvo I-Shift dobbeltkobling, som er baseret på teknologi fra motorsportsverdenen.

– Allerede inden man skifter, lægges det næste gear klar i den automatiske gearkasse. På den måde opnår man hurtigere, mere jævn acceleration og dermed også bedre kørekomfort, fortæller marketingchefen.

Besparende nyheder hos Iveco

Også Iveco præsenterede flere nyheder, der reducerer brændstofforbruget. Den nye Eurocargo er markedets første 22 tons lastbil i en 6×2-version med næsten samme lasteevne som biler på 26 tons. Og Stralis Hi-Way blev præsenteret i en ny version med ændret motorolie- og vandflow.

– Det virker perfekt i kombination med vores unikke motorsystem Euro 6 Hi-SCR. Ved at undgå recirkulation af udstødningsluften får bilen flere kræfter og kan medtage mere nyttelast. Samtidig opnår man bedre drifts- og filterøkonomi, fastslår Jan Nørskov Pedersen, salgs- og marketingdirektør hos Iveco Nordic.

Læs mere på transport-messen.dk, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Læs mere her

Hvorfor gøre det svært når det kan gøres simpelt

Når man køber en ny lastbil gør man som producenterne siger men hvorfor nu det
Hvem tjekker at det producenterne siger, er rigtigt

Lad os nu bare se på det gode ved, AD–Blue dette tilsætningsstof som man hælder i lastbilernes udstødningssystem for at rense luften inden vi andre skal indånde det, men hvorfor nu det når man kan fjerne forureningen inde i motoren Svar kommer.

Vognmændene får printet i hovedet at de skal hælde AD–Blue på for ellers virker deres lastbiler ikke og garantien falder bort. Det er ikke korrekt AD–Blue kan man helt spare væk. Nogen har fundet ud af at hælde vand i AD–Blue tanken ikke der med sagt at det er fornuftigt men nogen har kørt 40.000 km. Med vand i tanken. Alle kan forstå når man har brugt millioner på udvikling af filtre, AD–Blue, ekstra tank anlæg så vil man have sine penge hjem igen helt klart men ikke hvis man laver noget der ikke er godt nok.

Hvad koster AD–Blue egentlig, ja billigt har jeg ikke hørt nogen sige når man spørg fra 6,00 kr. literen er sikkert ikke helt forkert det vil sige at omregnet til hvad der skal bruges pr. liter diesel så er svaret 80 øre oven i liter prisen på diesel som jo heller ikke er billig. Nogen får det sikkert billigere.

Så er det du spørg hvad kan vi så bruge i stedet for AD–Blue ja rigtigt gættet PD–5 det er miljøvenligt, brændstofbesparende og ikke mindst holder din motor veltrimmet uden brug af kemikalier, og til sidst men ikke mindst bevidst at det virker.

Så er dit spørgsmål hvad koster PD–5 så, ja se selv på vores hjemmeside www.pd5.dk i butikken så vil du se at du aldrig lander på 80 øre og med en besparelse på bare 10 % af brændstoffet så vil dine penge være tjent hjem og mere til.

PD–5 har vognmænd der ringer fordi de hører om besparelser på 10 % netop på brændstoffet.
Ja du så rigtigt 10% og det er kun lavt sat for vi lyver ikke vi giver både garanti besparelse forsikrings garanti som ikke bagefter bliver trukket væk som producenterne truer vognmændene med hvis de hælder PD–5 i.

Det skal ikke alt sammen være sure opstød men også en tak til dem som undsiger sig de kloge producenter og ser på virkeligheden nemlig penge det er nemlig ikke miljøet der spiller ind næ det er når regningen skal betales hvis man ingen penge tjener så er det hele lige meget det ved alle.

Her er så svaret.
PD–5 er miljøvenligt det brænder de partikler som forurener inde i forbrændingskammeret og skader ingenting da det er indkapslet i brændstoffet under transporten til motoren.
 

Læs mere her

Klar til nye miljøkrav

I de kommende måneder indføres også miljøzoner for lastvogne og busser i Odense og Århus. Det mærkes hos Truckcenter Midtjylland i Hjøllund, der lige nu oplever stor efterspørgsel efter partikelfiltre.

