Fagmand: Transportfirmaer kan få langt mere ud af deres dæk

Ifølge fagmand kan vognmændene spare massevis af penge med en gennemtænkt dækstrategi. Oftest vil det på sigt kunne betale sig at købe kvalitetsdæk samt løbende og systematisk at servicere disse.

Brændstofomkostninger er en stadig større post på vognmændenes budget, og ikke mindst derfor kan mange vognmænd med fordel tænke i andre baner, når det kommer til indkøb og servicering af dæk. Det mener Lars Skov-Andersen, salgschef hos Euromaster, der er blandt Danmarks største leverandører på området.

– I disse tider er det oplagt for vognmændene at fokusere mindre på dækkenes anskaffelsespris og mere på driftsøkonomien over tid. Selvom det er lettere og mere konkret at forholde sig til anskaffelsespriser end at gå helt nye veje, kan man med fordel se på den totale driftsøkonomi med udgangspunkt i sit individuelle behov og kørselsmønster snarere end blot at købe en masse billige dæk med kort levetid, råder han.

Rådgivning om lavere brændstofforbrug

Ifølge Lars Skov-Andersen er det en god idé at prioritere vedligeholdelse og optimering af dækkene, ligesom det i mange tilfælde kan betale sig at investere i brændstofbesparende produkter med lang levetid. – Ofte vil merinvesteringen tjene sig hjem flere gange i form af besparelser på både diesel- og dækbudgettet, vurderer salgschefen. Han vil derfor gerne i tættere dialog med den enkelte vognmand for at beregne og vise, hvilken betydning brændstofbesparende dækløsninger kan have for netop dennes bundlinje.

– Når vi deltager på messer, stiller rigtig mange spørgsmål om brændstofbesparelser gennem dækoptimering. Vi vil gerne følge op på interessen og tilbyder derfor alle danske vognmænd et konsulentbesøg med gratis rådgivning om, hvordan brændstoføkonomien kan forbedres med en skarpere dækstrategi.

Vælg de rigtige dæk

Salgschefen anser det først og fremmest for væsentligt at vælge rigtigt, når man køber nye dæk, samt at fokusere på udgiften over hele dækkets levetid. Ud over den korrekte type og det rigtige mønster til kørselsopgaven bør man fokusere på lav rullemodstand, der sænker brændstofforbruget, og gode karkasser, der kan regummieres.

– Merudgiften til kvalitetsdæk vil oftest have en meget kort tilbagebetalingstid. Et godt eksempel er Michelins nye regionaldæk MultiWay™ 3D til styrende og trækkende aksler, der i kraft af lav rullemodstand og op til 30 % længere levetid giver totaløkonomi i topklasse til trods for en lidt højere anskaffelsespris, siger han.

Forlæng levetiden og sænk brændstofforbruget

Vognmændene opfordres også til at holde øje med dækkenes lufttryk. – Når dækket har det rigtige lufttryk hele tiden, opnås lavest mulig rullemodstand, og både dæk og karkasse holder meget længere. Det betyder mere for driftsøkonomien, end man skulle tro. Ved forkert lufttryk reduceres både styre- og bremseegenskaber desuden markant, og man risikerer nedbrud. Det kan derfor være en god idé at få foretaget lufttrykskontrol hos en dækfagmand med jævne mellemrum, siger Lars Skov-Andersen, der også opfordrer til at øge kvalitetsdæks levetid med opskæring. – Så holder de ca. 25 % længere. Desuden sparer man brændstof, da opskårne dæks rullemodstand er lavere end helt nye dæks, slutter han.

Fakta:

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre, og erhvervskunder tilbydes landsdækkende døgnservice.

Læs mere her

Danskudviklet intelligent vogn kan revolutionere intern transport

Ny selvkørende, intelligent vogn til automatisering af intern logistik tilbyder samme funktionalitet som de mest avancerede transportrobotter – til en brøkdel af prisen. Dermed kan vognen opnå stor udbredelse på bl.a. fabrikker og hospitaler.

