Fuldt hus på årets største transportudstilling fra fredag den 1. juni

130 stande er nu besat på transport- og logistikudstillingen Vestfyn Trækker, hvilket er flere end nogensinde før. Nogle af udstillerne er sågar transportvirksomheder, som atter har fået travlt og derfor søger chauffører og underleverandører.

Der bliver fuldt hus på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby, som i år afholdes fra den 1. til 3. juni. Det oplyser VBG GROUP, der står bag messen.

Alle 130 standpladser er nu afsat, og vi står oven i købet tilbage med en lang venteliste. Der kan eventuelt etableres yderligere tre små pladser i teltgaden; men der er desværre ikke mulighed for flere regulære stande, siger Per Mikkelsen, der er direktør for VBG i Danmark.

Messearrangørerne har i år oplevet, at transportvirksomheder booker stande udelukkende med henblik på at rekruttere chauffører og underleverandører. Heldigvis har nogle transportfirmaer atter fået travlt og behøver ekstra kapacitet, lyder det fra Per Mikkelsen. En af de nye udstillere er Frode Laursen-koncernen, som med 1.400 ansatte er blandt Nordens største og hurtigst voksende udbydere af one-stop-logistik inden for bl.a. dagligvarer.

Vi får behov for at indsætte 10-20 ekstra biler i Danmark og Sydsverige og ser Vestfyn Trækker som et ideelt sted at profilere vores partnerkoncept, der giver mulighed for at køre for os som selvstændig vognmand med minimale økonomiske risici, fortæller personalekoordinator Jan Andersen.

Mange produktnyheder

Per Mikkelsen oplever, at udstillerne siden 2011-messen har haft stort fokus på innovation og således i år kan fremvise mange nye produkter. Som eksempel nævner han VBG s egen stand, hvor man ud over vogntog med det automatiske koblingssystem MFC samt indbygningsmuligheder til køretøjer med kort overhæng kan præsentere en række innovative produktnyheder.

Det drejer sig bl.a. om en ny 50 mm kobling samt et kompakt trækbjælkesystem. Desuden fremvises en automatisk smøre- og renseenhed til montering på koblinger, siger Per Mikkelsen. Han forventer, at også de nye regler for totalvægt og akseltryk, der trådte i kraft i sommeren 2011, vil komme i fokus på messen.

Vestfyn Trækker Transport & Logistik, der afholdes ved motorvejen i Ejby, har igennem en årrække været Danmarks mest besøgte udendørs transportudstilling. På messen kan man opleve alle væsentlige lastbilmærker, ligesom udstillerlisten tæller en lang række opbyggere og forhandlere af øvrigt materiel. Desuden deltager mange udbydere af periferiprodukter og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Knap 7.000 besøgte udstillingen, da den senest blev afholdt.

2012-messen afvikles fra den 1. til 3. juni fredag fra kl. 10 til 15, lørdag fra 9 til 17 og søndag fra 9 til 16. Den officielle åbning forestås af trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) fredag kl. 13.

Læs mere her

Ny erhvervssælger hos Euromaster

Lars Johannsen er kommet godt fra start som ny sælger hos Euromaster. Han er headhuntet til at styrke salgsorganisationen i Syddanmark med kundekontakt til vognmænd og entreprenører som den primære opgave.

Hos Euromaster vil man gerne styrke salgsorganisationen på Fyn og i Sønderjylland og vise erhvervslivet i området, at et tæt samarbejde med en seriøs dækekspert kan give store besparelser på materiel og brændstofforbrug. I den forbindelse er 45-årige Lars Johannsen startet som sælger i området. Om indkøringsperioden fortæller han:

Jeg er kommet rigtig godt fra start her hos Euromaster. Som et led i introduktionen arbejdede jeg som dækmontør i 14 dage, og det var meget lærerigt og gav mig et uvurderligt indblik i de mange udfordringer, der er i at give den perfekte dækservice. Derudover har jeg også gennemgået intensive kurser fra Michelin og Goodyear, så jeg er godt klædt på til at kaste mig over opgaverne.

Lars Johannsen kommer fra et job som kørende salgskonsulent med fokus på kundepleje, og det skorter ikke på brancheerfaring. Jeg har arbejdet med salg i de seneste mange år hos virksomheder som SAWO og Knud Hansen Køleanlæg, og jeg trives især med det opsøgende salg, siger han.

