Roskilde-vognmand hiver tre nye Mercedes-Benz ned fra hylden

Niels Kruse fra Roskilde-Lejre DanTaxi udskifter hele vognparken.Tre gange Mercedes-Benz E-klasse, tak. Sådan lød bestillingen fra den lokale taxivognmand Niels Kruse, og for nylig kunne salgskonsulent Dan Silving fra Mercedes-Benz forhandler Hessel A/S i Roskilde give Niels Kruse nøglerne til den første af de tre – en E220 serie 212. De to andre fra den helt nye serie 213 leveres senere i år.
– Både for kunderne og for mine chauffører er Mercedes bare en lækker bil, siger Niels Kruse, der er tilknyttet Roskilde-Lejre DanTaxi og derfor får bilerne leveret i DanTaxis design; hvid med logo i blåt.

Bil i topklasse
Den første bil fra årets bestilling er allerede ude at køre både for kunder i lokalområdet og for Lægevagten, hvor Niels Kruses bil hver nat kører på den østlige del af Sjælland.
– Det betyder meget for mig at levere en ydelse i bedste kvalitet – både i forhold til almindelige kunder og til Lægevagten. Bilen skal være topklasse, men det skal servicen også. Hygiejne på både bil og chauffører skal være i orden, og sammen skal vi levere en god oplevelse til kunderne, siger Niels Kruse, som blev vognmand i 1998.

Udover sig selv har han nu seks chauffører ansat til at køre de tre biler, der indgår i den vognpark af 56 DanTaxi-biler, der betjener borgerne i Roskilde og Lejre kommuner.

Fast kørsel for lægevagten
Niels Kruse har før kørt lægevagtskørsel i 14 år og er glad for at være en del af ordningen.
– Det er et godt fundament for forretningen at have en bil 100 % dedikeret til Lægevagtskørsel hver nat ugen rundt og også i dagtimerne i weekenden, siger Niels Kruse, som i weekenderne også kan stille endnu en bil til rådighed for Lægevagten, hvis der er behov.

Komfort og sikkerhed
Den nye 213-serie, som bliver de to næste biler, Hessel A/S leverer til DanTaxi er 10. generation i E-klassen fra Mercedes-Benz. Bilen er med sine næsten 5 meter lidt længere end forgængeren og giver dermed bedre plads til passagerne på bagsædet. Anmelderne fremhæver bilen store komfort og sikkerhed, hvor den bl.a. selv holder afstand til den forankørende. Et system, der ligesom dækkene er udviklet af tyske Continental. Niels Kruse er også ret pjattet med det digitale instrumentbræt.
– Blandt andet er der to sammenbyggede 12 tommer skærme, så hvis jeg lige får en tur til Tyrkiet, kan jeg faktisk se hele ruten ret detaljeret på ét skærmbillede, smiler han.

Fakta om DanTaxi
• Omkring 1.000 taxier indgår i dag i DanTaxis dækning over hele landet, heraf kører 56 biler i Roskilde og Lejre Kommuner
• Man kan bestille DanTaxi via en DanTaxi-app på sin smart phone eller via et centralt hovednummer. Met kendte taxa-telefonnummer i Roskilde-området, 46 75 75 75, er stadig det samme.
• Til pensionister har DanTaxi et Seniorkort, hvor folkepensionister og andre pensionister får rabat.
• Personer, som er med i SAS EuroBonus program, kan optjene point, når de kører med DanTaxi.

Læs mere her

Vestfyn Trækker 2016: KLC vinder Årets Opbygning

Alsidig forvogn, der kan omdannes til trækker, vinder titlen som Årets Opbygning på Danmarks største udendørs transportmesse.Fredag formiddag blev de tre nominerede til titlen som Årets Opbygning afsløret på Vestfyn Trækker – Transport & Logistik, der afholdes ved afkørsel 56 på Fynske Motorvej. Spændingen kulminerede søndag middag, da KLC A/S fra Kolding blev kåret som vinder.

– Kunden spurgte, om vi kunne bygge sådan en bil. Vi laver mange specielle, kundetilpassede opbygninger, og det er jo altid sjovt, når man får lov at lave noget, som er alt andet end standard. Ikke mindst derfor er det en fjer i hatten at vinde med et projekt, hvor man udfolder og afprøver nye ideer. Opbygningen har fået en meget positiv modtagelse her på Vestfyn Trækker, siger salgskonsulent Morten Thomsen fra KLC A/S.

Bedst ud af 20 kandidater

Dommerpanelet udvalgte de nominerede blandt 20 opbygninger. Ud over vinderen var Danlad udvalgt for en værkstedsbil leveret til Barslund A/S, mens MTDK A/S deltog i finalen med linktraileren AMT LG300. Dommer- og publikumsstemmer havde samme vægt, da sejrherren skulle findes.

