Den tyske drikkevaregigant trinkgut anvender TC eBid® til webbaserede transportudbud

Hurtighed og fleksibilitet er to væsentlige kendetegn for drikkevarebranchen. Især de sæsonbetonede udsving er noget af en udfordring og gør et nøje gennemtænkt logistiksystem uundværligt. Det er Paul Ahmann, driftsleder for logistik hos trinkgut, Tysklands største drikkevarespecialist, også klar over: Inden for forsyningslogistikken især i forbindelse med sommerhandlen, når det er sæson for grillfester og idrætsarrangementer er vi afhængige af fleksible transportleverandører, som er i stand til at gøre en indsats i spidsbelastningsperioderne. Denne søgen har hidtil været forbundet med en masse tid og arbejde. Og det er her, vi nu får hjælp af den elektroniske licitationsplatform TC eBid® fra IT-leverandøren TimoCom”.

Virksomheden trinkgut Deutsche Getränke-Holding GmbH er en kæde af selvbetjeningsbutikker for drikkevarer. Kæden hører hjemme i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen med hovedsæde i byen Krefeld og har p.t. 233 filialer. Med sine omkring 4.100 medarbejdere har virksomheden opnået en årlig omsætning på over 516 millioner euro i 2009. Virksomhedens egen vognpark leverer årligt op til 26 millioner kasser drikkevarer til filialerne, mens yderligere 8 millioner kasser leveres direkte fra industrien. Det hele administreres fra logistikcentrene i byerne Hamm og Krefeld. Forsyningslogistikken derimod foregår hovedsageligt via eksterne transportleverandører. Til lige netop dette område har man takket være TC eBid® nu fundet et nyt og praktisk værktøj, som sørger for en mærkbar arbejdstidsbesparelse og -lettelse. Programmet er udviklet af TimoCom Soft- und Hardware GmbH i Düsseldorf, som ud over licitationsplatformen også tilbyder Europas førende fragtbørs til spotmarkedet, TC Truck&Cargo®.

Uproblematisk anvendelse og gnidningsløse processer

Siden december 2009 har drikkevarespecialisten udliciteret langsigtede transportordrer ved hjælp af TimoCom. Der indrykkes i gennemsnit knap 30 licitationer om måneden, oftest er det transporter inden for Tysklands grænser. trinkgut inviterer også deres hidtidige vognmænd, transportfirmaer og speditører til at afgive tilbud, og for dem er det gratis at deltage. Interessenter modtager hurtigt og enkelt alle nødvendige informationer pr. mail via TC eBid® Report. Praktisk: Alle parter slipper for komplicerede tabeller, forældede adresselister og langtrukne telefonsamtaler. Hele processen registreres elektronisk og dokumenteres overskueligt og letforståeligt.

Analyse- og filtreringsmuligheder øger gennemskueligheden

Når budrunden for licitationen er slut, kan der udtrækkes relevante analyseresultater og opstilles nøgletal. Det er en hjælp, når de aktuelle markedspriser skal findes, og skaber et godt beslutningsgrundlag for valget af transportleverandører. Ud over at finde frem til fragtprisniveauet er Ahmann især interesseret i at finde egnede transportleverandører: Drikkevarernes enorme volumen og vægt stiller særlige krav til transportleverandørernes kompetencer. Dem kan vi dog helt konkret definere i forvejen. På den måde finder vi lige præcis de kandidater, der passer til os.” Han fremhæver samtidig: “For os er det ikke alene prisen, der er afgørende. Pålidelighed, fleksibilitet og en god dialog med ordremodtageren er mindst lige så vigtig.”
Man kan også finde nye samarbejdspartnere via TC Profile®, som er et transportindeks, der er integreret i programmet. Det indeholder detaljerede virksomhedsprofiler inklusive kontaktoplysninger på 30.000 aktive og godkendte transport- og logistikvirksomheder i hele Europa. Desuden er der adgang til et rutekalkulationsmodul, som kan beregne kørselsudgifter og alternative ruter. Også programmets brugervenlighed har overbevist trinkguts logistikeksperter:”TC eBid® går netop ind og lukker hullet mellem en møjsommelig manuel vedligeholdelse af tabeller og et svært forståeligt computerprogram”. Og for at processerne ikke alene er brugervenlige, men også sikre, anvendes der konsekvent topmoderne IT-teknologi. Desuden findes der et væld af sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. adgangskontroller.

Hjælp til fastlæggelse af markedspriser

For Ahman er resultatet, efter en vis tilbageholdenhed i starten, positivt. Han gør status: “TC eBid® er et godt produkt for kontraktmarkedet. Den enkle og letforståelige udliciteringsproces og de brugbare funktioner er en stor hjælp for os. Vi sparer tid og besvær, og det er allerede lykkedes os at finde en hel del kvalificerede samarbejdspartnere til vores forsyningslogistik. Specielt muligheden for effektivt at kunne sammenligne tilbuddene er selvfølgelig yderst interessant for os. Det er en virkelig stor hjælp, når vi skal fastlægge markedspriser. For trinkgut giver programmet helt klart konkurrencemæssige fordele.”

Læs mere her