Indvielse af DSB 1′ Lounge på Århus Banegård

DSB har på Århus Banegård indrettet en DSB 1′ Lounge som et ekstra tilbud til kunder, der rejser på DSB 1′.

Lounge-konceptet, der er kendt fra lufthavnene, giver kunderne mulighed for at slappe af med en kop kaffe, en avis, se nyheder, arbejde på nettet eller holde møder i de separate lokaler. Erfaringerne fra DSB 1′ lounge i Odense Banegårds Center viser, at der er et behov for et sted, hvor DSB’s forretningskunder kan være effektive inden de stiger på toget.

Indvielsen af den nye DSB 1′ Lounge finder sted i dag mandag den 8. marts kl. 10.00 med deltagelse af Århus’ borgmester Nicolai Wammen (S) og DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen.
Ifølge DSB’s regionschef Jørgen D. Rasmussen er DSB 1′ Lounge blot et af flere nye tiltag målrettet erhvervskunder.

“Den nye DSB 1′ Lounge ligger godt i tråd med vores Non Stop Ekspres, der kører direkte mellem Århus og København på 2 timer og 45 minutter med adgang til internet og god forplejning på turen. Loungen giver mulighed for at være effektiv før, under og efter rejsen,” forklarer han.

Samarbejde med Galleri Jarlsbo
Den nye DSB 1′ Lounge i Århus er den anden af sin slags og er indrettet i samarbejde med Public Arkitekter A/S. Der findes i dag en lounge i Odense Banegårds Center, som dagligt bliver brugt af mange DSB 1′ kunder. På lidt længere sigt planlægger DSB at indrette tilsvarende faciliteter på Københavns Hovedbanegård.

“Det er vigtigt for os at kunne imødekomme vores erhvervsrejsendes behov før, under og efter rejsen, skabe en sammenhængende rejse med mulighed for at konvertere rejsetid til arbejdstid, og her er DSB 1′ Lounge med mødefaciliteter bare ét ud af de mange nye tiltag, vi har på vej,” siger Business Manager i DSB Marketing, Filip Lauritzen.

I det kommende år sker udsmykningen af DSB 1′ Lounge i samarbejde med Galleri Jarsbo, Århus, der sørger for skiftende udstillinger i lokalerne.

Med venlig hilsen

DSB

Læs mere her

Banedanmark sætter nye ure op på 115 stationer

Nu kommer der nye ure op på 115 af Banedanmarks fjernbaneperroner. Første sted bliver på Hellerup Station, hvor de nye ure kommer op at hænge i midten af april, og så følger en lang række stationer i løbet af 2010.

“Mere end 600 af vores ure er teknisk udtjente, så derfor går vi nu i gang med at udskifte dem,” forklarer kommunikationschef i Banedanmark Karina Nelsing.

Samtidig har Banedanmark valgt at give urene en visuel opdatering.

“De sort-hvide ure, som vi skifter nu, er mellem 15-40 år gamle. Meget er forandret siden da, og derfor var det også naturligt at se på designet og give urene en visuel opdatering. Samtidig ønskede vi et ur, der er nemt at aflæse for passagererne,” siger kommunikationschef Karina Nelsing.

De nye ure er tegnet af designfirmaet Pleks, der har ladet sig inspirere af dansk designtradition. De har grå urskive, hvide visere og en gul sekundviser. Den mørke urskive med de lyse streger og visere er valgt som led i en modernisering af udtrykket men på en måde, der fortsat passer ind i med de øvrige elementer på stationerne. Selve urskiven oplyses af LED-dioder, der er placeret i kanten af selve urkassen.

Del af større modernisering
Udskiftningen af urene er en del af en større modernisering, der også omfatter skærme og højttalere. Til og med 2010 investerer Banedanmark 200 mio. kr. i blandt andet flere skærme på stationerne, bedre lyd i højttalerne og et nyt digitalt informationssystem på stationerne med det formål at give passagerne en bedre information på perronerne.

“Sammen med de nye skærmer får vi fremover en automatisk melding, hvis en skærm er i uorden. Det giver os mulighed for at reagere hurtigere, og dermed sikre et højere serviceniveau til gavn for passagererne,” fortæller IT-chef Kenneth Lau Rentius.