I løbet af få år vil avancerede løsninger til automatisering af intern transport opnå stor udbredelse på fabrikker, hospitaler og andre store arbejdspladser verden over. Det vurderer Henrik Sig, adm. direktør for Handy Transportvogne A/S i Kolding. Her er man lige nu i færd med at udvikle en intelligent transportvogn, Handy One, der – i kraft af prissætning på en brøkdel af niveauet for sammenlignelige produkter – betegnes som en verdensnyhed.

Enormt afsætningspotentiale

Danske sygehuse har allerede påbegyndt forsøg med løsninger, som sørger for automatisk transport af materialer fra eksempelvis lagre og depoter; og i USA benyttes allerede hundredvis af intelligente, selvkørende transportvogne på større arbejdspladser. – Den største hindring for sådanne produkters hurtige udbredelse er deres meget høje priser, der kan komme i nærheden af en million. Dermed bliver investeringshorisonten og tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, siger Henrik Sig.

Derfor er filosofien bag Handy One, at man ved at benytte standardkomponenter inden for printkort, sensorer og lignende kan opnå kolossale besparelser på både udvikling og materialer – og dermed sælge det færdige produkt langt billigere. – På den måde kan vi skabe en løsning, der kan det samme som markedets mest avancerede produkter, men til markant lavere pris. Handy One har potentiale til at opnå så stor udbredelse, at den kan fremskynde selvkørende, intelligente transportvognes indtog og dermed revolutionere intern transport. Vi øjner et enormt afsætningspotentiale og regner også med, at Handy One bliver en storstilet eksportsucces, fortæller Henrik Sig. Han forventer inden længe at kunne demonstrere Handy One på danske arbejdspladser. Prisen kommer med direktørens ord til at lande på ’et lille sekscifret beløb’.

Høj intelligens, nem betjening

Ifølge producenten vil Handy One på hospitaler frigøre en stor del af sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters, laboranters samt portørers tid og dermed muliggøre betydelige effektiviseringer samt sikre større økonomisk råderum. På samme måde vil tidkrævende manuel flytning af emner på fabrikker og andre steder i erhvervslivet kunne undgås, hvorved kostbare personaleressourcer kan frigøres. – Handy One kan på tværs af etager og afdelinger bevæge sig overalt på arbejdspladsen døgnet rundt, og den fungerer med en lang række stativer, skuffer og vogne, forklarer Henrik Sig.

Direktøren mener, at Handy One bliver både mere intelligent og brugervenlig end konkurrenterne. – Den programmeres nemt via et webbaseret interface og kan betjenes via tablet eller mobiltelefon. Samtidig er navigationen mere intelligent end hos konkurrenterne, der finder vej via sensorer i vægge eller gulv. Handy One scanner derimod omgivelserne i realtid og kan selv styre udenom, hvis noget står i vejen, fortæller han. Oven på den 36 cm høje Handy One kan op til 90 kg placeres på en 500 x 750 mm lasteflade, og desuden kan den fremføre andre, ikke-selvkørende transportvogne.

Større effektivitet og arbejdsglæde

Med intelligente vogne til at varetage den daglige interne transport får medarbejderne mulighed for at bruge en langt større andel af deres tid på kerneopgaver. Henrik Sig mener, at vognene ud over at sikre højere effektivitet også højner arbejdsglæden.

– Når man undgår at skulle bruge en stor del af sin tid på rutineprægede manuelle arbejdsopgaver, stiger medarbejdertilfredsheden, og med de intelligente transportvogne frigøres ressourcer på hospitaler og fabrikker. Det skaber grobund for højere produktivitet, økonomiske besparelser og forbedret konkurrenceevne, slutter direktøren.

Fakta:

Handy Transportvogne A/S har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i bl.a. industrien, sundhedssektoren og fødevarebranchen – herunder palleløftere, sækkevogne, lagervogne, etagevogne og rullecontainere. Virksomheden er specialiseret i kundetilpassede løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, og tilbyder desuden et stort program af katalogvarer direkte fra lager. Med henblik på konkurrencedygtig fremstilling i enhver mængde har Handy både produktion i Danmark, Baltikum og Asien, hvor man fremstiller de fleste typer stålemner.

