Banedanmark tager kampen op mod de nedfaldne blade

Bladene på træerne er blevet gule og røde, og snart falder de ned fra træerne. Det betyder samtidig at sæsonen er skudt i gang for Banedanmarks løvfaldstroljer, der i den kommende måneds tid vil patruljere på sporene og holde skinnerne fri for blade. Hvis ikke bladene bliver fjernet, får togene svært ved at bremse og accelerere. Det kan de give forsinkelser, og derfor benytter Banedanmark på Kystbanen i år et nyt middel til at holde løvfaldet stangen.

Kystbanen er en af de strækninger, som er hårdest ramt af nedfaldne blade, og her vil skinnerne blive smurt med produktet Sandite, som er en form for gelé med sand i. Sandite øger friktionen mellem hjul og skinner og påføres for at forbedre togenes accelrations- og bremseevne, og det benyttes allerede med succes i Holland og England.

Vi har fået monteret et Sandite-anlæg på en af vores troljer og har netop testet produktet på Nordvestbanen med gode resultater. Sandite lægges direkte ud på skinnerne, og når det efterfølgende tog passerer, trykkes det ud over hele overfladen, og friktionen forbedres. Og det kunne tydeligt mærkes på togenes evne til at bremse og komme op i fart, da vi gennemførte testen først på ugen, siger projektleder Jacob Teckemeier fra Teknisk Drift, Forst & Broer i Banedanmark.

Hvis man ikke sørger for at holde skinnerne fri for blade, vil de klæbe fast til skinnerne. Det gør skinnerne glatte og gør det vanskeligere for togene at sætte i gang, hvilket igen kan føre til, at der opstår forsinkelser.

Landsdækkende løvfaldskørsel fra på mandag

Der køres med Sandite på Kystbanen fra mandag den 4. oktober, og samme dag går Banedanmarks landsdækkende løvfaldskampagne i gang. Banedanmarks troljer har i år fået kraftigere dyser, hvilket giver en bedre effekt, når skinnerne skal spules fri for blade. Løvfaldsperioden varer typisk mellem seks og otte uger alt afhængig af efterårsvejret. Hård blæst og frost betyder, at bladende falder hurtigt, men bliver efteråret stille og lunt, så er det nødvendigt, at køre i længere tid.

Banedanmarks løvfaldstroljer kører i dette efterår på følgende strækninger:

Grenåbanen, Århus-Skanderborg, Svendborgbanen, Roskilde-Kalundborg, Roskilde-Haslev, Kystbanen, Roskilde-Odense, Fredericia-Esbjerg-Hedensted-Vejle-Jelling-Fredericia, Fredericia-Odense-Taulov-Middelfart-Fredericia.

På Kystbanen kører troljerne tre gange i døgnet, på de øvrige strækninger spules skinnerne fri for blade en gang dagligt mens S-banen spules efter behov.

Læs mere her

Banedanmark godt rustet til kampen mod sneen

Sidste vinter vil blive husket for to ting den var kold og den varede længe. Nu nærmer endnu en vinter sig, og Banedanmark har intensiveret indsatsen for, at togene kan komme frem. Og uanset om vinteren bliver mild, eller den bringer snestorm, sneplovskørsel og stærk fygning, så er beredskabet på plads; både i sporet og på perronen.

For at sikre, at trafikken kan afvikles så godt som muligt, holdes der på Banedanmarks fjernstyringscentraler og kommandoposter ekstra godt øje med DMI s udmeldinger, og på det daglige trafikmøde mellem Banedanmark og de forskellige jernbaneoperatører bliver det så endelig besluttet, hvad der skal tages af forholdsregler.

Så snart, vejrudsigterne bare begynder at antyde, at det bliver hvidt udenfor, går vi i aktion. Vi har stillet skarpt på vores procedurer for vinterberedskabet, så vi har sat alt ind for ikke at blive overrasket af vejret, siger Alex Skovly Nielsen, der er ansvarlig for Banedanmarks vinterberedskab.

Når det sner, så drejer det sig primært om at sikre, at sporskifterne stadig kan fungere, og at rangerarealer og adgangsveje er ryddede og farbare. En stor del af sporskifterne er opvarmede, men ender det med kraftig fygning, som er jernbanens fjende nummer ét om vinteren, vil medarbejdere fra Banedanmark, DSB og DSB S-tog sørge for at feje de vigtigste sporskifter fri for sne.

