Transportmesser samarbejder for at skabe ro

Arrangørerne bag Vestfyn Trækker og Transport i Herning indgår aftale om fremover ikke at afvikle de to messer i samme kalenderår fordi afholdelse af færre og mere dækkende transportudstillinger passer bedst til branchens aktuelle behov og bidrager til at skabe ro på messescenen.

Der bliver ikke afholdt Vestfyn Trækker i 2013. Arrangøren, VBG Group, støtter i stedet op om Transport 2013 og vil fremover afvikle Vestfyn Trækker hvert andet år, ligesom man gjorde det i begyndelsen. Det er resultatet af den samarbejdsaftale, VBG Group netop har indgået med MCH Messecenter Herning.

Vi gør det for at skabe ro. I 2013 er der behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed, og ikke flere små, der konkurrerer indbyrdes. Derfor bakker vi op om Transport 2013 i Herning og opfordrer vores udstillere til at gøre det samme. MCH har kompetencerne og erfaringen til at skabe det rette forum for branchen, udtaler direktør Per Mikkelsen, VBG Group.

Samarbejdsaftalen blev offentliggjort på et netop afholdt møde hos VBG Group med deltagelse af godt 40 udstillere fra Vestfyn Trækker. Formålet med mødet var at afstemme med vores udstillere, hvad der passer bedst til branchens aktuelle behov. Det er kun at have en messe om året, som til gengæld er godt dækkende og tiltrækker så mange relevante udstillere og besøgende som muligt, tilføjer Per Mikkelsen.

Aftalen vækker glæde hos MCH Messecenter Herning. Her er man lige nu i fuld gang med at forberede Transport 2013, som p.t. har reservationer fra 200 udstillere. Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Vestfyn Trækker, og vi glæder os over aftalen, som betyder, at der fremover vil være Transport i Herning i ulige år og Vestfyn Trækker i lige år, udtaler projektchef Henriette Træholt fra MCH.

Vestfyn Trækker afholdes således næste gang i 2014. Tidspunktet vil blive meldt ud i nær fremtid.

Billedtekster

Foto 1: Der passer bedst til transportbranchens aktuelle behov kun at have en messe om året, som til gengæld er godt dækkende, mener direktør Per Mikkelsen fra VBG Group. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TSS3.JPG

Foto 2: Ifølge Per Mikkelsen er der i 2013 behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed. Han ses han med Bendt Bendtsen på Vestfyn Trækker i 2011. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TTS2.jpg

Foto 3: Som følge af den samarbejdsaftale, VBG Group netop har indgået med MCH Messecenter Herning, vil Vestfyn Trækker fremover blive holdt hvert andet år ligesom i begyndelsen. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TTS3.jpg

Foto 4: VBG Group og MCH Messecenter Herning har længe haft et godt samarbejde. Således deltog MCH som udstiller på Vestfyn Trækker 2012 for at profilere deres egen transportudstilling. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/VBG/VBG-TTS4.jpg

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *