Forstærket indsats på Limfjordsbroen

Genetablering af togtrafikken imellem Nordjylland og resten af landet samt genåbningen for sejlads har højeste prioritet i Banedanmark.

Allerede dagen efter, at den finske coaster M/S Ramona med stor kraft havde sejlet direkte ind i broklappen på Limfjordsbroen og skubbet togskinnerne fra hinanden nedsatte Banedanmark en særlig indsatsgruppe, der skal sikre, at Limfjordsbroen bliver repareret så hurtigt som muligt, oplyser områdedirektør i Banedanmark, Søren Boysen.

Det har topprioritet at få togtrafikken mellem Nordjylland og resten af landet samt sejladsen genoptaget så hurtigt som muligt. Derfor har vi i Banedanmark nedsat en særlig gruppe, der kan finde de rigtige løsninger hurtigst muligt, siger Søren Boysen.

Broklappen skal udskiftes
Undersøgelserne onsdag viste, at den beskadigede broklap ikke kan repareres, men må fjernes. Det arbejde alene er så kompliceret, at det vil tage op til tre uger at få afmonteret og bortsejlet broklappen. Herefter bliver der igen fuld passage for skibe på Limfjorden. Imens vil indsatsgruppen undersøge de bedste muligheder for at få lavet og monteret en ny broklap.

Målet er selvfølgelig at afkorte tiden, hvor broen er lukket, men vi må samtidig erkende, at med en broklap, der vejer 300 ton, og en kontravægt på 380 ton kommer det til at tage tid at få produceret en ny. Hvor lang tid bliver vi klogere på i de kommende tid, siger Søren Boysen.

Koordinering med sporarbejde
En af indsatsgruppens opgaver bliver også at koordinere genetableringen af broklappen med det sporarbejde, der var planlagt i Nordjylland hen over sommeren.

Sporarbejdet er et større puslespil, der involverer flere entreprenører. Så selv om det kunne synes ideelt at fremrykke sporarbejdet, når nu broen er sat ud af kraft, er det desværre ikke muligt med så mange involverede parter. Efter jernbanen er lukket, skal vi i øvrigt også selv finde på nye måder at få transporteret de 120 m. lange skinner og store specialmaskiner som sporomlæggeren til Nordjylland. Og vi vil forsøge at planlægge arbejdet på broen i sammenhæng med sporarbejdet, så vi generer mindst muligt, siger Søren Boysen.

Læs mere her

Et effektivt og konkurrencedygtigt dansk luftfartserhverv

Formanden for Luftfartsudvalget, Henning Christophersen, overrakte i går redegørelsen fra udvalget om dansk luftfart til transportminister Henrik Dam Kristensen. Formanden understregede luftfartens betydning for dansk erhvervsliv samt behovet for global og europæisk tilgængelighed.

Transportminister Henrik Dam Kristensen var tilfreds med udvalgets store analysearbejde, som nu vil blive studeret mere i detaljen. Det var formand Henning Christophersens opfattelse, at der nu er skabt et meget bedre grundlag for at træffe beslutninger af betydning for dansk luftfarts rammevilkår.

I den forbindelse udtaler transportminister Henrik Dam Kristensen:

– Jeg synes, at Luftfartsudvalget har gjort et stort og grundigt stykke arbejde. Jeg glæder mig til at læse redegørelsen. Allerede nu har jeg noteret mig flere interessante forslag.

– Forslaget om et nyt safety-tillæg på cirka 6 kr. per afrejsende passager er interessant. Forslaget vil betyde, at danske luftfartsselskaber, lufthavne, flyejere, pilotelever og flyskoler under ét får nedsat deres nuværende betaling til Trafikstyrelsen, samt at udenlandske luftfartsselskaber vil komme til at bidrage til de tilsynsydelser, som de også nyder godt af.

– Jeg er desuden glad for anbefalingen om at etablere en såkaldt stakeholder komité, som forslås ledet af Københavns Lufthavn. Jeg vil meget gerne bidrage til, at dette arbejde bliver en succes, så lufthavnens position kan styrkes endnu mere i fremtiden.

– Det er også vigtigt med en stærk indenrigsluftfart, som hænger sammen med gode bus- og baneforbindelser, herunder i forhold til bussernes køreplaner. Jeg vil gerne drøfte, hvordan vi sikrer dette mål med de regionale trafikselskaber.

Se udvalgets redegørelse og formand Henning Christophersens kommentarer til redegørelsen her: http://trm.dk/da/publikationer/2012/redeg%C3%B8relse+fra+udvalget+om+dansk+luftfart/

Læs mere her

Udbedring af de massive skader på Limfjordsbroen

Banedanmark er i fuld gang med at undersøge de massive skader på Limfjordsbroen efter påsejlingen i går aftes af broklappen, mens den fortsat var nede.

Selve broklappen skal være åben, før der må ske gennemsejling. Brovagten havde som led i sikkerhedsprocedurerne netop fået klarmelding til at påbegynde åbningen af broklappen, da påsejlingen skete.

Der har tidligere været gennemført en påsejlingsrisikoanalyse af Limfjordsbroen, og broen er beregnet i en i såkaldt konsekvensklasse 3 svarende til en høj sikkerhedsklasse. Selve påsejlingen skete, mens containerskibet befandt sig i sejlrenden.

Plan for udbedring af de massive skader
Banedanmark sætter nu alle kræfter ind for at få repareret de massive skader på broen efter påsejlingen så hurtig som muligt.

“Vi har et hold af teknikere samlet, der er i fuld gang med vurdere, hvad der skal til for hurtigst muligt at genåbne broen for både togtrafik og sejlads. Vi må konstatere, at det er nødvendigt at afmontere dele af broen, og vi er i gang med forberedelserne til at få fjernet broklappen og sejlet den væk inden for de næste 3 uger,” fortæller sektionschef Helle Bøhl-Møller:

“Vi er nu også i gang med hele detailplanlægningen af de omfattende reparationer, så vi bliver mere præcise på, hvornår broen kan åbnes for togtrafik og sejlads. Vi sætter alle kræfter ind for at få repareret de massive skader efter påsejlingen så hurtigt som muligt.”

De skibe, der befinder sig i Limfjorden kan sejle ud af fjorden via Thyborøn.

Årsag til påsejling
Banedanmark samarbejder nu med Den Maritime Havarikommission , der skal fastlægge årsagen til, at det finske containerskib påsejlede broklappen på Limfjordsbroen.

Læs mere her

DSB henter pressechef i Rigspolitiet

Stor erfaring fra både medier og kommunikation er baggrunden for Niels-Otto Fisker, der i dag er blevet præsenteret som ny pressechef i DSB.

Niels-Otto Fisker er 44 år, uddannet journalist og kommer fra en stilling som pressechef i Rigspolitiet. Her har han i en årrække rådgivet rigspolitichefen og rigspolitiets øvrige ledere i mediesager. Derudover er han en af bagmændene bag en mere systematiseret og koordineret pressehåndtering for hele dansk politi.

Tidligere har Niels-Otto Fisker været redaktør, vært og reporter på en række krimi- og nyhedsprogrammer på DR og TV2, hvor han havde ansvar for både den daglige ledelse, redaktionel udvikling og programindholdet.

Kommunikationsdirektør Jakob Høyer glæder sig til samarbejdet med Niels-Otto Fisker og lægger vægt på, at han kommer med erfaring fra både medierne og fra Rigspolitiet, der som institution har relationer til staten på samme måde som DSB.

“At være pressechef i DSB kræver forståelse for både medierne og for en kompliceret virksomhed på én gang. Det har Niels-Otto i høj grad samtidig med, at han som person er analytisk, dynamisk og kan skabe engagement omkring sig. Det er godt for både medarbejderne og for de journalister, der har kontakt til DSB, siger han.

“DSB er ligesom politiet en virksomhed, som alle danskere har en holdning og et forhold til. Det er en stor og spændende udfordring at skulle stå i spidsen for det team, der skal give medierne og offentligheden med troværdig, solid og rettidig information om landets største transportvirksomhed”, siger Niels-Otto Fisker og understreger: “Det forpligter at have så stor indflydelse på kundernes hverdag – det skal afspejle sig i vores kommunikation.”

Niels-Otto Fisker tiltræder som pressechef i DSB 1. maj og afløser tidligere pressechef Claus Dithmer, der i februar skiftede til stillingen som kommunikationschef for Forbrugerrådet. Som pressechef bliver Niels-Otto Fisker ansvarlig for DSB s pressevagter, DSB s personaleavis og nyhedsdelen af DSB s intranet.

Samtidig er Johannes Bøggild netop blevet udpeget som Chef for Stakeholder og Strategisk Kommunikation. Johannes har tidligere været chef for Strategisk Kommunikation i DSB og har nu overtaget ansvaret for stakeholder-kommunikation til både interne og eksterne interessenter. Johannes Bøggild er 38 år og har været i DSB siden 2009.

Læs mere her

Advokatundersøgelse om DSBFirst

DSB s bestyrelse iværksatte straks efter afskedigelsen af administrerende direktør Søren Eriksen den 17. marts 2011 en uvildig advokatundersøgelse for at komme til bunds i sagen om DSBFirst.

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har den 29. marts 2012 afgivet en redegørelse om advokatundersøgelsen. Advokatundersøgelsen bygger på en omfattende gennemgang af bestyrelsesmateriale fra DSB SOV, DSBFirst, interne DSB-dokumenter og møder med bestyrelsesmedlemmer samt andre centrale personer i forhold til DSBFirst. Redegørelsen kan læses på DSB s hjemmeside.

I redegørelsen anbefaler advokaterne følgende:

At DSB ikke tager yderligere ansættelsesretlige eller erstatningsretlige skridt over for tidligere administrerende direktør Søren Eriksen ud over den allerede gennemførte afskedigelse.
At bestyrelsen overvejer tiltag, der er egnede til at sikre et øget fokus i DSB s organisation på efterlevelse af gældende regnskabsregler, herunder transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder.

Bruun & Hjejles redegørelse konkluderer følgende om direktionens rapportering til bestyrelsen:

DSB s bestyrelse blev ikke før april 2011 orienteret om en betydelig og vedvarende mellemregning mellem DSB og DSBFirst. Direktionen burde tidligere have oplyst bestyrelsen om mellemregningen og udviklingen heri.
Direktionen burde tillige have oplyst bestyrelsen om risikoen for, at rentesatsen for mellemregningen kunne være i strid med gældende regler.
Bestyrelsen i DSB havde fået et mere retvisende billede af den økonomiske situation i DSBFirst, hvis DSB s direktion ikke blot havde informeret om, at udviklingen i DSBFirsts økonomi i det væsentlige fulgte budgettet, men også havde suppleret med oplysninger om de betydelige afvigelser på væsentlige underliggende poster.

Redegørelsen kritiserer også på andre punkter direktionens dispositioner i forhold til DSBFirst.

Redegørelsen klarlægger, at Søren Eriksens adfærd trods den ovennævnte kritik ikke har en sådan alvorlig karakter, at DSB kan undlade at udbetale hans fratrædelsesgodtgørelse på 3,9 mio. kr.

Advokatundersøgelsen har efter aftale med Transportministeriet været forelagt Kammeradvokaten, der var enig i, at der var saglig grund til at afskedige Søren Eriksen, men at der ikke er grundlag for at fratage Søren Eriksen hans fratrædelsesgodtgørelse.

Bestyrelsen må på grundlag af redegørelsens resultater konkludere, at til trods for, at bestyrelsen løbende har haft særlig fokus på samhandelsforhold og transfer pricing mellem DSB og DSBFirst har den tidligere direktion ikke levet op til sin informationspligt og sædvanlige principper for god governance.

Dette bekræfter, at det var korrekt at opsige samarbejdet med den tidligere administrerende direktør for DSB, Søren Eriksen, og at det var velbegrundet, at bestyrelsen i efteråret 2010 tog initiativ til at styrke DSB s økonomifunktion ved at ansætte en ny økonomidirektør og senere en ny regnskabschef for DSB.

Bestyrelsen har i samarbejde med DSB s daglige ledelse taget initiativer, som vil styrke selskabets økonomistyring, interne kontroller og økonomirapportering. I den forbindelse nedsætter bestyrelsen et revisionsudvalg med særlig fokus på dette område.

DSB s bestyrelse, København, april 2012.

Læs mere her

Banedanmark bygger ny bro over Elverdam Å

Sendt pr. post til naboer inden for 400 meter fra åen

I forbindelse med anlægget af et ekstra spor mellem Lejre og Vipperød skal mange broer udvides, for at give plads til to spor.

For at udvide den eksisterende bro over Elverdam Å stiver vi jorden af, så vi kan udvide dæmningen.

Broen er vandfyldt i hele sin bredde, og for at sikre at ikke-vandlevende dyr kan komme på tværs af banen, anlægger vi en 4×4 meter stor faunapassage i toppen af dæmningen. Hegn og beplantning vil lede dyrene hen til faunapassagen.

Vi går i gang med de indledende arbejder til udvidelsen af broen nu. Herunder anbringer vi stålplader til afstivning af jorden, hvilket kan medføre støjgener. Arbejdet foregår inden for almindelig arbejdstid kl. 07 18, og der kan være forøget kørsel i området.

Anlægget af faunapassagen vil foregå i 2013.

Yderligere information og kontakt
På Banedanmarks hjemmeside kan I se mere om arbejdet under www.banedanmark.dk/nordvestbanen. Her kan I også via et dynamisk kort gå helt tæt på jeres egne bolig og se, hvad vi skal lave i nærheden.

Hvis I vil vide mere om arbejdet, kan I skrive til os på adressen nordvestbanen(at)bane.dk eller ringe til projektleder Christian Landsberger på telefon 8234 9164.

Læs mere her

Justitsminister styrker piratbeskyttelsen på danske skibe

Pirateri ud for navnlig Somalias kyst i Adenbugten, Somalibassinet og Det Indiske Ocean udgør fortsat et stort problem, og skibe bliver dagligt angrebet af pirater. Regeringen mener derfor, at det skal være lettere for rederierne at gøre brug af civile, bevæbnede vagter for at beskytte deres skibe mod pirateri.

Justitsminister Morten Bødskov fremsætter i dag et lovforslag i Folketinget, der forenkler proceduren for ansøgning om våbentilladelse til at benytte civile, bevæbnede vagter.

Lovforslaget har til formål at give rederier mulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til, at rederiet har egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederiets danske lastskibe. Våbnene kan bruges af civile, bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til den gældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben, men derimod til alle rederiets danske skibe i et nærmere bestemt tidsrum. Derved er der lagt op til en hurtigere og mere smidig behandling af våbentilladelserne. Meddelelse af en generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

Pirateri navnlig i farvandene ud for Afrikas horn og i hele Det Indiske Ocean udgør et stort problem for skibsfarten. Det er afgørende, at rederierne har mulighed for at beskytte de danske skibe, og derfor handler regeringen ved at fremsætte dette lovforslag som en del af løsningen på piratproblemet her og nu. Vi gør det simpelthen lettere for danske skibe at beskytte sig mod de modbydelige piratangreb.

Jeg er glad for, at skibs- og sikkerhedsbranchen samt de søfarendes organisationer også bakker op om lovforslaget. Danmarks Rederiforening har således bl.a. taget initiativ til at udarbejde retningslinjer for sejlads med civile, bevæbnede vagter, hvor repræsentanter for alle parter ikke kun rederne men også de søfarendes organisationer og sikkerhedsbranchen har været involveret i arbejdet.

Baggrund

Pirateri navnlig i farvandene ud for Afrikas horn og i hele Det Indiske Ocean udgør et stadigt stigende problem for skibsfarten. På trods af skibsfartens egne sikkerhedsforanstaltninger, konvojer og eskortesejlads med militærbeskyttelse samt patruljering af militære beskyttelsesstyrker i området er der begrænset mulighed for at beskytte skibene i så stort et geografisk område, og piraterne er bedre organiseret, bedre udstyret og tungere bevæbnet end tidligere. Det er således blevet almindelig praksis, at piraterne skyder mod skibene for at få besætningen til at overgive sig.

Udviklingen i pirateriet har bl.a. afstedkommet et ønske fra rederierne om brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe, der sejler gennem Adenbugten og i Det Indiske Ocean. I lyset af den generelt forværrede situation i området besluttede Justitsministeriet imidlertid i marts 2011 efter samråd med de øvrige involverede myndigheder og Danmarks Rederiforening at anlægge en mere åben tilgang ved vurderingen af konkrete ansøgninger om brug af civile, bevæbnede vagter på danske handelsskibe, der sejler i området.

Rederierne har således siden foråret 2011 haft mulighed for efter ansøgning at få våbentilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe, hvis det på baggrund af den generelle trusselsvurdering for området anses for påkrævet, og sagens oplysninger i øvrigt ikke taler imod. Når Justitsministeriet imødekommer en ansøgning fra et rederi om tilladelse til brug af civile, bevæbnede vagter, meddeles rederiet konkret tilladelse til, at et antal navngivne vagter om bord på et bestemt handelsskib under en nærmere angiven sejlads i højrisikoområdet kan besidde, bære og anvende bestemte våben med tilhørende ammunition med henblik på selvforsvar i tilfælde af overfald fra pirater.

Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning i våbenloven har vist sig at være meget vanskelig at forene med det behov, som rederierne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte har for meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter.

En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kan benytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bord på et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute. Justitsministeriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden i almindelighed høring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.

Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonerer imidlertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en allerede udstedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for at medtage yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks. heller ikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varsel at få udstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, som nødvendiggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.

Hertil kommer, at der i løbet af sommeren 2011 er sket en markant stigning i antallet af ansøgninger fra rederierne, og at det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte også i tiden fremover. Dette taler også for at ændre ordningen.

Justitsministeriet har derfor i samråd med de øvrige involverede myn-digheder samt skibs- og sikkerhedsbranchen drøftet mulighederne for at ændre våbenlovgivningen for herved at skabe en ordning, som i højere grad lever op til rederiernes behov i forhold til at opnå tilladelser til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om at give rederier mulighed for efter ansøgning at få en generel våbentilladelse til at bruge civile, bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe.

Lovforslaget indebærer, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil efter ansøgning kan meddele et rederi en generel våbentilladelse til, at rederiet besidder egne eller vagtvirksomhedens våben mv. om bord på rederiets danske lastskibe med henblik på at bruge civile, bevæbnede vagter, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Tilladelsen vil i modsætning til den gældende ordning ikke længere knytte sig til en konkret sejlads, en bestemt vagtvirksomhed, en navngiven vagt og specifikke våben.

Herudover foreslås det, at meddelelse af en sådan generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår, som vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe. Bekendtgørelsen vil skulle træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Lovforslaget har derfor også til formål at give justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte sådanne nærmere regler. En række af de forhold, som vil blive reguleret nærmere i bekendtgørelsesform vedrører bl.a. krav til ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring mv. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om indførelse af en afgift på 5.000 kr. for meddelelse af en generel våbentilladelse til rederiet.

Læs mere her

Omfattende sporfornyelse skal give bedre togtrafik mellem Skanderborg og Herning

Efter påske starter Banedanmark en gennemgribende renovering af jernbanen mellem Skanderborg og Herning. Spor og skinner fornyes, sporarealerne ved stationerne optimeres, og 33 overkørsler ombygges. Resultatet bliver en bedre og mere robust togdrift i fremtiden.

14. april og fire måneder frem gennemgår den 75 km lange strækning mellem Skanderborg og Herning en omfattende sporrenovering. Gamle træsveller udskiftes med nye betonsveller, der lægges nye skinner på dele af strækningen, eksisterende skærver renses, og der tilføres 66.000 ton nye skærver. Desuden genetableres dræn og afvanding langs det nye spor.

33 jernbaneoverkørsler og 22 broer fornyes
Samtidig med sporfornyelsen ombygges 33 jernbaneoverkørsler med ny og bedre belægning, og for at udnytte sporspærringsperioden optimalt renoverer Banedanmark også 22 broer på strækningen.

Der er tale om en omfattende sporrenovering til 280 millioner, og i perioder vil der være gener for både passagerer og omgivelserne, mens renoveringen foregår.

Når vi er færdige med sporfornyelsesprojektet, vil vi have en total istandsat jernbanestrækning, som giver en bedre togdrift med færre forsinkelser og en mere behagelig rejse for passagererne, fortæller projektleder i Banedanmark, Helene Granhøj.

Færrest mulige gener
Arbejdet vil blive delt op i to etaper, hvor det fra 14. april og frem til 12. august er strækningen mellem Herning og Silkeborg, der ombygges. Herefter kommer turen til banen mellem Silkeborg og Skanderborg i perioden 23. juni til 12. august.

Vi planlægger det sådan, at vi forstyrrer togdriften mindst muligt, mens vi arbejder. Det gør vi blandt andet ved at udføre flere projekter samtidig, og ved at lægge det meste af arbejdet i sommerferien. Om sommeren er der typisk færre passagerer, og da vi ikke kan undgå at skulle lukke for togtrafikken i perioder, gør vi det på det tidspunkt, hvor der er færrest passagerer, siger Helene Granhøj.

Lidt længere rejsetid i bus
I de to perioder, hvor der arbejdes på strækninger, bliver togene erstattet med busser, fortæller kunde- og kvalitetschef Lasse Rask Jørgensen fra Arriva Danmark.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at bringe vores kunder hurtigt og behageligt frem med bus, mens sporarbejdet står på, men alle må være indstillet på, at rejsen kommer til at tage længere tid i de kommende måneder. Vi glæder os til gengæld rigtig meget til at ønske vores kunder velkommen tilbage på nyrenoverede skinner i august, siger kunde- og kvalitetschef Lasse Rask Jørgensen fra Arriva Danmark.

Arriva udgiver en særlig køreplan, hvor alle skift mellem bus og tog fremgår.

I den særlige køreplan kan vore mange rejsende se de ændringer, vi har været nødt til at foretage og de kan samtidig få svar på, om det bliver nødvendigt at tage et tidligere tog for at være fremme til normal tid, siger Lasse Rask Jørgensen.

Læs mere her

Sejladsen gennem jernbanebroen over Limfjorden åbnes i uge 17

Det bliver igen muligt at sejle gennem den beskadigede jernbanebro i Limfjorden, når den ødelagte broklap fjernes over de kommende 10 dage

Banedanmark har netop indgået aftale med Bladt Industries A/S om at fjerne den beskadigede broklap på jernbanebroen over Limfjorden.

“Det er omfattende skader, der skal udbedres på jernbanebroen efter påsejlingen. Og Banedanmark sætter alle kræfter ind på at finde de rette og hurtige løsninger til genoptagelse af togtrafik og sejlads.” siger sektionschef Helle Bøhl-Møller, der er leder af Banedanmarks særlige indsatsgruppe for jernbanebroen, og fortsætter:

“Vi har netop indgået aftalen med Bladt Industries A/S om at fjerne den beskadigede broklap over de kommende 10 dage. Og vi er glade for, at det betyder, at erhvervs- og lystsejlere igen kan sejle gennem jernbanebroen fra uge 17.”

Både bro, spor og broklap fik massive skade efter påsejlingen den 28. marts, og selve broklappen sidder nu fast og kan ikke åbnes. I perioden frem til i dag har Banedanmark indhentet tilbud fra flere virksomheder på opgaven med at fjerne broklappen.

“Vi vil gerne sige tak til de virksomheder, der har budt på opgaven for deres hurtige arbejde hen over påsken. Det er med til, at det nu er muligt at få genåbnet for sejladsen fra uge 17,” fortæller Helle Bøhl-Møller.

Ny broklap og udbedring af spor
Banedanmark er samtidig i fuld gang med den omfattende planlægning af udbedringen af skaderne på spor, bro og samt selve produktionen af en ny broklap.

“Det er en kompleks operation at få produceret og monteret en ny broklap. Samtidig er vi også i fuld gang med at undersøge om den rette løsning er samme type broklap, eller der med fordel kan monteres en anden type. Det gælder om at finde den rette løsning til hurtigst muligt at få genåbnet for togtrafikken,” siger Helle Bøhl-Møller.

Banedanmark forventer at kunne melde ud om planen for genoptagelse af togtrafikken over jernbanebroen inden for de kommende uger.

Læs mere her