Urene udskiftes når de er udtjente
I løbet af 2010 udskifter Banedanmark alle de udtjente ure. Rundt om i landet hænger der dog også ure af nyere dato. Og de vil først blive udskiftes, når de også er udtjente. Så indtil da, vil man fortsat kunne møde de sort-hvide ure.

Blandt de stationer, der også får sat nye ure op, er: Odense, Aalborg, Århus, Vejle, Randers, Vordingborg og København

Læs mere her

Den ildsprudende drage kommer til Fyn

Banedanmarks slibetog – som ligner en ildsprudende drage – kommer til Fyn den 10. april for at slibe skinner mellem Middelfart og Nyborg. Fra den 16. april til den 22. april skal de nye skinner på Svendborgbanen slibes til.

Et festfyrværkeri, ild på skinnerne, en ildsprudende drage. Når Banedanmarks ildsprudende slibetog arbejder sig frem på skinnerne om natten, går det ikke stille for sig. Både fordi toget støjer, og fordi naboerne til banen tydeligt kan se toget, der lyser op i natten.

Fjerner støj fra skinnerne
– Vi har haft naboer, der ringede til os, fordi de troede, der var ild på skinnerne, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Skinneslibetoget fjerner bittesmå rifler og bølger på skinnerne, og selvom togets 32 slibesten ikke sliber ret meget metal af skinnerne, er effekten stor.

– Når ujævnhederne er væk, bliver støjen fra skinnerne 10 decibel lavere. Det kan øret opfatte som en halvering af støjen. Så for de nærmeste naboer betyder det utroligt meget, at Banedanmark sliber skinnerne jævnligt, fortæller vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Dyrt slibetog sparer penge
Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International og har italiensk personale. Toget sliber skinner fra 21-22 tiden om aftenen til 5-6 tiden om morgenen for ikke at forstyrre passagertogene.

Skinneslibningen foregår efter en meget stram tidsplan, så toget kan udnyttes optimalt, mens det er i landet.

– Det koster Banedanmark mere end 130.000 kr. pr. nat at få slebet skinner. Men da slibningen jo forlænger skinnernes levetid, sparer Banedanmark alligevel millioner af kroner ved at slibe hvert år, fortæller Pernille Skovrup og forklarer, at også nye skinner, som på Svendborgbanen, skal slibes jævnligt.

– Hvis vi ikke fjerner de små ujævnheder jævnligt, kan det give uhensigtsmæssigt store vibrationer i sporene og føre til, at både skinner, sveller og skærver får meget kortere levetid.

Mens toget arbejder på Fyn, parkerer husvognene, som de italienske banearbejdere bor i, på skinnerne i Odense. Også skinneslibetoget holder parkeret i Odense om dagen.

Når det ildsprudende tog har fuldendt sit arbejde på Fyn den 22. april om morgenen, drager det videre til Sjælland.

Fakta om slibetoget

Skinneslibetoget tilhører den schweiziske entreprenørvirksomhed Speno International.
De otte italienere, som betjener slibetoget, bor i beboelsesvogne, som parkeres i de områder, hvor slibetoget arbejder.

Slibetoget har 32 slibesten, der hver især kan indstilles i forskellige vinkler, således at hver enkelt slibesten kan anvendes, hvor der er behov for at fjerne metal.

Slibetoget kører 3-6 gange på samme strækning for at fjerne bittesmå rifler og bølger på skinnerne. Hver aften og nat kan slibetoget i gennemsnit nå at slibe 5-6 km skinner færdigt i det tidsrum, der kører få eller ingen tog på en strækning.

Toget bruger 100-120 l diesel i timen. Det kan arbejde i ca. 40 timer på en tank diesel med 5.000 liter dieselolie.

Læs mere her

IC4 har fået permanent tilladelse til kørsel ? dog pålægges der restriktioner i løvfaldsperioden.

Trafikstyrelsen har i dag meddelt DSB, at IC4-togene har fået en permanent ibrugtagningstilladelse, dog med hastighedsreduktioner i løvfaldsperioden fra den 1.oktober til den 30. november til 140 km/t.

Trafikstyrelsen vurderer, at det er dokumenteret, at IC4 bremser fuldt tilstrækkeligt under normale forhold og begrunder sin hastighedsreduktion i løvfaldsperioden med, at styrelsen ikke finder det dokumenteret, at IC4-togene bremser fuldt tilstrækkeligt fra maksimumshastigheden under forhold med glatte skinner.

DSB tager beslutningen til efterretning og iværksætter de nødvendige test. Så snart dette arbejde er færdiggjort vil DSB fornyet ansøge om ibrugtagningstilladelse uden restriktioner.

Hastighedsreduktionen betyder, at DSB må ændre driften af de fire LynX-afgange mellem Aarhus, København H og Københavns Lufthavn. Helt konkret er der tale om fire daglige afgange på hverdage: IL 208, 212, 253 og 257, der i løvfaldsperioden vil få let ændrede afgangs- og ankomsttider undervejs. Derudover vil LynX ikke standse i Odense i denne periode. Kunder til og fra Odense vil fortsat have lyntogsafgange hver time – blot ikke med IC4-tog.

Der er også fire regionaltog, der kører op til fem minutter senere end normalt som følge af Trafikstyrelsens beslutning.

Læs mere her

Klar til nye miljøkrav

I de kommende måneder indføres også miljøzoner for lastvogne og busser i Odense og Århus. Det mærkes hos Truckcenter Midtjylland i Hjøllund, der lige nu oplever stor efterspørgsel efter partikelfiltre.

Københavns og Frederiksberg kommuner indførte allerede i efteråret 2008 en såkaldt miljøzone for tunge køretøjer. Siden fulgte Aalborg trop, og nu bliver zonerne også indført i Odense og Århus. Således vil partikelfilter inden for et halvt år være lovpligtigt i de fire største byer for lastvogne og busser over 3,5 tons, der ikke som minimum lever op til emissionsstandarden Euro 4. Det giver travlhed på værkstederne.

Rigtig mange vognmænd må forholde sig til, at også Odense og Århus indfører miljøzoner. Derfor henvender mange sig i denne tid for at søge råd, fortæller lagerchef Flemming Sølvsten fra Truckcenter Midtjylland, der er beliggende ud til hovedvej 13 mellem Vejle og Viborg. Han oplever det som vigtigt, at vognmanden får individuel rådgivning til at vælge den optimale løsning og i øvrigt sammenligner priser.

Der er mange muligheder, og nogle løsninger er mere miljøvenlige end andre. Desuden er der meget store prisforskelle fra værksted til værksted, siger lagerchefen, der selv leverer og monterer coatede Dinex partikelfiltre til lastvogne op til 480 hk for 42.000 kr. ex. moms. Til busser op til 380 hk ligger priserne inkl. montering typisk på ca. 40.000 kr., og rensning af et filter beløber sig til 2.500 kr.

Med eller uden væsketilsætning
Ifølge Flemming Sølvsten kan de fleste med fordel vælge et coated filter, som ikke kræver løbende tilsætning af væske. Filtre uden additiv er dyrere i anskaffelse, men alligevel det bedste valg til de fleste danske lastvogne. Merprisen tjener sig hurtigt hjem, fordi den månedlige udgift på ofte over 1.000 kr. til væsketilsætning kan spares, forklarer lagerchefen, der i de fleste tilfælde anbefaler produkter fra danske Dinex. De er godkendt til kørsel i alle europæiske miljøzoner og giver samtidig besparelser på vejskatten i Tyskland.

Dinex koncept fjerner dokumenteret 99,9% af partikeludledningen og erstatter den normale lyddæmper. Derfor er det i mange tilfælde et godt valg, siger Flemming Sølvsten. Der er også mulighed for at låne en såkaldt DiNLOG inden køb af partikelfilter. Den monteres på udstødningen i en uges tid og registrerer kørselsmønster samt varmeudvikling. Herefter kan vognmanden se, om udstødningen bliver varm nok til, at han kan gøre brug af den anbefalede løsning uden additiv, eller om han må vælge en additivbaseret løsning, fortsætter lagerchefen, der melder om støt stigende efterspørgsel efter partikelfiltre hos både Truckcenter Midtjylland og søsterafdelingen, Truckcenter Padborg.

Støttekroner brugt
Miljøstyrelsen har gennem en periode medfinansieret op til 15.000 kr. ved eftermontering af partikelfilter i lastvogne og busser. Styrelsen betegner ordningen som en succes, og de til puljen afsatte midler er nu brugt.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at ordningen ikke består; men til gengæld kan man spare mange penge ved at købe og rense filtret det rigtige sted, slutter lagerchefen.

Fakta:

Miljøzoner indføres i disse år i en lang række europæiske storbyer herunder 22 steder i Tyskland.

Herhjemme er zonerne foreløbig gældende i København og på Frederiksberg (siden september 2008) samt i Aalborg (siden februar 2009). 1. juli hhv. 1. september i år følger Odense og Århus trop.

www.miljozone.dk

Truckcenter Midtjylland A/S (tidl. Midtland Auto) har siden midten af firserne drevet forretning i Hjøllund ud til hovedvej A13.

Centret er autoriseret DAF serviceværksted samt certificeret efter ISO 9001 og 14001. Man servicerer lastvogne, sættevogne og busser af alle mærker og står døgnet rundt til rådighed for udkald med service- eller blokvogn.

Ud over mekanisk værksted tilbyder truckcentret bl.a. hydraulikservice, opbygning, syn, bilvask og tankrensning. Desuden forhandles og serviceres produkter fra bl.a. Euromaster, Sachs og VBG.

www.truckcentermidtjylland.dk

Links til højopløselige billeder:

www.epicent.dk/Pressemateriale/TCM-DPF.JPG
www.epicent.dk/Pressemateriale/TCM-TGA.JPG
www.epicent.dk/Pressemateriale/TCM-FLS.JPG

Læs mere her

100 km danmarkshistorie i flyttekasser

Mere end 500 flyttelæs med 1 mio. arkivkasser er nu flyttet til det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. Den største danske flytning af papir nogensinde er dermed nået halvvejs.

Siden den 1. oktober 2009 har lastbiler fra Post Danmark pendlet mellem Rigsarkivets fjernmagasin i Glostrup og det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. Indtil nu er der flyttet 3.700 tons papir eller 100 km arkivalier med 800 års danmarkshistorie.

De arkivkasser, der er blevet flyttet, indeholder dokumenter der går helt tilbage til 1100-1200-tallet fx en pavelig tilladelse til et munkekloster i Odense – og op til nutiden med bl.a. Statsministeriets og Udenrigsministeriets arkiv.

Arkivchef August Eriksen, der leder flytteprocessen, understreger, at enhver flytning medfører risici, men for os er det særlig vigtigt, at sikkerheden er i orden. Da rigsarkiverne skulle flyttes i Sankt Petersborg, valgte de at spærre bydelen af og sætte militæret ind. Vi har valgt mere diskrete metoder som fx anonymiserede transporter, og vi kan med glæde konstatere, at flytningen nu er halvvejs, ingen arkivalier er blevet beskadiget og alt er nået sikkert frem.

På den nye adresse får dokumenterne de bedst tænkelige opbevaringsforhold i specielt indrettede rum med klimastyring, der sikrer kulturarven i mange år fremover.

Flytningen forventes afsluttet i februar 2011.

Yderligere information

Arkivchef August Eriksen, Rigsarkivet, Bygge- og Flyttesekretariatet, telefon 33 92 23 87

Arkivar Kristian Bruhn, Rigsarkivet, Bygge- og Flyttesekretariatet, telefon 33 95 42 16

Læs pressemeddelelsen og se fotos til pressebrug

Læs mere her

Jernbanenaboer kan få tilskud til at mindske støj

Boligejere, der er belastede af støj fra jernbanen, skal senest 30. september tilmelde sig Banedanmarks støjpulje for at komme i betragtning til tilskud til lydisolering af facaden og udendørs støjskærme.

Naboer til jernbanen, der føler sig generet af støj fra forbipasserende tog, har nu mulighed for få økonomisk tilskud til at lydisolere deres bolig eller etablere udendørs støjskærme. Men det kræver i første omgang, at de senest den 30. september indsender en ansøgning til Banedanmarks Støjpulje.

Vi har en pulje på 15 mio. kroner til fordeling i 2014, hvor boligejere langs jernbanen frit kan søge om tilskud til lydisolering. Afhængig af omfanget af støj fra banen, vil man kunne modtage støtte på op til ca. 125.000 kr., siger miljøtekniker Lisette Mortensen fra Banedanmark.

Nu der skal søges
Banedanmark har i forskellige omgange siden 1986 givet tilskud til over 9.000 boliger, der var generet af støj fra jernbanen. Dette bliver sidste etape, oplyser Lisette Mortensen.

Derfor vil jeg opfordre alle boligejere, der føler sig generede, at tilmelde sig støjpuljen, så man kan komme i betragtning til støttekronerne, der uddeles inden udgangen af 2014. Er man lejer, kan man ikke selv søge tilskud, men må opfordre ejeren af lejeboligen til at søge. Desuden vil det normalt ikke være muligt at modtage nyt tilskud, hvis man tidligere har fået, men det beror i sidste end på en konkret vurdering, siger hun.

Tilskudsgrænser
Tilskud bliver i første omgang givet til de boliger, der er hårdest ramte ud fra de støjberegninger, der er foretaget langs jernbanen. Boligejere, der modtager tilskud, vil få gratis assistance til deres lydisoleringsprojekter fra en støjkonsulent.

For at få tilskud til støjafskærmning skal boligen være bygget eller have fået byggetilladelse før 1. juli 2007, mens tilskud til lydisolering kan gives til boliger, der er bygget eller har fået byggetilladelse før 1. april 1984. For at komme i betragtning til tilskud skal det gennemsnitlige støjniveau ved boligens facade være mindst 64 dB. For lydisolering gives endvidere tilskud, hvis det maksimale støjniveau overstiger 85 dB, når tog passerer.

Tilmeldingsblanketten til støjpuljen kan findes på Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk.

Fakta: Støjpuljen

Lydisolering ved facaden:

Facadelarm – over 74 dB – mellem 69 og 74 dB – mellem 64 og 69 dB eller spidsbelastninger på min. 85 dB
Max. udgifter i kr. – 138.425 – 115.354 – 92.283
Tilskud (max.beløb i kr.) – 90 pct. (op til 124.582) – 75 pct. (op til 86.515) – 50 pct. (op til 46.141)

Støjskærme og anden udendørs støjreduktion: Der ydes 50 % i tilskud.

Fakta: Strækninger, hvor støjbelastningen som udgangspunkt er størst

Kystbanen
Samtlige S-baner
København H Esbjerg
Ringsted Rødby
Roskilde – Holbæk
Fredericia Lindholm
Lunderskov – Padborg
Snoghøj – Taulov
Svendborgbanen (ind til lige syd for Højby i Odense Kommune)
Grenåbanen (Århus Kommune)

Langs resten af jernbanelinjerne (Regional- og lokalbaner) i Banedanmarks regi vil boligejeren få et skriftligt tilbud om tilskud til lydisolering, hvis vedkommende udfra støjberegningerne er berettiget.

Læs mere her

Lillebæltsbro holdes delvist åben under omfattende sporarbejde

Banedanmark går i gang med et større sporarbejde på Lillebæltsbroen fra den 29. juni. Selv om begge spor skal skiftes ud, vil broen være åben i et spor for togtrafik og vejtrafik under hele arbejdet.

Fra den 29. juni til og med den 18. august fornyer Banedanmark sporene på Lillebæltsbroen. De nuværende jernbanespor med befæstelser er fra 1960 erne og trænger til fornyelse. I alt vil 2.550 m. spor med skinner, befæstelser, skærver og sveller blive skiftet ud for at sikre togtrafikkens rettidighed, oplyser områdechef i Banedanmark, Martin Overgaard Jensen.

For at forstyrre togtrafikken mindst muligt tager vi ét spor ad gangen, så vi hele tiden kan holde åbent for togtrafik i det åbne spor. Broen vil også være åben for biler, cykler og fodgængere under arbejdet. Dog kan det i perioder blive nødvendigt at spærre den ene vejbane. Det vil vi tilstræbe sker på tidspunkter, hvor der er mindst trafik, typisk om natten, fortæller Martin Overgaard Jensen.

Reduceret togtrafik
Arbejdet på Lillebæltsbroen og lukningen af et spor vil betyde, at der køre færre tog over Lillebælt. Mod normalt fire tog i timen hver vej, vil der i dagtimerne kun køre to tog , og om aftenen og natten passerer kun et passagertog i timen hver vej samtidig med, at godstrafikken afvikles.

Mens antallet af tog mellem Odense og Fredericia på grund af broarbejdet er reduceret, benytter vi lejligheden til samtidig at foretage nogle nødvendige ombygninger ved Fredericia station. Vi ønsker at genere trafikken mindst muligt og vil arbejde i døgndrift for at blive hurtigt færdige, siger Martin Overgaard Jensen, der opfordrer passagererne til at holde øje med ændringerne på rejseplanen.dk. og på DSB.dk.

Togstøj reduceres
Selve arbejdet på broen starter med, at skinnerne på den 825 m. lange stålbro fjernes sammen med de befæstelser, som holder skinnerne fast til underlaget. Så kommer turen til skinner, sveller og skærver på betonbuefagene på land, inden området omkring sporene på stålbroen skal overfladebehandles. Herefter kan de nye befæstelser og skinner på stålbroen monteres.

De nye befæstelser har en særlig konstruktion med et indbygget lag af gummi, og vi forventer, at de vil bidrage til at reducere støjen fra togtrafikken, siger Steen Jørn Ingwersen, der er projektleder på arbejdet på broen.

På betonbuefagene udbedres betonskader og der lægges ny fugtisolering. Til sidst lægges der skærver på, inden sporene på betonbuefagene genetableres med nye sveller og skinner. For at omgivelserne ikke skal generes unødigt af støv og støj foregår en del af arbejdet på betonbuefagene i et mobilt arbejdstelt.

Yderligere information om arbejdet via Banedanmarks pressetelefon på 8234 1313.

Fakta: Togtrafik over Lillebælt fra 29. juni til og med 18. august

I dagtimerne fra 6.00 til 20.00 kører fire tog over broen i timen. Ét tog i hver retning mellem København og Kolding og èt tog i hver retning mellem København og Fredericia..

Om natten fra 20.00 til 6.00 kører ét tog i timen hver vej mellem Fredericia og Odense/København. Tog til og fra Kolding kører over Fredericia.

Regionaltog mellem Odense og Fredericia vender i Middelfart og stopper ved alle stationer

Nord for Fredericia kører togtrafikken normalt.

Læs mere her

Kvinder sidder på bagsædet

Gamle kønsroller trives i moderne deleøkonomi, når gomore.dk dagligt formidler 22.000 km. samkørsel på de danske veje.

De unge danskere har taget samkørsels-konceptet GoMore til sig. Hver weekend rejser mellem 1.000 og 1.500 personer sammen i bil på tværs af Danmark via gomore.dk. I alt 75.000 personer har tilmeldt sig hjemmesiden.

Brugerne af GoMore er primært yngre personer i alderen 20 til 40 år. Men selvom brugerne er unge og moderne mennesker, trives gamle kønsroller stadig i den moderne deleøkonomi.

Nye tal fra gomore.dk viser, at 7 ud af 10 af passagererne hos GoMore er kvinder. Samtidig er det kun 36% af de lift, der bliver tilbudt, som har kvindelige chauffører. Der viser sig altså et klart mønster af, at selv i den moderne verden sidder mændene bag rattet mens kvinderne tager passager-rollen.

En af GoMores flittige brugere Janni Stærk var fredag passager fra Aarhus til Odense sammen med to andre kvinder. Føreren af bilen hed Andreas og var som navnet antyder mand. På spørgsmålet om hvorfor mænd er chauffører og kvinder bilister, svarer Janni at Kvinder er vist bare mest vant til at være passagerer. Så de har lettest ved at bruge GoMore. Hun tilføjer dog, at hun også mange gange har kørt med kvindelige chauffører. Hun har dog aldrig selv været chauffør på GoMore.

Totalt set er 58% af GoMores medlemmer kvinder, mens 42% er mænd. Direktør i GoMore Matias Møl Dalsgaard er glad for tallene. Nogle gange bliver jeg spurgt om kvinder nu også tør at køre med personer de ikke kender på forhånd. Tallene viser at kvinderne faktisk er de flittigste brugere samkørsel. Det er meget positivt, siger han. Han ser dog gerne at mændene snart kommer lige så godt ind i kampen som kvinderne på gomore.dk.

For at give en oplevelse af tryghed og styrke den sociale dimension har GoMore i foråret blandt andet indført bruger-rating samt mulighed for at lave personlige profiler med oplysninger om job og interesser. Bilister og passagerer har taget godt imod systemet og giver hinanden meget fine bedømmelser. Brugernes ratings ligger i gennemsnit på 4,84 hvor 5 er den højest mulige score, oplyser Matias Møl Dalsgaard.

Fakta
– Gomore.dk har 75.000 medlemmer, over 500 dagligt oprettede lift og 5.000 daglige besøgende.
– En almindelig weekend rejser 1.100 personer med GoMore.
– Hjemmesiden blev lanceret i 2005, men har de seneste 1-2 år oplevet markant vækst. Inden for det seneste år er 30.000 nye medlemmer kommet til.
– GoMore har siden lancering sparet miljøet for 10.000 ton CO2.

