Lastbilproducenter fokuserer på totaløkonomi

Driftsøkonomi og brændstofbesparelser var nøgleord, da bilimportørerne præsenterede nye produkter og koncepter på Skandinaviens største indendørs transportmesse, Transport 2015 i MCH Messecenter Herning. Under Transport 2015 har total cost of ownership været et helt centralt begreb på alle bilimportørernes stande. Herunder intelligente fartpiloter, som sikrer bedre brændstoføkonomi op og ned ad bakker.

Mercedes demonstrerede på sin stand konceptet Predictive Powertrain Control (PPC), som nu også tilbydes eftermonteret.

– Takket være GPS-integrationen opererer fartpiloten med 3D-kort og en elektronisk horisont, som rækker flere kilometer frem. Systemet muliggør brændstofbesparelser på omkring fem procent og vil dermed for manges vedkommende have en kort tilbagebetalingstid, fortæller marketingchef Ole Pedersen, Mercedes.

På DAF’s stand blev et lignende system præsenteret, Predictive Cruise Control.

– Det tilbydes nu som tilkøbsmulighed sammen med det automatiske nødbremsesystem AEBS, siger marketingchef Rita M. Hansen, DAF.

6,57 procent brændstofbesparelse

MAN, hvis lastvognsdivision i år kan fejre 100-års fødselsdag, fremviste den helt nye teknologi EfficientLine 2, der ifølge kommunikationschef Claus Lindholm sikrer 6,57 procent brændstofbesparelse i forhold til den foregående generation – og en reduktion på hele 15 procent i forhold til en typisk Euro-5-bil.

– Tre elementer gør særlig stor forskel i det samlede regnestykke: EfficientCruise, som er en satellitstyret fartpilot med højdekort, TopTorque, der giver 200 ekstra newtonmeter, og SpeedShift, der sikrer hurtigere gearskift i højere gear for at holde farten op ad bakke, forklarer han.

Kobling fra motorsporten

Hos Volvo Group Trucks Danmark kunne marketingchef Helle Hessel ikke alene præsentere en ny bil, Renault D Access, der med lav indstigningshøjde og lille venderadius især er tiltænkt renovationssegmentet. Samtidig fremviste hun den nye Volvo I-Shift dobbeltkobling, som er baseret på teknologi fra motorsportsverdenen.

– Allerede inden man skifter, lægges det næste gear klar i den automatiske gearkasse. På den måde opnår man hurtigere, mere jævn acceleration og dermed også bedre kørekomfort, fortæller marketingchefen.

Besparende nyheder hos Iveco

Også Iveco præsenterede flere nyheder, der reducerer brændstofforbruget. Den nye Eurocargo er markedets første 22 tons lastbil i en 6×2-version med næsten samme lasteevne som biler på 26 tons. Og Stralis Hi-Way blev præsenteret i en ny version med ændret motorolie- og vandflow.

– Det virker perfekt i kombination med vores unikke motorsystem Euro 6 Hi-SCR. Ved at undgå recirkulation af udstødningsluften får bilen flere kræfter og kan medtage mere nyttelast. Samtidig opnår man bedre drifts- og filterøkonomi, fastslår Jan Nørskov Pedersen, salgs- og marketingdirektør hos Iveco Nordic.

Læs mere på transport-messen.dk, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Læs mere her

Transportbranchen er også for unge karrieresøgende

Interessen var stor, da transporterhvervet ved arrangementet ’En god karrierevej’ på Transport 2015 i MCH Messecenter Herning gjorde sine hoser grønne over for ungdommen. – Jeg har altid forbundet transportbranchen med truckere i neontøj. Og på vej ind tænkte jeg, at vi helt sikkert var de eneste tre piger på hele messen. Men ud over de jobs, man normalt forbinder med branchen, er der jo også kontorassistenter, projektledere, eventkoordinatorer, marketingfolk og massevis af andre profiler.