Kommer sneen ned i så store mængder, at sporet skal ryddes med sneplov, har Banedanmark fire sæt sneplove, der er placeret i henholdsvis Struer, Århus, Odense og Roskilde. Sneplovene er i stand til at klare op til tre meter høje driver, og herudover råder vi over et antal mindre sneplove, der kan monteres på de gule arbejdstroljer.

Skridsikre perroner
På perronerne går Banedanmark over til at benytte Leca letklinker, der er et keramisk produkt. Hermed opnår Banedanmark en stor miljømæssig gevinst. Valget af leca betyder også, at beplantningen rundt omkring stationerne ikke får kvælstofforgiftning og dør, og samtidig er der tale om et skridsikkert alternativ til andre former for glatførebekæmpelse.

Lecaen får ikke sneen til at tø, men lægger sig oven på sneen, når den om morgenen bliver spredt ud på perronen.

Læs mere her

Efterspurgt transportløsning hos Visma på Transport2013

Seriøs dialog med mange virksomheder og flere spændende leads indfriede Vismas forventninger til Transport2013, der netop er blevet afholdt i Messecenter Herning

Med erfaring fra tidligere messer var der ikke forventninger om konkret salg hos IT- og konsulenthuset Visma, som på Transport2013 var repræsenteret med tre erfarne eksperter indenfor integrerede og stærke IT-løsninger til transportbranchen.

Fra messesnak til samarbejde

Men Vismas repræsentanter kunne melde om god travlhed på standen i alle fire dage, og de erfarne messedeltagere er sikre på, at nogle af emnerne inden næste messe bliver til ordrer.

– Transportvirksomheder er meget forskellige i størrelse og behov, så selvom vores Transportløsning er en fleksibel standardløsning, er det naturligt, at kunderne lige skal reflektere over de ting, de ser og hører fra mange på en messe, der er så stor som Transport2013, siger senior IT-konsulent Gert Irming Frederiksen fra Visma Services Danmark A/S.

– Derudover er det vigtigt for os at være synlige i en branche, som vi har fokus på og som vi har stærke løsninger til, siger Gert Irming Frederiksen.
Visma offentliggjorde netop op til weekendens messe en stor ordre til DSV Transport, hvor Visma i en samlet løsning har leveret SuperOffice CRM sammen med Visma Business ERP, der er integreret med DSV Transports eksisterende økonomisystem. En løsning, der har effektiviseret arbejdsgangene hos den store transportvirksomhed markant.

Fleksible løsninger til alle transportvirksomheder

Deltagerne kunne på messen få et indblik i Vismas Transportløsning, hvor der også blev vist to yderligere moduler; et tilbudsmodiul og et Syncronicer -flådestyringsmodul. Sidstnævnte er udviklet af Soft Design, som Visma har et tæt samarbejde med i deres avancerede, men meget brugervenlige løsning til transportbranchen.

Mens Visma Business i sin grundstruktur retter sig mod rutinerne på kontoret, så retter Syncronicer-modulet sig mod rutinerne i bilerne. Sammen udgør de en stærk løsning for de fleste danske transportvirksomheder.

– Vi ser ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med egne moduler til alle funktioner, siger Gert Irming Frederiksen, der netop ser specialiseringen i tillægsmodulerne og den fleksible integration mellem dem som en styrke for Vismas evne til at kunne tilbyde konkurrencedygtige løsninger til markedet, hvor kunderne kan få alle behov opfyldt hos én leverandør.

– Det danske marked er meget forskelligt. I den ene ende er den mindre vognmand med få biler og i den anden ende er der de helt store som DSV Transport. Derimellem ligger der mange transportvirksomheder med 2-5 medarbejdere på kontoret og op til 40-50 biler i vognparken. Vi kan levere komplette softwareløsninger til alle segmenter, siger Gert Irming Frederiksen, der med fast base i Jylland og mange år i branchen kender rigtig mange i markedet.

Forbedret konkurrenceevne

Gert Irming Frederiksen og hans kolleger kan mærke en stigende interesse i erhvervslivet for at se på software- og IT-løsninger som en del af konkurrenceevnen.

– Rigtig mange virksomheder har på grund af krisen ikke investeret i systemer i de seneste 4-5 år. Men nu er det som om, det begynder at røre på sig. Hvis en virksomhed kan se, at de både kan reducere omkostninger, effektivisere arbejdsprocesser og blive mere konkurrencedygtige, så er udgiften til ny software eller ny IT jo pludselig ikke længere en omkostning, men en nødvendig investering, understreger Gert Irming Frederiksen.

Fakta om Visma

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger.

Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.

Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup, Herlev, Kolding og Odense.

På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte og omsætter for godt 5 mia. NOK.

Læs mere her

DSV Transport kræver lønsomhed i alle led – DSVM Group vælger Visma Transportløsning

Ny IT-transportløsning fra Visma reducerer både papir, gule sedler og fejlmuligheder samtidig med, at det skaber transparens og sikrer mere effektiv fakturering. Resultat: Løsningen skaber en mere transparent oplevelse for kunden,og investeringen sikrer bedre indtjening til DSV Transport fra dag ét!

De fleste ved, at transport- og fragtbranchen er presset på indtjeningen. Det er de små marginer, der gør forskellen mellem succes og fiasko i branchen. DSV Transport er en af de større transportvirksomheder, hvor volumen er en af parametrene for virksomhedens økonomiske succes, men ekstrem omkostningsbevidsthed og fokus på detaljen er to andre.

– Ret beset er transport en enkel ydelse. En vare skal fragtes fra A til B, og den transport skaber i sig selv ikke værdi til varen eller for kunden. Derfor skal transportøren være præcis og pålidelig med leverancen og med en hurtig, effektiv og overskuelig fakturering til kunden, siger IT-projektleder Johannes Pedersen hos DSVM Group, som DSV Transport er en del af.

IT-systemet skal understøtte forretningen

En af forudsætningerne for en præcis fakturering er blandt andet et stærkt booking- og ordresystem, der er gennemskueligt for både kunderne og for transportøren selv. Og så skal transportøren kunne optimere logistikken ved konstant at have et overblik over, hvilke biler, der risikerer at køre med tomt lad, så de kan blive fyldt op.

– De dyreste kilometer er dem, hvor bilerne kører med uudnyttede kvadratmeter eller kubikmeter rundt på vejene, så vi er afhængige af et system, der giver os et real time-overblik over vognparken, så vi kan optimere bilerne. Bilerne skal bookes, så de konstant er fyldte og det skal vores IT-systemer hjælpe os med. Det er et ekstremt vigtigt element, for at vi kan fastholde vores konkurrencedygtighed i markedet, understreger Johannes Pedersen.

Lotus Notes på pension

Efter 20 år med samme grundsystem var DSV Transports Lotus Notes-baserede system ved at være udtjent og krævede uforholdsmæssig meget vedligeholdelse og support. En support, der blev sværere og sværere at få i takt med, at kompetencerne i markedet begyndte at svinde.

Derfor afsøgte DSV Transport markedet og fandt en leverandør, der angiveligt skulle kunne løfte opgaven. Det viste sig imidlertid, at systemet ikke kunne opfylde kravene, og så måtte en ny proces i gang. Den endte med Visma, der tilbød en transportbrancheløsning baseret på Visma Business ERP og SuperOffice CRM, der nu er blevet integreret med DSV Transports økonomisystem, som i første omgang blev bibeholdt.

Alle forandringer er svære

– Alle forandringer er svære, og vores medarbejdere har arbejdet i det gode, gamle Lotus Notes-baserede system i mere end 20 år, så jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det nye system vakte jubel, da vi præsenterede det. Uanset, hvor mange klager, jeg efterhånden fik over det gamle.

– Men der gik kun et par dage, så var skepsis vendt til smil, og i dag har medarbejderne virkelig taget det nye system til sig, fastslår Johannes Pedersen, der som ansvarlig projektleder står direkte i skudlinien, når kollegerne giver såvel positiv som negativ feedback.

– Som så mange andre IT-systemer fra midten af 1990erne var vores gamle system noget, vi havde udviklet selv sammen med nogle eksterne konsulenter, siger Johannes Pedersen.

Fremtidssikret løsning og samarbejdspartner

Udover fordelene ved den nye løsning, har valget af Visma som leverandør også været en positiv oplevelse.

– Vi kan ikke være afhængige af en enkelt eller ganske få personer. Dertil er vores IT-system ganske enkelt for kritisk for vores forretning, fastslår Johannes Pedersen og uddyber:

– For at blive leverandør til DSVM Group er det en forudsætning, at vi også kan se en fremtid med den pågældende og at vedkommende er mere en samarbejdspartner end en leverandør. Det kriterium lever Visma som nordisk spiller op til og vi ved, at vi altid kan få kompetent support, når vi har behov.

– Derudover ved vi, at vores system nu er fremtidssikret til næste fase med mobile løsninger, der er lige om hjørnet, siger Johannes Pedersen, der også fremhæver fleksibiliteten i opbygningen som en væsentlig årsag til, at valget faldt på Vismas Transportløsning, der som udgangspunkt er en standardløsning, men som let kan tilpasses den enkelte transportvirksomheds behov.

Således er der til DSV Transport udviklet løsninger til de forskellige afdelingstyper i virksomheden, såsom entreprenør, kran, blok, korn/foder og specialtransport.

Kort proces

Johannes Pedersen kan endnu ikke kan sige, hvor meget den nye Transportløsning fra Visma konkret bidrager med på bundlinien.

– Vi har knap nok fået systemet implementeret i alle kroge af koncernen endnu, men indtil videre kan jeg konstatere, at de daglige bruger melder tilbage, at det er meget brugervenligt og at vi har reduceret mængden af papir og gule sedler, hvilket betyder færre fejlmuligheder. Hele klargøringen af afregningen til vognmænd og leverandører foretages i en og samme arbejdsgang, ligesom afregninger og fakturering udskrives i én arbejdsgang. Det er utrolig effektivt, så dét alene er en indikation af, at vi har fået et system, der understøtter forretningen og gør vores processer mere effektive og fastholder vores konkurrencefordel i markedet, mener Johannes Pedersen.

Bedre kundeoplevelse

– Dertil kommer en forbedret kundeoplevelse, for nu kan en kollega, der sidder bag skærmen på et af vores kontorer med det samme se tilbuddet fra en sælger til en kunde. Derfor bliver samtalen mere nærværende og muligheden for misforståelser reduceres. Så selvom et IT-system egentlig har med tal og data at gøre, så er det faktisk også et værktøj til at opnå bedre kommunikation med vores kunder, konstaterer Johannes Pedersen.

Fakta om DSVM Group:
DSVM Group AB er en af de førende nordiske leverandører af jordrens, genbrug og råstoffer, med tilhørende transportydelser/totalleverancer.
Aktiviteten blev grundlagt i 1976 af ti selvstændige vognmænd og den tidligere bestyrelsesformand Leif Tullberg.
Senere blev aktiviteterne samlet i en selvstændig division og i 2004 solgt til Private Equity fonden Triton.
Koncernen beskæftiger ca. 900 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 3,8 mia. kr.

Fakta om Visma
Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger.
Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.
Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.
I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup, Herlev, Kolding og Odense.
På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte og omsætter for godt 5 mia. NOK.

Billedtekst:
Vismas Transportløsning reducerer både papir, gule sedler og fejlmuligheder samtidig med, at det skaber transparens for kunderne og sikrer mere effektiv fakturering, fortæller projektleder Johannes Pedersen fra DSVM Group.

Læs mere her

Nu kører toget også på dvd

Nu kan man tage turen fra Esbjerg til Struer – helt uden at rende ind i billetkontrollører. DR udgiver nemlig tog-programmet ‘På skinner’ på dvd og blu-ray.

I 2011 begyndte DR med at sende et lille, obskurt program ved navnet På skinner , og den 12. marts kommer det så på dvd og blu-ray. Ideen begyndte, da man i Norge havde optaget og vist den syv timer lange togtur fra Oslo til Bergen. Det blev en stor succes, og derfor besluttede to togentusiaster fra DR sig for at filme alle togstrækninger i Danmark.

Langsomt begyndte flere og flere at opdage programmet, hvor man for eksempel kan køre turen fra København til Frederikshavn station, som tager i underkanten af seks timer helt uden at rende ind i billetkontrollørere. Der er ingen klip i programmerne, og det hele tager den tid, som DSB er om at køre turen. Det er, ifølge produceren, en stor del af succesen bag programmet.

Det er spøjst anti-tv og der er noget zen-agtigt over den oplevelse, man får og så er det ganske enkelt æstetisk flot at køre gennem de danske landskaber, fortæller produceren Torsten Egesten fra DR Nyheder.

Overvældende mange vil se tog-tv
I DR Salg har man oplevet usædvanligt mange henvendelser fra folk, der gerne ville have Danmarks togstrækninger ved siden af pejse-tv-dvd erne derhjemme.

Det er rimelig historisk, det her. Det er meget sjældent, at vi får så mange henvendelser på så kort en periode, som vi fik, da På skinner blev vist. Samtidig er det også første gang, vi udgiver sådan noget på blu-ray, fortæller redaktør i DR Salg Christian Odd Wiberg, og tilføjer at det førhen kun har været dramaproduktioner, der er blevet udgivet i HD.

Fordi det her er så nogle æstetisk visuelle programmer har mange også efterspurgt, at de netop udkom på blu-ray, hvor det jo er i HD, afslutter han.

Produceren Torsten Egesten glæder sig til, at få fingrene i sin egen skive.
Det er megaspændende. Jeg glæder mig egentlig bare til selv at få min egen kopi til tv et, fortæller Torsten Egesten.
Man kan allerede købe På skinner på dvd og blu-ray på dr.dk/netbutik, og den 12. marts er den at finde i butikkerne rundt om i landet.
Du kan se disse strækninger på dvd’en:

JYLLAND
Vemb-Lemvig
Odder-Aarhus
Hjørring-Hirtshals
Sønderborg-Tinglev
Esbjerg-Fredericia

FYN OG SJÆLLAND
Nakskov-Nykøbing
Høje Taastrup-Hillerød
Hillerød-Tisvildeleje
Svendborg-Odense

Læs mere her

Ny radiomast ved Hornslet Station

Som led i et helt nyt, digitalt radiosystem skal Banedanmark udskifte radiomasten ved Hornslet Station.

Banedanmark er i færd med at forberede en udskiftning af de udtjente, analoge tog-radiosystemer, der i dag bruges til kommunikation mellem lokomotivførerne og personalet i fjernstyringscentralen. De gamle radiosystemer skal erstattes af ny, digital GSM-R teknologi, og udskiftningen vil ske på alle Banedanmarks jernbanestrækninger i Danmark.

GSM-R er en forkortelse for Global System Mobile for Railway Communications og er et nyt kommunikationssystem, der udelukkende skal bruges i forbindelse med jernbanedriften.

297 antennepositioner
For at opnå radiodækning med GSM-R langs hele jernbanenettet kræver det, at der monteres antenner i 297 master, skorstene eller siloer fordelt med faste intervaller langs hele jernbanen.

En stor del af Banedanmarks eksisterende masteplaceringer kan genbruges – dog er det nødvendigt at forstærke eller udskifte mange af masterne af tekniske årsager. Herudover skal der opføres 77 helt nye master fordelt over hele landet. De bliver så vidt muligt placeret på Banedanmarks egne arealer. Endelig kan Banedanmark nogle steder anvende mobilmaster, skorstene, siloer mv. ejet af teleoperatører og private lodsejere.

Hvad skal der ske lokalt
Ved Hornslet Station skal Banedanmark udskifte den eksisterende radiomast. I første omgang opføres den nye mast, som placeres ca. 60 meter nord for den eksisterende mast. Højden bliver den samme.

Vi forventer, at den nye mast bliver rejst den 3. marts. Men da det er et meget stort puslespil at koordinere de mange mastearbejder fordelt over hele landet, kan der ske forskydninger i den overordnede tidsplan. Desuden kan sne og frost bremse arbejdet.

Den gamle mast vil først blive taget ned, når det gamle radiosystem sættes helt ud af drift ved udgangen af 2014. I en overgangsperiode vil der derfor komme til at stå to master relativt tæt på hinanden.

Målet har været at finde de mest skånsomme løsninger for omgivelserne i forbindelse med mastearbejdet. Derfor tager vi så meget hensyn som overhovedet muligt til både eventuelle naboer og det omgivende miljø, siger områdechef hos Banedanmark Kenneth Lau Rentius.

Banedanmark har anmeldt GSM-R projektet til Miljøcentrene i Roskilde, Odense og Århus. Her har man afgjort, at opførelsen af de nye master generelt ikke kræver en VVM-redegørelse, dvs. en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet.

GSM-R i hele EU
Det er Folketinget, der har besluttet, at Danmark skal skifte til det nye kommunikationssystem. Systemet indføres desuden i hele EU i takt med, at landenes gamle radiosystemer skal udskiftes. Hermed bliver kommunikationen mellem lokomotivførere og fjernstyringscentraler standardiseret, hvilket gør det nemmere at køre tog over landegrænserne, fordi der ikke længere skal skiftes radiosystem ved grænserne.

De radiosystemer, vi i øjeblikket bruger til kommunikation mellem togene og vores fjernstyringscentraler, synger på absolut sidste vers. Systemerne produceres ikke længere, og vi har allerede været ude på verdensmarkedet og opkøbe de sidste reservedele. Derfor er vi glade for beslutningen om at indføre GSM-R i Danmark, siger Kenneth Lau Rentius.

GSM-R skal efter planen være indført i hele Danmark med udgangen af 2012. Det nye togradiosystem vil dog fungere parallelt med det gamle i 2013 og 2014, indtil der er installeret nye radioer i alle tog.

På lidt længere sigt skal GSM-R systemet videreudbygges og vil komme til at udgøre et vigtigt element i den landsdækkende udskiftning af jernbanens signalanlæg, som vil ske frem mod 2021.

Mere information
www.banedanmark.dk/gsm-r findes en mere uddybende beskrivelse af GSM-R projektet.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313

Læs mere her

Signalanlæg i Odense skal ensartes

Odense Kommune har i dag ca. 175 signalanlæg, som styres af tre forskellige operatører. Et funktionsudbud på det samlede signalanlæg sikrer, at en operatør styrer samtlige anlæg. Det får betydning både for miljøet og for kvaliteten af signalanlæggene.

Signalanlæggene i Odense Kommune skal moderniseres for at kunne leve op til de voksende krav til trafikregulering og fremkommelighed i byen. Nye signalanlæg ville ikke alene betyde bedre fremkommelighed for bilisterne, det vil også betyde en gevinst for miljøet. En modernisering af signalanlæggene betyder en besparelse på 2300 ton CO2 pr. år fra biltrafikken og 130 ton CO2 pr. år fra strømforbrug til signalanlæg.

By- og Kulturudvalget har derfor på udvalgsmødet tirsdag den 8. marts besluttet med baggrund i udbuddet og efterfølgende evalueringsproces, at kontrakten går til TTS.

– Jeg er glad for, at vi har valgt TTS. Det var helt klart det firma, der levede op til vores krav. Det er en god ting at kunne overdrage byens signalanlæg til en operatør. Det vil ikke alene betyde mere stabil drift, men også en arkitektonisk helhed i byen, når signalanlæggene bliver ensartede, siger Jan Boye, rådmand i By- og Kulturforvaltningen.

Odense Kommune er den første by i Danmark, der har sendt signalanlæg i funktionsudbud. TTS, som vandt udbuddet, skal stå for udstyrets tekniske drift og vedligeholdelse, mens Odense Kommune bevarer myndighedsansvaret.

TTS har hovedsæde i Odense i Tietgenbyen, og har i dag allerede ansvar for en stor del af byens signalanlæg.

-Vi er meget stolte over, at Odense Kommune har betroet TTS denne spændende opgave, og vi er overbeviste om, at vi med vore miljøbevidste trafiksikkerhedsløsninger bliver et rigtig godt match for kommunen. Vi ser frem til samarbejdet og til at skulle forskønne bymiljøet med vore unikke produkter i prisbelønnede designs, udtaler Claus E. Kotasek, Kommerciel Direktør i TTS.

Yderligere informationer
Kontorchef Thomas Jaap, By- og Kulturforvaltningen, tlf.: 51490422

Læs mere her

Banedanmark udskifter radiomast i Vipperød

Som led i et helt nyt, digitalt radiosystem skal Banedanmark udskifte radiomasten ved Vipperød Station.

Banedanmark er i færd med at forberede en udskiftning af de udtjente, analoge tog-radiosystemer, der i dag bruges til kommunikation mellem lokomotivførerne og personalet i fjernstyringscentralen. De gamle radiosystemer skal erstattes af ny, digital GSM-R teknologi, og udskiftningen vil ske på alle Banedanmarks jernbanestrækninger i Danmark.

GSM-R er en forkortelse for Global System Mobile for Railway Communications og er et nyt kommunikationssystem, der udelukkende skal bruges i forbindelse med jernbanedriften.

297 antennepositioner For at opnå radiodækning med GSM-R langs hele jernbanenettet kræver det, at der monteres antenner i 297 master, skorstene eller siloer fordelt med faste intervaller langs hele jernbanen.

En stor del af Banedanmarks eksisterende masteplaceringer kan genbruges – dog er det nødvendigt at forstærke eller udskifte mange af masterne af tekniske årsager. Herudover skal der opføres 77 helt nye master fordelt over hele landet. De bliver så vidt muligt placeret på Banedanmarks egne arealer. Endelig kan Banedanmark nogle steder anvende mobilmaster, skorstene, siloer mv. ejet af teleoperatører og private lodsejere.

Hvad skal der ske lokalt
Banedanmark skal udskifte den eksisterende radiomast ved Vipperød Station. Den nye mast, som bliver 45 meter høj, placeres ca. 50 meter syd for den gamle. Den gamle mast vil blive taget ned, når det tekniske udstyr er overført til den nye mast.

Arbejdet er så småt gået i gang, og den nye mast er efter planen rejst i uge 16. Men da det er et meget stort puslespil at koordinere de mange mastearbejder fordelt over hele landet, kan der ske forskydninger i den overordnede tidsplan. Desuden kan vejrlig eller andre uforudsete hændelser forsinke arbejdet.
Målet har været at finde de mest skånsomme løsninger for omgivelserne i forbindelse med mastearbejdet. Derfor tager vi så meget hensyn som overhovedet muligt til både eventuelle naboer og det omgivende miljø, siger områdechef hos Banedanmark Kenneth Lau Rentius.

Banedanmark har anmeldt GSM-R projektet til Miljøcentrene i Roskilde, Odense og Århus. Her har man afgjort, at opførelsen af de nye master generelt ikke kræver en VVM-redegørelse, dvs. en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet.

GSM-R i hele EU
Det er Folketinget, der har besluttet, at Danmark skal skifte til det nye kommunikationssystem. Systemet indføres desuden i hele EU i takt med, at landenes gamle radiosystemer skal udskiftes. Hermed bliver kommunikationen mellem lokomotivførere og fjernstyringscentraler standardiseret, hvilket gør det nemmere at køre tog over landegrænserne, fordi der ikke længere skal skiftes radiosystem ved grænserne.

De radiosystemer, vi i øjeblikket bruger til kommunikation mellem togene og vores fjernstyringscentraler, synger på absolut sidste vers. Systemerne produceres ikke længere, og vi har allerede været ude på verdensmarkedet og opkøbe de sidste reservedele. Derfor er vi glade for beslutningen om at indføre GSM-R i Danmark, siger Kenneth Lau Rentius.

GSM-R skal efter planen være indført i hele Danmark med udgangen af 2012. Det nye togradiosystem vil dog fungere parallelt med det gamle i 2013 og 2014, indtil der er installeret nye radioer i alle tog.

På lidt længere sigt skal GSM-R systemet videreudbygges og vil komme til at udgøre et vigtigt element i den landsdækkende udskiftning af jernbanens signalanlæg, som vil ske frem mod 2021.

Mere information
www.banedanmark.dk/gsm-r findes en mere uddybende beskrivelse af GSM-R projektet.

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.

Læs mere her

Ny analyse af forbindelserne mellem Vest og Østdanmark

Som led i de strategiske analyser, der blev igangsat med Aftalen om En Grøn Transportpolitik i januar 2009, er der gennemført en screening af den langsigtede indretning af banekapaciteten mellem Vest- og Østdanmark.

I analysen er de enkelte strategier vurderet på et overordnet niveau i forhold til trafikale effekter, mulighederne for samtidige forbedringer af den lokale banebetjening i det østjyske bybånd, anlægsøkonomi samt potentiale i forhold til at overflytte vejtrafik til bane. Der er analyseret tre alternative løsningsmuligheder:

Lillebælt alternativet: Timemodellen mellem Odense og Århus realiseres med en kortere linjeføring og bedre banekapacitet i den nuværende korridor over Lillebælt og Vejle Fjord
Bogense-Juelsminde alternativet: Timemodellen mellem Odense og Århus etableres med en direkte linjeføring mellem Odense og Horsens via en ny fast forbindelse mellem Bogense og Juelsminde
Kattegat alternativet: Løsningen indebærer en direkte linjeføring mellem København og Århus via Kattegat og Samsø. Løsningen vil udgøre et alternativt koncept med markant kortere rejsetider mellem København og Århus, men vil ikke i sig selv indebære korte rejsetider mellem Odense og Århus.

En række forhold vil skulle afdækkes nærmere i det videre analysearbejde. Med screeningen tages der således ikke stilling til spørgsmålet om, hvordan timemodellen skal realiseres, og screeningen udgør ikke et egentligt beslutningsgrundlag.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler:

– Jeg synes det er spændende, at vi nu har modtaget denne analyse af timemodellen fra Trafikstyrelsen.

– Det er vigtigt for hele Danmark, at vi har gode og effektive forbindelser mellem landsdelene. Jeg synes, at analysen er et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi binder Øst- og Vestdanmark bedre sammen.

– Jeg mener også, at det nu er vigtigt nærmere at belyse sammenhængen mellem løsningsmodellen for timemodellen og mulighederne for at udvikle vejkapaciteten i Jylland.

– Jeg ser frem til at drøfte problemstillingerne med forligspartierne bag aftalen om En Grøn Transportpolitik.

Læs mere her

Banedanmark indgår kontrakt om broer for 134 mio. kr. med dansk konsortium

Anlæg af i alt 12 broer og faunapassager i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted over Køge er gået til et konsortium bestående af Aarsleff, Aarsleff Rail og Rambøll.

Det bliver et konsortium bestående af Aarsleff A/S, Aarsleff Rail A/S og Rambøll, der skal stå for anlægget af i alt 12 jernbanebroer, vejbroer og faunapassager på en 5 km lang strækning mellem Køge Bugt motorvejens Ishøj-udfletning og Greve Centervej. Det blev afgjort onsdag den 16. januar 2013, da kontrakten til knap 134 mio. kroner blev skrevet under i Banedanmarks projektkontor i Brøndby.

Ny konstruktionsteknik
Kontrakten er en design-and-build kontrakt. Det betyder, at det er entreprenørens opgave både at designe og bygge broerne og faunapassagen. På den måde kan entreprenørerne byde ind med nye, kreative løsninger. Det vindende konsortium har f.eks. foreslået en måde at etablere støttemurene på, som aldrig tidligere har været brugt i Danmark. Den nye metode kan spare både tid og penge, fordi der anvendes præfabrikerede elementer i stedet for at støbe på stedet. Teknikken er velkendt i blandt andet Frankrig, Spanien og Japan, hvor den har været brugt til anlæg af højhastighedsbaner.

Anlægsarbejdet går i gang om et år
Projekteringen af de nye konstruktioner går i gang nu og vil vare et år. Anlæg af de nye broer og faunapassagen er planlagt til at begynde i januar 2014 og skal være færdig i september 2015. Banedanmark forsøger så vidt muligt at mindske generne for både naboer og trafik i anlægsfasen og vil løbende informere om anlægsarbejdet, blandt andet via breve og projektets hjemmeside.

Fremtidens jernbane og Timemodellen
På den nye jernbane vil der i fremtiden kunne køre højhastighedstog, og anlæg af banen er første etape af realiseringen af Timemodellen, hvor togpassagerer skal kunne rejse fra København til Odense på en time, videre til Aarhus på en time og derfra til Aalborg på endnu en time.

For yderligere information kontakt Banedanmarks pressevagt på telefon 8234 1313.

Læs mere her

Read More