Læs mere her

DSB og Banedanmark forbereder sig til vintervejret

Selv om det ikke er til at sige, om vinteren bliver mild eller streng, så har DSB og Banedanmark forberedt sig grundigt på de udfordringer, som kulde og sne giver for sporet og for togene. Og når vinteren kommer, så samarbejder DSB og Banedanmark tæt – og i døgndrift – for at give passagererne flest mulige tog til tiden.

”Vi har i DSB og Banedanmark forberedt os godt på vinterens komme. Bliver det en streng vinter, kan det ligesom på vejene give forsinkelser på jernbanen. Vi kan ikke garantere, at alle tog kommer rettidigt frem, men vi kan garantere, at vi vil gøre vores yderste for at få passagererne så godt frem som muligt og informere dem i god tid om ændringer i trafikken,” siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.

Vejret er den afgørende faktor i vinterens trafik. En rigtig streng vinter som for tre år siden gav eksempelvis cirka fem gange så mange forsinkede tog som sidste vinter.

Tag hjemmefra i god tid
På de daglige trafikmøder bliver der truffet beslutninger om trafikken de næste døgn frem, og på de strengeste vinterdage kan det blive nødvendigt at aflyse tog.

”Det kan være nødvendigt at aflyse nogle tog de dage, hvor vinteren for alvor viser tænder. Vi vil hellere love lidt færre tog, mod at passagererne så kan regne med at være fremme til tiden. Der er mange, der plejer at tage bilen til arbejde, der søger over i togene, så vi gør samtidig togene så lange som muligt,” siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef i DSB.

Sker der ændringer i trafikken, vil Rejseplanen og www.dsb.dk af hensyn til kunderne blive opdateret så hurtigt som muligt og senest et døgn før.

”Når det sner, fryser og fyger, vil vi opfordre passagererne til at tage hjemmefra i god tid, tjekke Rejseplanen og være forberedte på, at der kan være mange passagerer i togene,” siger Tony Bispeskov.

Ekstra mandskab
Vinteren kan også være hård ved togene, så DSB har ekstra mandskab klar til at klargøre togene. Sneposer til koblingerne, sandanlæg, koste og skrabejern hører til standardudstyret i togene, indtil vinteren er ovre, og lokomotivførerne er i tæt kontakt med trafikstyringspersonalet i Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter.

Når vejrudsigten varsler snevejr og frost, får de københavnske S-tog sprøjtet en varm, glykolholdig væske op under sig, som forhindrer, at sne og is sætter sig fast under togene. Der fjernes også sne og is ved dørene, og her kan passagererne hjælpe til.

”Vi har dagligt 300.000 passagerer i S-togene, og hvis de alle sammen hjælper os ved at banke sneen af sko og støvler på perronen og ikke på dørtrinene, undgår vi, at der samler sig sne og is i døråbningerne, så dørene ikke kan lukke,” siger Tony Bispeskov.

Opvarmede sporskifter
Centralt i vinterberedskabet er Banedanmarks omkring 4000 sporskifter. De sporskifter, der har størst betydning for trafikken, er opvarmet efter et system, hvor hvert sporskifte har egen vejrstation og selv tænder for sporskiftevarmen, når temperaturen daler.

”De mest vitale af vores sporskifter vil være døgnovervågede, og vi har i løbet af året udskiftet varmen i en række sporskifter fra gas til el, som er mere effektivt og besparende,” siger Jens Jørgen Hansen.

Fygesne og store isklumper, der rasler af togene, kan stadig genere sporskifterne, så Banedanmark har et beredskab klar, der er klar til at rykke ud, når det er nødvendigt. Bliver vejret så slemt, at det ikke er muligt at holde alle sporskifter fri, prioriteres de sporskifter, der har den mest vitale betydning for trafikken.

Glatførebekæmpelse
Banedanmark sørger for, at perroner og trapper ikke er glatte i vinterperioden. På perronerne benytter vi Leca® til glatførebekæmpelsen. Leca® får ikke sneen til at tø, men lægger sig oven på sneen, når den om morgenen bliver spredt ud på perronen.