Ordene kommer fra Stine Brønbo, HG-studerende på Herningsholm Erhvervsskole. Hun var sammen med klassekammeraterne Line Juul og Louise Jensen fredag mødt op på Transport 2015, Skandinaviens største indendørs transportmesse, i MCH Messecenter Herning for at blive klogere på transportbranchen som karrierevej.

– Ja, jeg troede næsten, at vi var gået forkert, da jeg så mændene i arbejdstøj. Men alle var supersøde, og foredragene var virkelig spændende, tilføjer 23-årige Line Juul, der nu håber på en karriere som speditør.

Masser af karrieremuligheder

De tre klassekammerater fra Herning var dog langt fra de eneste tilstedeværende piger. Faktisk var kønsfordelingen på arrangementet ’En god karrierevej’ nogenlunde ligelig, og med over 140 deltagende studerende fra seks skoler er oplægsholderne meget tilfredse med fremmødet.

– Branchen er ved at være tyndslidt. Vi har brug for nyt blod og friske kræfter udefra. Her ligger der en stor opgave i at kommunikere, at vores erhverv byder på masser af spændende karrieremuligheder. Navnligt fordi transportbranchen ikke fremstår så sexet og traditionelt ikke har været god til branding, siger Jan Egegaard Jensen, Competence Development Manager for Volvo i Danmark og en af de fire foredragsholdere.

– De unges billede af branchen er helt klart præget af fordomme og stereotyper. For at ændre på det er der behov for initiativer, der ligesom dagens arrangement kan fungere som en øjenåbner. Det handler om markedsføring, og den disciplin har vi som branche ikke mestret, mener Jan Egegaard Jensen og oplyser, at Volvo Danmark nu vil sætte langt mere fokus på at brande sig som arbejdsgiver.

Benhård konkurrence

Speditør Arnt Vad Jensen fra Blue Water er et godt eksempel på det ’nye blod’, som arbejdsgiverne i transportbranchen efterspørger. Den 24-årige midtjyde, der har en baggrund som lagermand og lastvognschauffør, er af FDE Fonden kåret som årets talent 2014 inden for transport og logistik. Dermed var han nærmest selvskreven som oplægsholder på fredagens arrangement.

– Det, der gør mit arbejde fedt, er hverdagens mange udfordringer, som kræver, at man er innovativ og kreativ. Konkurrencen er benhård, og det er virkelig ’survival of the fittest’. Vi er mange om buddet, så priserne er pressede, og der skal meget volumen igennem, for at der kan tjenes penge, siger Arnt Vad Jensen, der blandt andet har været projektleder på flytningen af verdens største vindmølle. Sideløbende med sit arbejde hos Blue Water læser han HD i Supply Chain Management.

Læs mere på transport-messen.dk, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Læs mere her

Togene tilbage mellem Vamdrup og Vojens

Togene er nu tilbage på sporet mellem Vamdrup og Vojens efter sommerens spærring, hvor Banedanmark er i fuld gang med at anlægge et ekstra spor mellem de to byer. Sommerens sporspærring er særligt blevet brugt til at gøre de to stationer og dele af den 20 kilometer lange strækning klar til det ekstra spor, som vil blive lagt i 2015. ”Det har været en travl sommer med en lang række vidt forskellige arbejder. Ud over al det, der i forvejen var planlagt, har vi samtidig nået at gøre yderligere fire kilometer klar til at få lagt spor og etableret kørestrøm. Resten af året og i begyndelsen af 2015 gør vi så sporet helt klart, inden vi i foråret begynder selve arbejdet med at lægge spor,” siger Tom Serup Andersen, projektleder i Banedanmark.

På Vamdrup og Vojens Stationer er der blevet udskiftet og etableret nye sporskifter, og sikringsanlægget på Vamdrup Station er blevet ombygget, så det er klar til dobbeltsporet. Samtidig er det eksisterende spor og kørestrømsanlæg syd ud af Vamdrup flyttet mod vest, så der bliver plads til det nye spor. Ombygningen af sikringsanlægget gav en del udfordringer, hvilket gav spredte forsinkelser i togdriften i dagene efter, at spærringen blev ophævet.

