DSB uddeler kildevand til kunderne i varme tog

Klimaanlæggene i DSB s IC3-tog kan ikke følge med varmen udenfor og sætter ud. Det rammer kunderne i trafikken mellem landsdelene.

DSB har derfor besluttet at uddele gratis kildevand til kunderne i varme tog.

De mange tekniske fejl på klimaanlæggene skaber travlhed på DSB s værksteder. Gennem den seneste måned er der hver morgen kørt 96 procent tog ud af værkstederne med et fuldt fungerende klimaanlæg, men desværre har op til fem procent af anlæggene sat ud opad dagen på varme dage. Andelen af tog med vogne med et eller flere defekte klimaanlæg er altså nogen dage nået op på 11 procent.

Indledningsvis vil jeg gerne beklage, at kunderne oplever, at nogle af vores tog er varme at køre i, fordi klimaanlæggene ikke kan følge med i varmen. Vi uddeler gratis kildevand og forsøger i det omfang, det er muligt at tilbyde kunderne at flytte til pladser andre vogne i toget, hvor klimaanlægget fungerer, siger direktør for DSB Operation & Strategi Anders Egehus, der føjer til, at kunderne kan hjælpe DSB med at holde klimaanlæggene i gang.

Jeg kan kun opfordre til, at kunderne hjælper os med at holde de indvendige døre mellem kupéerne og vestibulerne (indstigningsområderne, red.) lukkede, siger han.

Vestibulerne, der er placeret ovenpå motorerne og ved siden af skorstenene, er i modsætning til kupéerne ikke klimatiserede, og når dørene konstant står åbne, sender det klimaanlæggene på overarbejde.

Problemet forværres, når vi har kunder stående i vestibulerne, og vi kunne formentlig afhjælpe nogle af problemerne ved at indføre pladsbilletkrav, men vi er på vej ind i slutningen af skolernes sommerferie, hvor mange rejser hjem, og vi kører på grund af sporarbejdet på Lillebæltsbroen færre tog end normalt, så vores vurdering er, at adgangsbegrænsning ville være til endnu større gene for kunderne. Så vil vi hellere forventningsafstemme med kunderne og på forhånd fortælle, at det kan blive varmt i toget, siger Anders Egehus.

Læs mere her

Nu fortsætter sporfornyelsen på Lille Syd

Sporfornyelsen af strækningen Roskilde-Køge-Næstved fortsætter planmæssigt. Hen over sommeren er der blevet arbejdet på Næstved Station, og fra den 3. august og frem til den 29. september fortsætter arbejdet på strækningen mellem Køge og Næstved.

Vi går nu i gang med at udskifte skinner og sveller samt rense ballasten de steder på strækningen mellem Køge og Næstved, hvor det er nødvendigt. Samtidig renser vi grøfterne, og for at udnytte sporspærringerne bedst muligt renoverer vi i samme ombæring seks broer og en støttemur på strækningen, siger Charlotte Valentin, projektleder i Banedanmark.

Herudover rettes der kurver mellem Køge og Næstved, så det på sigt bliver muligt at hæve hastigheden fra 120 km/t til 160 km/t, hvis der skulle opstå et behov for dette.

Færdige mellem Roskilde og Køge
Sporfornyelsen mellem Næstved og Køge er tredje og sidste etape af sporfornyelsesprojektet på Lille Syd-banen, der kører fra Næstved over Køge til Roskilde.

Banedanmark er blevet planmæssigt færdige med sporfornyelsen mellem Roskilde og Køge, og den omfattende sporombygning på Næstved Station er i fuld gang.

Her udskiftes skinner, sveller og ballast på en stor del af stationen, gasvarmen i sporskifterne udskiftes med el, den gamle gastank på stationen er fjernet, og der er blevet fjernet spor og sporskifter, som ikke længere benyttes, og foretaget en lang række øvrige arbejder.

Togbusser
Fra den 3. august til den 29. september kører der ingen tog mellem Køge og Næstved, og DSB vil i stedet indsætte busser på strækningen.

Banen genåbner mandag den 30. september, og herefter vil der være slutjusteringer og restarbejder frem til midten af december, men de vil ikke betyde nævneværdige ændringer i togdriften.

Når vi er færdige med at renovere sporet og ombygge Næstved Station, får passagererne en nyrenoveret og fremtidssikret bane, hvor der vil være færre hastighedsnedsættelser og dermed bedre muligheder for at holde en høj rettidighed, siger Charlotte Valentin.

Sporarbejdet
– Strækning: Roskilde-Køge-Næstved (Lille Syd)
– Omfattende sporfornyelse fra d. 23. marts-29. december 2013
– Enkeltsporet strækning (68 km)
– Nuværende strækningshastighed: 120 km/t
– Slutjustering og oprydning frem til midten af december

Mængder i sporfornyelsen:
– 60.000 ton nye skærver
– 10.000 ton jord
– 18 km nye skinner
– 25 km nye sveller
– 12 nye sporskifter
– 39.233 nye betonsveller
– 27.200 stk. gamle træsveller til bortskaffes på miljøforsvarligt vis
– Ændring af sporskiftevarme fra gas til el på Næstved Station
– Renovering af 6 broer og en støttemur på strækningen

Læs mere her

Transportminister Hans Christian Schmidt drøftede i dag konsekvenserne af askeskyen i det europæiske luftrum med sine kollegaer i EU

Ministrene konstaterede med tilfredshed, at sikkerheden havde haft højeste prioritet under krisen, og at der ikke var sket nogle uheld som følge af aske.

Ministrene var tilfredse med, at de nødvendige videnskabelige analyser var sat i værk med henblik på at tilvejebringe mere præcis viden om konsekvenser af at flyve i aske og dermed kunne vedtage fremtidige fælles tærskelværdier for flyvninger i europæisk luftrum i en tilsvarende situation.
Håndhævelsen af passagerrettighederne har været en central problemstilling under askekrisen. Flere ministre lagde vægt på at balancere hensynet til dels den europæiske luftfartsindustri, som har været hårdt ramt af lukningen af luftrummet, og dels en fortsat sikring af passagerernes rettigheder.

Flere lande bad Kommissionen om at skabe klarhed over, hvorvidt den reducerede flyveaktivitet under askekrisen, som særligt ramte Nord- og Vesteuropa, bør få konsekvenser for fordeling af gratis emissions-kvoter, når det europæiske kvotehandelssystem træder i kraft for luftfarten.
Kommissionen arbejder nu videre med de forskellige aspekter af sagen.

På mødet undertegnede EU’s transportministre og USA desuden en luftfartsaftale mellem EU og USA, der giver øget gensidig markedsadgang og øgede gensidige muligheder for investering i luftfartsindustrien.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Det er helt centralt for vores håndtering af fremtidige lignende kriser, at EU-landene reagerer på samme måde. Det glæder mig, at der siden askeskyen er kommet gang i de nødvendige videnskabelige analyser, der kan sikre basis herfor.

– Det ligger mig på sinde, at passagererne får den nødvendige bistand og assistance også fremover.

– Drøftelserne med mine kollegaer i dag viser, at der er vilje til at skabe et grundlag for at håndtere en lignende krise i fremtiden.

Læs mere her

Bedre busruter i Ringkøbing-Skjern

Buspassagererne i Ringkøbing-Skjern Kommune får flere busruter og afgange, end der var lagt op til i planen for den kollektive trafik. En ny aftale sikrer dem ekstra busbetjening for 1,2 mio. kroner.

Der bliver ikke helt så langt mellem busserne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som der var lagt op til i forslaget fra den såkaldte Trafikstyregruppe.

En aftale mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune medfører, at to regionale busruter, der ellers skulle overgå til kommunal drift, opretholdes som regionale ruter i fremtiden. Samtidig vil fire andre busruter få et ekstra regionalt tilskud til driften.

For Region Midtjylland er der tale om en ekstraudgift på 1,2 mio. kroner i forhold til oplægget fra Trafikstyregruppen. Aftalen skal nu godkendes af Regionsrådet.

Øremærkede tilskud
Formålet med de ekstra køreture er at sikre, at de unge kan komme til og fra deres uddannelsessteder, og derfor er regionens tilskud øremærket til at sikre busture om morgenen og om eftermiddagen.

Vi anerkender, at nogle af de busture, der stod til at forsvinde, er vigtige for at kunne rekruttere og fastholde de unge i uddannelsessystemet. Det er regionens og kommunens fælles ansvar at støtte de unge i at få en uddannelse, og derfor har vi fundet denne løsning , siger regionsrådsformand Bent Hansen.

Langt mellem borgerne
Det er en fair aftale, hvor jeg er godt tilpas med, at der i forhold til oplægget er sket en klar forbedring af forbindelserne til kommunens uddannelsesinstitutioner , siger Iver Enevoldsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vores kommune har den særlige udfordring, at den er landets mest vidtstrakte, så der er nogle steder langt mellem borgerne. Det må vi tage ekstra hensyn til i den kollektive trafik , siger Iver Enevoldsen.

Samlet set indebærer aftalen:
– Rute 14 Videbæk Fjelstervang Herning. Ophører, som beskrevet i Trafikstyregruppens forslag. Ringkøbing-Skjern Kommune tilpasser lokalrute 578, så pendlere og uddannelsessøgende kan skifte til rute 15 (Herning Videbæk Ringkøbing) i Havnstrup.

– Rute 26 Holstebro Spjald – Skjern. Fortsætter som regionalrute. Kørslen tilpasses, så der fra Spjald bliver samme antal afgange mellem Spjald og Holstebro som i oplægget for Spjald Skjern.

– Rute 41 Esbjerg-Varde-Skjern. Overgår til Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner i fællesskab, men Region Midtjylland finansierer minimumsbetjening af hensyn til elever til ungdomsuddannelserne på ruten svarende til 300.000 kroner årligt.

– Rute 58 Ringkøbing Hvide Sande Nr. Nebel (og 952X Århus – Ringkøbing) Overgår til lokalrute, men Region Midtjylland finansierer betjening af uddannelsessøgende svarende til 550.000 kroner årligt (tages fra rute 952X)
Herudover udvider Region Midtjylland rute 952X med weekendkørsel (i første omgang fredag og søndag), fra Ringkøbing til Søndervig og Hvide Sande.

– Rute 61 Skjern Borris – Sdr. Felding . Ringkøbing-Skjern Kommune opretholder rute 61 som lokalrute. Regionen finansierer minimumsbetjening af hensyn til elever til ungdomsuddannelserne svarende til 1 tur om morgenen og 2 ture hjem om eftermiddagen. Anslået 200.000 kr.

– Rute 69 Skjern – Tarm – Nr. Nebel. Region Midtjylland anerkender rutens betydning som regional forbindelse, bl.a. af hensyn til elever til ungdomsuddannelserne også fra Nr. Nebel området. Den fortsætter som regionalrute, og Region Midtjylland lægger 500.000 kr. oven i Trafikstyregruppens forslag (i alt 1 mio. kr. om året).

– Rute 307 Vejle – (Grindsted) – Sdr. Omme – Skjern. På den lokalrute Skjern Hoven – Ørbæk, som Ringkøbing-Skjern Kommune opretter til erstatning for rute 307, finansierer regionen minimumsbetjening af hensyn til elever til ungdomsuddannelserne svarende til 1 tur om morgenen og 2 hjem om eftermiddagen. Anslået 200.000 kr.

Se detaljeret liste

Yderligere oplysninger:
Bent Hansen, formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, tlf 87 28 50 10 / 40 31 37 07
Iver Enevoldsen, Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune, Telefon: 97 31 14 06 / 21 47 38 65

Læs mere her

Adgang til transport for mennesker med et handicap

I dag offentliggør Transportministeriet publikationen Transportministeriets tilgængelighedspolitik – transportpolitik for mennesker med et handicap .

Transportministeriets tilgængelighedspolitik beskriver de principper, der lægges til grund for inddragelsen af handicaphensyn på tværs af Transportministeriets område. Den giver også et overblik over, hvordan der konkret arbejdes med tilgængelighed i det danske transportsystem.

– Det er centralt, at tilgængelighed i bred forstand dvs. alle borgergrupper – tænkes ind i nye tiltag i transportsystemet, så det sikres, at der fremadrettet sker forbedringer på bedste og billigste vis, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

– For at fremme samarbejde og udveksling af viden på handicapområdet vil jeg nedsætte et dialogforum for tilgængelighed med deltagelse af relevante myndigheder, handicaporganisationer og transportudbydere, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

Tilgængelighedspolitikken skal generelt understøtte politiske drøftelser af, hvordan udfordringerne med at forbedre adgangen til transportsystemet for mennesker med et handicap gribes an uden, at dette sker på bekostning af det samlede transporttilbuds effektivitet og konkurrencedygtighed. Den skal ligeledes lægge rammerne for, hvordan tilgængelighedshensyn helt systematisk og naturligt inddrages i arbejdet inden for Transportministeriets ressortområde.

Læs publikationen

Se temaet om handicaptilgængelighed

Læs mere her

Særkøreplan for regionaltog i næste uge

Banedanmark benytter sommerferien til at lægge nye spor på den tidligere Københavns Godsbanegård og på den måde udvide med flere spor til og fra hovedbanegården. Arbejdet medfører i den kommende uge, uge 27, 5-11. juli, indskrænkelser i regionaltogstrafikken til og fra Københavns Hovedbanegård.

Særkøreplan på dsb.dk
DSB har i samarbejde med Banedanmark tilrettelagt en særkøreplan for uge 27, der gælder for regionaltogene på Vestbanen og Nordvestbanen.
Vestbanens regionaltog kører kun mellem Høje Taastrup og Ringsted eller Slagelse. Kunder, der normalt benytter regionaltog på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård, Ringsted eller Slagelse, skal altså skifte tog i Høje Taastrup.
Regionaltogene på Nordvestbanen, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Holbæk eller Kalundborg, er erstattet af regionaltog én gang i timen i en særkøreplan.

Deler særkøreplaner ud på hovedbanegården
Det er allerede nu muligt at hente særkøreplanen for uge 27 på DSB.dk, ligesom DSB’s infovagter på Københavns Hovedbanegård uddeler særkøreplanen til kunderne på perronerne i morgenmyldretiden mandag den 5. juli.

Flere spor på Danmarks mest trafikerede strækning
Den nye sporforbindelse, der er en del af KØR-projektet, gør det muligt at køre flere tog til og fra Københavns Hovedbanegård, udenom Valby og via Ny Ellebjerg. Når den nye sporforbindelse står færdig i 2012, opnår Banedanmark og DSB mere kapacitet og større fleksibilitet i afviklingen af trafikken til og fra hovedbanegården.

Strækningen nord og syd for hovedbanegården er i dag Danmarks mest trafikerede.

Læs mere om KØR-projektet her: http://www.bane.dk/visBanearbejde.asp artikelID=8764.

Læs mere her

50.000 husstande vil have pakken i skuret

Det er populært at få postbuddet til at stille pakken, selvom man ikke er hjemme til at tage
imod den.

Den seneste opgørelse fra Post Danmark viser, at over 50.000 danske husstande nu benytter
sig af Modtagerflex. Ordningen betyder, at man kan få leveret pakker og maxibreve i f.eks.
garagen eller udhuset, selvom man ikke er hjemme på afleveringstidspunktet.

Siden Post Danmark introducerede Modtagerflex sidste år i november, er antallet af tilmeldte
husstande vokset støt, og forventningen er, at udviklingen vil fortsætte.

– Der bliver handlet mere og mere på nettet. Det er nemt og bekvemt, og med Modtagerflex
har vi også gjort det endnu lettere at modtage pakkerne, siger Eva Malene Hartmann, chef i
Post Danmark Privatkunder.

– Kundetilfredshedsmålinger viser, at der er en høj grad af tilfredshed blandt de tilmeldte
kunder på Modtagerflex. Men det er jo også dejligt nemt, at pakken ligger derhjemme og
venter på en, når man kommer hjem fra arbejde eller fra strandturen, siger Eva Malene
Hartmann.

Ordningen er som ventet mest populær i provinsen. I øjeblikket topper postnummer 8600
Silkeborg med næsten 900 tilmeldte husstande.

Top 5 over tilmeldinger til Modtagerflex:
8600 Silkeborg: 899
7500 Holstebro: 681
4700 Næstved: 646
4000 Roskilde: 630
7400 Herning: 601

Om Modtagerflex
Med Modtagerflex kan kunder i rækkehuse, villaer og landejendomme over hele landet få
leveret pakker og maxibreve på privatadressen, hvis de ikke er hjemme, når postbuddet
kommer. Man kan tilmelde sig ordningen via ePosthuset på postdanmark.dk eller, hvis man
ikke har adgang til internettet, kan man få tilsendt en tilmeldingsblanket ved at kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 80 20 70 30. Når man har tilmeldt sig Modtagerflex, bliver
alle pakker og maxibreve leveret på det aftalte sted, medmindre man får en pakke, som
man skal kvittere for at modtage eller eksempelvis vælger at få forsendelsen leveret i
pakkeautomaten Døgnposten.

###

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos kommunikationsrådgiver Lisa Olufson på tlf.:
33 61 60 12.

Læs mere her

Banedanmark udskifter centralapparatet på Esbjerg Station

Esbjerg vil være uden tog fra fredag aften den 26. juli til mandag morgen den 29. juli, hvor centralapparatet, som trafikstyringspersonalet bruger til at betjene sporskifter og sætte signal for togene, skal udskiftes.

Det nuværende centralapparat er slidt og skal udskiftes, og det nye centralapparat giver desuden bedre muligheder for rangering på stationsområdet.

Udskiftningen af centralapparatet afslutter et større sikringsteknisk projekt på Esbjerg Station, som har stået på i et års tid. I tiden omkring udskiftningen af centralapparatet er der 3200 ledninger, der er blevet taget ud og 4800 ledninger, der skal forbindes korrekt. Hertil kommer arbejdet med at foretage de nødvendige test af anlægget, inden det kan tages i brug.

4.800 ledninger til centralapparatet Der er 4800 ledninger, vi skal forbinde, så rent sikringsteknisk er der tale om et omfattende projekt. Langt det meste af tiden har vi kunnet køre togene ind og ud af stationen som normalt, men i de dage hvor vi skal udskifte selve centralapparatet og teste anlægget, er det desværre nødvendigt at lukke for togtrafikken, siger projektchef Rune Stenbæk Olsen.

Centralapparatet holder samtidig flyttedag, da det nye anlæg bliver sat op i Fjernstyringscentralen, der ligger i den grå bygning ved perron 1, imens det gamle stod i kommandoposten i det lille tårn mellem spor 0 og 1.

Koordineret med sporarbejder
For at genere passagererne mindst muligt foregår udskiftningen af centralapparatet på den tid af året, hvor der erfaringsmæssigt er færrest rejsende, og udskiftningen er samtidig koordineret med sporombygningen mellem Esbjerg og Varde Nord.

Af hensyn til passagererne har vi lagt den togløse weekend på et tidspunkt, hvor mange pendlere holder ferie, og hvor der alligevel ikke kører tog mod nord på grund af sporarbejdet mellem Esbjerg og Varde Nord, siger Rune Stenbæk Olsen.
Der lukkes for trafikken den 26. juli klokken 20.35 og frem til første morgentog mandag den 29. juli. DSB indsætter togbusser mellem Bramming og Esbjerg, og Arriva indsætter togbusser mellem Tjæreborg og Esbjerg. Fra nord har Arriva indsat busser fra Varde Nord. Busserne ankommer til og kører fra Esbjerg Rutebilstation.

For yderligere informationer om rejser til og fra Esbjerg i dagene den 26.7-29.7 henvises til www.rejseplanen.dk, www.dsb.dk, og www.mitarriva.dk.

Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13

Læs mere her

Mere end 1500 kundeforslag til bedre S-tog

Siden S-tog lancerede kampagnen Få din S-togsidé på skinner for blot tre uger siden, er der strømmet mere end 1.500 både konstruktive og nytænkende idéer ind, og der har været en livlig dialog på kampagnens Facebook-side.

Hvordan forbedrer man bedst S-tog, så det bliver endnu mere attraktivt for både nuværende og nye kunder Svaret hos S-tog er lige til: Jo mere vi inddrager kunderne, jo bedre bliver vi til at give kunderne det, de efterspørger. Sådan lyder den enkle tankegang bag den netop afsluttede S-togskampagne, som har genereret mere end 1500 idéer.

Der har været et helt utroligt engagement hos kunderne. Vi har ikke bare fået rigtige mange idéer, men også rigtig mange supergode og konstruktive idéer. Det er dejligt at se kundernes aktive opbakning til kampagnen, siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog.

Konstruktive og gode idéer
Mange af de indkomne idéer tager udgangspunkt i eksisterende tiltag. For eksempel er der mange forslag til, indslag som S-tog kan vise på S-TV, som snart er indført i alle S-tog. Og mange har efterlyst særlige kupeer, fx børnekupeer, singlekupeer og større flexrum.

Der er også mange, der efterlyser tiltag, som S-tog faktisk allerede er i gang med at indføre; eksempelvis SMS-klippekort, som lige nu kører som sommerkampagne, og nye skærme på stationerne, som er på vej op på de største stationer efter sommerferien.

Kunderne har været virkelig kreative og kommet på helt nye idéer, fx musik og radio i toget, siger Niklas Marschall.

Af nye idéer kan også nævnes så forskellige ting som stikkontakter, salgsautomater, rygeforbud på stationerne og datingtog.

Den bedste S-togsidé kommer på skinner
De mange idéer er ved at blive sorteret. I august vil de blive gennemgået grundigt, så der kan kåres én vinder af den bedste S-togsidé til september. Ambitionen er, at gennemføre den bedste idé allerede i 2010.

De øvrige forslag og idéer ender dog ikke i mølposen, derimod er der tale om værdifuld viden, som vil blive brugt fremadrettet, når S-tog skal forbedres. Hos S-tog har man været så begejstret for kampagnen og de mange input, at man regner med at lave en lignende kampagne igen.

Det har været rigtig frugtbart at få kundernes input råt for usødet. Vi er sat i verden for at hjælpe kunderne i deres hverdag, og derfor er det naturligt for os at lytte til kundernes ønsker og behov. Så det bliver ikke sidste gang, vi laver en kampagne som denne, afslutter Niklas Marschall.

I dag, mandag den 12. juli, bliver kampagnemailen (forslag(at)s-tog.dsb.dk) lukket, mens Facebook-siden Få din S-togsidé på skinner fortsætter, dog vil der ikke blive indsamlet flere idéer.

Læs mere her

100 km danmarkshistorie i flyttekasser

Mere end 500 flyttelæs med 1 mio. arkivkasser er nu flyttet til det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. Den største danske flytning af papir nogensinde er dermed nået halvvejs.

Siden den 1. oktober 2009 har lastbiler fra Post Danmark pendlet mellem Rigsarkivets fjernmagasin i Glostrup og det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. Indtil nu er der flyttet 3.700 tons papir eller 100 km arkivalier med 800 års danmarkshistorie.

De arkivkasser, der er blevet flyttet, indeholder dokumenter der går helt tilbage til 1100-1200-tallet fx en pavelig tilladelse til et munkekloster i Odense – og op til nutiden med bl.a. Statsministeriets og Udenrigsministeriets arkiv.

Arkivchef August Eriksen, der leder flytteprocessen, understreger, at enhver flytning medfører risici, men for os er det særlig vigtigt, at sikkerheden er i orden. Da rigsarkiverne skulle flyttes i Sankt Petersborg, valgte de at spærre bydelen af og sætte militæret ind. Vi har valgt mere diskrete metoder som fx anonymiserede transporter, og vi kan med glæde konstatere, at flytningen nu er halvvejs, ingen arkivalier er blevet beskadiget og alt er nået sikkert frem.

På den nye adresse får dokumenterne de bedst tænkelige opbevaringsforhold i specielt indrettede rum med klimastyring, der sikrer kulturarven i mange år fremover.

Flytningen forventes afsluttet i februar 2011.

Yderligere information

Arkivchef August Eriksen, Rigsarkivet, Bygge- og Flyttesekretariatet, telefon 33 92 23 87

Arkivar Kristian Bruhn, Rigsarkivet, Bygge- og Flyttesekretariatet, telefon 33 95 42 16

Læs pressemeddelelsen og se fotos til pressebrug

Læs mere her