På et normalt vinterdøgn er der tøvejr i dagtimerne og frost om natten, og når det begynder at tø, bliver skallerne hængende i vandet, så de ikke blæser væk. Når frosten vender tilbage, fryser lecaen sammen med vandet og udgør igen et skridsikkert underlag. Man skal dog stadig være opmærksom, når man færdes på trapper og perroner.

Læs mere her

Garvet dækmand fejrede 25 års jubilæum

Han er tidligere rallykører og blandt dækbranchens mest erfarne. I en alder af 68 står han stadig op kl. 4.30 og vil ikke høre tale om pension. For nylig holdt Euromaster reception for centerleder Bjørn Madsen på Svogerslev Kro.

68-årige Bjørn Madsen har ingen planer om pension efter et halvt liv i dækbranchen, og nu kan den garvede fagmand fejre 25 års jubilæum hos Euromaster, hvor han er leder af dæk- og autoservicecentret på Københavnsvej i Roskilde. Efter at have drevet egen tankstation i Sorø blev han i 1978 ansat hos et dækcenter i Ringsted. Siden kom han til dækforretningen Flemming Hansen i Slagelse, der ligesom den foregående arbejdsplads i dag er en del af Euromaster. Næste skridt blev i 1988 en lederstilling hos City Dækservice med afdelinger i flere sjællandske byer – herunder Roskilde. Et stykke tid efter Euromasters køb af City Dækservice i 1991 fik Bjørn Madsen en direktørpost, og ved den efterfølgende sammenlægning af virksomhederne lagde han lagde straks billet ind som leder af Roskildeafdelingen.

– Selvom jeg med bopæl i Sorø fik 55 km på arbejde, var der ingen betænkningstid. Roskilde var det oplagte valg. Det var den største filial og den, som jeg altid havde haft mest at gøre med, fortæller dækmanden, der har kørt 20 gange rundt om jorden som pendler mellem Sorø og Roskilde. Til gengæld tager det ikke længe at køre på arbejde om morgenen, for det foregår, mens langt de fleste fortsat ligger i deres senge. – Jeg plejer at stå op kl. 4.30. Så kører jeg hjemmefra kvart over fem og er fremme senest klokken seks. På den måde kan jeg nå det meste papirarbejde, inden bygningen er fuld af liv, og så har jeg mere tid til at tale med kunder og medarbejdere resten af dagen, siger centerlederen, der har ansvaret for 14 dækfolk og automekanikere. – Jeg har det fint med at arbejde og kan rigtig godt lide mit job. Der kommer stadig nye udfordringer, og jeg er rigtig glad for samarbejdet med kunder og kolleger. Jeg ville helt sikkert hurtigt blive træt af at lave ingenting, mener han.

Vil være nummer 1

Kollegaen Søren Brinck har arbejdet sammen med Madsen igennem mere end 20 år. Brinck har kun godt at sige om soraneren, som han i en periode også har været chef for. – Det er i høj grad Bjørns fortjeneste, at Euromaster i Roskilde er blandt Danmarks største og mest veldrevne dækcentre. Han sætter en ære i, at der aldrig skal være en finger at sætte på noget, og han holder konstant alle til ilden. Derfor er Bjørn også utrolig vellidt blandt kunderne. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med en så proaktiv og innovativ person. Han er et udpræget konkurrencemenneske, der vil fremad og være nummer 1, og som derfor kræver meget af sine kolleger og endnu mere af sig selv. Men samtidig viser Bjørn stor omsorg for sine medarbejdere, siger den mangeårige kollega, der oplever et meget højt engagement samt et fremragende fællesskab hos Euromaster i Roskilde.

Bjørn Madsen har i øvrigt tidligere haft rallykørsel som sin helt store hobby, og han lægger ikke skjul på, at konkurrencegenet er gået i arv til de tre børn. Således er sønnerne, Brian og Kim, fulgt i faderens fodspor og kører i dag rally på højt niveau. Datteren, Tina, bor i Holland og har ligesom sine brødre kørt BMX. På cyklen har hun bl.a. vundet EM-sølv og VM-bronze. Nu dyrker hun crossfit og vandt for nylig sølv i et mesterskab for Benelux og Tyskland.

