Esbjerg, Danmarks EnergiMetropol, hejser fanen i tre dag på European Offshore Wind 2011 i Amsterdam. Den 29. november 1. december vil 500 udstillere og 7.500 besøgende udveksle forretningsmuligheder indenfor offshore vind branchen
Som et led i strategien om at sprede budskabet om Esbjergs kompetencer indenfor offshore vind, inviterer Esbjerg Havn, Jutlandia og Esbjerg Erhvervsudvikling indenfor på en 24 m2 stand. Her bliver gæsterne mødt med gode argumenter for at etablere sig i Esbjerg og for at vælge Esbjergs virksomheder som samarbejdspartnere.
Esbjerg skal sælges
– Vi skal til Amsterdam og sælge Esbjerg og vise, at vi er, og vil fortsat være Danmarks EnergiMetropol indenfor offshore vind i de kommende mange år. Med et gigantisk offshore vind potentiale i Nordsøen har Esbjerg placeringen, kompetencerne og et stærkt netværk af virksomhed, som gør det attraktivt for udenlandske virksomheder at komme til Esbjerg , udtaler erhvervskonsulent Uffe Lundgaard, Esbjerg Erhvervsudvikling.
Esbjerg Havn viser deres planer for den nye udvidelse af Øst- havnen på 1 mio. m2. Med denne udvidelse skaber havnen de perfekte rammer for producenter og andre virksomheder indenfor vindindustrien.
Jutlandia/Seaport Stevedoring vil møde nye kunder
Med på rejsen er et af Esbjergs traditionsrige virksomheder indenfor transportløsninger. Nemlig Jutlandia Terminal/Seaport Stevedoring har også valgt at vise sine kompetencer frem for de potentielle internationale kunder og samarbejdspartnere, som besøger EOW11.
– Konkurrencen på offshore vind markedet skærpes, idet vores nabolande har fået øjnene op for det store forretningspotentiale som offshore vind branchen rummer. Jagten til ordrebøgerne i 2013, 14 og 15 er allerede i fuld gang. Vi deltager på EOW11, fordi vi har mange års erfaring med innovative løsninger indenfor håndtering og transport af vindmøller, både i Esbjerg og andre steder i Europa. Jutlandia Terminal/Seaport Stevedoring har erfaringen, der er så vigtig i vindmøllebranchen. Og det skal vi ud og fortælle til dem, som ikke allerede ved det , siger terminal manager Jesper Børsmose, Jutlandia Terminal A/S.
Lokale virksomheder bakker op
To lokale virksomheder har desuden valgt at bakke op om profileringen af Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol. VIKING Life-Saving Equipment og Esvagt medprofilerer på standen med synligt logo og brochuremateriale.
European Offshore Wind afholdes et nyt sted i Europa hver andet år.
For yderligere information:
Erhvervskonsulent Uffe Lundgaard, mobil 26133125