KLM runder 500.000 passagerer fra Billund Lufthavn

KLM’s satsning på 54 ugentlige afgange fra Billund Lufthavn har vist sig at være en succes. Flyselskabet har trods hårde tider i industrien mange loyale jyske kunder. Vi er meget stolte over denne positive udvikling, og vi vil arbejde på at forblive Jyllands foretrukne afgang mod Amsterdam og resten af verden, siger Hervé Kozar, Country Manager i AIR FRANCE KLM Danmark.

Det stigende antal passagerer på ruterne fra Billund er ligeledes en reaktion på stigende vækst i det jyske marked. Afgangene fra Billund har siden starten i marts 2006 været en stor succes for KLM, hvor flyselskabet startede med tre daglige afgange. På grund af stor efterspørgsel blev en fjerde afgang etableret allerede i oktober 2006. Kapaciteten på ruten blev ligeledes øget da KLM sidste år skiftede størstedelen af Fokker F70 flyene ud med de nyere Boeing 737 med plads til 189 passagerer.

Vores succes på afgangene fra Billund Lufthavn skyldes stor loyalitet fra vores jyske kunder på ruten til Amsterdam og Paris. Vi tror meget på det danske marked, og Billund er blandt de strategiske prioriteter, der skal styrke vores position her. Ved at øge vores kapacitet på ruterne til Amsterdam og Paris, kan vi bedre tjene vores jyske kunder og give dem adgang til AIR FRANCE og KLM’s verdensomspænde netværk, siger Hervé Kozar.

For flere informationer om AIR FRANCE og KLM:
http://corporate.klm.com/en/home
http://www.airfranceklm–finance.com/

Pressebilleder: http://www.presslink.nl/klm/

Kontaktinformation
Hervé Kozar, Country Manager AIR FRANCE KLM Denmark, Tlf: 82 32 76 20/ 26 87 84 00

Facts om AIR FRANCE og KLM
Air France–KLM gruppen blev etableret 5.maj 2004, og er verdens største flyselskab målt på omsætning og passagerer.

Antal afgange fra Billund: 4 daglige afgange (3 om lørdagen), 27 ugentlige afgange, dvs. i alt 54 ugentlige afgange mellem Billund og Amsterdam

KLM servicerer i samarbejde med Air France årligt 74,8 millioner passagerer til 258 destinationer i 104 lande.

KLM startede med at flyve med egne fly mellem Billund og Amsterdam den 26.marts 2006. Alle afgange er via Amsterdam.

KLMs første, faste rute blev etableret den 1.oktober 1924 mellem Amsterdam og Batavia (kolonien Jakarta) i en Fokker F–VII.

KLM’s første pilot Jerry Shaw fløj d. 17.maj 1920 for første gang i en leaset Havilland DH–16 fra London til Schiphol.

Se http://corporate.klm.com/en/about–klm/history for yderligere informationer samt milepæle i KLMs historie
 

Læs mere her

iPad erstatter 30 kilo manualer i flycockpit

I disse dage modtager 213 piloter i Thomas Cook Airlines Scandinavia hver deres iPad, som de fremover skal medbringe på jobbet. Den 613 gram lette iPad skal på lidt længere sigt erstatte og overflødiggøre de ca. 30 kilo manualer og bøger med ca. 24.000 stykker papir, som i dag står ved piloternes side i cockpit på Thomas Cook Airlines fly.

– Som et af de første flyselskaber i verden vil vi gøre cockpit papirløst. Med fingerspidserne kan piloterne i stedet hente de optimalt opdaterede manualer via iPad en. På grund af det papirløse cockpit vil vi på årsbasis kunne spare ca. 100 tons brændstof, og naturen slipper for ca. 300 tons CO2-udslip, siger direktør i Spies eget flyselskab, Torben Østergaard.

Flyselskabet er et af de få i branchen, som hvert år udsender et miljøregnskab. Rapporten for 2011/12 er netop kommet på gaden, og den fortæller, at iPad en også vil give en anden miljømæssig gevinst: – Hidtil har vi hvert år anvendt ca. en million papirark til opdateringen af manualerne i flyene. Det vil fremover være slut. Så vil manualerne blive opdateret, hver gang en pilot passerer en af vores internet-routere i lufthavnene, fortæller Torben Østergaard fra det danske flyselskab, der som et af de eneste i verden er ISO14001 miljøcertificeret.

Det er en af selskabets kaptajner, Hans-Henrik Grentzmann, der har drevet Projekt iPad . Blandt andet har han udviklet en speciel Thomas Cook App, som rummer al information fra de ca. 30 kilo flymanualer. Ud over at piloterne kan hente de nødvendige oplysninger på selve flyvningen, vil iPad en også blive brugt som et kursusredskab, når piloterne skal træne og vedligeholde deres flycertifikater.

– Interessen for vores projekt iPad, som er et af de første større i Europa, er stor. En lang række flyselskaber har kontaktet os for at høre, hvordan de også kommer en generation videre og får gjort cockpit papirløst og fuldt elektronisk, fortæller Hans-Henrik Grentzmann.

Yderligere information: Direktør Torben Østergaard, tlf. 21 45 99 06, kaptajn Hans-Henrik Grentzmann, tlf. +46 738099990

Læs mere her