Trådløs logning af vogn-ID og temperatur

Elpro–Buchs AG, der i Danmark repræsenteres af Metric Industrial A/S, er på banen med en datalogger, som er målrettet til transport, forsendelse og indkøbsområder med mange fryse– og kølemontre. Systemet ventes at revolutionere tidsforbruget til den systematiske overvågning af temperaturer.

Hamster–R er en multifunktion datalogger, der med høj hastighed kan sende en identitetskode og en serie temperaturmålinger via en driftsikker højfrekvensforbindelse til en central computer. De store mængder af opsamlede data kan f.eks. komme fra en kølevogn, der ankommer til en ferskvare– eller frostterminal. Data kan skrives eller læses fra loggeren enten automatisk eller efter behov, alt efter brugerens ønske.

Dataloggeren er indstøbt i et robust kabinet og er designet til at arbejde i arbejdsmiljøer som f.eks. produktionsområder og i forbindelse med udendørs applikationer. Loggerens kabinet er hermetisk lukket og tåler endda neddykning i vand og den kan modstå store fysiske chok.

Anvendelsen af loggeren er primært tiltænkt følgende tre områder, man kan naturligvis også bruges i et utal af andre applikationer.

· Kølevogne. Manuel og automatisk kontrol, detektering og udlæsning af dataloggeren. Via denne funktion kan der automatisk genereres dagsprotokol for alle detekterede kølevogne. Herefter kan der udføres detailanalyse med softwarepakken elproLOG. Alt kan gennemføres uden at chaufføren skal røre en finger!
· Forsendelse af produkter. Pak en Hamster–R logger med i pakken. Kommunikationen passerer ubesværet gennem pap og emballage. Måledata kan vises på en skærm eller sendes til en anden modtager. Alarmbetingelser, der er opsat på forhånd, kontrolleres automatisk ved modtagelsen af en forsendelse. Herefter downloades temperaturdata automatisk.
· Indkøbshallen indeholder mange køle– og frostmontre. Montrerne er placeret med stor indbyrdes afstand. Loggersystemet kan trådløst monitorere et område på 30×50 meter og udføre "online"–monitorering, dokumentation og alarmer for alle køle/frost enheder i et lokale på ét centralt sted.

Loggeren anvender UHF radiobølgeteknik og modtageren arbejder problemfrit i afstande på op til 100 m. Loggeren er forsynet med et langtidsholdbart batteri, der giver mere end 5 års levetid. Logger medsender selv en rapport om batteriets tilstand, så der effektivt kan planlægges batteriskift på servicecenteret.

Software skal der til. Med systemet leveres softwarepakken elproLOG, der kan arbejde under styresystemerne Windows® 2000 og Windows® XP. Programmet kontrollerer opsætning, drift og dataoverførsel i opsamlingssystemet. Alle data kan vises grafisk eller i tabel. En overvågningsfunktion viser automatisk detekterede nye loggere og "tager afsked" med udgående loggere. "Real–time"–data opdateres periodisk og alarmer indikeres.

Elpro–Buchs AG (ch) er grundlagt i den østlige del af Schwiz i 1986. Firmaet er specialiseret i dataloggere til kontinuerlig overvågning af temperatur og relativ fugtighed. Virksomhedens 30 ansatte og en produktionen på i gennemsnit 350 dataloggere om måneden vidner om kvalitet en omfattende kvalitetskontrol sikrer, at kun pålidelige produkter forlader fabrikken. Ca. 40 % af produktionen afsættes til den farmaceutiske industri, 30 % til fødevaresektoren og resten til forskellige tekniske applikationer. Se i øvrigt www.elpro.com.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *