KLM runder 500.000 passagerer fra Billund Lufthavn

KLM’s satsning på 54 ugentlige afgange fra Billund Lufthavn har vist sig at være en succes. Flyselskabet har trods hårde tider i industrien mange loyale jyske kunder. Vi er meget stolte over denne positive udvikling, og vi vil arbejde på at forblive Jyllands foretrukne afgang mod Amsterdam og resten af verden, siger Hervé Kozar, Country Manager i AIR FRANCE KLM Danmark.

Det stigende antal passagerer på ruterne fra Billund er ligeledes en reaktion på stigende vækst i det jyske marked. Afgangene fra Billund har siden starten i marts 2006 været en stor succes for KLM, hvor flyselskabet startede med tre daglige afgange. På grund af stor efterspørgsel blev en fjerde afgang etableret allerede i oktober 2006. Kapaciteten på ruten blev ligeledes øget da KLM sidste år skiftede størstedelen af Fokker F70 flyene ud med de nyere Boeing 737 med plads til 189 passagerer.

Vores succes på afgangene fra Billund Lufthavn skyldes stor loyalitet fra vores jyske kunder på ruten til Amsterdam og Paris. Vi tror meget på det danske marked, og Billund er blandt de strategiske prioriteter, der skal styrke vores position her. Ved at øge vores kapacitet på ruterne til Amsterdam og Paris, kan vi bedre tjene vores jyske kunder og give dem adgang til AIR FRANCE og KLM’s verdensomspænde netværk, siger Hervé Kozar.

For flere informationer om AIR FRANCE og KLM:
http://corporate.klm.com/en/home
http://www.airfranceklm–finance.com/

Pressebilleder: http://www.presslink.nl/klm/

Kontaktinformation
Hervé Kozar, Country Manager AIR FRANCE KLM Denmark, Tlf: 82 32 76 20/ 26 87 84 00

Facts om AIR FRANCE og KLM
Air France–KLM gruppen blev etableret 5.maj 2004, og er verdens største flyselskab målt på omsætning og passagerer.

Antal afgange fra Billund: 4 daglige afgange (3 om lørdagen), 27 ugentlige afgange, dvs. i alt 54 ugentlige afgange mellem Billund og Amsterdam

KLM servicerer i samarbejde med Air France årligt 74,8 millioner passagerer til 258 destinationer i 104 lande.

KLM startede med at flyve med egne fly mellem Billund og Amsterdam den 26.marts 2006. Alle afgange er via Amsterdam.

KLMs første, faste rute blev etableret den 1.oktober 1924 mellem Amsterdam og Batavia (kolonien Jakarta) i en Fokker F–VII.

KLM’s første pilot Jerry Shaw fløj d. 17.maj 1920 for første gang i en leaset Havilland DH–16 fra London til Schiphol.

Se http://corporate.klm.com/en/about–klm/history for yderligere informationer samt milepæle i KLMs historie
 

Læs mere her

Fremgang i Billund i februar måned

Efter et vanskeligt år lysner det for trafikken i Billund.

Billund Lufthavn havde i februar et samlet passagertal på 161.096.
Det svarer til en fremgang på 11,8 % i forhold til februar 2009.

Der var i alt 95.414 passagerer på udenrigsruterne, hvilket er en stigning på 15,8 % i forhold til samme måned i fjor.

Top 5 på udenrigsruterne var:

1. London
2. Amsterdam
3. Frankfurt
4. Oslo
5. München

Indenrigsrutetrafikken havde i februar måned i alt 12.056 passagerer, hvilket svarer til en fremgang på 48,4 %.

Norwegian landede første gang i Billund medio februar. Denne kendsgerning kombineret med betydelig fremgang i passagertallet for Cimber Sterling er de væsentligste forklaringer på væksten. Men der er også fremgang for Ryanair og helt ny rutetrafik udført af Transavia.
Samtidig har de store netværksselskaber KLM og Lufthansa fortsat en stabil, god udvikling i Billund.

De kommende måneder står i ruteindvielsernes tegn. Billund står over for indvielse af følgende otte nye ruter: Antalya, Brindisi, Dublin, Faro, Mallorca, Marseille, Prag, Trapani. Det kan kun give anledning til optimisme.

Chartertrafikken transporterede i februar 52.888 passagerer hvilket er stort set uændret i forhold til februar 2009.

De fem største charterdestinationer var:

1. Las Palmas
2. Tenerife
3. Hurghada
4. Sharm el Sheik
5. Fuerteventura

Også for chartertrafikken ser sommeren lys ud. Det blev senest bekræftet på Ferie for Alle-messen i Herning i weekenden.

Cargo Center Billund ekspederede i februar i alt 4.060 tons gods. Der er tale om en fremgang på 26,8 %.

Billund, den 1. marts 2010
Jørgen Krab Jørgensen

Læs mere her

Icelandair lander i Billund

Fra den 1. juni 2011 introducerer det islandske flyselskab Icelandair tre ugentlige flyvninger fra Billund direkte til Keflavik. Ruten vil i første omgang blive fløjet til og med den 12. september med afgange på mandage, onsdag og lørdage.

Vi mærker stor interesse og efterspørgsel efter en Icelandair-rute fra Billund til Is-land med muligheden for fly videre vest over, og det samme hører vi fra vores sam-arbejdspartnere i Jylland og på Fyn. Fra sommeren 2011 er det en realitet, hvilket vi naturligvis er meget glade for siger Bjarni Birkir Hardarson, adm. direktør for Ice-landair i Skandinavien.

Det er et længe næret ønske, der nu bliver til virkelighed med den nye Icelandair-rute , siger Kjeld Zacho Jørgensen, adm. direktør i Billund Lufthavn A/S. Vi har gen-nem længere tid oplevet et grundlag for en højere frekvens og med tre ugentlige flyvninger åbnes der for rigtig gode muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse af et besøg på Island. Samtidig er adgangen til rutenettet i USA/Canada meget attraktiv og nem. Icelandair har skabt nogle flyvninger, der passer utrolig godt med flyvninger videre mod vest.

Icelandair, der har mange videre forbindelser til USA/Canada direkte fra Keflavik, får, udover de normale eftermiddagsafgange, daglige morgenfly til New York og Boston næste sommer. Så skal man videre fra Billund til en af de to byer med dagens tidlige afgang, er transittiden i Keflavik meget overskuelig, nemlig 1 time på udrejsen og 1 ½ time på hjemrejsen. Icelandair letter fra Billund kl. 08.15 og lander i Keflavik kl. 09.05 lokal tid. Den modsatte vej flyves der fra Keflavik kl. 00.30 med ankomst i Billund kl. 05.15 lokal tid.

På vej til USA/Canada kan man naturligvis også vælge at blive nogle dage i Island på både ud- og hjemrejse, uden at flybilletten bliver dyrere af den grund.

Icelandair servicerer New York, Boston, Minneapolis, Orlando og Seattle i USA og Toronto og Halifax i Canada, og kan som følge af code share samarbejde med Ala-ska Airlines tilbyde et utal af destinationer i USA fra Anchorage i nord til Mexico City i syd.

Læs mere her

Plads til mere luftfragt i Billund Lufthavn

I efteråret 2011 påbegynder Billund Lufthavn en om- og udbygning af Cargo Center Billund.

Fragtfaciliteterne udbygges med 2.215 m2, som skal rumme et nyt læsseanlæg til flypalletter og yderligere fem læsseramper, der kan sikre en hurtig ekspedition af godset.

Ombygningerne vil samtidig forbedre godsflowet i de eksisterende terminaler og bringe kapaciteten i Cargo Center Billund op på den rigtige side af 100.000 tons om året.

I 2010 blev der ekspederet 62.000 tons gods, hvilket var ny rekord. Prognoserne tyder på, at godsmængderne vil fortsætte med at stige. Det stiller krav om både større kapacitet og større fleksibilitet i håndteringen af godset.

Når projektet er gennemført, vil Cargo Center Billund råde over ca. 13.000 m2 fragtterminaler.

Billund Lufthavn har i dag 1.600 schedulerede operationer med fragtfly om året. I øjeblikket har DHL, TNT og UPS daglige forbindelser til/fra lufthavnen. Hertil kom-mer en del fragtcharterfly samt gods, der transporteres på passagerfly. Endelig gennemføres der mere end 7.000 årlige operationer med feedertrafik på lastbiler.

Cargo Center Billund beskæftiger 120 medarbejdere og håndterer gods døgnet rundt, syv dage om ugen.

Yderligere oplysninger hos:
Luftfragtchef Jan Ditlevsen, mobil 26 30 99 55
Adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen, mobil 30 37 04 10

Læs mere her

Read More