På strækningen er der også blevet etableret to nye broer over henholdsvis Kestrupvej og Bastrup Bæk, sporet er flere steder blevet rykket til side, og mellem Ballegårdsvej til Bastrupdam Mose er det blevet sænket med to meter. Signalsystem og kørestrømsanlæg er gjort klar til det nye spor, og der er gennemført afvandingsarbejder på strækningen. Endeligt er der udført blødbundsudskiftninger ved bl.a. Vojens Mark, Jegerup Mose og Blå Å.

For at genere passagererne mindst muligt har Banedanmark samtidig benyttet sporspærringen på strækningen til at ombygge spor på stationerne i Padborg og Rødekro samt ved Vejbæk.

Trafikken mens der arbejdes
Sporet mellem Vamdrup og Vojens var lukket tre uger i sommerferien, hvor der erfaringsmæssigt kører færre passagerer på strækningen, og igen i dagene den 9.-11. august.

”Vi vil gerne sige tak til passagererne og naboerne til anlægsarbejdet for den tålmodighed, de har udvist under sommerens arbejde. Et så omfattende projekt støjer en del, og en del af det kan kun udføres ved, at vi lukker strækningen i en periode. Her lægger vi så mange arbejder som muligt ind i den enkelte sporspærring for at minimere generne for passagererne,” siger Tom Serup Andersen.

Frem til september 2015 vil der stadig være punktvise indskrænkninger i trafikken. Fra den 6. september om aftenen til den 8. september 2014 klokken 17.40 lukkes sporet igen, og der indsættes derfor togbusser til passagererne. Desuden fortsætter mandagsspærringerne mellem klokken 9.40 og 17.40 og natspærringerne mellem lørdage og søndage indtil september 2015.

Læs mere om den aktuelle togtrafik på www.rejseplanen.dk eller www.dsb.dk

Fakta om dobbeltsporsprojektet:
– Den 20 kilometer lange strækning mellem Vamdrup og Vojens får et ekstra spor og køreledningsanlæg, og strækningen opgraderes til 160 km/t.
– Der ombygges sikringsanlæg på de to stationer, broen ved Kestrupvej udvides, og banedæmningerne udvides flere steder. Samtidig ombygges der sporskifter på begge stationer.
– Det nye dobbeltspor forventes at forbedre rettidigheden på strækningen
– Udvidelse til dobbeltspor vil forbedre kapaciteten for godstransport mellem Skandinavien og resten af Europa og samtidig mindske flaskehalse for både gods- og passagertrafikken i Jylland.
– Arbejdet gik i gang i marts 2014, og det nye dobbeltspor står klar i 2015
– Budgettet for anlægsarbejdet er 552 mio. kr.

Læs mere her

Map&Guide Planner – Nyt disponeringsværktøj til Vognmænd

Nyt grafisk disonperingsværktøj fra Logiteam/Map&Guide giver overblik over opgaverne og danner basis for bedre planlægning. Ordrer vises på kortet og disponenten kan med "drag–and–drop" danne ruter og disponere biler.

Det er for længst slut med disponering på papir med kuglepen og atlas og nu er det slut med Excel regnearket og diverse kort software, for at disponere dagens eller ugens transporter. Med det nye disponeringsværktøj Map&Guide Planner fra Logiteam/Map&Guide – har disponenten alle informationer samlet i et skærmbillede. Ordrer, ture og biler kan alle vises grafisk ved "drag–and–drop" til kortet, ordrer fra kortet kan ligeledes med "drag–and–drop" disponeres på ture eller biler.

Integration til ERP / TMS
Med integrationsmodulet i Map&Guide Planner hentes ordrer løbende fra eksterne systemer som f.eks. C5 eller Navision. Ordrerne disponeres med Map&Guide Planner og når en ordre er afsluttet sendes oplysninger om km, bil, tid mm. tilbage til f.eks. Navision eller C5 til fakturering.

Thue Madsen, Direktør i Logiteam ApS, der repræsenterer Map&Guide i Skandinavien:

"Map&Guide Planner er udelukkende et værktøj til disponering af opgaver på ture og biler. Softwaren er ikke lavet til at fakturere kunder eller afregne vognmænd og det kommer den heller ikke til. Map&Guide er rigtig godt til ruteberegning og planlægning; fakturering og økonomi findes der andre virksomheder, som er bedre til end os. Vi har valgt at fokusere på det vi er særligt gode til og samarbejde på de områder, hvor andre har stærke kompetencer."

"Med Map&Guide Planner ønsker vi at indgå i enkelte nære samarbejdsaftaler med leverandører af ERP og TMS systemer og vi har startet dialog med en større Navision forhandler som første potentielle partner".

Ruteberegning og Optimering
Map&Guide Planner bygger på samme ruteplanlægningsmotor som andre velkendte Map&Guide produkter. Stykgodsordrer samles til ture på kortet eller ud fra kriterier som f.eks. postnummer eller zone, herefter beregner Map&Guide Planner turens længde og varighed i km og tid. Med tidsfaktoren har disponenten et realistisk billede af, hvornår ordrer afhentes samt, hvornår levering kan forventes og ikke mindst kan disponenten se på skærmbilledet at bilen er optaget i et givet tidsrum.

Køre og hviletid, kapacitet mm.
Map&Guide Planner opsættes til overholdelse af køre og hviletid. Dette betyder, at disponenten kan give korrekte leveringstidspunkter til kunden, eller at selv den mindre erfarne disponent får overblik over, hvilke biler der kan køre en given opgave for at overholde leveringstidspunktet. I softwaren opsættes ligeledes maksimal lastekapacitet på bilerne, hvorved disponenten advares ved overlæs.

Thue Madsen udtaler:

I en travl hverdag som disponent skal man holde tungen lige i munden for at huske alle detaljer. Glipper en enkelt kan der varsle store bøder til chaufføren og vognmanden. Med Map&Guide Planner har disponenten et værktøj, der hjælper disponenten med at overholde reglerne og samtidig planlægge så effektivt som muligt. F.eks. er køre og hviletid indarbejdet så softwaren beregner, hvor lang kørselstid en chauffør har tilbage og indregner dette i ruteberegningen. Herudover er der mulighed for blokering af veje, adgang til trafikoplysninger, felter til markering af ordrer, ture eller biler som kræver opfølgning og mange andre funktioner, der vil lette disponentens hverdag.
 

Læs mere her

Kør længere for mindre!

Det danske miljøfirma PD–5 Scandinavia melder sig nu på banen for at yde bilisterne hjælp til at kunne nedsætte de efterhånden store omkostninger der er forbundet med at bruge sin bil fra hjem til arbejdspladsen.

Firmaet har et sammenarbejde med et Nord irsk selskab om at markedsføre produktet PD–5, der som det første tilsætningsstof til både benzin og diesel er i stand til at reducere forbruget af brændstof. Firmaet er i øjeblikket inde i en rivende udvikling i hele Skandinavien, og venter sig meget omtale da man i dag fokusere meget på CO2 udledning. PD–5 ser her en stor mulighed for at den almene bilist kan yde sit bidrag mod det voksende udslip af giftige partikler.

Samtidig med dette, kan den enkelte bilist nedsætte forbruget af brændstof mellem 10–12% ved et kontinuerligt brug af produktet. PD–5 kan allerede nu registrere talrige kunder der vender tilbage med nye bestillinger og en stor tilfredshed med deres besparelse på brændstof udgiften. En typisk udtalelse er: "Jeg var skeptisk men PD–5 lever op til det de siger. ".

"Der ventes en stor fremgang for produktet, når det faktisk går op for den enkelte bruger hvor produktet kan anvendes" udtaler dir. Michael Brandt. " Det er nemlig anvendelig alle steder hvor der anvendes fossile brændstoffer som drivmiddel. Der kan nævnes i flæng: havetraktorer, motorsave, knallerter, motorbåde, fiskerbåde, rederibranchen, landbrugs– og entreprenørmaskiner, samt lastbiler, busser, alle steder er der en stor forurening.

Specielt nu er produktet også meget interessant for husejere med oliefyr, her står man for snart at skulle fylde olietanken op til de nærmeste efterårs måneder, og med dagens priser bliver det en større udskrivning, dette kan afhjælpes med brugen af PD–3, som er produktet der er udviklet til oliefyrsbranchen.

Produktet der er verdenspatenteret og baseret på den nyeste nanoteknologi, er totalt ufarligt da det er et organisk enzym, og derfor kan det medbringes overalt uden risiko for antændelse. Firmaet har som noget nyt testet produktet på skibe og den meget omtalte "sorte røg" fra skorstenen er helt forsvundet efter blot et par dages brug af PD–5. " Vognmandsbranchen ser dette produkt som en direkte netto fortjeneste som kan bruges til en bedre pris når de skal forhandle nye kontrakter.

PD–5 er i dialog med producenter af køretøjer som indtil nu ikke har villet godkende brug af tilsætningsstoffer til brændstoffer da man har set utallige produkter der ikke virker. Det har PD–5 nu tilsyneladende vendt op og ned på da man ingen problemer har eller vil opleve med produktet.

Producenterne arbejder selv med udvikling af produkter for at fjerne forureningen men må konstatere at PD–5 kan det de søger. Som de siger dossering af PD–5 i målestok 1:4000
ikke kan ødelægge noget som helst.

PD–5´s leverandør har vist olieselskaberne hvad PD–5 gør, de var meget tilfredse med resultat af forurening men ville ikke være med da man indså en besparelse på 10% af brændstoffet.
PD–5 har startet forhandling af produktet op i Tyskland og Scandinavien og glæder sig over at vi her kan gøre noget for miljøet. De kan læse mere om PD–5 på www.pd5.dk
 

Læs mere her

Map&Guide software indtager Skandinavien

Ny Dansk IT virksomhed, med fokus på transportbranchen, indgår Skandinavisk aftale om distribution af Europas førende software til ruteplanlægning Map&Guide.

Tidligere salgschef hos Transsoft A/S, Thue Madsen, har stiftet virksomheden Logiteam ApS og indgået en strategisk samarbejdsaftale med det tyske firma PTV AG. Aftalen omfatter salg og distribution af de kendte Map&Guide software programmer til ruteplanlægning, turoptimering og digitale kort.

Skandinaviske virksomheder i front
PTV AG, der er selskabet bag Map&Guide softwaren, investerer hvert år store beløb i videre udvikling af softwaren. Samtidig fokuseres der meget udvikling af nye løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere for transportvirksomheder over hele Europa.

"Danmark og de øvrige skandinaviske virksomheder er generelt langt fremme i anvendelsen af IT. Derfor er markedet specielt interessant for Map&Guide. Fremover vil de skandinaviske virksomheder være blandt de første i Europa, der får mulighed for at afprøve nye software produkter fra Map&Guide. Vores erfaringer evalueres og bruges efterfølgende i resten af Europa."

Danmark som brohoved
Etableringen af samarbejdet med Logiteam ApS betyder, at Danmark bliver forgangsland for den Skandinaviske introduktion af Map&Guide. Softwaren fra Map&Guide er allerede kendt og benyttet af flere Skandinaviske virksomheder, men med den nye samarbejdsaftale forventes kendskabet og markedsandelen væsentligt forøget.

"Map&Guide har tidligere fokuseret meget på Tyskland, Benelux og de sydeuropæiske markeder og overladt Skandinavien til konkurrenterne. Samarbejdsaftalen med Logiteam betyder at Map&Guide retter et skarpt fokus mod nord og inden for en overskuelig tidshorisont vil have en dominerende position på markedet."

"Indledningsvis prioriterer vi at opbygge et forhandlernetværk i Danmark samt samarbejde med en række større danske transportvirksomheder. Herefter følger vi samme model i Sverige, Norge og Finland. De første danske partneraftaler er ved at blive underskrevet, så vi må sige, at der bliver taget godt imod Logiteam og Map&Guide."

"Det er samtidig meget interessant at Økonomi– og Erhvervsministeriet i deres seneste analyserapport påpeger, at ny teknologi er en vigtig faktor for forbedring af produktiviteten. Netop samarbejdet med andre IT virksomheder og integration af Map&Guide softwaren kan øge produktiviteten betragteligt f.eks. ved tilbudsgivning, chartek opfølgning, fakturering eller afregning af vognmænd efter kilometer satser."

Nye produkter på vej
Map&Guide friviger hvert år en opdateret version af softwaren og det tilhørende digitale kort. Herudover vil der i 2007 blive frigivet flere nye software programmer blandt andet et disponeringsværktøj, der viser ordrer på et kort og dispnerer biler ved "træk og slip" med musen.

###

Logiteam ApS er startet i 2007 af Thue Madsen, der har mange års erfaring med transportbranchen samt implementering og salg af software til transportvirksomheder, bl.a. ved arbejde som disponent ved Frans Maas (UK) Ltd., konsulent ved EDB Gruppen A/S og salgschef hos Transsoft A/S.

PTV AG er selskabet bag Map&Guide softwaren, der benyttes af mere end 50.000 personer i transportvirksomheder over hele Europa. Udover standard pc og internet baserede software produkter, er map&guide teknologien udbredt til en lang række andre systemer som bil computere og mobile enheder samt integreret i økonomisystmer og transport brancheløsninger
 

Læs mere her

EURO – lastbilsyn på transportmesse i Herning

Bilsyn med ADR tjek

Bilsynsvirksomheden Synas tilbyder nu et komplet ADR tjek i forbindelse med lastbilsyn.

"Vi har indgået et samarbejde med trotters a/s, landets førende konsulentvirksomhed inden for farligt gods, og tilbyder at give lastbilen et ADR sikkerhedstjek, når den alligevel er indkaldt til syn," siger direktør Laust Rich, Synas.

ADR tjekket er et supplement til det EU–bilsyn, Synas udfører. Det vil medvirke til at øge færdelssikkerheden.

"Ved at kombinere trotters’ og vore kompetencer kan vi sikre, at lastbilen på alle måder lever op til reglerne og kan gå glat igennem én af politiets kontroller," siger Laust Rich.

Via samarbejdet kan Synas endvidere tilbyde trotters’ ADR kurser til vognmændene. Kurserne holdes enten på DTC i Vejle eller hos Synas i Hedensted

Synas startede i Hedensted i 2006 og åbner inden for kort tid en Synas i Skive. Målet er at blive landsdækkende.

Idéen er at tilbyde vognmændene en bred palet af serviceydelser – herunder ADR tjek og kurser – sammen med et meget fleksibelt syn, som kan finde sted mellem klokken 7 og 19 – og efter aftale uden for dette tidsrum.

(Billedtekst til foto af Laust Rich: kan rekvirereres hos Synas)

"Ved at tilbyde ADR–tjek, når bilen alligevel er til syn, kan vi spare vognmanden for kostbar tid," siger Laust Rich, Synas.

Vi forventer også en stor eferspørgsel, fra udenlandske vognmænd der kører fast i Skandinavien, for specitører der ønsker ordnede forhold i forbindelse med transport af farligt gods, tilføjer Laust Rich

Synas der udstiller på stand J 7140, hvor der kan foretages on line booking af det nye syn.
 

Læs mere her

Kvalitet sparer penge på syn af lastbiler

Kvalitet og effektivt sparer penge på syn af erhvervskøretøjer penge

Hurtigt, effektivt og fleksibelt det er nøgleordene for den nye synsvirksomhed SYNAS. Specialet er køretøjssyn og godkendelser for erhvervskøretøjer lastbiler, busser, varevogne m.v.

SYNAS har for det første skåret ned på synstiden og dermed også på synsomkostningerne. Syn af en lastbil eller bus kan gennemføres på ca. den halve tid hos SYNAS.

Fleksibiliteten kommer bl.a. af en meget lang åbningstid. SYNAS har åbent alle ugen syv dag fra kl. 7 til kl. 19. Der kan bookes tid til syn over nettet på netsiden www.synas.dk.

Den præcise booking og den korte synstid betyder væsentlig lavere synsomkostninger for vognmanden.
– Vi opfordrer kunderne til at stille bilen hos os om aftenen, og så hente den næste morgen, siger Thomas Brendecke. Vi har indrettet synsaktiviteterne, så de kan indpasses i vognmandens og chaufførens hverdag.

SYNAS’ synscenterl ligger i Hedensted tæt ved afkørsel 58 på motorvej E45, så det er nemt og hurtigt at få bilen synet i en pause på turen. SYNAS har hjemme i samme område som Lastas, hvor der er indrettet Skandinaviens længste synshal, der syner alle typer af køretøjer.

– Det er oplagt at benytte chaufførens obligatoriske pause efter køre– og hviletidsreglerne til at få lastbilen synet hos SYNAS, siger synschef Thomas Brendecke. Vi har kaffe på kanden og en avis at læse i så længe. Man kan også besøge LASTAS og se på de sidste nyheder inden for lastbiler eller trailere.

Om kort tid åbner SYNAS endnu en synshal i Skive, der specialiseres i syn af tunge køretøjer.

SYNAS er den første af de nye private synsvirksomheder, som er blevet ISO–9000 godkendt, og virksomheden satser på et højt kvalitetsniveau i alle ydelserne. Konceptet er inspireret af tyske forbilleder som TÜW og KÜS, og vil blive stillet til rådighed for Synas.net partnere over hele Danmark

SYNAS’ synschef Thomas Brendecke har tidligere arbejdet i tyske synsvirksomheder indenfor lignende koncepter, hvor traditionelt køretøjssyn er kombineret med andre serviceydelser indenfor kvalitetssikring og øget sikkerhed for køretøjer specielt henvendt til den professionelle bruger transportbranche, noget som private også vil gå glæde af uden merudgifter

– Vi vil genre gøre mere for kunderne end bare at syne lastbiler, siger Thomas Brendecke. Vi lægger meget vægt på rådgivning og vi tilbyder et totalkoncept for vedligehold, køretøjstjek og det årlige obligatoriske syn. Der vil løbende blive udbudt kurser der kan medvirke til at øge færdselsikkerheden

– SYNAS er f.eks. den første af de nye private synsvirksomheder, som formidler Tempo 100 tilladelser, siger Thomas Brendecke. Vi har også fået flere busselskaber som synskunder, lige fra vi åbnede i marts 2006.

SYNAS formidler også bl.a. ADR–godkendelser, godkendelse af blokvogne og specialkøretøjer.

For nærmere oplysninger kontakt Laust Rich 23 26 48 80 eller Thomas Brendecke på tlf 70 25 05 15
 

Læs mere her

Kørselsplanlægning på nettet sparer transportørerne for både tid og penge – og for strid med kunderne om regningen

Det danske softwarehus Transsoft, der er nyudnævnt Microsoft Gold Partner, har, i samarbejde med DTL (Dansk Transport og Logistik) Region Midt/Nord, udviklet et nyt kørselsplanlægnings–program, WEBroute, til transportvirksomheder i både Skandinavien og i det øvrige Europa.

WEBroute er internet–baseret med adressen www.webroute.dk og gør det nemmere og billigere for vognmænd, speditører og eksportører at komme i gang med professionel ruteplanlægning og kørselsoptimering.

Eftersom det kører over internettet på en server hos Transsoft, skal brugerne kun betale for et løbende abonnement og sparer derfor alle anskaffelses– og administrationsudgifter. Bruger–grænsefladen er udviklet på ni forskellige sprog, og flere er på vej.

WEBroute er baseret på teknologien fra Map&Guide, der også anvendes af GPS–systemerne, og er derfor altid opdateret med de nyeste kort og vejbeskrivelser.

Med WEBroute kan brugeren nu finde både den korteste og den billigste rute i hele Europa for de forskellige typer køretøjer, idet den underliggende database også indeholder oplysninger om vejenes beskaffenhed, om hastighedsgrænser og om kørselsafgifter ved fx motorveje, færger, broer og tunneller. Systemet kan også tage hensyn til køre–hviletidsregler for chaufførerne.

Der kan indtastes op til 25 forskellige adresser eller postnumre til én kørsel, hvorefter systemet automatisk finder den ønskede korteste, billigste eller hurtigste rute med tilhørende rutebeskrivelse.

WEBroute er således langt mere avanceret end de eksisterende, gratis on–line ruteplanlægningsprogrammer, som fx www.krak.dk.

En anden gevinst ved WEBroute er, at det kan danne grundlag for både tilbudsgivning og afregning mellem transportfirmaet og kunden, så man ikke længere skal strides om, hvor langt der er kørt – og dermed om, hvor stor regningen skal være.

Transsoft tilbyder alle at afprøve WEBroute gratis i 14 dage.

Et professionelt værktøj

WEBroute er udviklet i et samarbejde med DTL Region Midt/Nord i Viborg, hvorfra konsulent Bendt Thorup udtaler:

– Vi anser WEBroute for et meget spændende initiativ, som de danske vognmænd kan få stor gavn af. Det er et meget professionelt værktøj, der på et øjeblik finder den mest optimale rute gennem Europa i henhold til brugerens prioriteringer af tider og priser. Så der kan spares mange kilometer og kroner fremover. Og eftersom vognmændenes kunder selv kan bruge systemet, så vil vi måske også kunne slippe for det for alle parter irriterende problem, at man er uenige om, hvor langt der egentligt er fra X til Y – og dermed om regningens størrelse. Og så giver WEBroute jo også den store fordel, i forhold til de traditionelle pc–baserede systemer, at kortoplysningerne bliver ajourført løbende – og uden besvær for brugerne.
 

Læs mere her

TopLogic AB udvider med sit 3. kontor i Danmark

Den uafhængige konsulentvirksomhed indenfor logistik– og fragtanalyse (TopLogic AB) åbner kontor i Østjylland og dermed sit 3. kontor i Danmark !

Som led i ekspansionsplanerne for Norden åbner TopLogic nu sit 3. kontor i Danmark, og er således repræsenteret i Hovedstadsområdet, Vestjylland og nu Østjylland. Yderligere 1 kontor på Sjælland planlægges åbnet i midten af 2004.

Dette betyder at de danske kunder nu kan trække på 27 konsulenters erfaring i Skandinavien indenfor rådgivning og analyser af fragtøkonomi– og administration.

Ansvarlig for det nye kontor i Jylland er Steen Petersen fra Horsens. Steen Petersen har en bred erfaring indenfor transport– og speditionsbranchen fra ind– og udland. Bl.a. fra DFDS Transport.

Hvem er TopLogic AB

TopLogic er en svensk uafhængig konsulentvirksomhed indenfor logistik–, fragtanalyse og IT rådgivning.

TopLogic tilfører fragtkøbere værdi igennem en bred kompetence indenfor transportbranchen, har investeret og udviklet værktøjer indenfor fragt– analyser igennem 11 år.

TopLogic har 13 kontorer strategisk placeret I hele Sverige og åbner nu sit første kontor i Norge (Oslo) og sit 3. af flere kontorer i Danmark.

Ved hjælp af et simulerings– og analyseværktøj udfører kvalificeret analytikere på kompetence centre i Sverige; databehandling, analyser og forsyner derved skandinaviske– og internationale kunder med et bedre beslutningsgrundlag, til at optimere deres logistikløsninger økonomisk– som kvalitetsmæssigt. De lokale kontorer fungerer som salgskontorer med fokus på markedets fragtkøbere og fragtudbydere. Vi har valgt at koncentrere os om markedet, og lade et proffesionelt team af analytikere med international erfaring side centralt i Stockholm og Malmø og forberede beslutningsgrundlaget for vores kunder, på tværs af brancher og transportformer – udtaler Markedschef Paul Dhami fra Toplogic AB (Danmark).
 

Læs mere her