– Kandidatfeltet har været meget stærkt. Opbyggerne har været dygtige til teknisk og markedsmæssigt at argumentere for deres produkter og til at komme tæt på kundernes behov. Vi har virkelig oplevet en evne til at tænke ud af boksen, som er meget kendetegnende for opbyggerbranchen herhjemme. Der er en udpræget vilje til at arbejde tæt sammen med chauffører og vognmænd, siger Hans Bruun, der er chefkonsulent hos Autobranchen Danmark, på vegne af dommerpanelets syv medlemmer.

Alsidig forvogn kan omdannes til trækker

Den vindende opbygning er en forvogn med aftagelig skammel og løs bagende, så bilen kan konverteres til krantrækker. Bagenden er med hydraulisk udskydelig bom, containerlåse og seks bådstøtter, som betjenes via kranens radiostyring. Dermed kan bilen både bruges som trækker, som containerbil og til bådtransport.

– Vinderen er et skoleeksempel på en multifunktionel, kundetilpasset opbygning med øje for de løbende omkostninger. Opbygningen er blevet til igennem et tæt og praktisk orienteret samarbejde mellem leverandør og vognmand, fastslår Hans Bruun.

Vinderen kan betragtes på Vestfyn Trækkers stand 29. Ligeledes kan man tage de øvrige to nominerede i øjesyn på standene 9-12 (MTDK A/S) og 74 (Danlad A/S).

Fakta

Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og medier. Messearealet er udvidet til 55.000 kvadratmeter.

Læs mere her

Verdensnyhed afsløret på Vestfyn Trækker

VBG Rear End Solution gør det nemt at skabe en elegant lukket bagende – helt integreret med øvrige dele i VBG’s koblingssystem. Nyheden lanceres i Danmark som det første land.Produktnyheden VBG Rear End Solution skal gøre det enkelt at opbygge en lukket bagende. Det modulopbyggede system er netop præsenteret på Vestfyn Trækker 2016.

Rear End Solution er samlet af et antal plader, der kan kombineres på forskellige måder for at passe til de enkelte lastbilfabrikater. Dækpladerne giver en elegant, glat bagende med plads til at montere baglygter, reflekser samt tilslutninger for el, luft og hydraulik. Ved at kombinere forskellige varianter af de midterste dækplader opnår man maksimal fleksibilitet og pasform til det enkelte lastbilfabrikat.

Nemt at erstatte enkeltkomponenter

For maksimal holdbarhed og levetid er systemets dele forbundet med bolte. Samtidig gør den boltede konstruktion det nemt at erstatte de enkelte komponenter, og det bliver enklere at modificere bagendeopbygningen ved ændrede behov. Her har markedet hidtil været henvist til specialløsninger med svejsede konstruktioner.

– Ved at lagerføre Rear End Solution har man altid en komplet, godkendt bagendeløsning klar til nem montering i tilfælde af skader. På den måde undgås dyr stilstand. Og takket være modulopbygningen kan man nøjes med at udskifte den beskadigede del, siger Per Mikkelsen, der er administrerende direktør for VBG i Danmark.

Mange gode grunde til lukket bagende

En lukket bagende beskytter lastbilen samt gør det nemmere at holde køretøjet rent og pænt. Opbygningsarbejdet bliver nemt og omkostningseffektivt, og slutresultatet er et integreret system med høj finish og kvalitet.

Elementerne danner sammen med gavlsæt og bagkofangere fra VBG en komplet bagende, hvor hver del er optimeret for sikkerhed og styrke samt overfladebehandlet med henblik på høj korrosionsbestandighed.

– Løsningen har fra fabrikken gennemgået en komplet overfladebehandling i ti trin helt fra bunden. Dermed opnås den optimale løsning. Både kosmetisk, funktionelt og kvalitetsmæssigt, fastslår Per Mikkelsen.

Fakta

VBG, grundlagt i 1951, er markedsleder inden for koblingsudrustning. Sortimentet omfatter et bredt udvalg af koblinger, trækanordninger og tilbehør. Koncernen er repræsenteret i Danmark ved VBG GROUP Sales A/S i Ejby.

Læs mere her

Vestfyn Trækker 2016: Her er de nominerede til Årets Opbygning

Rullende værksted, forskydelig linktrailer og alsidig forvogn, der kan omdannes til trækker, kæmper om titlen som Årets Opbygning på Danmarks største udendørs transportmesse.Fredag formiddag blev afsløret de tre nominerede til titlen som Årets Opbygning på Vestfyn Trækker 2016. MCH Messecenter Herning afholder konkurrencen, hvor de besøgende på messen sammen med syv ekspertdommere skal finde årets bedste specialopbyggede køretøj.

– De tre finalister er udvalgt ud fra 12 kriterier som eksempelvis relevans, potentiale, kreativitet og fleksibilitet. Fælles for dem er, at de netop er innovative, repræsenterer en stor nytteværdi og løser konkrete kundebehov. Derfor skaber de merværdi for mange. Dommerpanelet var meget begejstret og forlod nomineringsmødet i opløftet tilstand, fortæller projektleder Betina Engholm fra MCH.

