DTM kører med teknik fra Bosch

Bosch udvikler styreenhed med motorstyringssoftware specielt til DTM-serien. Hele DTM kører også i 2014 med motorstyring, display og andre komponenter fra Bosch. Viden overføres mellem motorsport og serieproduktion. Brølende motorer, hvinende dæk og spænding lige til målstregen. Alle de biler, der stiller op til dette års DTM, vil igen være udstyret med teknik fra Bosch. Motorstyreenhed, display, startere, generatorer og mange andre komponenter kommer fra Bosch. Hver komponent er en kulmination af mange års erfaring fra motorsporten: Vibrationer, ekstrem acceleration og opbremsning, temperatursvingninger, permanent topydelse over tusinder af kilometer i hver sæson. Dertil kommer knowhow og præcision fra virksomhedens serieproduktion i stor målestok. Vi kombinerer vores udviklingskompetence fra bilområdet med kravene fra motorsporten og leverer komponenter til DTM, der er tilpasset, så de leverer maksimal ydelse, forklarer Dr. Klaus Böttcher, leder af Bosch Motorsport.

Teknologi til motorsport og serieproduktion
En motorstyreenhed til DTM adskiller fra styreenheder fra serieproduktion i stor målestok. De er specialfremstillet og udvikles fra bunden. Allerede udefra er de lette at genkende på det sorte, temperaturresistente hus, der desuden er støv- og vandtæt. Særlige stikforbindelser sikrer en optimal elektrisk forbindelse ved ekstreme vibrationer på motorbanen.

Kernen i hver styreenhed er motorstyringssoftwaren, forklarer Böttcher.
Ved hjælp af denne kan alle team individuelt fastlægge talrige motorfunktioner inden for DTM’s regler – funktioner, der ikke kan ændres i seriefremstillede modeller. Herunder hører f.eks. indstilling af indsprøjtnings- og tændingstidspunkt med millisekunders præcision for at optimere motorydelsen. Kraftige processorer og koblingsanordninger og specialudviklede platiner garanterer den nødvendige computerydelse og –hastighed. Andre funktioner fra seriefremstillede biler, som aircondition og cruise control, er derimod overflødige i DTM-bilerne. En anden forskel mellem styreenheder til DTM og dem til serieproduktion er dataregistrering. Alle relevante motor- og chassisdata gemmes i DTM-bilerne under løbet. De udlæses og analyseres i pitten, og de enkelte team får værdifulde informationer om, hvordan bilen optimeres yderligere.

Detaljeret førerinformation
En anden komponent, der er specialudviklet til motorløb, er DTM-bilernes display. Mens reglerne fastsætter, at alle team skal have det samme standarddisplay, er det forskelligt, hvad den enkelte fører ser. Alle førere har adgang til op til 12 frit programmerbare sidevisninger under løbet for at se alle relevante bildata. Også for displayet er det softwaren, der er nøglen: Til forskel fra serieproducerede modeller kan hvert team individuelt programmere informationerne på displaysiderne med en medleveret software. Inde i kabinen skifter bilens fører mellem siderne på displayet ved et tryk på en knap.

Bosch Motorsport leverer et bredt spektrum af andre komponenter til DTM-biler inkl. startere, generatorer, ledningsnet, direkte viskerdrev og power box. Bortset fra standardkomponenter bruger de enkelte team også sensorer, tændingskomponenter og indsprøjtningsventiler fra Bosch Motorsport. Disse er ganske vist hovedsagelig baseret på den teknik, der anvendes ved serieproduktion, men er tilpasset motorsportens høje krav. Vi arbejder i den forbindelse tæt sammen med de specialiserede Bosch-fabrikkers prototypeafdelinger. De enkelte team kan således drage fordel af knowhow fra den førende leverandør til bilindustrien i hver enkelt komponent, siger Böttcher. Samtidig overføres viden om komponenternes robusthed og holdbarhed under motorsportens ekstreme forhold ofte til udviklingsarbejdet inden for serieproduktion. Videnoverførsel mellem motorsport og serieproduktion er ikke en ensrettet vej, sådan beskriver Böttcher samarbejdet med virksomhedens udviklingsafdelinger.

Motorstyring i alle serier
Fra Volkswagen Scirocco R-Cup og Porsche Carrera Cup Deutschland til FIA Formel 3 europamesterskabet: Alle supportserier for DTM kører med motorstyring fra Bosch og talrige andre komponenter fra denne leverandør.
Bosch Motorsport er en del af Bosch Engineering GmbH, et datterselskab med speciale i udviklingsservice. Virksomheden kan se tilbage på en lang tradition inden for motorsport: Allerede i 1901 blev teknik fra Bosch for første gang anvendt med succes ved motorløb.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Ifølge foreløbige regnskabstal for 2013 havde koncernen ca. 281.000 ansatte og en omsætning på 46,4 mia. euro. (Bemærk: På grund af ændringer i lovgivningen om konsolidering er 2013-resultatet kun delvis sammenligneligt med tallene for 2012). Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2013 anmeldte Bosch omkring 5.000 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens produkter og serviceydelser er designet, så de er attraktive og forbedrer livskvaliteten med løsninger, der er innovative og nyttige. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

Nu ruller hjulene i Tyskland igen.

17% flere lastkøretøjer solgt i Tyskland i 2010.

Nu går det fremad igen i Tyskland. Der sælges flere lastbiler. Der meldes om en stigning i salget af lastkøretøjer på 17% i 2010 i forhold til året før. Dermed er salget i Tyskland oppe på 282.000 lastbiler i 2010. Meldingen kommer fra Den tyske Automobilbranches salgsorganisation (VDA Verband der Automobilindustrie).

Det viser bedre end tal fra diverse vismænd, at nu er opsvinget kommet i gang i Tyskland , siger Dr. Lars Eriksen fra DanRevision-Gruppen, for erhvervslivet har kun brug for lastbiler, når det kører . Eksporten af lastkøretøjer fra Tyskland steg med 53% og ligger dermed nu på 242.500 lastkøretøjer. Automobilfabrikkerne har øget deres produktion af transportere, lastbiler og busser med 45% til 355.000 styk. Året før var salget på grund af krisen faldet dramatisk.

Vi som tyske revisorer mærker for tiden optimismen blandt de er-hvervsdrivende, fordi nu kører salget og markedet igen. Selv indenfor den ellers skrantende tyske byggebranche hører man om optimistiske bygherrer og byggefirmaer, melder Dr. Lars Eriksen fra DanRevision-Gruppen.

Salget af brugskøretøjer på det tyske marked steg i december for 10. måned i træk. og det endda med 37% overfor samme måned i december 2009. Der blev i december 2010 solgt ca. 26.500 flere enheder end året før.
Desuden blev der indregistreret 32% flere transportere det er den højeste stigning i hele året 2010. I løbet af året steg afsætningen i denne klasse med 16%.

Flere tunge lastbiler
Også markedet omkring de tungere lastbiler over 6 tons udviklede sig igen meget dynamisk. Nyindregistreringerne indenfor denne tunge klasse steg med 65% i løbet af sidste år. Med knap 73.700 enheder lå salget af lastbilenheder dermed 20% over året før (2009).

Læs mere her

Continental bygger anlæg til regummiering af lastvognsdæk

Continental, der er en af verdens førende dækproducenter og leverandører til bilindustrien, øger sit engagement på området for regummiering. I Hannover opfører koncernen en fabriksbygning og et nyt anlæg, der dels skal regummiere bus- og lastvognsdæk, dels sikre miljøvenlig genbrug af gummi.

Med en investering på ca. 75 millioner kroner udvider Continental dermed grundlaget for ContiLifeCycle-konceptet, som blev indført i 2010, og understreger samtidigt betydningen af regummiering som et vigtigt og fremadrettet forretningsområde for koncernen.

I lyset af begrænsede råvarer ser Continental det som sin pligt at komme med bæredygtige løsninger inden for dækproduktion og regummiering , siger adm. direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.

Det nye anlæg sætter os i stand til at behandle materialet fra gamle dæk på en måde, så det kan bruges i både nye og regummierede dæk. Teknologien gør det muligt at fordoble den mængde gummi, der genbruges som dæk , oplyser Georg Nielsen.

Anlægget til produktion af blandt andet ContiRe-produkter vil være med til at forstærke markedspositionen for Continentals ContiLifeCycle-koncept. Med de varmvulkaniserede ContiRe-dæk tilbydes kunderne produkter, der næsten matcher nye dæks kvalitet og egenskaber.

Den nye fabrik begynder at producere i løbet af i år. Den endelige kapacitet er projekteret til 180.000 dæk, når anlægget er fuldt udbygget. Den tilknyttede genbrugsfabrik får kapacitet til at behandle 4.000 tons rågummi om året, hvoraf en del vil komme fra den nye fabrik. Produktionen giver en ressourcebesparelse på ca. 2.400 tons gummi og 1.600 tons fyldstoffer såsom carbon black og silica.

ContiLifeCycle fabrikken bliver et kompetencecenter inden for regummiering. Beliggenheden ved hovedkontoret i Hannover betyder, at der er et tæt samarbejde med dækdivisionens forsknings- og udviklingsafdeling, produktion og kvalitetsledelse, så vi hurtigt kan inddrage erfaringer fra de andre afdelinger til løbende at gøre vores produkter endnu bedre , siger Georg Nielsen.

Ifølge ETRMA, den europæiske sammenslutning af dæk- og gummiproducenter, indsamles der i EU årligt omkring godt 3 millioner tons brugte dæk, hvoraf hele 95 % genbruges i en eller anden form hovedparten til energiformål i cementindustrien.

Billedtekster:
Teknologien gør det muligt at fordoble den mængde gummi, der genbruges som dæk.

Fabrikken til regummiering af bus- og lastvognsdæk og genbrugsfabrikken vil ligge i tilknytning til Continentals aktiviteter inden for udvikling og forskning i Hannover.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.

Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen). Forretningsenheden for dæk til erhvervskøretøjer er med en omsætning i 2011 på mere end 1,8 mia. Euro en af verdens førende producenter af dæk til last- og varevogne, busser og industrien.
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.

Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Læs mere her