Sparringspartner for vognmænd og entreprenører

Lars Johannsen skal i sit nye job indgå som sparringspartner for store og små erhvervskunder. Her skal han sikre, at vognmænd og entreprenører får god vejledning samt netop den service, som er nødvendig for deres forretning, når det gælder dæk til deres materiel. Desuden bliver Lars også ansvarlig for en række storkundeaftaler.

At Lars skulle vælge sælgervejen, lå nok ikke lige i kortene, da han blev shippingelev og senere arbejdede 15 år i speditionsbranchen men med tiden kom arbejdet hos speditionsvirksomheder som Freja og Poul Schou Transport også til at omhandle salg og kundekontakt.

Langvarig brancheerfaring

En gennemgående rød tråd i Lars Johannsens karriere er lastbiler. De har været en del af hans arbejdsliv i mange forskellige sammenhænge. Han har således arbejdet med lastvognskraner hos SAWO og -køleanlæg hos Knud Hansen, og i de speditionsvirksomheder, hvor han har været ansat, har Johannsens opgaver inkluderet kontakt til værksteder og underleverandører. Han lægger da heller ikke skjul på, at han kan lide transportbranchen, og at han brænder for kundekontakten og arbejdet i marken .

Jeg har rigtig gode erfaringer med at arbejde i denne branche, og jeg glæder mig over hos Euromaster at kunne tilegne mig yderligere kompetence på området og dermed få en endnu bredere viden at give råd og vejledning ud fra, når jeg besøger vores kunder, siger han.

Privat har Lars Johannsen hjemmebane i Odense. Her bruger han blandt andet sin fritid på at nyde det fynske landskab, når han kører motorcykel og løber for at holde sig i form.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har Euromaster 43 servicecentre og ca. 210 ansatte, og erhvervskunder tilbydes landsdækkende døgnservice. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.

Billedtekst

45-årige Lars Johannsen er startet som salgskonsulent hos Euromaster med Fyn og Sønderjylland som dækningsområde.

Læs mere her

Selvkørere ny del af DANISH-kontrollen

Kravene til transport af grise i eget transportmiddel bliver fremover en del af DANISH-kontrollen.

DANISH Produktstandard er blevet udvidet med et afsnit 10 om Transport af levende dyr .
Kravene tilsvarer de danske lovgivningskrav og gælder for alle svineproducenter, der transporte-rer levende svin i egne biler mellem besætninger, til slagtning i Danmark eller til eksport også kaldet selvkørere.

Der bliver ikke stillet nye krav, men kontrollen med at kravene overholdes vil blive en del af de ordinære DANISH-kontroller i besætningerne fra 1. februar 2012.

Det er det tyske kvalitetssystem QS, der stiller krav om, at kontrollen med transport af levende grise skal indgå som en del af DANISH Produktstandard. Kravet har været gældende i Tyskland siden 1. januar 2011.

De nye krav er ligeledes skrevet ind i Standarden for Englandsgrise, og vil derfor også være gældende for svineproducenter, der er tilmeldt denne standard.

Den nye version af begge standarder kan hentes på www.danish.lf.dk

Læs mere her

Offentlig høring om Storstrømsforbindelsen

Fra tirsdag den 10. januar og resten af januar afholdes en offentlig høring om den kommende forbindelse over Storstrømmen.

Folketinget har bedt Banedanmark om i samarbejde med Vejdirektoratet og Sund & Bælt at undersøge fem alternative løsninger til en forbindelse mellem Sjælland og Falster, der skal kunne holde til den godstogstrafik, der vil komme over Storstrømmen, når Femernforbindelsen åbner i 2020.

Løsningerne vil spænde fra en totalrenovering af den eksisterende Storstrømsbro til en helt ny kombineret tog- og vejbro. Også perspektiverne i at lave en tunnel undersøges.

Fuldt oplyst grundlag
I øjeblikket er undersøgelsen i idéfasen, og frem til februar inviteres borgere, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder m.fl. til at komme med kommentarer, indsigelser og idéer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning, oplyser områdechef i Banedanmark, Martin Munk Hansen.