Københavns og Frederiksberg kommuner indførte allerede i efteråret 2008 en såkaldt miljøzone for tunge køretøjer. Siden fulgte Aalborg trop, og nu bliver zonerne også indført i Odense og Århus. Således vil partikelfilter inden for et halvt år være lovpligtigt i de fire største byer for lastvogne og busser over 3,5 tons, der ikke som minimum lever op til emissionsstandarden Euro 4. Det giver travlhed på værkstederne.

Rigtig mange vognmænd må forholde sig til, at også Odense og Århus indfører miljøzoner. Derfor henvender mange sig i denne tid for at søge råd, fortæller lagerchef Flemming Sølvsten fra Truckcenter Midtjylland, der er beliggende ud til hovedvej 13 mellem Vejle og Viborg. Han oplever det som vigtigt, at vognmanden får individuel rådgivning til at vælge den optimale løsning og i øvrigt sammenligner priser.

Der er mange muligheder, og nogle løsninger er mere miljøvenlige end andre. Desuden er der meget store prisforskelle fra værksted til værksted, siger lagerchefen, der selv leverer og monterer coatede Dinex partikelfiltre til lastvogne op til 480 hk for 42.000 kr. ex. moms. Til busser op til 380 hk ligger priserne inkl. montering typisk på ca. 40.000 kr., og rensning af et filter beløber sig til 2.500 kr.

Med eller uden væsketilsætning
Ifølge Flemming Sølvsten kan de fleste med fordel vælge et coated filter, som ikke kræver løbende tilsætning af væske. Filtre uden additiv er dyrere i anskaffelse, men alligevel det bedste valg til de fleste danske lastvogne. Merprisen tjener sig hurtigt hjem, fordi den månedlige udgift på ofte over 1.000 kr. til væsketilsætning kan spares, forklarer lagerchefen, der i de fleste tilfælde anbefaler produkter fra danske Dinex. De er godkendt til kørsel i alle europæiske miljøzoner og giver samtidig besparelser på vejskatten i Tyskland.

Dinex koncept fjerner dokumenteret 99,9% af partikeludledningen og erstatter den normale lyddæmper. Derfor er det i mange tilfælde et godt valg, siger Flemming Sølvsten. Der er også mulighed for at låne en såkaldt DiNLOG inden køb af partikelfilter. Den monteres på udstødningen i en uges tid og registrerer kørselsmønster samt varmeudvikling. Herefter kan vognmanden se, om udstødningen bliver varm nok til, at han kan gøre brug af den anbefalede løsning uden additiv, eller om han må vælge en additivbaseret løsning, fortsætter lagerchefen, der melder om støt stigende efterspørgsel efter partikelfiltre hos både Truckcenter Midtjylland og søsterafdelingen, Truckcenter Padborg.

Støttekroner brugt
Miljøstyrelsen har gennem en periode medfinansieret op til 15.000 kr. ved eftermontering af partikelfilter i lastvogne og busser. Styrelsen betegner ordningen som en succes, og de til puljen afsatte midler er nu brugt.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at ordningen ikke består; men til gengæld kan man spare mange penge ved at købe og rense filtret det rigtige sted, slutter lagerchefen.

Fakta:

Miljøzoner indføres i disse år i en lang række europæiske storbyer herunder 22 steder i Tyskland.

Herhjemme er zonerne foreløbig gældende i København og på Frederiksberg (siden september 2008) samt i Aalborg (siden februar 2009). 1. juli hhv. 1. september i år følger Odense og Århus trop.

www.miljozone.dk

Truckcenter Midtjylland A/S (tidl. Midtland Auto) har siden midten af firserne drevet forretning i Hjøllund ud til hovedvej A13.

Centret er autoriseret DAF serviceværksted samt certificeret efter ISO 9001 og 14001. Man servicerer lastvogne, sættevogne og busser af alle mærker og står døgnet rundt til rådighed for udkald med service- eller blokvogn.

Ud over mekanisk værksted tilbyder truckcentret bl.a. hydraulikservice, opbygning, syn, bilvask og tankrensning. Desuden forhandles og serviceres produkter fra bl.a. Euromaster, Sachs og VBG.

www.truckcentermidtjylland.dk

Links til højopløselige billeder:

www.epicent.dk/Pressemateriale/TCM-DPF.JPG
www.epicent.dk/Pressemateriale/TCM-TGA.JPG
www.epicent.dk/Pressemateriale/TCM-FLS.JPG

Læs mere her

Forsøg med hybridbus giver lovende resultater

Kan hybridteknologien være et miljøvenligt alternativ i bustrafikken
Ja, viser et fire-ugers forsøg på linje 5A, hvor en hybridbus kørte mellem 30 og 40 procent længere på literen end traditionelle busser.

I forsommeren afprøvede busoperatøren Netbus og Trafikselskabet Movia en hybridbus fra Volvo på linje 5A i København for at se, hvor langt den kan køre på en liter brændstof. Resultatet er opløftende. Hybridbussen kører nemlig mellem 30 og 40 procent længere på literen end tilsvarende traditionelle busser. I gennemsnit kørte den 3,2 km på en liter diesel og i en enkelt uge nåede den op på 3,9 km/l.

Peter Lanng Nielsen, adm. direktør i Netbus, er tilfreds med resultaterne:

“Bussen har vist, at den virker. Netbus vil nu anvende erfaringerne fra forsøget i vores fremtidige bestræbelser på at drive busdrift med minimal miljøpåvirkning. Konkret vil resultaterne indgå i vores overvejelser, når Movia i efteråret sender en lang række buslinjer i offentligt udbud,” siger Peter Lanng Nielsen.

Mindre udstødning og mindre støj
Hybridbusser er busser, der både kører på batterier og på diesel, og hvor bussen automatisk skifter til diesel, når der ikke er nok strøm på batterierne til at drive bussen fremad. Når bussen bremser, lagres bremseenergien i batterierne, og når den sætter i gang, driver batterierne bussen op i fart, før dieselmotoren tager over.

I praksis betyder teknologien, at der ikke bruges diesel ved stoppestederne, hvor folk færdes. Men der er også andre fordele ved den kombinerede diesel- og batteri-drift:

“Noget af det særlige ved hybridbussen er, at den støjer mindre. Så længe den kører på batteri, slukker dieselmotoren nemlig automatisk fx når bussen holder for rødt. På den måde er hybridbussen både miljøvenlig og til gavn for bymiljøet ved simpelthen at støje mindre,” siger kontraktchef i Movia Søren Englund.

Alle ture gennemført
Passagererne har langt overvejende været positive over for hybridbussen, selv om den afprøvede model har lidt færre pladser og færre døre end de gængse busser på 5A, og derfor ikke helt kunne hamle op med plads og passagerflow ved stoppestederne.

Men teknikken holdt, og det har man med glæde noteret sig hos bussens producent:

“Vi er glade for at kunne konstatere, at teknikken har virket problemfrit. Hybridbussen gennemførte 100 procent af de ture, den skulle køre,” siger Timo Nellemose, Key Account Manager i Volvo.

Hybridbussen kørte i forsøgsdrift på 5A Nordeuropas travleste buslinje fra 25. maj til 18. juni.

Kontaktinformation:
Administrerende direktør Peter Lanng Nielsen, Netbus – 4046 4790
Key account manager Timo Nellemose, Volvo – 6155 4796
Kontraktchef Søren Englund, Trafikselskabet Movia – 3613 1712

Læs mere her

Vibrationssikre batterier til lastbiler er endelig kommet

Exide Technologies lancerer nu en helt ny serie af batterier til kommercielle køretøjer. Flagskibet i serien, batteriet Expert HVR, bygger på High Vibration Resistent teknologi (HVR). Med dette batteri, bliver Exide Technologies den første producent på eftermarkedet for hvem det er lykkedes at indbygge teknologien i et batteri. Dét er specielt godt nyt for alle AdBlue lastbiler.

Exide Technologies nye flagskibsbatteri, Expert HVR, er specielt udviklet til at kunne absorbere de vibrationer motor og chassis frembringer. Dét giver batteriet en meget længere levetid og dermed en bedre økonomi.

Stor fordel for lastbiler med den miljøbeskyttende AdBlue teknologi
Hovedparten af de europæiske lastbilsproducenter har siden 2006 udstyret nye lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), der kræver brug af AdBlue for at kunne leve op til EU s krav om mindre udledning af skadelige partikler.