Danlad gør værkstedet mobilt

Den første finalist er vare- og lastbilopbyggeren Danlad, som blev udvalgt for en værkstedsbil leveret til Barslund A/S. Entreprenørfirmaet henvendte sig for at få bygget et rullende værksted med så meget udstyr, at næsten alle reparationsopgaver kan løses på stedet uden ekstern hjælp.

– Her er tale om en gennemtænkt opbygning med masser af finesser og god finish. Mulighederne er meget større end med den typiske værkstedsbil. Sådan lød dommerpanelets motivation for nomineringen, som blev offentliggjort af messearrangør Per Mikkelsen, administrerende direktør for VBG GROUP Sales A/S.

Alsidig forvogn kan omdannes til trækker

KLC A/S er nomineret for en forvogn med aftagelig skammel og løs bagende, så bilen kan konverteres til krantrækker. Bagenden er med hydraulisk udskydelig bom, containerlåse og seks bådstøtter, som betjenes via kranens radiostyring. Dermed kan bilen både bruges som trækker, som containerbil og til bådtransport.

– En tanke er opstået, og så er der blevet handlet med flot resultat. Nytteværdien er stor, og vognmanden sparer en ekstra bil. En både brugervenlig, nyskabende og multifunktionel løsning, lyder det fra dommerpanelet.

Hydraulisk forskydelig linktrailer

Linktraileren AMT LG300 med hydraulisk forskydelig opbygning sikrer MTDK A/S en finaleplads. Baggrunden for produktet er, at mange kunder har ytret ønske om at reducere omkostningerne til vedligeholdelse af deres linktrailere. Da støtteben og drejeskammel på den nye linktrailer fra AMT er standardprodukter, er delene både billigere og mere tilgængelige. Derfor har nyheden et betydeligt kommercielt potentiale.

– Kundens behov er i centrum, og der er ikke alene tænkt ud af boksen, men også ud af Danmark. Løsningen er økonomisk og med stor nytteværdi. Samtidig giver den tryghed for chaufføren, mener dommerkomiteen.

Vinder kåres søndag eftermiddag

Vinderen af Årets Opbygning kåres søndag eftermiddag på Vestfyn Trækker 2016. Hvem der skal løbe med sejren, afgøres af publikum og dommere i fællesskab. Læs mere på www.vestfyntrækker.dk.

Fakta

Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og medier. Messearealet er udvidet til 55.000 kvadratmeter.

Læs mere her

Lastbilproducenter fokuserer på totaløkonomi

Driftsøkonomi og brændstofbesparelser var nøgleord, da bilimportørerne præsenterede nye produkter og koncepter på Skandinaviens største indendørs transportmesse, Transport 2015 i MCH Messecenter Herning. Under Transport 2015 har total cost of ownership været et helt centralt begreb på alle bilimportørernes stande. Herunder intelligente fartpiloter, som sikrer bedre brændstoføkonomi op og ned ad bakker.

Mercedes demonstrerede på sin stand konceptet Predictive Powertrain Control (PPC), som nu også tilbydes eftermonteret.

– Takket være GPS-integrationen opererer fartpiloten med 3D-kort og en elektronisk horisont, som rækker flere kilometer frem. Systemet muliggør brændstofbesparelser på omkring fem procent og vil dermed for manges vedkommende have en kort tilbagebetalingstid, fortæller marketingchef Ole Pedersen, Mercedes.

På DAF’s stand blev et lignende system præsenteret, Predictive Cruise Control.

– Det tilbydes nu som tilkøbsmulighed sammen med det automatiske nødbremsesystem AEBS, siger marketingchef Rita M. Hansen, DAF.

6,57 procent brændstofbesparelse

MAN, hvis lastvognsdivision i år kan fejre 100-års fødselsdag, fremviste den helt nye teknologi EfficientLine 2, der ifølge kommunikationschef Claus Lindholm sikrer 6,57 procent brændstofbesparelse i forhold til den foregående generation – og en reduktion på hele 15 procent i forhold til en typisk Euro-5-bil.

– Tre elementer gør særlig stor forskel i det samlede regnestykke: EfficientCruise, som er en satellitstyret fartpilot med højdekort, TopTorque, der giver 200 ekstra newtonmeter, og SpeedShift, der sikrer hurtigere gearskift i højere gear for at holde farten op ad bakke, forklarer han.

Kobling fra motorsporten

Hos Volvo Group Trucks Danmark kunne marketingchef Helle Hessel ikke alene præsentere en ny bil, Renault D Access, der med lav indstigningshøjde og lille venderadius især er tiltænkt renovationssegmentet. Samtidig fremviste hun den nye Volvo I-Shift dobbeltkobling, som er baseret på teknologi fra motorsportsverdenen.

– Allerede inden man skifter, lægges det næste gear klar i den automatiske gearkasse. På den måde opnår man hurtigere, mere jævn acceleration og dermed også bedre kørekomfort, fortæller marketingchefen.

Besparende nyheder hos Iveco

Også Iveco præsenterede flere nyheder, der reducerer brændstofforbruget. Den nye Eurocargo er markedets første 22 tons lastbil i en 6×2-version med næsten samme lasteevne som biler på 26 tons. Og Stralis Hi-Way blev præsenteret i en ny version med ændret motorolie- og vandflow.

– Det virker perfekt i kombination med vores unikke motorsystem Euro 6 Hi-SCR. Ved at undgå recirkulation af udstødningsluften får bilen flere kræfter og kan medtage mere nyttelast. Samtidig opnår man bedre drifts- og filterøkonomi, fastslår Jan Nørskov Pedersen, salgs- og marketingdirektør hos Iveco Nordic.

Læs mere på transport-messen.dk, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Læs mere her

Transportmesse sætter ny besøgsrekord

8663 besøgte transportmessen Vestfyn Trækker 2014 i Ejby. Den nye Fiat Ducato løb med titlen som Årets Varebil, modellen Lærke fik to gange dekoreret sin afklædte krop med lastbilmotiv, og Johnny Jensen blev kåret til Danmarks bedste kranfører. Vejrguderne tilsmilede årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014, der blev afholdt ved Fynske Motorvej i weekenden fra den 23. til 25. maj. Efter et regulært skybrud, kort før det lokale folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) åbnede udstillingen, holdt det tørvejr det meste af weekenden med en del sol og temperaturer omkring 20 grader. 8663 besøgte messen, hvilket er det højeste tal i udstillingens historie – et hestehoved foran den hidtidige rekord, 8491, fra 2010. – Vi er meget tilfredse og glade for, at mange anser årets messe for den hidtil bedste, siger arrangøren, adm. direktør Per Mikkelsen fra VBG Group Sales A/S.

I åbningstalen fremlagde Lilleholt forslag til forbedring af transportbranchens rammevilkår. – Vejtransport er afgørende for vores samfund. Derfor skal der investeres mere i vejnettet. Venstre vil åbne op for modulvogntog på alle statsveje og bremse yderligere liberalisering af cabotage, ligesom vi støtter vægtforøgelse for syvakslede lastbiler til 56 tons. Vi vil ikke se passivt til, mens vognmændene bliver udkonkurreret af østeuropæere på ulige vilkår, fastslog folketingsmedlemmet.

Ducato og Johnny blev danmarksmestre
Efter talen kårede Lilleholt sammen med Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) Fiat Ducato til Årets Varebil 2014. Med messearealet som udgangspunkt har juryen testet 12 varevognsnyheder, og ud over sejrherren var Citroën C4 Picasso, Mercedes Sprinter og to varianter af Ford Transit kåret til finalister. – Ducatoen vandt, fordi prisen er lav sammenlignet med konkurrenterne, og fordi bilen byder på gedigen samlekvalitet og en god køreoplevelse, siger juryformand Carsten Teiner.

På SAWO’s stand blev en anden danmarksmester fundet, da nordsjællænderen Johnny Jensen vandt den indledende runde af HIAB’s jagt på verdens bedste kranfører. På blot to minutter og 43 sekunder gennemløb han forhindringsbanen – forbi de opstillede dunke, under en bom og ned i en tønde. Den 41-årige chauffør repræsenterer derfor Danmark, når den internationale vinder skal findes. – Andre erfarne kranførere brugte fem til syv minutter. Især vanddunkene gav udfordringer. Men Johnny er tæt på HIAB’s referencetid, 2:27, fortæller Vivian Knudsen, marketingansvarlig hos SAWO.

Maleri fra Volvo til kvindekrop
På Bridgestones stand tog den amerikanske kunstner Ray Hill opstilling ved siden af en farverig lastbil, som det har taget ham to måneder at dekorere i fri hånd og uden nogen form for skitse. Efter nogen overvejelse takkede maleren ja til en utraditionel udfordring fra dækfirmaets salgs- og marketingchef – nemlig at spraymale samme motiv på modellen Lærke. Kun iført trusser lagde hun velvilligt krop til eksperimentet både fredag og lørdag, og begge gange blev resultatet fint.

– Jeg har aldrig malet på et menneske før, men jeg bruger præcis samme airbrush på Lærkes krop, som jeg lavede en stor del af lastvognen med, afslørede en koncentreret Ray Hill midt i arbejdet.

Arrangør: Branchen gør det godt
Da Per Mikkelsen fra VBG bød velkommen til Vestfyn Trækker 2014, roste han transportbranchen for fremsynethed og evnen til at klare sig igennem en hård tid. – Jeg er stolt over at være del af en sektor, som til trods for svære forhold formår at stå sammen og løfte i flok, og hvor man tænker kreativt for at blive stadig mere konkurrencedygtig. Det er også i kraft af de egenskaber, Vestfyn Trækker bliver større og større for hver gang, lød det fra direktøren.

Mikkelsen opfordrede samtidig landets vognopbyggere til at danne en bred sammenslutning, som favner hele branchen og kan opnå politisk indflydelse. – Vores nabolande er nået langt med at implementere EU-kravene til helbilsgodkendelse, men herhjemme halter vi bagefter. Danske biler, der ikke lever op til kravene, taber værdi og bliver svære at sælge. Alt for få tænker i helbilsgodkendelse, og det havde vi undgået med en velfungerede brancheforening, fastslår han.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der blev afholdt fra 23. til 25. maj, kunne man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, vognopbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltog mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet var i år udvidet til 55.000 m2. www.vestfyntraekker.dk

Læs mere her

Årets største transportmesse starter i dag: Op mod 10.000 stimler sammen på Vestfyn

Der bliver noget for enhver smag at se på, når MF Lars Chr. Lilleholt her til formiddag har åbnet transportmessen Vestfyn Trækker. Rigspolitiet og DR hjælper dig til sikrere kørsel uden bøder og køer, mens amerikansk kunstner genskaber anerkendt lastbilmaleri på næsten nøgen model.
Årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014 ved motorvejen i Ejby, byder på et utraditionelt kunstnerisk indslag. Umiddelbart efter folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) åbner udstillingen fredag kl. 10, prøver den amerikanske maler Ray Hill kræfter med bodypainting på Bridgestones stand. Kun iført g-streng lægger modellen Lærke velvilligt krop til.

– Ray Hill er internationalt anerkendt for sine unikke lastbiludsmykninger. Til gengæld har han aldrig malet på et menneske, så vi udfordrede Hill til at dekorere vores model med samme flotte motiv, som han netop har malet på vognmand Henrik Guldagers nye Volvo. Og lastbilen bliver opstillet ved siden af, så tilskuerne selv kan bedømme, hvilken udgave der er flottest, smiler Keld Andersen, salgs- og marketingchef for Commercial Products hos dækfirmaet.

Et sjovere møde med politiet
I transportbranchen er trafikbøder ofte femcifrede. Derfor giver det ekstra god mening at overholde reglerne, og på Vestfyn Trækker informerer Rigspolitiet om aktuelle lovkrav for at hjælpe branchen til højere trafiksikkerhed og færre bøder.

– Der er jo en masse regler og bestemmelser om alt fra køre- og hviletid til fastsurring af gods. Vi arbejder for at sikre bedre information og besvarer alle messegæsternes spørgsmål. Hvis vi ikke har svaret på rede hånd, vender vi tilbage efterfølgende. Lige nu gælder det især de nye kørekort- og sammenkoblingsregler, og messen er jo et noget sjovere møde med politiet, end når man først har gjort noget forkert, mener politiassistent Henrik Hammild fra Rigspolitiets Færdselssektion.

DR vil i dialog med chaufførerne
Også DR og Vejdirektoratets stand sætter fokus på sikrere og mere velfungerede trafik. DR P4, der samarbejder med Vejdirektoratet om trafikradio, ønsker en tættere dialog med professionelle vejbrugere for at gøre trafikvarslingen endnu bedre.

– Danskerne er kvikke til at ringe ind ved fx uheld og køer. P4 og Vejdirektoratet har også et fælles trafikrapportørkorps, som vi læner os særlig meget op ad. Her vil vi gerne have mange flere professionelle vejbrugere med, fordi de er vant til at vurdere situationer i trafikken og derfor kan rapportere meget præcist, forklarer Finn Andersen, der er trafikredaktør på P4. Han bemander sammen med fem andre eksperter fra DR og Vejdirektoratet den fælles stand.

Er du Danmarks bedste kranfører
Kranproducenten HIAB har netop indledt jagten på verdens bedste kranfører. SAWO, der er dansk forhandler af kranerne, afholder kvalifikationsdyst på Vestfyn Trækker, hvor man kan kæmpe sig til en plads i den internationale finale.

– Med en last hængende i krogen skal kranføreren køre forbi et antal dunke, under en bom og ned i en tønde. Nogle dunke på banen skal væltes, mens andre skal blive stående for ikke at give straftid. Tiden slutter, når kranen igen er parkeret, oplyser Vivian K. Knudsen, der er marketingansvarlig hos SAWO A/S.

13 tons på ladet uden surring
Brdr. Plagborg præsenterer en dugfrisk nyhed på sin stand. Som de første herhjemme kan firmaet levere ladopbygninger med såkaldt XL-godkendelse, der gør det lovligt at medtage op til 13 tons nyttelast uden fastsurring. Brødrene tog idéen op efter en henvendelse fra Danske Fragtmænd, som man sammen med den første danske XL-opbygning kan møde på Plagborgs stand.

– Vi har arbejdet med XL i et års tid. Da Danske Fragtmænd henvendte sig, tog det for alvor fart. Med godkendelsen skal kun gods ud over 13 tons surres, og det er meget tidsbesparende, fortæller partner Karl Erik Plagborg.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2, og der forventes mellem 6.000 og 10.000 besøgende. www.vestfyntraekker.dk

Læs mere her

Enorm messe denne weekend: Hyg med politiet, mens afklædt kvinde males som lastbil

Der er noget for enhver smag, når transportmessen Vestfyn Trækker afholdes i weekenden. Rigspolitiet og DR hjælper dig til sikrere kørsel uden bøder og køer, mens amerikansk kunstner genskaber anerkendt lastbilmaleri på næsten nøgen model. Årets største transportmesse, Vestfyn Trækker 2014 ved motorvejen i Ejby, byder på et utraditionelt kunstnerisk indslag. Umiddelbart efter folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V) fredag formiddag åbner udstillingen, prøver den amerikanske maler Ray Hill kræfter med bodypainting på Bridgestones stand. Kun iført g-streng lægger modellen Lærke velvilligt krop til.

– Ray Hill er internationalt anerkendt for sine unikke lastbiludsmykninger. Til gengæld har han aldrig malet på et menneske, så vi udfordrede Hill til at dekorere vores model med samme flotte motiv, som han netop har malet på vognmand Henrik Guldagers nye Volvo. Og lastbilen bliver opstillet ved siden af, så tilskuerne selv kan bedømme, hvilken udgave der er flottest, smiler Keld Andersen, salgs- og marketingchef for Commercial Products hos dækfirmaet.

Et sjovere møde med politiet
I transportbranchen er trafikbøder ofte femcifrede. Derfor giver det ekstra god mening at overholde reglerne, og på Vestfyn Trækker informerer Rigspolitiet om aktuelle lovkrav for at hjælpe branchen til højere trafiksikkerhed og færre bøder.

– Der er jo en masse regler og bestemmelser om alt fra køre- og hviletid til fastsurring af gods. Vi arbejder for at sikre bedre information og besvarer alle messegæsternes spørgsmål. Hvis vi ikke har svaret på rede hånd, vender vi tilbage efterfølgende. Lige nu gælder det især de nye kørekort- og sammenkoblingsregler, og messen er jo et noget sjovere møde med politiet, end når man først har gjort noget forkert, mener politiassistent Henrik Hammild fra Rigspolitiets Færdselssektion.

DR vil i dialog med chaufførerne
Også DR og Vejdirektoratets stand sætter fokus på sikrere og mere velfungerede trafik. DR P4, der samarbejder med Vejdirektoratet om trafikradio, ønsker en tættere dialog med professionelle vejbrugere for at gøre trafikvarslingen endnu bedre.

– Danskerne er kvikke til at ringe ind ved fx uheld og køer. P4 og Vejdirektoratet har også et fælles trafikrapportørkorps, som vi læner os særlig meget op ad. Her vil vi gerne have mange flere professionelle vejbrugere med, fordi de er vant til at vurdere situationer i trafikken og derfor kan rapportere meget præcist, forklarer Finn Andersen, der er trafikredaktør på P4. Han bemander sammen med fem andre eksperter fra DR og Vejdirektoratet den fælles stand.

Er du Danmarks bedste kranfører
Kranproducenten HIAB har netop indledt jagten på verdens bedste kranfører. SAWO, der er dansk forhandler af kranerne, afholder kvalifikationsdyst på Vestfyn Trækker, hvor man kan kæmpe sig til en plads i den internationale finale.

– Med en last hængende i krogen skal kranføreren køre forbi et antal dunke, under en bom og ned i en tønde. Nogle dunke på banen skal væltes, mens andre skal blive stående for ikke at give straftid. Tiden slutter, når kranen igen er parkeret, oplyser Vivian K. Knudsen, der er marketingansvarlig hos SAWO A/S.

13 tons på ladet uden surring
Brdr. Plagborg præsenterer en dugfrisk nyhed på sin stand. Som de første herhjemme kan firmaet levere ladopbygninger med såkaldt XL-godkendelse, der gør det lovligt at medtage op til 13 tons nyttelast uden fastsurring. Brødrene tog idéen op efter en henvendelse fra Danske Fragtmænd, som man sammen med den første danske XL-opbygning kan møde på Plagborgs stand.

– Vi har arbejdet med XL i et års tid. Da Danske Fragtmænd henvendte sig, tog det for alvor fart. Med godkendelsen skal kun gods ud over 13 tons surres, og det er meget tidsbesparende, fortæller partner Karl Erik Plagborg.

Fakta
Vestfyn Trækker – Transport & Logistik ved motorvejen i Ejby er årets største transportudstilling. På messen, der afholdes fra 23. til 25. maj, kan man møde 150 udstillere – herunder en lang række bilimportører, opbyggere og forhandlere af øvrigt transportmateriel. Desuden deltager mange udbydere af tilbehør og serviceydelser samt brancheorganisationer og fagmedier. Messearealet er i år udvidet til 55.000 m2, og der forventes mellem 6.000 og 10.000 besøgende.

Læs mere her

DTM kører med teknik fra Bosch

Bosch udvikler styreenhed med motorstyringssoftware specielt til DTM-serien. Hele DTM kører også i 2014 med motorstyring, display og andre komponenter fra Bosch. Viden overføres mellem motorsport og serieproduktion. Brølende motorer, hvinende dæk og spænding lige til målstregen. Alle de biler, der stiller op til dette års DTM, vil igen være udstyret med teknik fra Bosch. Motorstyreenhed, display, startere, generatorer og mange andre komponenter kommer fra Bosch. Hver komponent er en kulmination af mange års erfaring fra motorsporten: Vibrationer, ekstrem acceleration og opbremsning, temperatursvingninger, permanent topydelse over tusinder af kilometer i hver sæson. Dertil kommer knowhow og præcision fra virksomhedens serieproduktion i stor målestok. Vi kombinerer vores udviklingskompetence fra bilområdet med kravene fra motorsporten og leverer komponenter til DTM, der er tilpasset, så de leverer maksimal ydelse, forklarer Dr. Klaus Böttcher, leder af Bosch Motorsport.

Teknologi til motorsport og serieproduktion
En motorstyreenhed til DTM adskiller fra styreenheder fra serieproduktion i stor målestok. De er specialfremstillet og udvikles fra bunden. Allerede udefra er de lette at genkende på det sorte, temperaturresistente hus, der desuden er støv- og vandtæt. Særlige stikforbindelser sikrer en optimal elektrisk forbindelse ved ekstreme vibrationer på motorbanen.

Kernen i hver styreenhed er motorstyringssoftwaren, forklarer Böttcher.
Ved hjælp af denne kan alle team individuelt fastlægge talrige motorfunktioner inden for DTM’s regler – funktioner, der ikke kan ændres i seriefremstillede modeller. Herunder hører f.eks. indstilling af indsprøjtnings- og tændingstidspunkt med millisekunders præcision for at optimere motorydelsen. Kraftige processorer og koblingsanordninger og specialudviklede platiner garanterer den nødvendige computerydelse og –hastighed. Andre funktioner fra seriefremstillede biler, som aircondition og cruise control, er derimod overflødige i DTM-bilerne. En anden forskel mellem styreenheder til DTM og dem til serieproduktion er dataregistrering. Alle relevante motor- og chassisdata gemmes i DTM-bilerne under løbet. De udlæses og analyseres i pitten, og de enkelte team får værdifulde informationer om, hvordan bilen optimeres yderligere.

Detaljeret førerinformation
En anden komponent, der er specialudviklet til motorløb, er DTM-bilernes display. Mens reglerne fastsætter, at alle team skal have det samme standarddisplay, er det forskelligt, hvad den enkelte fører ser. Alle førere har adgang til op til 12 frit programmerbare sidevisninger under løbet for at se alle relevante bildata. Også for displayet er det softwaren, der er nøglen: Til forskel fra serieproducerede modeller kan hvert team individuelt programmere informationerne på displaysiderne med en medleveret software. Inde i kabinen skifter bilens fører mellem siderne på displayet ved et tryk på en knap.

Bosch Motorsport leverer et bredt spektrum af andre komponenter til DTM-biler inkl. startere, generatorer, ledningsnet, direkte viskerdrev og power box. Bortset fra standardkomponenter bruger de enkelte team også sensorer, tændingskomponenter og indsprøjtningsventiler fra Bosch Motorsport. Disse er ganske vist hovedsagelig baseret på den teknik, der anvendes ved serieproduktion, men er tilpasset motorsportens høje krav. Vi arbejder i den forbindelse tæt sammen med de specialiserede Bosch-fabrikkers prototypeafdelinger. De enkelte team kan således drage fordel af knowhow fra den førende leverandør til bilindustrien i hver enkelt komponent, siger Böttcher. Samtidig overføres viden om komponenternes robusthed og holdbarhed under motorsportens ekstreme forhold ofte til udviklingsarbejdet inden for serieproduktion. Videnoverførsel mellem motorsport og serieproduktion er ikke en ensrettet vej, sådan beskriver Böttcher samarbejdet med virksomhedens udviklingsafdelinger.

Motorstyring i alle serier
Fra Volkswagen Scirocco R-Cup og Porsche Carrera Cup Deutschland til FIA Formel 3 europamesterskabet: Alle supportserier for DTM kører med motorstyring fra Bosch og talrige andre komponenter fra denne leverandør.
Bosch Motorsport er en del af Bosch Engineering GmbH, et datterselskab med speciale i udviklingsservice. Virksomheden kan se tilbage på en lang tradition inden for motorsport: Allerede i 1901 blev teknik fra Bosch for første gang anvendt med succes ved motorløb.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Ifølge foreløbige regnskabstal for 2013 havde koncernen ca. 281.000 ansatte og en omsætning på 46,4 mia. euro. (Bemærk: På grund af ændringer i lovgivningen om konsolidering er 2013-resultatet kun delvis sammenligneligt med tallene for 2012). Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2013 anmeldte Bosch omkring 5.000 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens produkter og serviceydelser er designet, så de er attraktive og forbedrer livskvaliteten med løsninger, der er innovative og nyttige. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er ”Invented for life”.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

Ny Ford Transit Courier med klassens bedste økonomi og lastekapacitet

Fords nye, lille varebil, Ford Transit Courier, der lander hos de danske Ford-forhandlere efter sommerferien, er både en lille og en stor varebil. Op til 26,3 km/l og 10 procent større lastekapacitet end konkurrenterne. Fords nye, lille varebil, Ford Transit Courier, der lander hos de danske Ford-forhandlere efter sommerferien, er både en lille og en stor varebil. Det er den hidtil mindste Transit, Ford har produceret. Men i en direkte sammenligning med de nærmeste konkurrenter i klassen for kompakte varebiler har den med sit 2,3 kubikmeter store varerum ikke desto mindre 10 procent større lastekapacitet.

Samtidig leverer den nye Courier brændstoføkonomi i særklasse. I udgaven med 1,6 liters Durarorq TDCi-motor med 95 hk er det muligt at køre op til 26,3 kilometer på én liter diesel. Det giver en CO2-udledning på beskedne 100 gram pr kørt kilometer. På benzin-siden leverer den flere gange prisvindende 1,0 EcoBoost-motor med 100 hk henholdsvis 19,2 km/l og 119 gram CO2 pr. kørt kilometer.

Den praktiske mini-varebil udmærker sig også ved at hæve den teknologiske barre i klassen med nye sikkerhedsfunktioner og SYNC – Fords stemmestyrede kommunikationssystem med indbygget, automatisk nødopkald.

-Den nye Transit Courier er en økonomisk arbejdshest, som sætter en hel ny standard for brændstoføkonomi og lasteevne. Den er skabt til en travl hverdag i storbyen og vi glæder os naturligvis over at kunne tilbyde alle de velkendte Transit-dyder til en helt ny gruppe af kunder, siger Paulo Giantaglia, som er Fords chefingeniør bag Transit Courier.

Økonomi, økonomi, økonomi

Den nye Transit Courier er først og fremmest skabt med henblik på pålidelig og fleksibel transport samt lave driftsomkostninger. Alle motorvarianter har et serviceinterval på 30.000 km eller et helt års kørsel, ligesom Transit Courier er designet for nem, hurtig og økonomisk service. Kofangere og sidebeskyttere er designet for at undgå skader på bilens lak og karosseri og, sammen med lygternes høje placering, sikrer det kunderne mod storbyens mange småskader og ekstraregninger på forsikringens selvrisiko. Ford EasyFuel sikrer mod forkert brændstof i tanken.

Den nye Courier har været udsat for omfattende ”mishandling” inden introduktionen. Ford har testet Transit Courier over mere end 1,6 millioner kilometer under alle tænkelige forhold, og samtlige døre er blevet åbnet og smækket mere 250.000 gange for at sikre, at Transit Courier er klar til virkelighedens strabadser.

Masser af praktisk lastekapacitet

Lastrummet i den nye Transit Courier er 1,62 meter dybt ved gulvhøjde og skydedørene har en laståbning på hele 453 mm. Seks fastgørelsespunkter i gulv og vægge gør det nemt at sikre lasten, ligesom Transit Courier er forberedt til fastgørelse af reoler op langs siderne. Og hvis man vil have ekstra god arbejdsbelysning, er der mulighed for at vælge LED-lys til varerummet.

Med en max nyttelast på 554 kilo er der mulighed for at transportere rigtig mange, forskellige genstande og varer, inklusiv en standard europalle. De asymmetriske bagdøre kan åbnes op i en vinkel på 158 grader, ligesom det er muligt at vælge dobbelte skydedør i hver side.

Førerkabinen er indrettet som et mobilt kontor med masser af praktisk aflægningsplads, heriblandt en stor centerkonsol med plads til A4-formater og små laptops samt en overliggende hylde i hele kabinens bredde og skuffer under sæderne. MyFord Dock oplader mobilen og andre digitale enheder og sikrer håndfri kørsel. Bakkamera integreret i bakspejlet sikrer maksimalt udsyn, når der bakkes.

Dynamisk som en personbil

Transit Couriers praktiske dyder efterlader ikke køreglæden i skyggen. Chassis, styretøj og affjedring er designet for en direkte og dynamisk køreoplevelse, uanset om der er læs på eller ej.

Udover SYNC med automatisk nødopkald, er der mulighed for at vælge automatisk fartbegrænser og dæktryks-kontrol. Det elektroniske stabilitetssystem inkluderer Hill Start Assist, Traction Control og et system, der minimerer risikoen for, at bilen vælter rundt på taget. Fører og passager er beskyttet af konventionelle airbags og sideairbags.

Priserne for Ford Transit Courier med 1,0 EcoBoost benzin-motor med 100 hk starter ved kr. 101.804. Tilsvarende kan man få en 1,6 TDCi med 95 hk til kr. 98.552 og en 1,5 TDCi med 75 hk for kr. 92.479. Priserne er ex moms og levering.

Hent fotos og se ydereligere informationer om den nye Ford Transit Courier: www.transitcourier.fordmedia.eu

Læs mere her