“Vi håber, at så mange som muligt vil gøre brug af høringsfasen, så vi får et så fuldt oplyst beslutningsgrundlag for den fremtidige forbindelse over Storstrømmen som muligt,” siger han.

Beslutningsgrundlag til sommer
Efter idéfasen udarbejder Banedanmark et høringsnotat med offentlighedens bemærkninger, der indgår i det beslutningsgrundlag, som politikerne i sommeren 2012 vil bruge til at tage stilling til fremtidens Storstrømsforbindelse.

Hvis de beslutter, at der skal bygges en ny forbindelse, kommer der endnu en offentlig høring inklusive borgermøde i 2013 på baggrund af projektets miljøredegørelse.

Fakta:

Høringssvar kan sendes til Banedanmark på e-mailadressen storstromsforbindelse(at)bane.dk eller skriftligt på adressen:

Banedanmark
Handlemuligheder for Storstrømsforbindelsen
Amerika Plads 15
2100 København Ø.

Høringssvar skal være Banedanmark i hænde senest den 31. januar 2012.

Læs mere her

International konference om finansiering og organisering af fremtidens transportinfrastruktur

Den 24.-25. maj 2012 afholder det danske EU-formandskab i samarbejde med Europa-Kommissionen en konference i København om finansiering og organisering af store transportinfrastrukturprojekter.

Konferencen vil danne rammen for diskussioner og udveksling af erfaringer mellem eksperter på området om innovative måder at finansiere store infrastrukturprojekter på i EU. De statslige budgetter er udfordret i de fleste europæiske lande. Det vil derfor være en udfordring at finansiere den fremtidige udbygning af infrastrukturen. Konferencen er således en meget relevant og oplagt mulighed for at diskutere emnet på tværs af de europæiske lande.

Transportminister Henrik Dam Kristensen åbner konferencen den 24. maj 2012. Herefter vil deltagere fra EU-medlemslandene, private virksomheder, Kommissionen og Europa-Parlamentet holde oplæg.

I den forbindelse udtaler transportminister Henrik Dam Kristensen:

– Jeg er glad for, at det danske EU-formandskab i samarbejde med Europa-Kommissionen sætter finansiering af fremtidens transportinfrastruktur i EU på dagsordenen.

– Regeringer i hele Europa oplever, at deres økonomiske manøvrerum er begrænset som følge af den økonomiske situation. Der er ingen tvivl om, at velfungerende infrastruktur og et moderne, effektivt transportsystem er en afgørende forudsætning for, at vores økonomier og virksomheder er konkurrencedygtige.

– Konferencen er et vigtigt indspil til, hvordan innovative tilgange til finansiering af infrastruktur kan sikre de nødvendige investeringer i den fremtidige udbygning af infrastrukturen i Europa.

– Vi har gode erfaringer at bidrage med i Danmark. Vi har eksempelvis med fordel anvendt den såkaldte statsgarantimodel til finansiering og organisering af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Det er en model, som andre lande måske kan finde interessant.

Læs mere her

Jens Lillelund & Co Eftf. med endnu et trumf ES

Jens Lillelund & Co. Eftf. er stolte af at kunne præsentere ESCON et absolut top produkt indenfor professionel testere af støddæmpere, affjedring, og bremser.

ESCON er et søsterprodukt, til en af det gamle Lillelunds forhandlinger, og udviklet som et kvalitetsprodukt, der på alle måder modsvarer de krav, der i dag stilles til professionelle autoværksteder, deres udstyr, samt kundernes forventning til priseffektiv, og faglig korrekte udmålinger.

Sammenholdt med Jens Lillelund & Co.´ s store ekspertise og mangeårige erfaring på området, er man derfor med ESCON sikret et produkt af kompromisløs kvalitet, teknisk support og et elite serviceteam, som leverer know-how og løsninger – hver gang!

Læs mere her

iPad erstatter 30 kilo manualer i flycockpit

I disse dage modtager 213 piloter i Thomas Cook Airlines Scandinavia hver deres iPad, som de fremover skal medbringe på jobbet. Den 613 gram lette iPad skal på lidt længere sigt erstatte og overflødiggøre de ca. 30 kilo manualer og bøger med ca. 24.000 stykker papir, som i dag står ved piloternes side i cockpit på Thomas Cook Airlines fly.

– Som et af de første flyselskaber i verden vil vi gøre cockpit papirløst. Med fingerspidserne kan piloterne i stedet hente de optimalt opdaterede manualer via iPad en. På grund af det papirløse cockpit vil vi på årsbasis kunne spare ca. 100 tons brændstof, og naturen slipper for ca. 300 tons CO2-udslip, siger direktør i Spies eget flyselskab, Torben Østergaard.

Flyselskabet er et af de få i branchen, som hvert år udsender et miljøregnskab. Rapporten for 2011/12 er netop kommet på gaden, og den fortæller, at iPad en også vil give en anden miljømæssig gevinst: – Hidtil har vi hvert år anvendt ca. en million papirark til opdateringen af manualerne i flyene. Det vil fremover være slut. Så vil manualerne blive opdateret, hver gang en pilot passerer en af vores internet-routere i lufthavnene, fortæller Torben Østergaard fra det danske flyselskab, der som et af de eneste i verden er ISO14001 miljøcertificeret.

Det er en af selskabets kaptajner, Hans-Henrik Grentzmann, der har drevet Projekt iPad . Blandt andet har han udviklet en speciel Thomas Cook App, som rummer al information fra de ca. 30 kilo flymanualer. Ud over at piloterne kan hente de nødvendige oplysninger på selve flyvningen, vil iPad en også blive brugt som et kursusredskab, når piloterne skal træne og vedligeholde deres flycertifikater.

– Interessen for vores projekt iPad, som er et af de første større i Europa, er stor. En lang række flyselskaber har kontaktet os for at høre, hvordan de også kommer en generation videre og får gjort cockpit papirløst og fuldt elektronisk, fortæller Hans-Henrik Grentzmann.

Yderligere information: Direktør Torben Østergaard, tlf. 21 45 99 06, kaptajn Hans-Henrik Grentzmann, tlf. +46 738099990

Læs mere her

Københavns Lufthavn satte rekord i 2011

Massiv vækst i antallet af internationale rejsende betød, at hele 22,7 mio. passagerer rejste igennem Københavns Lufthavn i 2011, hvilket er rekord. Også december satte rekord med næsten 1,6 mio. rejsende.

I alt 22.725.517 rejsende benyttede Københavns Lufthavn i 2011, hvilket er en stigning på 5,7 procent i forhold til året før. Fra 2009 til 2011 er antallet af rejsende steget med 15,3 procent. Antallet af internationale rejsende voksede med 6,7 procent i 2011 og oversteg for første gang 20 mio.

Næsten 90 procent af vores trafik er international, mens flere af vores nordiske konkurrenter har op imod 40-50 procent indenrigstrafik, og de flere end 20 mio. internationale passagerer understreger vores position som et af Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkter. Fremgangen skyldes vækst på både den europæiske og den interkontinentale trafik, siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavn, og fortsætter:

Konkurrencen mellem de europæiske lufthavne er benhård, men vi arbejder for fortsat vækst. Specielt finske Blue1 s beslutning om fra marts at bruge Københavns Lufthavn som knudepunkt samt SAS og Air Chinas kommende interkontinentale ruter til henholdsvis Shanghai og Beijing tegner lovende.

I december havde Københavns Lufthavn næsten 1,6 mio. rejsende, hvilket er månedsrekord. Samtidig steg antallet af transferpassagerer for anden måned i træk, mens indenrigstrafikken fortsat faldt, hvilket skyldes kapacitetstilpasninger og færre frekvenser på flere indenrigsdestinationer.

London befæstede sin position som den mest populære destination ud af København foran Stockholm og Oslo.

Læs mere her

Cimber Sterling mest punktlige selskab i Norden

I december 2011 var Cimber Sterling det mest punktlige flyselskab i Norden foran både Finnair, SAS og Norwegian.

Efter et par måneder i efteråret med driftsmæssige udfordringer er Cimber Sterling nu helt i top, når det gæl-der den vigtige punktlighed. I december 2011 ankom mere end seks ud af syv Cimber Sterling-fly til deres destination til tiden.

Det gør det dansk-baserede flyselskab til det mest punktlige selskab i hele Norden i perioden, hvilket vækker glæde og stolthed hos Cimber Sterlings adm. direktør Jan Palmér.

Det er helt afgørende, at man som flypassager kan regne med at nå frem til tiden. Vi har den seneste tid arbejdet hårdt med vores regularitet og punktlighed, og det kan nu aflæses af statistikken, hvilket vi er meget glade for, siger han og fortsætter: I efteråret lovede vi en langt bedre afvikling af trafikken, så det er natur-ligvis meget tilfredsstillende, at vi i december blev det mest punktlige selskab i Norden. Vi håber, at vi kan fortsætte de gode takter .

2.652 af 3.142 registrerede flyvninger ankom rettidigt i december, hvilket helt nøjagtigt svarer til en punktlig-hed på 85,96 %. Hvis man isoleret ser på Cimber Sterlings indenrigsruter, som er selskabets kerneområde, var punktligheden endnu højere: 88,6 %

I samme periode gennemførte Cimber Sterling 99 % af sine planlagte flyvninger.

En ankomst regnes for rettidig, når flyet er ved gaten inden for 15 minutter efter planlagt ankomst.

Læs mere her

Diversity Games vinder European Innovation Award fra DB Schenker Logistics

To medarbejdere i Sverige vandt den første European Innovation Award fra DB Schenker Logistics for et HR-spil, de har udviklet med henblik på bekæmpelse af diskrimination i hverdagen. Andenpladsen blev tildelt en marketingtoolbox, og tredjepladsen gik til et særligt elektronisk dokumenthåndteringssystem. Et panel af dommere, bestående af europæiske regionale direktører fra DB Schenker, valgte vinderne ud fra en top 10-liste af mange gode forslag. Medarbejdere fra mere end 30 europæiske nationale selskaber deltog i konkurrencen, som blev lanceret af landtransportdivisionen. I alt er 28 innovationer blevet nomineret og vurderet af DB Schenkers kunder og eksterne jurymedlemmer.

“Som en del af vort innovation-management er vi på udkig efter idéer, der yderligere styrker vort netværk, og som kan anvendes på andre områder,” forklarede Karl Nutzinger, medlem af Schenker AG s bestyrelse og ansvarlig for landtransport, i sin tale ved prisoverrækkelsen på Zeche Zollverein i Essen. “Mange af de idéer, der er udviklet af DB Schenker, er nu standard i branchen. Vi går målrettet efter nyskabelser, som giver os mulighed for at skille os ud fra konkurrenterne, og som også gavner vore kunder. Samtidig viser vi, at innovative ændringer i vore netværksprocesser er en vigtig del af vor virksomhedskultur.”

“Vi er meget stolte over, at Region North havde hele 4 forslag med i top 10 og endda vandt. Det har været en spændende proces at starte op, og med afsæt i de strukturer, vi har bygget op, er vi sikre på, at forslagene til næste års prisuddeling vil have samme kvalitet, siger Poul Skovgaard, innovationskoordinator for Region North. Regionen omfatter 6.600 medarbejdere i Sverige, Norge, Danmark, Storbritannien og Irland.

Konkurrencen blev introduceret sidste år af den europæiske ledelse som et nyt element i innovation-management. Ulla Ahrlin og Yvonne Prokopek kom op med idéen om på underholdende måde at øge opmærksomheden på hverdagens diskriminationer på arbejdspladsen. Deres idé, som de modtog EUR 15.000 for, er allerede implementeret i DB Schenker Logistics’ svenske selskab. Thorsten Meffert blev tildelt EUR 10.000 for sin marketingtoolbox, som allerede bruges som salgsværktøj i den tyske organisation. Radim Chval modtog en pris på EUR 5.000 for det i Østrig implementerede dokumenthåndteringssystem.

Ledere fra hele Europa deltog i præsentationen af de ti bedste innovative idéer, for at vurdere, hvordan løsninger, der havde vist deres værd i andre lande, kan anvendes i hele Europa. De indsendte forslag inkluderede smarte løsninger for temperaturregulerede transporter, trackingløsninger, betalingsløsninger for online-køb, ny trainee-udvælgelsesprocedure samt Raubox, der allerede har modtaget European Packing Award.

Fotos: Links findes på DB Schenkers danske hjemmeside

Læs mere her