For at skabe plads til tanken, der skal indeholde AdBlue væsken, har lastbilsproducenterne måttet flytte batteriet længere tilbage i chassisrammen, hvilket udsætter det for endnu flere vibrationer end tidligere.

Mange kræfter i spil
Exide s mange kunder blandt lastbilsproducenterne, såsom Iveco, MAN, Renault Lastbiler og Scania, har været ivrige efter at finde en løsning på batteriets mere udsatte placering i chassiset.

Da Exide ville være den første på markedet med en vibrationssikker teknologi, har de investeret kraftigt i research og udvikling.

Vores ingeniører og teknikere har kombineret deres kræfter inden for OEM og eftermarkedet. Det har gjort at vi har kunnet udvikle et teknologisk kompliceret batteri på rekordtid i forhold til den normale udviklingsproces. Vi kan nu tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere det mest effektive og teknologisk avancerede batteri tilgængeligt i dag, forklarer Magnus Ohlsson, VP sales and marketing, Aftermarket Europa, Exide Technologies.

Hvordan virker det
Levetiden på et Expert HVR batteri forlænges ved at lægge et isolerende lag rundt om kernekomponenterne, så de er beskyttet mod de øgede vibrationer, deres nye placering udsætter dem for. Batteriet er indkapslet i en forstærket beholder, og er designet til både at absorbere vibrationerne og låse komponenterne fast. Batteriet er designet til at holde længere og yde mere end andre batterier, og kan bruges i lastbiler med og uden AdBlue.

Den nye batteriserie
Expert HVR batteriet er det stærkeste batteri i den nye serie til kommercielle køretøjer. Derudover består serien af batterierne Professional Power og Professional. Expert HVR og Professional Power er vedligeholdelsesfrie batterier med flade låg, og alle tre typer er specialdesignede til at imødekomme alle kundetyper.

Med den nye serie, skærer Exide Technologies deres tilbud ned fra fire til tre serier. Dels for at gøre deres produktportefølje nemmere at overskue, men også for at kunne tilbyde flere batteriegenskaber til alle kunder. Exide Technologies produktportefølje består af mærkerne Exide i Danmark og Finland, Sønnak i Norge samt Exide og Tudor i Sverige.

Den nye batteriserie er ikke kun et plus for kunderne og forhandlerne. AdBlue reducerer CO2 udledningen og vores forbedringer af batteriet betyder, at det kan yde mere end før på dets nye placering. Samlet set er det godt nyt for miljøet, siger Magnus Ohlsson.

Fakta om AdBlue
Tilbage i 2006 skærpede EU miljøkravet til udstødningsgasser fra dieseldrevne lastbiler. Hovedparten af Europas lastbilsproducenter har derfor udstyret nye lastbiler med SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), der kræver brug af AdBlue. AdBlue er en væske, der sænker udledningen af skadelige partikler. I praksis fungerer AdBlue ved, at væsken fyldes i en separat tank, hvorfra den bliver sprøjtet ind i lastbilens udstødningssystem. Her passerer den katalysatoren og nedbryder udstødningsgasser til uskadeligt vand og kvælstof. Trods sit navn, er AdBlue ikke blå, men klar i farven. Den er sikker både at transportere og håndtere.

Om Exide Technologies
Exide Technologies har aktiviteter i mere end 80 lande, og er én af verdens største producenter af blybatterier. Selskabet har fire globale koncerner: Transportation Americas, Transportation Europe og Rest of World, Industrial Energy Americas, Industrial Energy Europe og Rest of World, der tilbyder en bred vifte af produkter og tjenester indenfor oplagret elektrisk energi til industri- og transportsektoren. Transportation-divisionen leverer original- og reservedele til biler, landbrugs- og entreprenørmaskiner, lastbiler og marinefartøjer samt nye teknologier til hybridbiler. Industrial Energy-divisionen leverer batterier og ladere til bl.a. telekommunikationsløsninger, nødstrømsanlæg, UPS, DC-installationer, trucks, rengøringsmaskiner samt andre erhvervskøretøjer. Mere information om Exide Technologies findes på: www.exide.dk

Læs mere her

Euromaster går fra ét til to værksteder i Aalborg

Dækkæden Euromaster, der i forvejen findes på Rebslagervej, har fået endnu en afdeling i Aalborg-området. Hjulemandens Dækcenter i Skalborg er nemlig pr. 1. juni blevet en del af Euromaster-familien.