Kontakt
Matias Møl Dalsgaard, direktør matias@gomore.dk / +45 29829194 www.gomore.dk

Læs mere her

Toppolitikeres trafikdiskussion ryger live på nettet

Rundbordsdiskussion mellem folketingets trafikordførere vil for første gang blive udsendt live via internettet, når der mandag og tirsdag i den kommende uge for 17. gang afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet.

Konferencen indledes med den traditionelle rundbordsdiskussion mellem folketingets trafikordførere den 23. august kl. 9.30. Adgang til at følge live-streamingen af åbningssessionen sker fra Trafikdagenes hjemmeside på www.trafikdage.dk.

De fire deltagende folketingspolitikere er formanden for folketingets trafikudvalg Flemming Damgaard Larsen (V) og Kim Christiansen (DF), som vil repræsentere blå stue, samt Magnus Heunicke (S) og Anne Baastrup (SF), som vil repræsentere rød stue. Emnerne, som de fire politikere skal diskutere, er udvalgt blandt forslag indsendt af Trafikdagenes deltagere, og de bliver præsenteret for politikerne af indsenderne. Følgende emner skal diskuteres:

Visionen om et sammenhængende Danmark en fast Kattegatforbindelse, v/Jens Kampmann, formand for Kattegatkomitéen.
Indikatorer som politisk styringsværktøj: – Vil I Kan I Tør I v/Henrik Gudmundsson, DTU Transport.
Hvor stor en hammer vil politikerne tage i anvendelse for at få Danmark tilbage i trafiksikkerhedens europæiske 1. division v/Sven Krarup Nielsen, Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
I trafikforliget er det aftalt, at vi skal have GPS baserede kørselsafgifter, men hvordan skal taksstrukturen se ud, hvem fastsætter den og hvem skal have provenuet v/Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, AAU.
Hvad er bussernes rolle i opfyldelsen af ambitionen om, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken v/Christian Roslev, direktør Nordjyllands Trafikselskab.

Rundbordsdiskussionen vil blive styret af direktør Susanne Krawack, Trekantområdet Danmark.

De spændende og udfordrende oplæg garanterer en levende debat, som lægger op til de mange faglige indlæg, der præsenteres mandag eftermiddag og hele tirsdagen. Der vil blive præsenteret i alt ca. 75 papers og afholdt 13 Workshops/Special Sessions, og der bliver rig lejlighed til også at høre om andre trafik- og transportemner. Eksempler herpå er:

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker vil forelægge resultaterne af deres dybdeanalyse af 41 alvorlige motorcykelulykker.
Movia vil fortælle om, hvordan højklassede bussystemer kan bidrage til den positive spiral indenfor den kollektive trafik.
Odense kommune vil præsentere deres El-cykel kampagne.
DTU Transport vil diskutere, hvad vi kan lære af Sverige og Norge indenfor området målstyret transportplanlægning.
Mobilitetsgruppen på AAU vil fortælle om vidensfiltrering og magt i beslutningsprocessen omkring den 3. Limfjordsforbindelse med udgangspunkt i anvendelse af trafikmodeller.
Region Nordjylland vil fortælle om jernbaneinfrastrukturen nord for Århus.
En workshop vil diskutere forsøget med modulvogntog.
En anden workshop vil diskutere om busbetjeningen er blevet forringet efter strukturreformen.
På en special session vil de nuværende barrierer for udbredelse af elbiler blive præsenteret.

http://www.trafikdage.dk/program/Program_netudgave_2010.pdf kan et samlet program for trafikdagene ses, og i programmet er der link til artikler om de enkelte indlæg.

Praktisk information
Arrangørerne bag Trafikdage er Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet.

Konferencen starter mandag d. 23. august kl. 9.30 i Auditorium B, Bertil Ohlins Vej. Pressen er naturligvis velkommen og deltager gratis. Vi kan varmt anbefale, at pressen deltager i hele konferencen, snuser rundt blandt de mange foredrag, får en snak med fagfolkene eller trafikordførerne og andre medlemmer af folketingets trafikudvalg, hvoraf en del deltager i hele konferencen der er her, de gode historier dukker op. Ønsker pressen at deltage ud over indledningssessionen, ser vi gerne, at man tilmelder sig konferencen

Læs mere her