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark omfatter kæden 45 dæk- og autoservicecentre – herunder i Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Storkøbenhavn. www.euromaster.dk

Læs mere her

Horisontnet.dk udbyder nu logistikjobs

Portal om logistik på www.horisontnet.dk har indgået et tæt samarbejde med Job–Support Danmark om udbud af jobs inden for logistik, lager, indkøb og SCM.

www.horisontnet.dk har indgået et tæt samarbejde med Job–Support Danmark om udbud af jobs inden for logistik, lager, indkøb og SCM.
Job–Support blev introduceret i marts 2000 for at imødekomme arbejdsgivernes stigende efterspørgsel for bedre annonceringsmuligheder på Internettet. Siden 1995 har Internettet i en stadig stigende grad været arbejdsgivernes foretrukne medie i rekrutteringsprocessen, og som følge heraf er behovet for differentiering i annonceringen online ligeledes vokset.
“Ønsker du blot kandidater findes der mange alternativer til Job–Support Danmark. Ønsker du derimod annoncer af højeste kvalitet, en service der følger dig igennem hele processen, samt en garanti for at du kun betaler én gang, så er Job–Support Danmark dit eneste alternativ”, fortæller adm. direktør Ricki Vejsmose fra Job–Support.
“Vi er utrolig tilfredse med at have indgået et samarbejde med en kvalitetsudbyder af logistikjobs. Det betyder, at horisontnet.dk bliver det mest attraktive sted at søge nye medarbejdere til logistik–, SCM– og indkøbsfunktioner”, udtaler portalansvarlig Rasmus Brylle, Horisontnet.dk.

Du kan læse mere om alliancen i næste nummer af Logistik Horisont eller på www.logistik.horisontnet.dk i næste måned.
 

Læs mere her

Tre år med elektroniske transportnyheder

transportnyhederne.dk er det nye navn på Danmarks første fuldt internetbaserede transportavis, www.trafik–transport.dk, der runder tre år i denne uge

Danmarks eneste transportavis, www.trafik–transport.dk, med redaktioner i Aarhus og København, fejrer i denne uge sin tre–års fødselsdag. Bladet, der betragtes som én af pionererne inden for elektronisk formidling af transportnyheder, udgives udelukkende på internettet og àjourføres op til flere gange dagligt.
Foreløbig er bladet udkommet 259 gange i de tre år, der er gået, siden transportjournalisterne Jesper Christensen (Aarhus) og Per Grau (København) satte stikket i.
www.trafik–transport.dk, der nu skifter navn til (www) transportnyhederne.dk, er en uafhængig Internetavis, der i allerbredeste forstand fokuserer på nyhedsformidling indenfor transporterhvervet med nyhedsstof fra ind– og udland. Og vi dækker alle grene – også persontransport, siger Jesper Christensen og peger på, at der i dag er så mange transportnyheder at berette om, at det vil være formålsløst at tælle udgaver.
– Selv om vi nu skifter navn til transportnyhederne.dk og tager en nydesignet og dynamisk baseret platform i brug, kommer det ikke til at ændre på det redaktionelle indhold. Men det bliver nemmere for vore læsere at finde rundt i avisen, der er blevet mere overskuelig – og samtidig får vore mange abonnenter blandt andet mulig for fritekstsøgning i vort efterhånden ganske omfattende arkiv, siger Per Grau og fremhæver en anden nyskabelse: transportdebatten.

–Transportdebatten er åben for alle transportinteresserede, der har lyst til at læse, hvad andre mener om transportforhold og give deres eget besyv med. Men transportdebatten er også en integreret del af vores nye design, siger Per Grau og forklarer, at der er mulighed for at sende et indlæg med udgangspunkt i den enkelte artikel.
– Hvad angår www.trafik–transport.dk, så forsvinder den ikke. Men denne platform skal fremover fungere som et kommercielt serviceforum for transporterhvervet, der på denne hjemmeside vil få adgang til en lang række brancherelaterede ydelser.
– For at læse samtlige artikler og telegrammer i transportnyhederne.dk er det nødvendigt at tegne et abonnement. I almindelighed er 20 procent af nyhederne tilgængelige for ikke–abonnenter, oplyser Per Grau.

*********
Til redaktionens orientering

Per Grau, som har arbejdet i dansk fagpresse siden 1974, har blandt andet været redaktionssekretær på Danmarks Transport Tidende. Han har senest været ansat på Odsgards Forlag, hvor han var journalist på en række blade til byggebranchen – blandt andet BygTek og Mester & Svend. Per Grau er medlem af Dansk Journalistforbund og Trafikjournalisternes Klub.

Jesper Christensen har været journalist ved JydskeVestkysten og redaktionssekretær på Aalborg Stiftstidende, hvor specielt transportområdet havde hans store bevågenhed. Jesper Christensen blev selvstændig i 1996 og var i nogle år knyttet Danmarks Transport Tidende og TransInform som freelancejournalist. Som freelancer har han tidligere leveret stof til Transport Magasinet, Lastbilmagasinet og leverer i dag stof til DTLs blad og LastbilAvisen.
Jesper Christensen er medlem af Dansk Journalistforbund og Trafikjournalisternes Klub.

 

Læs mere her

Fremtiden er – GP Tray-sealer – pakning uden vakkumpumpe, med langtidsholdbarhed

Som noget helt nyt præsenterer Genpack: GP tray–sealer. GP tray–sealer er et smart patenteret system der sikrer langtidsholdbarhed og friskhed af pakkede fødevarer og som opererer efter den seneste teknologi uden vakuumpumpe og med stor besparelse på folie og strøm. Tidligere blev bakker med fødevarer typisk pakket i pakkefolie hele vejen rundt om bakken med relativ kort holdbarhed eller ved vakuumpakning, hvor man lukker bakken, med fødevaren, inde i en bekostelig laminatpose for at suge overskydende luft ud, og hermed opnå en længere holdbarhed. Vakuumprocessen er både energi– og tidskrævende. Vakuumpakning af fødevarer skal stadig ses som et godt alternativ til udvalgte produkter, men nu præsenterer Genpack et patenteret effektivt alternativ som giver et høj flow i pakkefasen GP Tray–sealer.

Efterlader 0% luft
GP Tray–sealer. Patenteret nyt og revolutionerende system der under de rette omstændigheder efterlader 0% luft uden at være afhængig af den traditionelle vakuumpumpe. Luften i bakken presses simpelthen ud af en ren gasart som erstatter luft og andre skadelige gasser og forlænger derved produktets holdbarhed.

Alle svejsbarre materialer kan operere på GP Tray–sealer
Genpack’s GP Tray–sealer er udviklet til at effektivisere pakkeprocessen så pakkeopgaven tilpasses den moderne virksomhed. GP Tray–sealer kan indgå i en pakkelinie eller som opsamling af flere forskellige produkter – GP Tray–sealer opererer nemlig i alle svejsbarre materialer med ændring af ganske få parametre. Foliefremføring kan indstilles til fast afstand eller være fotocellestyret til fortrykt film, så Genpack’s GP Tray–sealer tilpasses nemt de behov der er til den enkelte pakkeopgave.

Store besparelser på folien, strøm og kortere gennemløbstid
Traditionelt har bakker med fødevarer været helt indpakket i folier af forskellig typer og kvaliteter. Med Genpack’s nye tray–sealer system svejses folien på bakken som et låg og al den folie der tidligere har været omkring bakken, er nu en sparet omkostning. En hurtig beregning på folieforbrug i en produktion vil afsløre store besparelser på emballagekontoen samtidig med, at gennemløbstiden i pakkefasen forkortes betragteligt da man ikke længere er afhængig af den tidskrævende og strømkrævende vakuumpumpe.

2 modeller
Genpack’s GP Tray–sealer leveres i 2 modeller. En manuel og en semiautomatisk udgave – GP Tray–sealer 1002 samt GP Tray–sealer 2002.

GP Tray–sealer1002 er en manuel styret maskine med automatisk filmfremføringssystem, som håndterer op til 7 8 cyklus pr minut med mulighed for at pakke mere end en bakke pr. cyklus. Den maksimale bakkestørrelse er 240x200x90mm men det er dog muligt at tilpasse maskinen til større bakker efter ønske. Som ekstraudstyr kan maskinen udstyres med en fotocelle til fortrykt film.

GP Tray–sealer 2002 er en semi–automatisk model med mulighed for integration i et in–line produktionssystem. GP Tray–sealer 2002 håndterer helt op til 15 cyklus pr. minut hvor der er mulighed at pakke mere end 1 bakke pr. minut. Den maksimale bakkestørrelse er 1720 x 1188 x 1515 mm, efter ønske maskinen tilpasses til at håndtere større bakker. Som ekstraudstyr kan maskinen udstyres med en fotocelle til fortrykt film.

Genpack leverer naturligvis begge modeller i rustfast stål og med betjeningsvenlige kontrolpaneler.

Flere maskiner solgt både i og udenfor Europa. Hvor GP Tray–sealer har fundet vej til mange forskellige typer af fødevareproducerende virksomheder. De anerkendende tilbagemeldinger går primært på tilfredsheden med stabiliteten i driften samt på den konstante høje hastighed i pakkefunktionen.
 

Læs mere her

Ny stor kontrakt til danske Green Cargo

Det statsejede svenske logistikoperatører, Green Cargo, har netop vundet en større ordre om distribution af toldgods til en række færger i Danmark. Godset ligger på et fælles–nordisk toldlager hos Green Cargo i Helsingborg.

– Vi kæmpede om ordren på lige fod med andre transportfirmaer, og vores tilbud og set–up var tilsyneladende det bedste. Denne situation vil vi forhåbentlig se flere gange i løbet af de kommende år.

Sådan siger Carsten Moberg, logistikchef i Green Cargos danske datterselskab.

Selv om Green Cargo er et stort jernbaneselskab, er det danske selskab først og fremmest et logistikfirma.

– Vores primære opgave er tredjeparts logistik også kaldet TPL, forklarer Carsten Moberg.
– Vi tilbyder tredjepartslogistik til virksomheder, som har behov for oplagring og distribution. Vi styrer hele flowet af varer og informationer mellem kunden og dennes kunde, samt styring af varestrømmene.

Alligevel har den seneste ordre medført, at man har måttet investere i fire nye trailere, så man kan servicere den nye kunde på det danske marked og så sættes trailerne ind i et lukket system, som kører returlæs med tilbage til Sverige.
– Med lukket system mener jeg, at vi kører turene som en fast rute med 6–7 større kunder. Dette set–up betyder, at vi også på prisen vil kunne hamle op med de store Sveriges–transportører som Schenker, Danzas og DFDS Transport.
 

Læs mere her

Selvkørende el-cykler – Bæredygtig udvikling ruller frem

CYKELLET introducerer de første selvkørende britisk designede elektriske cykler fra POWABYKE Ltd. i Danmark. I England kører der idag 12.000 selvkørende cykler rundt. Kvaliteten og funktionaliten er i top, og priserne er særdeles rimelige. Cyklerne er epokegørende indenfor bæredygtig udvikling og betydelig nedsættelse af CO2. En nyere personbil forurener med 200–300 gr. CO2 pr. kørt km. Den er langt højere ved koldstart og korte distancer. En el–cykel fra CYKELLET belaster max. kun med ca. 8 gr. CO2 pr. kørt km. Kører du f.eks. 12 km. dagligt i 45 uger i din bil, forurener du med 413 Kg. C02 på årsbasis. Vælger du derimod en selvkørende el–cykel, udleder du på årsbasis med 20,5 Kg. CO2. Oplader du cyklen med solenergi (er teknisk muligt), er der ingen C02 udledning. Med andre ord er der i dette eksempel en CO2 besparelse på 95 % eller 392,5 Kg. CO2 på et år. Hertil kommer så reduktion af aerosole partikler, der måske er værre end CO2 i denne sammenhæng. Privatøkonomisk er der så el–cyklens driftsomkostning, som kun er ca. 2 ØRE pr. kørt km. !. Bilen koster som bekendt “en bondegård”. Se faktaoplysninger om CO2 på dette link: http://www.cykellet.dk/WEB/CO2–eksempel.htm Små “iværksættere” som CYKELLET, viser gerne vejen til et bedre miljø, selvom 1,5 års “sagsbehandling og godkendelse” hos de offentlige myndigheder gjorde det vanskeligt. Men nu er den fase overstået. Fra maj kommer de første britiske selvkørende el–cykler på gaden. Cyklerne kører 20 km. i timen, og har en radius optil 50 km. Driftsomkostningen er ca. 2 ØRE pr kørt km. Det eneste du skal er at dreje pedalerne rundt (kun for at overholde loven). Farten bestemmer du via gashåndtaget. Nu bliver det meget sjovere at tage cyklen fremfor bilen samtidig med at du hjælper miljøet og vore efterkommere.
 

Læs mere her

Spar 10 % på professionel administration af vognparken.

C–Track Danmark introducerer nu C–Track Fleet Management system i Danmark. Med mere end 60.000 solgte systemer er C–Track repræsenteret i hele verden.

C–Track er et alsidigt sporingssystem til køretøjer, der takket være den nyeste teknologi giver en klar og korrekt indsigt i Deres vognpark. Hermed øges effektiviteten samt udnyttelsesgraden af vognparken. Med et enkelt blik på computerskærmen kan De se den nøjagtige position og status for hvert enkelt køretøj 24 timer i døgnet – 365 dage om året. Med denne information kan De geare efterspørgelsen optimalt på den ledige kapacitet i Deres vognpark.
Udover det er C–Track et driftsikkert redskab til at registrere køretøjets data, såsom køretid, ankomst– og afgangstider, kørte kilometre og hastighedsoverskridelser. C–Track reducerer samtidig omkostningerne til mobiltelefon.

Med C–Track får transport og servicevirksomheder et effektivt værktøj til administration af firmaets vognpark. Selv for den mindste virksomhed med bare 3–4 biler vil det være en fordel at indføre et C–Track system. "C–Track har kørt i udlandet siden 1996, derfor ved vi også at det er effektivt fra første dag i virksomheden" udtaler Jacob Handberg, der er direktør i C–Track Danmark. Ingen virksomheder har i dag tid og råd til at eksperimentere med store dyre løsninger, derfor har målet været at udvikle et system, der kunne øge produktiviteten og reducere omkostningerne for selv de mindste vognparker, samtidig med at det havde en kort tilbagebetalingstid.

I praksis betyder det, at firmaet opnår 2 til 3 flere produktive timer per køretøj per uge. Dette betyder at investeringen i C–Track kan indtjenes i løbet af bare 3–4 måneder. "Endnu har det ikke for nogen virksomheder taget over 6 måneder at indtjene anskaffelsesudgiften til C–Track, og dette gælder for samtlige 60.000 systemer" tilføjer Jacob Handberg

Ønsker De også at få mere udbytte af Deres Fleet Management
Kontakt C–Track for at aftale en online demonstration af C–Track Fleet Management systemet, enten på tlf. 27 10 25 25 eller på vores e–mail adresse salg@c–track.dk. Se mere på www.c–track.dk

C–Track Danmark er en del af C–Track Europe. C–Track Europe er repræsenteret i 14 europæiske lande med en vækst på 83 % sidste år. C–Track Europe har hovedsæde i Papendrecht i Holland. Derudover er C–Track repræsenteret i Pakistan, Australien, Sydafrika, Malaysia og Thailand.
C–Track Fleet Management systemet bliver produceret i Sydafrika af Digicore, og er netop blevet kåret som verdens førende producent af Fleet Management systemer af det ansete sydafrikanske magasin FleetWatch.
 

Læs mere her