Euromaster har netop udvidet sin tilstedeværelse i Aalborg. Fra 1. juni har aalborgenserne ud over i den eksisterende filial på Rebslagervej også fået adgang til kædens produkter og services hos Hjulemandens Dækcenter på Anker Engelunds Vej i Skalborg. Dækcentret, der fortsat ejes af den erfarne branchemand Jan Mølbach, er nemlig blevet Euromaster Partner og vil fremover indgå i kædens filialnetværk på lige fod med de øvrige 42 afdelinger i Danmark.

Vi glæder os til samarbejdet med Hjulemandens Dækcenter, som i høj grad deler vores værdier og krav til kvalitet og kundeservice, siger adm. direktør Henrik Bitzer, Euromaster Danmark A/S. Han lancerede for et år siden det nye kædekoncept Euromaster Partner, og dækcentret i Aalborg er det tredje i rækken af selvstændige samarbejdspartnere.

Det er altafgørende for os at finde de helt rigtige partnere til at komplementere vores kædeejede centre, og vi har en ambition om fortsat at udvide vores netværk, når muligheden for et stærkt partnerskab melder sig. Partnerne skal leve op til høje faglige og servicemæssige standarder, ligesom deres beliggenhed skal passe ind i vores øvrige netværk. Alle de kriterier opfylder Hjulemandens Dækcenter til fulde, vurderer Henrik Bitzer.

Hjulemanden forventer vækst

Også hos Hjulemandens Dækcenter har man store forventninger til partnerskabet med Euromaster. Vi får en stor, professionel organisation i ryggen, der har etablerede aftaler med landsdækkende kunder som fx leasingselskaberne. Sammen med Euromasters stærke brand og omfattende markedsføring åbner det mulighed for øget kundetilgang, siger indehaver Jan Mølbach, der således forventer vækst i de kommende år.

Han fremhæver også kædens store udvalg af dæk og fælge i alle prisklasser herunder specielt Michelin-gruppens højkvalitetsprodukter og at Hjulemandens Dækcenter fremover i lighed med de øvrige Euromaster-centre vil tilbyde sine kunder en gratis dæktilfredshedsgaranti. Euromasters stærke brand og produktprogram giver sammen med vores erfaring og personlige service en rigtig stærk platform for fremtidig vækst.

Mere end dæk

Ifølge Jan Mølbach muliggør samarbejdet synergi samt øget fleksibilitet. I Euromaster-centret på Rebslagervej tilbyder de sporing samt dæk til lastvogne, busser, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel. Det gør vi ikke her, så vi har allerede henvist en hel del kunder til Rebslagervej. På samme måde kan vi fremover give vores kunder større fleksibilitet i perioder med spidsbelastning. Kan man ikke komme til i det ene center, kan man sikkert i det andet.

Han understreger, at værkstedet på Anker Engelunds Vej i lighed med de øvrige Euromaster-centre ikke kun arbejder med dæk. Vi tilbyder også mekanisk arbejde på både person- og varevogne, herunder serviceeftersyn, olieskift samt udskiftning af bremser og udstødninger.

Fakta:

Hjulemandens Dækcenter ejes af Jan Mølbach, der været selvstændig siden 2001. Centret tilbyder et bredt udvalg af dæk og fælge samt alle former for dækservice. Derudover udføres mekanisk arbejde på person- og varevogne. www.hjulemanden.dk

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk

Billedtekster:

Billede 1: Jan Mølbach har store forventninger til samarbejdet med Euromaster. Han flankeres her af medarbejderne Michael (tv.) og Martin.

Billede 2: Hos Hjulemandens Dækcenter ser man frem til at byde gamle og nye kunder velkommen med en række gode Euromaster-tilbud.

Billede 3: Euromasters dækcentre er netop blevet certificeret af Teknologisk Institut.

Læs mere her